That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

191Likes
318Kommentarer
957668Visninger
AA

5. Meet and Greet..

Sarahs synsvinkel

Jeg havde næsten ikke lukket et øje hele natten. Tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Jeg kiggede på min htc for at se klokke. Den var kun 6.32. Jeg kunne roligt sove lidt videre, hvis jeg dog bare kunne?, for klokken 13.00, skulle jeg se ham. Min Justin. Jeg kunne slet ikke vente. Dagen var endelig kommet og jeg havde bare næsten ikke kunne sove for bare spænding og nervøsitet. Jeg kørte min finger over skærmen på min htc. Gik ind i beskeder og begyndte at skrive til Cecilie, med tanke på at hun jo nok ikke svarede så tidligt på morgenen, men man vidste jo aldrig? Jeg skrev:

"Hej smukke, sover du? Jeg kan slet ikke sove det mindste. Jeg er et nervevrag uden videre! MAYDAY!!! ;) <3" 

Jeg lå og stirrede op på væggen og blev mødt af de dejligste smil fra mine plakater. Jeg blev helt varm ved tanken om at jeg snart skulle se hans dejlige smil i virkeligheden. Min htc brummede i min hånd og jeg kiggede straks. En sms fra Cecilie. Yes! 

"Åårh smukke! Du sgu så sød. Jeg forstår dig godt. Jeg har heller ikke sovet særligt meget pga jeg har haft dig i tankerne hele tiden. Ville ønske jeg kunne komme med, men kan jo kun følge dig til hotellet og ikke længere. LOL, men vi skal med garanti følges bag efter til Parken :p <3" 

Jeg grinte for mig selv og svarede hurtigt.

"Du skal i alt fald herover så vi kan ordne os sammen :p <3 Du skal hjælpe mig med den perfekte makeup smukke! ;) <3"

Jeg smilte mere og mere, for hver gang jeg tænkte på Justin - MIN JUSTIN! Kunne bare ikke vente mere. Jeg lå og rystede af bar' nervøsitet kunne jeg mærke. Jeg vendte mig på siden i sengen og lagde mærke til at jeg begyndte at få svagt åndenød. Det kildede i hele kroppen og sommerfuglene havde spredt sig til en milliardvis i min mave. Telefonen brummede igen. 

"Helt sikkert smukke! ;) <3 Vi skal gøre dig rålækker for Justin, så han ikke går glip af noget som helst! ;) :p <3 Du skal bare blive hans 'Favorite Girl' blandt dig og de 4 andre piger! ;) <3" 

Jeg grinte med blussende kinder og kunne mærke varmen brede sig voldsomt i min krop. Var sikker på at min kropstemperatur sagde 100+ grader. Justin FEVER!! <3 Jeg tastede med rystende finger på skærmen.

"Oh my Bieber! <3 Kunne være vildt hvis han bemærkede mig mere end de andre? :p <3" 

Jeg sendte beskeden og allerede et øjeblik kom svaret igen.

"Ja seriøst smukke <3 Han er jo ikke klar over at du er hans drømmepige før han møder dig, vel? ;) <3" 

Jeg grinte og svarede hurtigt.

"Jamen du er jo også hans drømmepige? :o <3" 

Telefonen brummede hurtigt igen.

"Ja smukke, men nu er det jo DIG der skal se ham og ikke jeg! ;) <3"

 Jeg grinte højt og svarede hurtigt.

"Ja du har ret! :p <3 <3 Kan klokken ikke blive 13 NU? ;) <3."

 Jeg lå og fniste. Døren blev pludseligt åbnet ind til mig. 

"Altså, hvad laver du Sarah? Klokken er kun lidt i 7 og det er lørdag.", sagde min mor med morgenhår og mørke rander under øjnene. 

Hun kneb øjnene lidt sammen. Når det endelig var weekend, så ville min mor absolut osse have lov til at sove lidt længere, eftersom hun arbejdede hårdt på jobbet til hverdag. Jeg fniste og svarede:

"Sorry moar. Jeg ligger og sms'er med Cecilie!" Min mor himlede med øjnene.

"Hvad ligger du og griner så højt for skatte, vil bare gerne sove lidt!" Jeg nikkede og svarede:

"Skal nok være stille, men jeg glæder mig bare så meget til senere i dag, for jeg kan ikke vente mere! Det er pisse svært!"

 Jeg lå og jublede i sengen og der kom små glædeshvin fra mig. Min mor himlede med øjnene og rystede på hovedet og svarede:

"Ak ja, min teenagedatter bliver da heller ikke klogere!", mens hun lukkede døren igen og gik ind til sig selv igen.

Jeg lå og småfniste og opdagede jeg havde fået et par sms'er fra Cecilie, mens jeg havde snakket med min mor. Jeg læste. 

"Altså, hvis klokken var 13 nu, så skulle Justin se dig i nattøj og fugleredehår! Hahaha! ;) <3 Tror du ikke han ville blive skræmt af dig så? LOL :p." 

Jeg fniste med lukket mund. Hold op det var svært at holde masken for ikke at irritere min mor med min latter. Jeg svarede hurtigt igen:

"Smukke vil lige prøve bare at få en times søvn ikke - Jeg ligner sikkert lort med den minussøvn jeg har haft! Skal jo have min skønhedssøvn ikke? ;) <3 Vi ses smukke! <3" 

Min telefon brummede hurtigt igen.

"Sure pretty! ;) <3 Vi ses snart og vi skal seriøst varme op med Justin på dit anlæg imens vi smukkeserer os. :P <3 Sov godt smukke!"

