That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
227Kommentarer
406233Visninger
AA

105. Måneskinsturen.


Justins synsvinkel

Efter et par timer med mindre opmærksomhed på en random McDonalds, var vi alle kommet "helskindede" tilbage til hotellet. Sarah kunne lægge Jonas i seng, uden at han vågnede. Han var vidst kørt pænt træt. Vi kunne endda snakke i normalt toneleje, uden at han vågnede. Det syntes jeg kun var en fed bonus. Jeg havde nemlig endnu en lille overraskelse til Sarah. Aftenen eller rettere næsten natten var ikke ovre endnu. Sarah satte sig lettere udmattet på sengekanten.

"Er du meget træt baby?", spurgte jeg med et lille grin. Hun smilte kærligt og mindre opgivende.

"Ja, en smule er jeg nok?", svarede hun med sit evige dejlige smil. Jeg smilte og satte mig ned ved siden ad hende.

"Tag nogle flade sko på baby. Vi to skal nemlig ud på en lille aftentur sammen..", forklarede jeg roligt med et lille smil til hende. Hun betragtede mig undrende.

"Hvad med Jonas?", spurgte hun og pegede over mod ham. Jeg smilte smørret.

"Han sover jo, som du kan se.. Chaz eller Ryan skal nok se til ham..", svarede jeg med et smil. Sarah nikkede og hun rejste sig og gik hen og tog sine hvide sommer Converse på.

Jeg rejste mig med et smil, og jeg stod og tjekkede efter, om den lille æske stadigt lå i min bukselomme, og det gjorde den selvfølgelig. Sarah kom hen til mig med et kærligt smil og jeg flettede straks mine fingre ind i hendes. Vi stødte på Chaz ude på gangen. Godt det samme.

"Chaz, gider du se til Jonas en gang imellem? Sarah og jeg skal lige ud på en lille aftentur sammen. Jonas sover ret tungt lige nu, så der burde ikke opstå nogle problemer, mens vi er væk.", forklarede jeg med et smil. Chaz nikkede og klappede mig på skulderen.

"Selvfølgelig bro'..", svarede Chaz med et skævt smil. Det var jo bare perfekt.

Kenny kom os i møde. Han vidste godt hvad der skulle foregå. Jeg havde ligesom sagt det til ham, så til Sarahs overraskelse fulgte Kenny os med i elevatoren.

"Skal Kenny med os?", spurgte Sarah med et lille smil. Jeg nikkede.

"Ja, selvom klokken er næsten to om natten, så vil jeg ikke risikere, at vi går alene udenfor uden noget beskyttelse.  Du husker nok, hvor kaotisk det var ude foran hotellet i eftermiddags, ikke?", spurgte jeg Sarah med et lille grin. Hun nikkede med store øjne.

"Oh yeah..", svarede hun med et lille grin. Vi nåede ned i hotellobbyen og der var pænt stille. Der var kun to receptionister, et par hotelvagter og få gæster inde i hotelbaren. Til min og Sarahs glæde var der meget få fans og de lå faktisk og sov. De regnede vel ikke med, at jeg og Sarah kom ned igen før engang i morgen tidligt eller noget? Så Kenny, Sarah og jeg gik musestille forbi de sovende fans, og vi sagde ikke et ord. Det var sgu en lidt underlig følelse, at se sovende fans, der slet ikke var på vagt over for mig. Et meget, meget sjældent syn og ikke for at sige sjælden oplevelse. Vi gik over til en mindre limousine og Sarah smilte spændt.

"Skal vi ud og køre i limousine?", fnes hun. Jeg nikkede med et kærligt smil, mens jeg flygtigt kærtegnede hende på hoften. Der var ligesom ikke andre køretøjer, så det blev en random limousine. Om det så havde været en gammel rusten Volvo, så havde det været underordnet for mit vedkommende. Vi skulle bare ud og køre og det var det!

Vi satte os ind i limousinen. Kenny kunne i princippet have sat sig ind ved os, men han vidste at jeg satte pris på så meget enetid med Sarah som muligt, så han satte sig pænt op ved siden af chaufføren. Sarah spilte spændt, da vi kørte af sted.

