That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
227Kommentarer
409588Visninger
AA

67. In love with Tivoli.


Justins synsvinkel

Det var faktisk helt vildt rart, at være i Tivoli med Sarah, Marianne, Cecilie og hendes forældre, og ej at forglemme Mikey og Kenny. De kom faktisk ikke særligt meget på arbejde. Vi kunne faktisk gå nogenlunde i fred. Det var underligt, men samtidigt en ret dejlig følelse. Jeg kunne sagtens mærke forskellen på Danmark og Californien. Der var stor forskel. Sarah og jeg fik faktisk rig mulighed for at gå rundt og være os selv lidt. Jeg nød det i alt fald og jeg var ret sikker på, at Sarah også nød det.

Mens de andre sad og fik lidt kaffe og kage på en nærliggende café jeg hurtigt havde glemt navnet på, så smuttede Sarah og jeg  i køen op til det store pariserhjul. Det generede os slet ikke, at vi stod blandt en masse mennesker uden Kenny og Mikey ved os. Danskerne var jo pragtfulde. De snakkede til os og lod os alligevel være. Jeg havde klart forelsket mig meget i Danmark. Jeg følte mig så velkommen og næsten fri til at være mig selv.

"I virker ret bekendt? Har vi mødtes før?", var der en mand der pludseligt spurgte os på engelsk, så jeg selvfølgelig straks forstod hvert eneste ord fra manden.

Han stod foran os. Gad vidst om han havde hørt Sarah og jeg tale sammen, siden han vidste, at han skulle spørge på engelsk? Sarah grinte bare ad manden. Jeg var noget skeptisk over for det.

"Sig mig, mener du helt seriøst dit spørgsmål?", spurgte jeg undrende.

Jeg vidste ikke helt om manden prøvede på at være morsom? Manden smilte.

"Yeah, jeg er helt seriøs. Jeg synes bare, at jeg har set jer to før et eller andet sted?", svarede manden.

Sarah grinte bare videre, mens jeg stod og holdte om hende bagfra.

"Prøv sladderbladene? Det kunne være, at du skulle kigge der lidt?", grinte Sarah.

Ja, jeg kunne sgu heller ikke lade være med at grine selv.

"Mener i ugeblasdene? Er i da kendte?", spurgte manden undrende.

Jeg og Sarah var færdige af grin. Tja, hvis manden ikke var klar over hvem jeg og Sarah var, så kunne vi sgu kun se det sjove i det, at vi så bekendte ud for ham, men at han ikke anede hvem vi var præcist.

"Yeah, vi er nok en smule kendte", grinte jeg og skruede nok en anelse op for overdrevet.

Sarah grinte også og vendte sit blik mod mod mit.

"Du er da så sjov Justin.", grinte hun. Jeg smilte smørret.

"Det ved jeg godt, at jeg er baby.", svarede jeg ned et smørret smil og fangede hendes mund i et lille kys.

"Det  er  jo Justin Bieber og Sarah Winther, dit nokkefår. Kan du ikke engang se det?", sagde en pigestemme et stykke bag os henvendt til manden foran os.

Vi vendte os begge mod hende. Pigen smilede til os, eller var det bare til mig? Jeg ville skyde hende til at være på Sarahs alder.

"Hvem er det?", spurgte manden undrende.

Jeg, Sarah og pigen bag os var færdige af grin.

"Det behøver du vidst ikke at spekulere mere på. Gider du rykke dig frem i køen, tak?", spurgte jeg manden med et smil.

Han blev noget overrasket, da han vendte sig mod dem foran ham havde rykket sig.

"Nå ja.. Selvfølgelig!", smilte manden forlegent.

Vi nåede endelig helt op, så det blev vores tur. Jeg var ret sikker på, at Sarah fandt det ret romantisk at vi skulle op i gondolen alene sammen. Vi satte os ind og jeg satte mig uden tøven ved siden ad hende.

"Kan vi få to ekstra med ind i gondolen?", spurgte manden der styrede pariserhjulet.

Jeg rystede på hovedet. Jeg ville sgu gerne være alene med Sarah her.

"Nej, det er jeg ikke så begejstret for. Vi vil gerne have lov til at være alene.", svarede jeg med et skævt smil.

Manden nikkede og lukkede gitteret for. Selv om det var en smule køligt at sidde i pariserhjulet, så puttede Sarah sig tæt ind til mig, og jeg fandt udsigten over det meste af København vildt flot. Man kunne faktisk se ret langt væk. Sarah sad også og viste og forklarede visse bygninger i horisonten. Hun pegede blandt andet på et højt tårn hun sagde hed Runde tårn.

"Der kunne vi jo godt tage hen én af dagene baby?", foreslog jeg med et kærligt smil til hende.

Sarah smilte kærligt og nikkede.

"Det kunne vi da sagtens finde ud af skat.", grinte hun.

