That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 21 sep. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

191Likes
232Kommentarer
479441Visninger
AA

138. "Jaloux? Mig?"


Sarahs synsvinkel

Det skulle blive dejligt, at se Cecilie igen. Vi havde vidst hver især haft lidt for travlt. Der var gået næsten to uger siden sidst. Taylor havde jeg ikke set længe, da hun for tiden var på tourné i hele USA, så hun havde mere end rigeligt selv, dog ringede og sms'ede vi næsten hver dag. Rihanna havde selv travlt for tiden, dog ikke med tourné som Taylor, men hun havde gang i nogle optagelser til en ny musikvideo. Chris var her dog ofte på besøg og så stod den tit på mandehørm med ham og Justin. Nu ville Justin dog ikke have særligt meget tid frem over. Jeg havde nydt meget af, at Justin havde været hjemme i en længere periode. Jeg kunne mærke at han var næsten helt afslappet.

Nu skulle han så i gang med film-optagelser, så jeg var lidt spændt på hvordan det ville komme til at gå? Eftersom det var til filmen Ocean's 15, så kunne jeg måske godt forvente, at han nok ville rejse til Las Vegas i alt fald, for det var jo ligesom ét af hovedemnerne for de film vidste jeg. Jeg nød også bare at se ham være afslappet med sin bilvask.

Jeg havde fået pakket min store shopperbag og lagt noget skiftetøj med i tasken til Jonas, da han til tider havde sine små uheld. Han var blevet næsten helt renlig, utroligt nok, når man tænkte på, at han havde  3 års fødselsdag om 8 dage. Justin blev jo 23 år i overmorgen. Det var nogen gange lidt underligt at tænke på, hvor tiden i det hele taget blev af?

Jeg gik udenfor og solen stod højt på himmelen, til trods for vi var sidst i februar måned, men det kunne vel næppe komme bag på nogen, at når man boede i Californien, så var vejret næsten altid varmt og fint. Jeg glædede mig dog ikke til omkring maj måned, der fik vi besøg af den sædvanlige Santa Anna vind og der var mere "vind" i ordet, når "hun" dukkede op. Man skulle i alt fald gå i dækning og holde sig væk fra stranden, da vandstanden kunne blive høj og sandet fløj som besat i luften.

Jeg begav mig hen til min stationcar og smed min taske ind på passagersædet foran. Jeg så Justin med Jonas nede ved jernlågerne. Han stod og grinte sammen med tre temmelig kønne piger, hvis du spurgte mig. Jeg vidste godt, at Justin kunne opføre sig temmelig flirtende over for andre piger, og selv om han gang på gang påstod, at det altså bare var hans beliebers, så kunne jeg ikke lade være med at blive noget jaloux anlagt, især nu hvor jeg for tiden rendte rundt og lignede en strandet hval med min tvillingemave.

Gad vide hvor længe han havde stået og snakket med dem? Jeg gik ned til dem og Jonas var den første, der fik øje på mig.

"Mommy!", udbrød han glad og Justin vendte sig hurtigt omkring med et lille smil. Ja ja, han prøvede seriøst at skjule det, men jeg kunne se det på ham, at han "hyggede" sig gevaldigt med de smukke tøser.

Jonas møvede sig i Justins arm, så Justin satte ham ned og Jonas løb straks de få meter hen til mig.

"Hej skat. Vi skal til at køre nu.", sagde jeg glad til Jonas. Han hoppede glad.

"Yay!", udbrød han glad.

"Bare smut hen i bilen skat, så kommer mor om lidt.", tilføjede jeg med et smil.

Jonas løb glad op til min bil. Jeg skulle lige snakke med Justin. Pigerne gloede temmelig meget på mig kunne jeg mærke.

"Du er da godt nok blevet stor Sarah! Skal du ikke snart føde?", spurgte den kønne blondine mig. Jeg smilte svagt. Det var hårdt at høre for, at jeg var blevet "stor". Ja, hun kunne lige så godt kalde mig en hval. Det havde ramt lige så hårdt.

"Det er tvillinger, så jeg skal først føde om en 10 ugers tid.", svarede jeg lettere mut. Tanken om at jeg blev meget større, styrkede ikke ligefrem på selvtilliden. Jeg var bare en omvandrende badebold i forhold til de tre smukke slanke piger der.

Pigerne så forbløffet ud, "Tvillinger? Så bliver du med garanti meget større endnu!", udbrød den smukke blondine. Ja, jeg havde lagt mærke til, hvor meget Justin havde betragtet hende fra top til tå. Jeg kunne næsten ikke smile.

"Neeeej virkelig? Tænk, det vidste jeg virkelig ikke?", tænkte jeg spidst over det blondinen havde sagt til mig.