"Det her minder så meget om vores allerførste date, som vi var på sammen..", fnes hun. Jeg nikkede og smilte smørret. Ja, hun skulle da bare vide? Jeg syntes godt vi kunne hygge os lidt, så Sarah smilte overrasket, da hun så at jeg pludseligt bukkede mig forover efter en flaske champagne, som jeg lige åbnede.

"Justin, er du helt sikker på, at vi ikke er endt i en tidsmaskine her?", fnes hun lettere pjattet. Jeg smilte smørret.

"Yeah, du har ret baby. Det er jo ligesom den tyvende april totusindeogtretten i dag. Er det ikke vildt?", drillede jeg grinende. Hun nikkede med et stort grin.

"Og snart tager jeg det første skridt, hvor jeg rykker mig helt tæt på dig Justin. Nårh nej, vi sidder jo allerede rigtigt tæt på hinanden.", grinte Sarah. Jeg grinte smørret.

"Så må du hellere springe det skridt over baby?", grinede jeg frækt. Hun nikkede med et fnis og jeg hældte lidt champagne op til hende.

"Nu ikke for meget, vel? Du ved jo nok?", grinte Sarah, mens hun flygtigt nussede sig selv på maven. Jeg nikkede med et blink med øjet. Selvfølgelig havde jeg jo ikke glemt hendes graviditet. Det var efterhånden mange overraskelser, der hele tiden dukkede op. Jeg kunne ikke lade være med at smile over det.

"Skål baby.", sagde jeg og løftede glasset mod hendes.

"Skål skat.", grinte hun med et lykkeligt smil.

"Så, hvor går turen hen?", spurgte hun nysgerrigt. Jeg kunne ikke lade være med at grine smørret. Nu blussede hendes nysgerrighed op igen igen. Den gamle velkendte Sarah. Damn, hvor jeg elskede hende højt. Hun sad og så afventende på mit svar.

"Det er en overraskelse, men jeg er nu ret sikker på, at du vil elske det.", svarede jeg med et blink med øjet. Hun rødmede.

"Er det en god overraskelse?", spurgte hun med et lille fnis. Jeg smilte kækt.

"Det garanterer jeg dig baby..", svarede jeg med et kærligt smil og jeg kyssede hende blidt på kinden.

Hun betragtede mig med et sagligt blik og lagde sit hoved på min skulder. Hun lænede sig faktisk op ad mig og med det gamle trick, at hun lagde min arm om hende. Jeg smilte bare. Hun var kvinden i mit liv, der gjorde mig lykkelig.

"Hvorfor er jeg bare så heldig med at have dig skat? Du gør mig så lykkelig.", sukkede hun stille. Jeg kunne ikke se hendes ansigt, da det vendte væk fra mig af, men jeg kunne lige forestille mig hendes ansigt. Jeg kendte jo nærmest hver en fure i hendes skønne ansigt, når hun græd, når hun smilte og når hun grinte. Ingen tvivl om at hun var kvinden i mit liv...

~

Bilen sænkede farten, så jeg vidste straks at vi var ved at være fremme. Sarah rejste sig pludseligt op og kiggede på mig med et smil.

"Hvor er vi henne?", spurgte hun med hendes nysgerrige smil. Jeg trak lettere på skuldrene og slikkede mig let om læberne med et drillende smil. Bilen standsede og det sædvanlige ryk i bilen kom, efter Kenny var gået ud og smækkede den forreste dør. Kort efter åbnede han vores dør. Sarah sad et øjeblik, og jeg var fuldstændig klar over, at hun kunne dufte det samme som jeg, strandluften! Sarah begyndte at grine hjerteligt.

"Årh Justin, vi er jo ved en strand.", grinte hun. Jeg nikkede med et stort smil og viftede med hånden mod døren.

"Du først smukke. Jeg kommer lige efter dig.", smilte jeg kækt. Sarah nikkede og hun gik først ud. Jeg fulgte hende og jeg stod op ad hende. Hun smilte til mig.

"Justin, hvorfor er du bare altid så romantisk?", spurgte hun med et lille rødmende fnis. Jeg smilte kærligt og trak på skulderne.

"Well, sådan er jeg jo bare baby. Det ved du jo.", smilte jeg og jeg gav hende et kort blidt kys på hendes læber.

Hun kiggede op mod den mørke himmel og jeg fulgte hendes blik. Oven over os, var der helt stjerneklart. Tonsvis af stjerner, og månen som der stod næsten fuld, lyste stranden op. Vi sænkede begge vores blikke og fangede hinandens øjne igen.