Jeg smilte og lagde min htc under puden og puttede videre...

~

"AV!", skreg jeg højlydt.

"Altså hvad sker her?", sagde min mor mens hun kom løbende ind på mit værelse.

Cecilie stod med krøllejernet i den ene hånd og kigger med et UPS!-blik. Jeg grinte og svarede mens jeg tog mig til kinden.

"Bare Cecilie der kom til at ramme min kind med krøllejernet."

 Min mor himlede med øjnene og svarede.

"Hvor herre bevares! Ikke andet? Altså, hvad skal al den stadsen ud nu også gøre godt for? Du plejer jo bare at flette dit hår lidt Sarah, så er den hjemme!", grinte min mor til mig.

Hun blinkede til os begge to og Cecilie og jeg grinede som små skolepiger. 

"Det er jo ikke ligefrem hver dag man skal møde Justin Bieber vel mor? Og jeg vil gerne se lækker ud for ham!", svarede jeg med en blussende latter. Cecilie blandede sig hurtigt. 

"Hvad snakker du om smukke? Du ER lækker i forvejen!"

 Min mor nikkede enigt med Cecilie. Jeg rødmede.

"Jamen vil bare være EKSTRA lækker i dag!", tilføjede jeg med høj latter. Vi lo alle tre højlydt!

"Mor?", spurgte jeg hurtigt inden hun gik ud af værelset igen..

"Ja?", svarede hun.

"Gider du ikke lige at skifte over til "Die in your arms!" på anlægget?", smilte jeg bedende. Hun himlede med øjnene.

"Oh my Bieber!", og skiftede over til sangen. Jeg og Cecilie lo hysteriske.

"Mor altså! Har jeg smittet dig med Bieber-fever?", spurgte jeg hende. 

Hun grinte og forlod værelset. Jeg og Cecilie begyndte at skråle med på sangen.

"So you love me, as much as I love you, yea. Would you hurt me baby? Could you do that to me? Yea!"

Og vi skrålede højere og højere da vi nåede til omkvædet:

"If I could just die in your arms, I wouldn't mind, cause everytime you touch me I just die in your arms, oh it feels so right. So baby baby please don't stop girl!" 

Vi var helt oppe og køre og Cecilie var omhyggelig med at lægge makeup på mig. Jeg sad og rystede meget i hele kroppen.

"For sytten da Sarah! Så sid dog stille!", beordrede hun mig, mens hun grinte.

"Jeg sidder også stille!", svarede jeg med bævende stemme. 

Klokken var kvart i tolv. Nerverne blev større og større.

"Aaarh PIS!", udbrød hun mens hun stod med den flydende eyeliner i hånden.

"Åh nej, hvad nu Cille?", spurgte jeg. 

Jeg kaldte hende kun Cille, når jeg virkelig havde nerver på og det vidste hun godt. Cecilie smilte med et falsk smil og svarede skævt. 

"Ikke noget smukke!", mens hun rettede til med en vatpind.

"Iiiih altså! Det må bare ikke gå galt det her Cille!", Sagde jeg frustreret til hende.

Cecilie smilede og kyssede mig på kinden.

"Roligt smukke, det skal nok gå godt. Ro på dine nerver smukke! Han vil ELSKE dig! Det er jeg sikker på!", sagde hun beroligende med et bredt smil til mig.

Jeg sad næsten og hyperventilerede.

"Rolig nu smukke! Tag nogle dybe vejrtrækninger, så går det! Sug luft ind og pust stille ud!", sagde hun som een eller anden frøken på et fødselsforberedelseskursus. Jeg kunne ikke lade være med at grine og svarede:

"Altså jeg skal for helgoland da ikke føde!" Vi fik et latteranfald begge to.

"Nej men du skal møde din drømmeprins! Så kan du godt tag og sidde stille!", grinte Cecilie og jeg var selv flad af grin. 

Efter makeup flippet, fik jeg behersket mig i en nogenlunde forstand, så Cecilie kunne klare det sidste makeup på mig og jeg måtte indrømme at det havde hun godt nok sluppet godt fra. Hun havde givet mig en anelse glimmer på den yderste del af øjenlågene og under lå en perfekt lagt eyeliner med en flot koral-grøn øjenskygge ovenpå. Min ansigtshud havde ikke fået noget, da min hud var fin og blød i forvejen. 

Læberne havde fået en flot gloss uden farve, så læberne ikke skulle tage opmærksomheden fra mine øjne. Håret sad perfekt med smukke fremhævede krøller ned langs ryggen og skuldrene. Noget af det lange pandehår var blevet samlet med et par små søde blomsterspænder i en flot bue til midten af min hovedbund. Jeg smilte stort og krammede Cecilie.

"Tak smukke!", sagde jeg taknemmelig

Nu var det værste overstået og jeg iførte mig mit nye indkøbte tøj der bestod af stramme stretch-jeans fra Wrangler, en flot pink stram glittertop der slangede sig ned ad numsen og fremhævede mine bryster og hofter godt. Ud over toppen to jeg en små gennemsigtig turkisgrøn oversize-top på der skulle falde lidt skævt ned ad den ene skulder. Bemærkelsesværdigt stod der SWAG med grønne pailletter. 

Sprøjtede lidt Justin Bieber Girlfriend på min hals, ved kavalergangen og lidt på mine håndled. Til sidst fik jeg hevet de lange sorte  høje læderstøvler der nåede til under knæene på.

"Wow!", udbrød Cecilie.