Justin smilte til pigerne. Jeg gloede olmt på situationen og jeg tror godt, at Justin lagde mærke til mit olme blik på ham.

Han grinte akavet til pigerne, "Jeg må hellere snakke lidt med min kone, så farvel til jer. Det var en skøn fornøjelse, at møde jer.", sagde han med et flirtende grin til pigerne, som alle blev mutte over, at han forlod dem.

"Ja, tro mig Justin. Vi skal snakke!", tænkte jeg som en sydende boble inden i mig.  

Pigerne gik triste  deres vej, og Justin kom hen til mig med et stort smørret smil. Han charmerede sig ind på mig, gjorde han. Han greb halvt rundt om mit liv på grund af min store mave var i vejen.

"Baby...", brummede han med stemmen og så med et sad face på mig. Han kunne godt spare sig!

Jeg gad næsten ikke kigge på ham og pludseligt mærkede jeg nogle små kys i min nakke. "Justin!", sagde jeg irriteret og prøvede at skubbe ham væk. Han gjorde det virkelig svært for mig at være sur på ham, når han indyndede sig sådan.

"Baby, det var jo kun nogle beliebers. Det var jo ingenting. Du ved jo ligesom godt, at jeg allerede har den dejligste kvinde i hele universet, så hvad skal jeg med dem eller andre, når jeg ligesom er velsignet med dig?", forklarede han med en pussenusset og hæs stemme. Jeg vendte mit jaloux blik mod ham. Han stod stadigt og så pokkers uskyldig ud.

"Du hørte dem da selv? De sagde inddirekte, at jeg er fed.", svarede jeg mut.

Justin smilte skævt, "Du er da ikke fed baby. Du er gravid og du er min engel. Der er betydelig forskel..", svarede Justin med et lille grin.

Jeg sukkede dybt, "Men jeg lagde jo ligesom mærke til hvor meget du stirrede på den kønne blondine fra før.", sagde jeg trist.

Justin grinte akavet, "Der findes mange smukke piger i verden, men jeg har jo dig. Det er dig, som jeg er gift med. Det er dig, der tænder mig på alle måder. Du har absolut ikke noget at være bekymret over. Jeg elsker kun dig, min elskede Sarah. Min elskede kone. Så drop den jalousi. Vil du love mig det?", spurgte han mig med et smørret smil, mens han stod og kyssede små blide og pirrende kys på min nakke.

Jeg var stadigt mut men nikkede stille. Justin smilte kærligt, "Må jeg få et lille kys baby?", spurgte han yderligere. Jeg smilte svagt og nikkede stille.

Han lagde sine læber oven på mine og jeg følte en strøm af varme og kærlighed fra ham. Vi slap kysset og jeg så lige ind i hans dejlige hasselnøddebrune øjne.

"Jeg elsker dig, Sarah...", sagde han stille på dansk.

Jeg smilte og nikkede stille, "Og jeg elsker dig Justin..", svarede jeg på dansk og vi kyssede igen. Jeg lagde mine arme om hans nakke og nød hans tunge.

"Mommy? Jeg venter!", blev jeg og Justin pludseligt afbrudt, ved at Jonas stod og hev mig i min lange råhvide cardigan af cashmere. Både jeg og Justin grinte akavet.

"Vi må hellere smutte nu skat. Jonas glæder sig så meget til at skulle lege med Evelynn igen.. Du ved nok?", grinte jeg forelsket til Justin.

Han nikkede, mens han slikkede sine læber på den frække måde, som jeg bare elskede. Jeg rødmede let. Ja, tænk sig, at jeg stadigt rødmede over ham nu og da?

"Bye bøllefis!", vinkede Justin over til Jonas.

"Bye daddy!", svarede Jonas kort, der allerede var på vej ind i bilen igen.

Jeg gav Justin et kort og blidt trutkys på hans dejlige bløde læber.

"Vi ses i aften skat.", sagde jeg glad.

Justin nikkede og smilte, "Ses baby...", svarede han med et kærligt smil.

Han gik over til sine biler og fortsatte med bilvasken. Jeg gik hen til min stationcar og Jonas.

"Har du spændt dig fast, skat?", spurgte jeg endeligt lykkeligt igen. Jonas nikkede med sit store charmerende tandsmil.

"Ih Jonas, du ligner altså din far.", grinte jeg, og jeg tjekkede efter om hans sele var låst rigtigt.

"Han er ligesom min far!", udbrød Jonas klogt, så jeg grinte.

"Jeps! Det er han!", svarede jeg med et grin, og kyssede min dejlige søn på kinden inden jeg smækkede bagdøren...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...