That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
231Kommentarer
430638Visninger
AA

117. Knust.

Sarahs synsvinkel

Det øjeblik ville jeg helst have undværet. Fuck, hvor havde jeg det dårligt. Jeg anede slet ikke hvor jeg var i øjeblikket. Jeg slog bare forskrækket øjnene o, og blev mødt af et hvidt skær, der nærmest blændede mig i øjnene og der blev hevet en slange ud af min mund, hvorved jeg knækkede mig for sygt, hvorefter jeg i næste sekund gik ud som et lys igen...

~

Jeg vågnede ved et voldsomt lysskær og med den sygeste hovedpine, og samtidigt følte jeg de mest ulidelige smerter i underlivet. Det var langtfra en fed følelse. Jeg vendte hovedet, og opdagede pludseligt en snorkende Justin siddende i en blå lænestol. Jeg havde et drop i min hånd. Tanken faldt mig straks ind, at jeg var på hospitalet. Jeg havde seriøst ikke håbet, at jeg skulle vågne op på et hospital igen.

"Justin?", spurgte jeg, men han snorkede blot videre. Jeg trykkede på kaldeknappen, så en lille rød lampe på væggen begyndte at blinke stille, og jeg kunne fornemme en alarmtone udenfor stuen. Jeg havde virkelig smerter i underlivet og den sygeste kvalme. Jeg var bange. Jeg kunne intet huske, siden jeg var midtvejs den jordbærsmoothie på natklubben med Justin og vennerne.

En sygeplejerske kom ind og tjekkede posen med droppet. Det lignede sukkervand eller noget?

"Hvad er der sket?", spurgte jeg ængsteligt med et tør hals. Sygeplejersken smilte blot svagt.

"Du har været bevidstløs på stoffer..", svarede sygeplejersken med et svagt smil.

Jeg spærrede øjnene op. "What?! Jeg tager altså ikke stoffer, og jeg har aldrig taget stoffer i mit liv!", råbte jeg chokeret op, så Justin røg ud af sin snorken og åbnede besværet sine øjne.

Sygeplejersken rystede bare på hovedet og gik igen. Jeg så hen på Justin, der rent ud sagt lignede lort.

"Justin, kan du fortælle mig, hvad der er sket?", spurgte jeg forfærdet.

Han rystede voldsomt på sit hoved for at vågne ordenligt op. Han rejste sig med besvær fra lænestolen og kom hen til mig ved sengen. Han kiggede træt og alvorligt på mig.

"Husker du overhovedet noget?", spurgte Justin mig, mens han bed sig nervøst i sin underlæbe. Seriøst, han lignede én der enten havde set et spøgelse, eller at han gruede over for noget. Var han bange eller? Jeg rystede uforstående på hovedet.

"Det sidste jeg husker, var da jeg var halvvejs ige, men pludseligt fik jeg det underligt i hovedet og alt blev bare sløret og uden sammenhæng for mig. Siden det, husker jeg ingenting. Ingenting Justin!", forklarede jeg og slog det sidste fast over for ham.

"Og hvorfor har jeg så mange smerter i mit underliv? Det gør seriøst ondt. Har du kneppet mig for hårdt eller hvad?", spurgte jeg yderligere.

Jeg havde ærligt talt forventet et lille smørret grin fra Justin, efter jeg havde spurgt ham så direkte med det spørgsmål, men i stedet var det det stik modsatte der opstod. Justin så på mig med meget bedrøvede øjne og pludseligt løb nogle tårer ned ad hans kinder.

Han greb fat om min ene hånd og kyssede den med en mindre grådighed, "Baby, husker du slet ikke noget som helst fra i nat?", spurgte han snøftende.

Jeg rystede kraftigt på hovedet. Jeg kunne jo intet huske og dog nok lidt. Jeg holdte op med at ryste på hovedet.

"Jeg husker da en lille smule, men det hele virkede som en mærkelig drøm, der slet ikke gav mening. Måske rettere lidt som et mareridt?", svarede jeg ængsteligt. Justin nikkede stille og sukkede trist. Han så vildt bekymret ud.

"Hvad husker du så? Hvis du altså overhovedet husker noget?", spurgte Justin yderligere. Han knugede stadigt fast om min ene hånd og kiggede ned i min dyne.

Jeg prøvede at tvinge mig selv til at huske og nogle små mærkelige minder dukkede op i hovedet.

"Jeg husker svagt at alt bare var sløret. Mennesker og deres stemmer omkring mig, var slet ikke til at genkende, for de lød alle som skræmmende mænd fra en gyserfilm og hvor deres snak var som i total lowspeed. Så deres stemmer gav slet ikke mening for mig. Det var virkelig væmmeligt.. Pludseligt dukkede du i det mindste op. Jeg vidste kun, at det var dig, fordi du sagde baby til mig og på grund af dit lyse tøj, men din stemme var virkelig mærkelig, må jeg ærligt indrømme.. Jeg ønskede bare, at vi tog tilbage til hotellet, men du førte mig ud til et køligt og ret oplyst lokale i stedet for at tage mig til hotellet. Pludseligt føltes det underligt køligt i underlivet, til jeg mærkede noget hårdt og varmt, der blev stukket op i mig, for derefter huskede jeg ikke rigtigt mere.. Var det din pik Justin? Bare vær ærlig over for mig? Det gør mig ærligt talt ret skrækslagen det her..", forklarede jeg med en ubehagelig følelse i maven.