"Du er toplækker smukke!", hun smilede frækt med et blink med det ene øje. 

Jeg betragtede mig i mit store spejl der stod i hjørnet at mit værelse. Ja, jeg var FULDT ud tilfreds.

"Jeg er bare SÅ klar!", sagde jeg mens jeg lavede en prustende bevægelse.

Cecilie smilede ved sig selv og tilføjede:

"Ja jeg er sgu god til det der smukke! Ud og scor ham og det kan ikke gå hurtigt nok!", grinte hun hjertevarmende.

Klokken var 12.30. Min mor kom ind.

"Nå, tøser! Er I klar til at køre?", smilte hun og gjorde store øjne da hun så mig.

"Hold da op! Hvem er den smukke unge dame der?", spurgte hun og gav mig et knus.

Jeg rødmede let og svarede:

"Ja, vi skal af sted nu! Jeg skal lige nå at hente de tre roser hos blomsterhandleren, de skulle ligge parat nu og de ER betalt mor!", svarede jeg mens jeg tog min lille sorte clutch og lagde min lipgloss, min koncertbillet, backstagebilletten til mødet med Justin og min htc ned i tasken. 

Cd'erne, de to plakater, de to tegninger der var fint sammenrullede med røde sløjfebånd om og selvfølgelig den lille søde æske med armbåndet til Justin, proppede jeg i en fancy pose fra Deres butikken. Ikke noget med at komme med en gul Nettopose. Nej nej, det ville være vildt pinligt! Der var ingen vej tilbage. Sommerfuglene fløj som besat i min mave og det føltes som om de var begyndt at flyve andre steder i hele min krop. Ja jeg VAR nervøs!

~

Jeg sad på forsædet ved siden af min mor og Cecilie sad bag i. Jeg sad med gaveposen mellem benene på gulvet i bilen, men jeg sad forsigtigt med de cellofan-indpakkede roser. De duftede dejligt og jeg sad og rystede voldsomt med mine hænder og benene dirrede pænt i takt. Cecilie kunne sagtens se og fornemme at jeg var voldsomt ved siden af mig selv. Jeg udbrød pludseligt:

"Oh my Bieber! Hvad fanden skal jeg sige til ham? Hvad hvis han synes jeg er kanondum at høre på?" 

Min mor og Cecilie kunne ikke lade være med at grine. Min mor svarede:

"Skattepige, det der skal du SLET ikke spekulere på nu, for det giver dig bare flere nerver end det du har nu. Du skal se, det kommer nok helt af sig selv!", hun smilte bredt og standsede bilen et par hundrede meter væk fra Scandic Hotellet.

Der stod tusindvis af skrigende og syngende Beliebers! Jeg følte jeg låste mig helt fast og det svimlede for mine øjne.

"Så tak! Cecilie tag lige en kildevand bag bagsædet, der ligger nogen!", beordrede min mor Cecilie hurtigt. Jeg mumlede:

"Mor det sortner for mig! Hjælp! Hvad sker der?" 

Jeg var i en helt anden verden og pludseligt mærkede jeg en kølig kildrende fornemmelse inde i min mund. Jeg fik stille og roligt mit normale syn igen og bemærkede at min mor sad og kæmpede vand i mig.

"Drik skat, drik!", beordrede hun med en bekymret mine.

Jeg åbnede bildøren og lod mig få luft. Kom stille og roligt til mig selv.

"Årh hvad! Hvad skete der lige der?", spurgte jeg undrende min mor og Cecilie mens jeg sad med ryggen til og benene ude på asfalten.

"Tror du besvimede et øjeblik?", svarede de i kor. 

Min mor lagde hånden på min ene skulder.

"Er du okay nu skat? Du må altså ikke gå ind i den dårlige tilstand, hvis du skulle besvime igen?", hørte jeg min mor at sige med bekymrende tone. 

Jeg nikkede og rejste mig ud af bilen, tog roserne, min clutch og posen med gaverne i hånden.

"Jeg følger dig over til indgangen smukke!", råbte Cecilie ovre fra den anden side af bilen. Jeg nikkede.

"Sarah-skat. God fornøjelse og formå nu at få det bedste ud af det hele, vil du love mig det skat?", kom det fra min mor af.

Jeg nikkede smilende, men med en anelse koldsved på min pande kunne jeg mærke. Solen bagte mig i ansigtet, graderne havde sneget sig pænt op på ca 20 grader her i middagssolen. Jeg tog endnu en slurk af min vand.

"Og mor jer nu rigtigt godt i aften i Parken piger!", råbte min mor ud af vinduet inden hun kørte væk. 

Vi vinkede begge to megalykkelige. Jeg var i alt fald fyldt med en kæmpe lykkerus og nu var der ingen vej tilbage. Et sted der inde på Scandic Hotellet sad Justin Bieber og ventede på mig og de fire andre piger. Jeg vaklede med lidt usikre skridt med min arm over Cecilies skulder.

"Klarer du dig smukke?", spurgte hun da vi endelig fik forvildet os udenom menneskehoben af skrigende fans og hen til glasdørene.

Jeg nikkede med en anelse koldsved på panden og smilte halvhjertet til hende. Jeg havde det ikke godt indvendigt kunne jeg mærke.

"Sikker?", spurgte hun yderligere, blot for at blive bekræftet i at jeg godt kunne klare den. Jeg svarede:

"Ja selvfølgelig smukke."

