That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

189Likes
285Kommentarer
659799Visninger
AA

156. Love line.


Jonas' synsvinkel

Selvom jeg forstod lidt, at mor havde brug for ro omkring sig, så syntes jeg efterhånden, at vi havde været i Danmark længe, uden jeg overhovedet havde fået lov til at snakke med far i telefonen. Jeg var virkelig bange for, at jeg ikke kom til at skulle se far mere. Jeg savnede ham virkelig, og selvom jeg havde sagt ret mange gange til mor, at jeg savnede far og bare gerne ville vide hvordan far havde det, så slog hun det hen på et helt andet emne, så jeg sagtens kunne forstå at mor slet ikke ville snakke om far.

Og selvom jeg opfattede, at mor ikke ville snakke om far, så kunne jeg alligevel se på hende, at hun slet ikke var glad. Hun græd stadigvæk lidt hver dag, men dog ikke så meget som det havde været de første dages tid, da vi var ankommet hos mormor, men hun græd altså stadigt lidt hver dag.

Jeg stod og hjalp min mor med at bage i dag. Vi var gået i gang med en masse småkager, og jeg kunne ikke lade være med at skulle smage på noget af småkagedejen hele tiden.

"Jonas, du får altså ondt i maven af al den dej.", sagde min mor lettere strikst. Jeg blev trist.

"Ej, undskyld skat, men din lille mave kan altså ikke tåle så meget småkagedej på én gang.", tilføjede min mor med et lille kærligt smil.

Jeg smilte bare frækt med tænder og det hele, så min mor i det mindste grinte lidt. Det varmede altid på mig, når jeg kunne få hende til at grine. Jeg slap dejen på køkkenbordet og kravlede ned ad køkkentaburetten.

"Skal du ikke lave flere?", spurgte min mor yderligere. Jeg rystede trist på hovedet, "Jeg vil snakke med daddy.", udbrød jeg kommanderende. Ja, nu kunne det altså være nok! Vi havde været hos mormor i femten dage og jeg havde ikke fået hørt fars stemme en eneste gang, siden mor og jeg rejste fra ham.

Min mor sukkede dybt, "Jonas.." "Men jeg vil snakke med ham! Nu!", afbrød jeg hende bestemt og små-surt med armene over kors.

"Sarah, måske du skulle give ham lov?", brød mormor ind til mor. Jeg smilede stort.

"Mormor har ret!", tænkte jeg med et lille charmerende grin.

Mor sukkede opgivende og nikkede svagt, "Alright, du får lov..", svarede hun, uden rigtigt at smile over det.

Jeg blev seriøst så glad lige nu, at jeg stod og småhoppede på køkkengulvet, "Yay!", jublede jeg lykkeligt.

"Vask lige dine hænder først skat.", brød mor bestemt ind, og jeg gjorde som hun sagde.

Mor gik vraltende ud af køkkenet, og jeg fulgte lige efter hende, til vi nåede det gæsteværelse, som mormor havde ladet mor og jeg sove i. Jeg havde nydt ret meget at sove sammen med mor hver eneste nat. Det havde været betryggende til trods for, at jeg havde skulle ligge og høre hende ligge og græde nogle af de første nætter her.

Jeg hoppede op i sengen, og mor stod og nølede med sin iPhone og jeg kunne se hun stod og læste noget, der fik hende til at trække en smule på smilebåndet. Det var ikke meget, men en smule. Gad vide hvad det havde været?

Hun stod og trykkede lidt på skærmen og gav mig hurtigt hendes iPhone, "Den ringer op nu skat..", sagde mor roligt, og vraltede hurtigt ud af værelset igen.

Jeg lyttede lidt til en dut tone, der kom lige efter hinanden, "Baby?", kunne jeg høre fars stemme i den anden ende. Han lød helt overrasket.

"Hey daddy!", udbrød jeg glad.

Jeg hørte far begyndte at græde og grine på én gang. Han lød ret forvirrende, "Årh, fars lille Batman.. Hvordan har du det?", spurgte far med glæde i stemmen i røret.

Jeg grinte lykkeligt, "Nu har jeg det godt, fordi jeg snakker med dig.", fnes jeg pjattet.

Far grinte, "Årh, det er dejligt at høre skat. Jeg har det også godt nu, hvor jeg hører din stemme. Jeg savner dig så meget. Hvad med mor? Hvordan har hun det lige nu?", spurgte far med en små-trist stemme.

Jeg sukkede trist, "Hun græder næsten hele tiden, selvom hun godt kan smile, men det er ikke meget. Jeg tror, at hun savner dig daddy, for jeg savner dig rigtigt meget.", svarede jeg mut.

Far sukkede stille i røret, "Virkelig?", spurgte han yderligere.

"Yeah, hun drømmer om dig.", svarede jeg stille. Far snøftede lidt, kunne jeg høre. Det var noget af det jeg ikke kunne lide. At høre mor og far græde, gik mig ret meget på.

"Hvordan ved du det skat? Har hun da sagt det til dig?", spurgte far, som om han havde et lille håb i stemmen.

"Nej, men jeg sover ved siden af hende hver nat, og hun snakker i søvne. I nat vækkede hun mig med hendes snak og hun lå og sagde Justin, jeg elsker dig. Det kan jeg altså huske.", svarede jeg med et lille grin.