Justin betragtede mig med en form for sorg i blikket. Sådan et blik havde jeg sjældent oplevet fra ham. Han dumpede sit hoved ned i min dyne og begyndte at hulke. Jeg forstod intet?

"Justin? Vær nu sød at fortæl mig hvad du har gjort?", spurgte jeg lettere frustreret. Justin løftede sit hoved op og kiggede på mig med tårerne rendende ned ad hans kinder. Han rystede på hovedet.

"Baby, hør her. Det var altså ikke mig! Jeg er ret sikker på, at nogen har proppet noget i din smoothie og så har vdkommende voldtaget dig ude på dametoilettet. Jeg fandt ud af, at en random fyr havde stået og kneppet dig inde i én af toiletbåsene. Det var et virkelig grimt syn, der mødte mig, da jeg opdagede dig ligge foroverbøjet toilettet med spredte ben og du var helt ude af bevidsthed. Det var virkelig skræmmende.", græd Justin.

Sig mig, hørte jeg virkelig rigtigt? Var jeg blevet voldtaget? Jeg brød ud i gråd. Justin tøvede ikke et øjeblik med at ligge sine arme om mig.

"Please.. Sig at det ikke er sandt?", hulkede jeg i hans hvide skjorte. Jeg knugede mig fast om Justins nakke.

Jeg ønskede slet ikke, at han skulle forlade mig nu. Jeg var virkelig bange. Justin nussede kærligt min ryg.

"Jeg ville ønske, at det ikke var sandt, men desværre er det sket baby. Jeg ville ønske, at jeg kunne få fat i det klamme svin. Jeg hader ham for alt det han har gjort mod dig. Han skulle seriøst kastreres med en sløv teske. Klamme svin. Fuck, hvor jeg hader ham..", rasede Justin med en nærmest ondskabsfuld lav stemme.

Jeg slap hans knus og så ind i Justins rødsprængte og tårefyldte øjne.

"Jeg hader ham.. Det værste ved det hele var, at han faktisk pludseligt stod foran mig. Jeg kunne seriøst have banket ham, så han ville ønske, at han ikke levede.. Og ja.. Jeg var pisse fuld og alt gik bare så underligt stærkt, så han nåede at stikke af fra mig.. Undskyld baby.. Kan du tilgive mig?", fortsatte han, og jeg så så meget vrede i hans blik.

Det gjorde så ondt at tænke på alt dette på én gang. Hvor var trygheden blevet af? Hvor var al kærligheden henne? Alt jeg følte nu var fysisk og psykisk smerte, vrede og frygt! Jeg var så bange.

"Justin... Vil du ikke nok ligge hos mig og putte med mig? Jeg er så bange..", snøftede jeg.

Justin nikkede stille, og han tøvede ikke det mindste med at smide sine hvide sneakers og jeg løftede min dyne og han lagde sig straks op til mig. Jeg lagde mit hoved i hans arm. Han holdte om mig og inden ret kort tid, faldt vi begge i søvn...

~

Justins synsvinkel

Endnu mere forsinkelse. Klokken blev knap fem om eftermiddagen, da jeg endelig satte mig i stolen inde i musikbutikken i Hannover. Tonsvis af skrigende beliebers stod utålmodigt og ventede på at blive lukket ind.

Sarah var kommet tilbage fra hospitalet og hun opholdte sig i øjeblikket på hotellet med Jonas, Ryan, Dan, Kenny og Sean. Hun behøvede yderligere en del hvile efter alt det der var sket i nat. Hvor end meget jeg fortrød, at vi var taget på den natklub, så kunne jeg desværre ikke fjerne den nat. Jeg ønskede inderligt, at intet af det var sket. Jeg ønskede så meget, at vi bare var blevet på hotellet, men sådan var realiteten ikke. Det gjorde ondt på mig indvendigt, at min elskede hustru havde været blevet udsat for sådan en grov mishandling. Jeg ville hellere have været på hotellet sammen med hende og passet så meget på hende som muligt, men jeg havde ligesom lovet det her autografskrivning for mine beliebers.

Scooter vidste udmærket godt, at jeg hellere ønskede mig at være hos Sarah end at være lige her. Det var usigeligt hårdt. Jeg følte at jeg kunne bryde sammen når som helst det skulle være. Havde jeg blot grebet fat i den fyr på dametoilettet, så var han ikke nået særligt langt. Det kunne godt være, at jeg havde tævet ham så meget til blods, at han ikke havde ønsket at leve, hvis jeg havde været hurtig på aftrækkeren, men det havde jeg ikke. Jeg havde været så fuld, at jeg havde svært ved at stå stille og fokusere ordenligt.

Efter min autografskrivning, skulle politiet besøge os på hotellet og Sarah, jeg og vennerne skulle vidne om alt hvad vi kunne huske fra natten. Jeg glædede mig ikke. Jeg håbede kun, at de ville fange og indespærre den fyr for altid. Det var ret så utroligt, men jeg følte kun at jeg besad en masse had i mig indvendigt. Udvendigt sad jeg og smilede og grinte over hele femøren, mens jeg gav hånd og lettere knus til mine begejstrede og lykkelige beliebers.

Jeg prøvede mest muligt at koncentrere mig om, at være deres positive idol. Jeg smilte hver gang de tog billeder af mig og grinte over deres små jokes og hvad de ellers kom med, men indvendig var Justin Drew Bieber i ruiner. Smadret, knust og sammenbrudt...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...