Jeg åbnede min clutch og trak backstagepasset op og trak snoren over hovedet. Så nu var jeg klar og kunne gå ind i ro og mag uden dørvagterne skulle gribe ind i den tro at jeg var en fan der ville smugle mig ind. Cecilie krammede mig og kyssede mig på kinden:

"Tag ham med storm smukke - Jeg ved du kan." 

Jeg grinte fjoget og kunne mærke mine kinder blusse af varme.

"Vi ses smukke!", sagde jeg og gik ind ad indgangen...

~

Så - Så skete det! Jeg gik med et hjerte der hamrede så hårdt i mit bryst at jeg troede det ville banke ud gennem min brystkasse. Fuck! Hvor var jeg bare nervøs. Jeg blev vinket hen mod en stilfuld sofagruppe der stod i den ene side af hotellobbyen. En dame kom mig i forkøbet og holdte mig godt fast på mine skuldre for jeg ikke skulle vakle.

"Jeg er Lisa Persson, interviewer og skribent for Olivia magasinet. Er du okay?", spurgte hun mig. Jeg nikkede til hende og svarede:

"Jeg skal bare lige sidde lidt."

Lisa Persson nikkede og rakte mig et glas iskold lemonade fra det lille ovale designerbord. Jeg tog nogle slurke af det og følte mig lidt bedre tilpas.

"Åååh jaa, sukkerrus!", stønnede jeg højt og først nu lagde jeg mærke til at der sad fire andre piger og grinede sødt ad mig.

 De præsenterede sig som Anja på 13 år, Maja på 19 år, Aicha på 17 år ligesom jeg og Betina på 14 år. De virkede alle fire søde, men kunne man forvente andet når de var Beliebers? Jeg præsenterede mig selv og jeg lagde mærke til at Anja, en lav småbuttet blond pige og yderst charmerende med sine smilehuller i sine æblekinder, sad og betragtede mig bemærkelsesværdigt. Hun sagde:

"Sarah, du har altså bare det smukkeste hår jeg nogensinde har set i mit liv." Jeg grinede lidt forlegent og sagde:

"Iiih tak Anja!" 

Hun var sgu sød, sådan som hun sad med en lilla Justin Bieber t-shirt og sorte leggings.

"Ak ja!", tænkte jeg.

Det med de t-shirts kunne jeg også have fundet på, men jeg ville bare gøre indtryk på Justin ved ikke at se ALT for Belieber-agtig ud. LOLOLOLOLOLOLOLOLOLOL ligesom sangen "As long as you love me". Jeg smilede ved mine egne skøre tanker og blev afbrudt midt i det.

"Så piger!! Så går vi sammen stille hen til det "Blå" rum! Og nu ikke noget med at løbe hysterisk eller råbe for højt vel?", sagde Lisa Persson opmærksomt og eftertrykkene.

Det "Blå" rum, var nu ikke det mindste blåt, men blev kaldt det, netop fordi det skulle understrege at det var her de "specielle" møder fandt sted. Det havde dog INTET med konference rummet at gøre, eftersom det var et andet, hvor der gerne blev afholdt mindre og større interviews og pressemøder. Sådan noget som var normalt i Justins karriere.

Vi stilte os alle fem op på en pæn række og jeg så et stort flot designerur hænge over døren, der pludseligt tikkede voldsomt højt inde i mit hoved. Var jeg ved at blive vanvittig eller hvad? Kunne se at den lige var nogle minutter i et, og lige i det øjeblik åbnede døren sig og jeg nåede lige akkurat at se Justins ansigt tone frem med en rød cap siddende løst i håret og hvid lang...........

Mine ben forsvandt under mig og synet forsvandt, alle stemmer blev sløret og jeg nåede at høre folk råbe op.

"Hey! Are you alright? Talk to me girl?" 

Jeg kunne mærke nogle små hånddask i siderne af mit ansigt.

"Hey Kenny - Please hand me that coke you have!" 

Jeg var stadigt ved siden af mig selv, men ham der snakkede kunne jeg genkende straks. Det var jo Justins sprøde stemme. 

"What's her name?", spurgte han de andre. En pige i baggrunden svarede:

"Sarah!" 

"Hey Sarah, can you hear me?", spurgte Justin mig.

Jeg mærkede pludseligt et sugerør i min mundvige.

"Drik det her Sarah..", sagde Justin på engelsk, mens han sørgede for sugerøret blev hvor det skulle.

Jeg drak roligt og kom roligt til mig selv. Jeg blev mødt af en smilende Justin, der på forunderligt vis havde sat sig på hug og løftet mit hoved op på hans skød.

"Der var du jo, Sarah..", sagde han og smilede voldsomt charmerende, der kunne få enhver piges hjerte i voldsom brand. Han havde i alt fald fået mit i brand - Allerede!

Jeg havde slet ikke lagt mærke til alle de andre, der stod rundt omkring mig med måbende ansigter.

"Er du okay Sarah?", mængede Lisa Persson sig igennem mængden. 

Jeg satte mig op og tænkte straks at jeg faktisk hellere ville have blevet liggende på Justins skød, men det kunne jeg ikke rigtigt tillade mig over for de andre. Justin smilte med sit smukke tandsæt til mig. Tænderne glimtede om kap med hans diamant-ørestikker han havde i begge øreflipper. Jeg syntes bare i det øjeblik at jeg ingen andre så ud over dejlige Justin. Han smilte yderligere.

"Er du okay?" , spurgte han roligt, så jeg nikkede rødmende og han rakte sin hånd hen til mig. Jeg tog fat med et fast greb og han hjalp mig op på benene igen.

"Uff, sikke en scene du lavede, hvad?", grinte han smørret til mig.