Jeg tror at jeg fik far til at grine, for pludseligt grinte han bare. Det var dejligt at høre hans glade stemme, selv om han også lød som én der var tæt på at græde, "Skat, må jeg gerne snakke med din mor?", spurgte far forsigtigt. Jeg vidste ikke om mor ville snakke med far lige nu. Jeg havde meget på fornemmelse, at hun ikke havde lyst til det.

"Jeg ved ikke, om hun vil, men jeg skal nok spørge...", svarede jeg stille. Far sukkede i dybt i røret. Jeg kunne godt mærke på ham, at han ville snakke med mor.

Jeg kravlede ned fra sengen med mors mobil i hånden, og jeg løb ud i køkkenet med mors fine guldglimmer iPhone i hånden, "Mommy? Daddy vil gerne tale med dig!", udbrød jeg højt, mens jeg rakte telefonen mod hende.

Mor sukkede og nikkede stille, "Jeg skal lige vaske mine hænder...", svarede mor på dansk.

Jeg nikkede og lagde telefonen til øret, "Hun skal lige vaske hænder, så kommer hun daddy. Jeg elsker dig.", sagde jeg ivrigt ind i telefonen, og jeg hørte straks far grine lidt. "Okay Batman. Jeg elsker også dig.", svarede far og virkede tydeligvis glad i den anden ende.

"Bye bye daddy.", svarede jeg igen.

Far grinte, "Bye skat.", svarede far glad.

Jeg rakte telefonen til mor og løb ind for at tegne lidt i stuen...

~


Sarahs synsvinkel

Mit hjerte galoperede afsted. Det var meget mærkeligt at skulle snakke med Justin igen efter femten tavse dage, til trods for alle de beskeder, som jeg havde fået af ham.

Jeg begav mig mod gæsteværelset, og lagde mig til rette ind på sengen, "Hallo?", svarede jeg stille.

Jeg hørte et dybt suk i den anden ende, "Hey Sarah. Hvordan går det?", spurgte Justin roligt i den anden ende.

Jeg sukkede dybt og mærkede nogle tårer rende ned ad mine kinder, "Jeg har det fint..", løj jeg med et knæk i stemmen.

Justin sukkede igen, "Det tror jeg altså ikke på Sarah..", svarede han med en lidt mere hævet stemme.

Jeg kunne ikke holde mine hulk tilbage.

"Baby?", spurgte han stille, og min gråd blev bare værre.

"Baby, du ved jo godt, at jeg ikke kan lide at høre, når du er ked af det. Jeg fortryder så bitterligt alt det ubehagelige, som jeg har gjort mod dig. Jeg ved, at det jeg har gjort, er nærmest utilgiveligt, men jeg vil kæmpe for dig. Du er min store kærlighed. Jeg kan ikke fortsætte mit liv uden dig og Jonas. Jeg føler, at jeg synker mere og mere for hver dag der går. Mit liv er ikke fuldendt, før i to er hjemme hos mig igen. Jeg vil gøre alt for at rette op på det igen. Hvad som helst baby..", forklarede Justin med lettere grådkvalt stemme. Jeg følte at alt det han sagde nu virkede mere oprigtigt end alle de beskeder, som han havde sendt mig de sidste femten dage.  

Ja, det var underligt, at jeg kunne føle det sådan? Måske havde det bare noget at gøre med, at jeg havde haft brug for pusterum og ikke skulle høre hans stemme i den tid vi havde været adskilt, og det var lidt på trods af, at jeg alligevel havde tilladt mig, at høre lidt af hans sange en gang imellem.

"Jeg savner dig Justin...", fik jeg fremstammet i min gråd. Justin græd bare endnu mere.

"Baby, jeg har sådan savnet at høre dig sige sådan.. Du aner ikke hvor meget det betyder for mig, at høre den slags lige nu..", svarede Justin med små snøft.

Jeg tog en dyb indånding, "Du må love mig noget Justin.", sagde jeg stille med små snøft.

Han sukkede svagt, "Yeah.. Jeg vil gøre hvad som helst for dig elskede...", svarede Justin. Han lød som én der var blevet lettere desperat nu.

Jeg sukkede svagt, "Du må virkelig love mig, at Selena fortid. Hun skal slet ikke blandes ind i vores liv, hverken nu eller for fremtiden. Hun har intet at gøre i vores liv sammen. Jeg vil aldrig nogensinde være i stand til, at kunne tilgive hende, at hun forledte dig på den måde, når hun ligesom godt var klar over hvor lykkelig vi to ellers var sammen. Så hun skal bare gemmes langt væk i glemmebogen, ellers er jeg frygtelig bange for, at jeg vil komme til at gøre et eller andet mod hende, hvor jeg står face to face med hende. Og for det andet, så skal vi to altså gå i parterapi sammen, for jeg er sikker på, at vi har en masse ender, som vi skal have snakket om og løst sammen.", forklarede jeg lettere bestemt. Ja, skulle det her lykkedes mellem Justin og jeg, så måtte han ligesom også forstå, at der var konsekvenser og visse regler, som skulle overholdes fra nu af!

Justin blev lettere stille et øjeblik..

"Det lover jeg baby. Jeg har allerede sagt til Selena for længe siden, at alt er ovre mellem hende og jeg. Hun kommer ikke til at blive en del af vores liv. Jeg lover dig baby, at hun er og bliver fortid. Kommer du og Jonas så hjem igen?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...