Jeg smilte kærligt til hende og greb fat om hendes hånd. Jeg trak hende ned mod stranden og Kenny gik et stykke bag os, til trods for at der ikke rigtigt var nogle mennesker her ud over os. Jeg kunne dog ane et lysende bål længere væk og et fjernt guitarspil. Det lød meget som en flok unge mennesker, der hyggede med bål på stranden. Sarah smilte lykkeligt til mig.

"Ja, her er der da helt sikkert måneskin..", fnes hun med et bid i underlæben. Jeg nikkede med et smil. Vi begav os et godt stykke ned ad stranden og fulgte blot strandkanten. Vi gik pænt langt til vi nåede en bro, der førte et stykke godt ud i vandet. Sarah pegede hen på den.

"Skal vi ikke gå en tur ud på broen skat?", smilte hun. Jeg nikkede, for jeg så det allerede som et perfekt sted at gøre det.

Vi trådte sammen op på de to trin op til broen, og vi gik sammen derud. Kenny blev ved stranden, eftersom jeg og Sarah var de eneste der var ude på broen. Vi nåede hele vejen ud og hun slap min hånd et øjeblik hvor efter hun lænede sig over rælingen. Hun grinte og kiggede lige ned i vandet. Jeg kiggede samme vej ned, og så ikke andet end skumsprøjtet, men det var faktisk også hyggeligt.

"Sarah, kan jeg lige få din opmærksomhed?", spurgte jeg med et smil. Hun vendte blikket væk fra skumsprøjtet. Hun betragtede mig med et undrende smil.

"Er der da noget vigtigt, som du vil snakke med mig om skat? Du virker så hemmelighedsfuld lige nu?", grinte hun. Jeg grinte nervøst. Damn, hvor jeg elskede hendes latter. Hun fik bare det hele til at føles som en leg.

"Baby, jeg ved godt, at jeg har spurgt dig om dette her før, men der manglede bare det specielle moment, syntes jeg..", smilte jeg små-nervøst. Hun holdte pludseligt op med at grine, men kom dog med et lille svagt smil.

"Så seriøs?", spurgte hun med et forsigtigt smil. Jeg nikkede og stak min hånd ned i min bukselomme og fiskede den lille æske op foran Sarah. Hun stirrede nervøst på den lille sorte æske.

"Hvad er det Justin?", spurgte hun med et lille forsigtigt smil. Jeg smilte kærligt og åbnede æsken foran hende. Hendes ansigtsudtryk var ikke til at tage fejl af. Hun strålede af lykke, da hun så de to matchende guldringe.

"Jeg syntes bare, at nu hvor vi ligesom er forlovede, så skal vi altså også have matchende forlovelsesringe, så alle kan se, at vi mener hinanden alvorligt...", forklarede jeg med et kærligt smil. Hun nikkede med et lykkeligt smil og tog én af ringene op.

"Endless Love, Justin.", læste hun i ringen, så hun begyndte at græde af glæde. Hun betragtede mig og afslørede straks nogle tårer, der ned ad hendes ene kind.

"Det er jo utroligt, at du stadig formår at tage pusten på mig.", udbrød hun med et lille snøft, mens hun kom med et lille fnis og hun lagde sine arme om nakken på mig.

"Jeg elsker dig Sarah...", sagde jeg lavt ved hendes øre. Hun slap slet ikke armene om mig.

"Jeg elsker også dig Justin...", svarede hun med et dejligt og lykkelig smil.

Jeg greb fat om hendes håndled ved min nakke og fik hende til at slippe mig, og jeg tog ringen fra hende, og skubbede den langsomt på plads på hendes ringefinger. Jeg håbede det var den rigtige hånd? Hun tog den anden og satte den på min finger.

Hun grinte og jeg trak hende ind i et dejligt tungekys. Jeg følte mig næsten fuldendt med hende nu. Nu var vi ikke langtfra at være hr og fru Bieber, og jeg glædede mig som besat til at hun ville være min fuldt ud.

Vi stoppede roligt vores kys, og jeg vendte os mod vandet, hvor jeg lagde mærke til at månens stråler ramte vandet. Ak ja, den fuldendte aften. Jeg var lykkelig med min Sarah...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...