De andre grinte med og jeg rødmede endnu mere. Vi stod overfor hinanden og som om det var første gang jeg nogensinde havde set Justin, stod han som en gentleman og gav mig hånden og præsenterede sig.

"Jeg er Justin - Skønt at møde dig smukke!" 

Uhm, mit hjerte bankede voldsomt, men jeg havde det heldigvis ikke dårligt mere. Jeg svarede ham pænt igen med en småbævrende stemme:

"Dejligt endelig at møde dig Justin - Jeg er Sarah..  Jeg beklager for mit dramatiske udfald, men pludseligt føltes det bare som at mine ben forsvandt under mig..", forklarede jeg lettere pinligt berørt.

Justin nikkede med et sødt grin, "Det tør da lige siges, men undskyld endelig ikke.. Sket er sket!", svarede han og blinkede med det ene øje. 

Jeg var solgt til stanglakrids. Mit hjerte hamrede voldsomt i det øjeblik. Justin løsnede grebet om min hånd og gik videre til de andre piger og hilste på. Jeg stod bare og rødmede vildt med bankende hjerte. Jeg følte næsten jeg drømte. MIN JUSTIN!

Jeg betragtede ham intenst og jeg ved ikke lige hvor det kom fra, men jeg lagde mærke til at selvom Justin stod på skift og hilste på de fire andre piger, så tilbagelagde han sit blik over mod mig op til flere gange og alle gangene blev jeg mødt af et stort sødt smil fra ham gennem rummet.

Jeg mærkede varmen sprede sig i kroppen og jeg kunne ikke lade være med at glippe genert med øjnene. Justin blev bare ved gentagende gange at kigge på mig. Sig mig! Flirtede han med mig eller hvad? Det så ikke ud til at de andre piger lod sig mærke af hans gentagende blikke mod mig, men undtagelse af Maja på 19 år. Hun var en høj pige på godt og vel 1.80 ca? det ville jeg skyde på. Hun havde brunt glat pagehår, ret slank med en meget lille barm, men var ganske pæn pige. Hun kunne godt se der foregik et eller andet mellem mig og Justin.

Jeg vidste ikke helt hvorfor Justin blev ved med at smile min vej. Et var sikkert, jeg kunne ikke lade være med at smile igen og smågrine. Jeg følte mig små-kejtet i denne situation mellem en masse andre. Der var jo Maja, Anja, Aicha, Betina, Lisa Persson, Scooter Braun, Kenny, Justins mor Pattie og så var der jo Justin og jeg. Jeg stod bare og dagdrømte om at jeg og Justin ville være de eneste i rummet. Jeg smilte forlegent ved mig selv og endnu et blik fra Justin fandt vej over til mig.

"Så! Har i tøser noget med til mig?", spurgte Justin pludselig,t mens han klappede sine hænder som en lille genert skoledreng.

Justin smilte til mig igen og det blev ved med at varme i kroppen. Pigerne begyndte at snakke i mundene på hinanden og rakte ham gaver. Jeg samlede min pose og roserne op fra et bord, der stod i hjørnet af rummet. Jeg gik roligt over til ham og ventede pænt til de andre var færdige. Justin fik travlt med at småsludre med dem og stod og signerede alle de ting de gerne ville have autograf på. Lille Anja kunne vidst ikke så godt engelsk, så hun pegede på sin t-thirt hun havde på, "Lige her!", udbrød hun kort, så Justin nikkede med et skævt smil.

Han forstod godt hentydningen og satte sig på knæ for at tusche sin autograf af på hendes t-thirt med en sort spritpen. Lugten af sprittusch fyldte sig i rummet og Lisa Persson gik over og åbnede et vindue på klem. Den var virkelig stærk. Justin blev overdænget af blomster, gaver, bamser, kram og kys på kinden og der blev knipset billeder på livet løs. De grinte alle sammen og det samme gjorde Justin. 

Justin var blevet færdig med den sidste autograf på en koncert-dvd "Never say Never", en dvd der tilhørte Betina. Betina var en småkraftig rødhåret pige med  små krøller. det var vidst hendes egne krøller. På næsen havde hun fregner ligesom Cecilie, men bar briller, som Cecilie dog ikke brugte. Betina havde en meget hygsom latter med små grynten efter sig. Hun var sgu sjov og charmerende. Tror Justin bed mærke i hendes sjove latter og kunne heller ikke lade være med at grine selv. 

Aicha var dog noget modsat os andre. Hun var meget stille af sig og bar et smukt sort silketørklæde om hovedet og havde osse en flot Bieber-t-shirt på ud over en sort langærmet trøje. Hun havde sort på hele vejen igennem bortset fra den røde Justin Bieber t-thirt hun bar ud over. Som jeg kunne se, havde Aicha smukke brune øjne, men de kunne overhovedet ikke måle sig med Justins fantastiske hasselnøddebrune øjne. De var simpelthen fantastiske og jeg kunne se dem mere klart end på mine plakater der hjemme. 

Justin kiggede spørgende over på mig, da han kunne se jeg var den sidste der hverken havde delt gaver ud eller fået autografer eller noget af ham. Han betragtede mig og jeg kunne fornemme hans blik køre ned på det jeg stod med i mine arme. Jeg smilte og jeg mærkede varmen stige endnu mere da jeg med varsomme skridt gik over mod ham. Han fastholdte mit blik med et rimeligt charmerende og flirtende smil.

"Har du noget til mig smukke?", spurgte han lavt med hans pokkers charmerende smil.

Jeg smilte og glippede forlegent med øjnene, mens jeg stillede mig lige foran ham. Det var dog utroligt som mit hjerte galopperede for fuld drøn hver gang han sagde "smukke" til mig. Havde han osse sagt det til de andre piger? Jeg havde i alt fald ikke lagt mærke til hvad han havde sagt til dem. Havde KUN bidt mærke i at han havde smilet til den store guldmedalje til mig gennem hele seancen. 

Jeg rakte ham rødmende roserne og han tog imod dem med smårødmende blik, "Mange tak Sarah..", udbrød han roligt.

Han smilte smørret og vold-charmerende mens han fugtede sine læber med hans tungespids. Wow, den mund, de læber, den måde han lige fugtede sine læber på med sin tunge. Jeg følte bare verden stod fuldstændigt stille i oceaner af tid. Havde Justin ikke afbrudt mine tanker, havde jeg seriøst nok hægtet mig om nakken på ham og kysset ham på læberne, men jeg gjorde det ikke. Jeg rystede på hovedet.

"Har du ikke?", spurgte Justin mig undrende. 

Jeg så ham i øjnene, "H..hvad?", stammede jeg lettere forvirret.

De andre piger grinede bare ad mig. Fuck, hvor blev jeg forlegen. Jeg havde slet ikke hørt at Justin havde snakket til mig, fordi jeg absolut dagdrømte mig selv i at stjæle kys på Justins mund. Han grinte lidt til mig og bed sig let i læben.

"Ej Justin nu stopper du med de forførende mundlege!", tænkte jeg hurtigt og flyttede hurtigt blikket op til hans dejlige øjne. 

"Såeh.. Har du noget andet til mig?", han flyttede blikket undersøgende ned på min Deres-pose, som jeg havde i hånden.

"Nå ja, selvfølgelig!", smilede jeg stort og åbnede posen foran ham.

Back to reality! Omb! Jeg fiskede ned efter gaverne, for dem skulle han have først før han kunne give mine cd'er og plakater sine nydelige autografer. Jeg rakte ham først den ene sammenrullede tegning og han rullede den ud og betragtede den forbløffet.

"Wow, tusind tak smukke. Det er virkelig kreativt!" 

Han rakte den videre til hans mor, der også blev pænt forbløffet over min tegning. Jeg rakte ham den anden og han rullede den ud også.

"Wow! Du har jo virkelig talent, Sarah!", udbrød han med et taknemmelig smil, så jeg fnes lettere rødmende over hans ros.

Han var vidst pænt vild med de to tegninger. Den anden røg samme vej over til Pattie. 

"De er virkelig flotte, Sarah! Du er bestemt velsignet med et smukt talent af Gud!", tilføjede Pattie. 

Jeg smilte genert og fremstammede rødmende, "T.. tak..."

Jeg smilte til Justin igen og klart gengældte han smilet. Jeg rakte ham den lille gaveæske. Han stod med halvt åben mund og store øjne og tog pænt imod den, mens han udbrød, "Wow! tak.." 

Jeg smågrinte. Han åbnede spændt æsken. Gavebåndet drillede lidt, da den åbenbart var pakket stramt om æsken. Justin var fiks med hænderne og trak et lille nøglebundt op af hans lomme der var hægtet fast i en lang kæde. Han tog en takket nøgle og kørte den savende under båndet til det knækkede. Fikst gjort, noget jeg selv kunne have fundet på. Justin fik revet gavepapiret af og frem kom æsken til syne. Han smilte charmerende til mig, mens han åbnede æsken. 

"Wow, det er jo vildt fedt!", udbrød han og han tog læderarmbåndet i hånden og rejste sig fra bordet han sad på og gav mig et kæmpe hjertevarmende kram.

 Jeg sukkede højlydt i hans ører. Nøj hvor var det bare det dejligste kram ever! Han slap taget og stod og holdte mine overarme med begge sine hænder og smilte meget stort til mig. Jeg rødmede.

"Vil du sætte det på for mig?", spurgte han sødt, mens han rakte mig armbåndet.

Det skulle på højre håndled besluttede han. Jeg stod med smårystende hænder og nølede med låsen i armbåndet men det lykkedes mig at løsne det. Jeg lagde det rundt om håndleddet på ham og jeg kunne mærke at han stod og betragtede mig intenst, mens jeg stod i dyb koncentration. 

Jeg fik lukket låsen og bemærkede pludseligt hans mange små hår på armene. Mmh, de arme og de muskler. Han stod jo med bare arme i hans hvide stramme lange t-shirt og de sorte læderhængerøvsbukser og tilhørende knaldrøde Suprasko. De var sgu fede. Jeg havde selv nogle der hjemme. To par for being exact. Et par lilla og et par i guld. Jeg gik ikke for meget i dem selv, da jeg ville passe godt på dem. De var jo seje og halvdyre. Jeg var bestemt stolte af dem. Der imod Justin, han svømmede jo i Supras. Han kunne jo nærmest vælge at nøjes med at gå i et par Supras en gang eller to, før de blev kasseret. Damn!

Justin afbrød min opmærksomhed på hans sko, "Mange tak smukke! Jeg elsker allerede det her armbånd. Det er ret cool!" Han smilte stort til mig.

"Det var da så lidt, Justin..", svarede jeg med et fnis på læben. 

Jeg fiskede mine cd'er og plakater op fra posen, "Kan jeg få dig til at signere dem Justin?", spurgte jeg pænt, så Justin nikkede med et lille skævt smil.

Jeg stod som en forelsket skolepige og betragtede ham. Jeg vidste ikke om det var helt sandt, men jeg fornemmede, at han lod sig bemærke af mine rødmende smil, og jeg tog mig selv i at fugte mine læber selv. Jeg lagde mærke til at jeg med det samme fangede Justins blik, da han skulle til at spørge mig om noget med sprittushen i sin ene hånd.

Jeg havde vildt tørre læber og blev bare ved med at stå og fugte dem med min tungespids. Alt uvidende om hvad der foregik i Justins hoved lige nu i dette øjeblik, fandt jeg frem til at han stod med smååben mund og betragtede mine tunges leg over mine læber.

Hvad tænkte han dog på?

~

Justins synsvinkel

Helt seriøst! Den pige gjorde et eller andet ved mig. Siden jeg havde trådt ind ad døren, hvor hun var den første pige jeg betragtede. Hun så utilpas og vildt bleg ud, men hold da op for en pige! Hun stod som en smuk alfelignende gudinde med hendes fantastiske smukke lange blonde krøllede hår. At hun pludseligt faldt om, så vildt ud.

Jeg måtte desværre erkende at jeg havde set mange piger besvime før i hele mine karriere, de var faldet som stime over mig af at skrige og hvine deres luft ud af dem selv. Men med Sarah var det helt anderledes. Hun faldt om lige dårligt nok før jeg nåede ind ad døren og jeg tænkte mig ikke et sekund over hvad jeg gjorde da jeg så hende besvime. 

Jeg ilede for fuld kraft forbi de andre og satte mig hurtigt på hug foran hende og løftede hendes kønne hoved op på mit skød. Jeg havde svoret en liflig duft at min parfume Girlfriend fra hende da jeg bøjede mig forover hende og prøvede at få hende tilbage til virkeligheden ved at give hende nogle små dask i hendes smukke blege ansigt. Sikke en flot makeup hun havde på. Det sad perfekt kunne jeg se. 

Jeg lod mig ikke mærke af at alle de andre stod i rundkreds og måbende stort over min heltedåd. Jeg fik Kenny til at række mig en Coca cola med sugerør i og gelejdede sugerøret ind mellem hendes fantastiske læber. Wow! Jeg havde måtte erfare at hun var en pige der virkelig havde fået min opmærksomhed og hvor var hun smuk. Da hun slog øjnene op for mig med en småforførende blinkende bevægelse i hendes øjenlåg og jeg så hendes fantastiske dybhavsblå øjne med et strejf af en gylden krans af lyseblåt rundt om hendes pupiller. Wow! Jeg var sgu pænt betaget. Jeg var solgt!

Hende kunne jeg ikke bare lade være endnu en fan der skulle møde sit idol. Da hun smilte yderligere op på mig og jeg straks kunne se hun fik farve i kinderne, vidste jeg straks der var noget hende. Noget der fik mig til at glemme alt omkring os. Der var kun hende og jeg i min lille drømmeverden. Havde jeg ikke kunnet beherske mig, havde jeg svoret ved mig selv at jeg havde bøjet mig forover og kysset hendes skinnende lækre lipgloss-læber! Ja jeg var nok lidt bad-ass med min tankegang der og jeg mærkede en berusende varme brede sig i hele min krop og heldigvis til ingens viden ud over mig selv, bredte varmen sig osse ned i mit bolleværk!

Ja , jeg kunne ikke lade være med at smågrine til hende og først og fremmest mig selv med den tankegang. Nej jeg måtte aflede hele min små-frække tankegang ved at spørge hende om hun var okay, så alle de andre ikke skulle begynde at undre sig over os. Hun satte sig op på gulvet og jeg tænkte bare hvor meget jeg havde nydt at hun lå der med sit kønne hoved på mit skød.

"Ej Justin, nu tager du dig sammen - Opfør dig ordenligt - Du ved at mor holder øje med dig! Damn mor og alle jer andre, kunne I ikke bare tage og smutte jeres vej, med undtagelse af smukke Sarah her?", tænkte jeg.

Jeg stod og betragtede Sarahs legende tunge på hendes pragtfulde læber. Nøj, hvor hun legede med min tankegang lige nu. De læber ville jeg vildt gerne kysse.

"Ej Justin for fanden da! Nu står du og ævler i dit hoved om hendes skønne læber endnu engang!", tænkte jeg yderligere.

Jeg blev afledt af hende, "Justin, er du okay?"

Hendes kønne søde pigestemme vakte mig straks tilbage til virkeligheden.

"Yeah, selvfølgelig er jeg okay...", svarede jeg lettere ukoncentreret. 

Hun grinte sødt til mig, og hvis jeg ikke vidste bedre, så flirtede hun ekstremt med mig. Det havde hun vidst gjort lige siden jeg hjalp hende på benene. Jeg havde i alt fald gjort mit for at flirte igen med mine mange blikke og smil. Jeg kunne mærke en urolighed i maven på mig selv og jeg VAR IKKE sulten. Nej, den urolighed var faktisk dejlig. Det kildede så dejligt hver gang hun smilede til mig. Til tider synes jeg hun smilede på en slags kælen måde. Lidt fræk var hun vel? Mmh, ville overhovedet ikke genere mig.

Jeg prøvede at styre koncentrationen i min hånd i stedet så jeg kunne kradse de forbandede autografer af. Jeg ville hellere gribe hendes hånd og så stikke af sammen med hende. Jeg grinte  lidt plat ad mig selv.

"Doh, Justin! Stikke af med hende? Du har sgu da lige mødt hende!", tænkte jeg med et svagt bid i underlæben.

Mine tanker blev afbrudt af hendes kønne stemme. Mærk mig lige, jeg betragtede hver en mundbevægelse hun gjorde så forbandet intenst. Damn! Hun kunne virkelig tryllebinde en.

"Tak Justin..", sagde hun mens hun stod og kørte pegefingeren rundt på bordet. 

De andre tænkte sikkert ikke så meget over det hun gjorde, for der var jo faktisk mange tøser der flirtede med mig. Men Sarah her? Der var et eller andet der fik det hele til at slå klik for mig et kort øjeblik. Uden jeg overhovedet tænkte over det, lænede jeg mig over bordet og fangede hende med et plantet blidt og varmt kys på hendes kind og tilføjede som det meste naturlige, "Det var da så lidt sweetie!"

Jeg blev hurtig tavs over min store varme gestus og ekstreme opmærksomhed på Sarah. De andre stod måbende og gloede på mig. Fuck! Det her var seriøst pinligt! Havde jeg dog bare mødt Sarah under andre omstændigheder. Jeg lænede mig hurtigt tilbage igen for ikke at trække yderlige mere opmærksomhed. Scooter hostede afbrydende med et hint til mig, at det altså snart var tid til at gå. Jeg havde jo en stram tidsplan. 

Jeg så på Sarah, "Skal vi tage nogle billeder sammen?", spurgte jeg med et lille skævt smil.

Sarah smilte dejligt og fnes charmerende til mig. Jeg kunne mærke 100% at hun kun havde øjnene for mig. Hun nikkede smilende og hun smuttede over til den anden ende af rummet og kom tilbage med en lille fin sort clutch. Jeg vidste de hed sådan præcist fra Selena Gomez, min eks-kæreste. Selena havde mange af de tasker. Det kunne undre mig til stadighed hvorfor kvinder elskede tasker på den måde, men okay jeg havde selv en svaghed for fede sko, shades, caps og tøj der bare var SWAG! 

Jeg smilte dog også lidt ved tanken da jeg faktisk lagde mærke til hvad der stod med stor fed grøn paillet-skrift på Sarahs smågennemsigtige oversize top. SWAG! Det var sgu lidt modigt af hende. Sarah fik fisket hendes hvide htc telefon op.

Jeg lagde mærke til at der var pyntet med glitrende mobilpynt hvor to bogstaver faldt mig i øjnene et fint hjerte der omkransede to store bogstaver JB. Jeg smilte lidt. Jeg vidste da godt hvad "JB" betød. Jeg var ved Gud ikke født i går. Hun tog til min overraskelse mig i hånden og førte mig over til én af de hvide vægge og indstillede hendes display på Instagram. Jeg smilede overraket til hende. Hun havde jo Instagram ligesom mig!

"Ej okay Justin - Doh! Der er sgu da mange der har instagram!", tænkte jeg diskuterende i hovedet.

Jeg smilte til hende og hun havde fået rakt hendes htc over til Kenny, der villigt ville tage billeder. Hun lagde armene om min nakke som en omfavnelse og jeg fangede hende i et tæt intenst blik. Vi så alvorlige på hinanden. Ej okay, nu var det jo gået hen og blevet seriøst det her. Hun vidste og jeg vidste at jeg skulle gå om lidt. Kenny bad os om at smile og jeg greb fat omkring hendes hofte.

Hun var dejlig varm at holde om. Vi smilte begge to. Kenny stod og fumlede med Sarahs telefon efter første billede. Han rakte hende den og jeg stod ved siden af og fulgte intenst med hendes display på Instagram. Hun stod og fandt den rette billedetilpasning, så billedet pludseligt så nostalgisk og antikt ud på samme tid.

Hun skulle lige hurtigt overføre billedet på væggen til offentligt skue. Jeg bed mærke i at hun havde mig tilføjet, da jeg så tilfældigt et billede af mine indzoomede røde Supras jeg havde taget et hurtigt billede af tidligere. Jeg så hendes brugernavn ude af øjenkrogen og tænkte straks jeg måtte huske det navn på nethinden, men inden jeg nåede at tænke så langt opdagede jeg til min store glæde at hun taggede mit brugernavn på billedet med det samme.

"Hun bliver nem at finde på Instagram.", tænkte jeg smilende ved mig selv.

Snedig pige, det måtte jeg give hende. Hun kom mig sgu i forkøbet. Hun gik nu ud af Instagram og gik ind i det almindelige cam på telefonen så Kenny kunne knipse mange flere billeder på ingen tid. Der blev taget en fem-syv billeder af os, hvor vi storsmilede til kameraet. Jeg fangede hende lige i et kindkys på et af billederne. Hun grinte med småblussende kinder til mig. Hun fik sin telefon tilbage af Kenny og da vi skulle til at kramme farvel kom jeg med en hurtig idé.

"Hey Sarah, lad mig lige låne din mobil et øjeblik?", bad jeg hende om.

Hun så undrende på mig og gav mig den. Jeg hoppede ind i cammet igen og strakte telefonen så langt jeg kunne for at kunne nå at trykke klik på skærmen. Hun fangede mig i et kys på kinden. Mmh, det kunne jeg lide.

Vi kiggede på hinanden og slap hinandens arme. Jeg bemærkede et sørgmodigt blik i hendes øjne. Det rørte sig i mig. Jeg havde travlt, men jeg vidste præcist hvad jeg skulle lige så snart jeg havde en smule tid til det. Jeg skulle ind og Instagramme og finde det billede af hende og jeg. Det var alle tiders chance...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...