Jeg måtte indrømme endnu en gang, at jeg nød at Sarah og jeg bare kunne være i nogenlunde i fred, uden at blive forfulgt af paparazzi. Det var nærmest som en drøm for mig. Der havde intet været hele dagen i al den tid vi havde været i Tivoli indtil videre. Vi var da blevet stoppet nogle gange af nysgerrige mennesker, der genkendte os og af utallige beliebers, som syntes at have blevet langt flere af, siden det var blevet rygtet, at Sarah og jeg var i Tivoli, men de havde alle været søde og havde ladet os få lov til at bevæge os frit rundt omkring, uden at de havde forfulgt os, dog med få undtagelser, for selvom mange af dem var vildt søde, så var der jo altid nogle, der bare ikke kunne lade være med at følge efter os, uanset hvor diskret de gjorde det, men jeg overlevede nok, for det var gudskelov ikke lige så ekstremt, som for eksempel hjemme i USA, hvor de kunne være så irriterende, at de skulle stimle dem omkring os, som en klump af et følge man havde, så danskerne kunne virkelig lære visse andre beliebers, at der altså ikke skete noget ved, at give Sarah og mig lidt pusterum til at være os selv en gang imellem. Det var virkelig rart.

"Det ser vidst ud til, at vi får os en ekstratur her?", grinte Sarah, da manden der styrede forlystelsen åbenbart ikke åbnede vores gondol endnu.

Hmm, kunne der være tale om særbehandling her? Det skulle ikke undre mig? Jeg grinte bare. Jeg syntes kun det var hyggeligt, at Sarah og jeg fik dobbelttur.

"Det er jo også bare dejligt baby.", grinte jeg charmerende.

Sarah smilte kærligt til mig og lagde hendes højre hånd om min venstre kind. Jeg elskede virkelig hendes kærtegn. Hun var aldrig bleg for at vise sin kærlighed til mig, selv ude i fuld offentlighed. Vi stirrede lidt i hinandens øjne og jeg tog initiativet til at lægge mine læber på hendes. Vi lukkede øjnene og jeg nød hendes varme mund, læber og hendes varme tunge.

Kulden i luften føltes pludseligt en del lunere og følelsen af den kildende fornemmelse ved pariserhjulets omdrejninger op og ned hele tiden forstærkede mine forelskede følelser for Sarah. Det hele føltes næsten som en drøm i dette øjeblik. Jeg følte ikke jeg havde lyst til at slippe hendes mund igen. Vi var så langt væk i hinanden, at vi slet ikke havde lagt mærke til, at pariserhjulet pludseligt var stoppet, og at vi nu befandt os nede ved landjorden igen. Folk i køen piftede højt.

"Ahreem, jeg er ked af at forstyrre jer midt i det hele, men der andre der gerne vil prøve forlystelsen. Kunne jer beder jer om at hoppe af?", hørte jeg selvsamme mandestemme, der styrede forlystelsen.

Jeg fjernede mig fra Sarahs mund et øjeblik. Jeg havde ikke lyst til at vi skulle stå ud nu. Jeg havde det jo lige så rart, så jeg trak min pung op og fiskede en dansk 200 krone seddel op og rakte den til manden.

"Kan du ikke give os et par ture mere? Please?", spurgte jeg med et smørret smil.

Manden smilte og nikkede, men undlod at tage imod pengene. Det overraskede mig lidt.

"Bare behold pengene, jeg giver!", grinte manden og blinkede med øjet.

"Mange tak.", svarede Sarah og jeg med glæde i kor.

"Nyd turen unge mennesker..", grinte manden og han lukkede gitteret igen.

Jeg vendte min opmærksomhed mod Sarah igen.

"Hvor var vi?", spurgte Sarah med en tændt stemme.

Hendes blik sagde alt. Hun var helt væk i mig. Jeg smilte kærligt og nærmede mig hendes mund igen.

"Lige her...", svarede jeg hæst og jeg fangede hendes læber igen og pariserhjulet kørte igen.

Jeg var vold-forelsket i hende. Hun lagde sin ene arm om min nakke, og jeg lagde min arm om hendes ryg. Under hele den ekstratur vi fik, sad vi bare og tungekyssede. Det varmede bare så fantastisk og alle de sommerfugle jeg havde i min krop spredte sig bare til flere hele tiden. Gondolen stoppede dog pludseligt og gitteret blev igen åbnet.

"Sorry folkens, men nu må i hellere hoppe ud, så andre kan komme til. I har vidst fået alt for pengene her.", grinte manden smørret.

Jeg nikkede med et stort smil og gav manden et håndklask.

"Helt i orden. Tusind tak for turen. Vi nød det virkelig.", grinte jeg. Manden nikkede.

"I skal være hjertens velkommen til at stille jer om i køen igen til endnu en tur?", svarede manden med et grin. Jeg nikkede kækt.

"Det ved vi.. Tak!", svarede jeg tilfreds.

Jeg fulgte efter Sarah, der havde åbnet den lille grønne låge til udgangen. Jeg greb fat om hendes hånd. Hun smilte spændt.

"Hvorfor er jeg så pokkers heldig med dig Justin?", grinte hun.

Jeg smilte bare smørret og gav hende et flygtigt kys på hendes kind.

"Og hvorfor er jeg så heldig med at have jorden dejligste pige?", spurgte jeg hende med et grin.

Hun grinte. Hun trak mig hen mod rutschebanen.

"Lad os prøve rutschebanen igen skat.", grinte hun.

Jeg smilte pænt. Den var jeg mere end med på. Der var køer ved alle forlystelser, men det generede mig nu ikke. Jeg var i det bedste selskab jeg kunne tænke mig til. Jeg og Sarah frøs ikke det mindste, da vi størstedelen af tiden stod og kyssede hinanden eller grinte. Vi nåede endelig igennem køen og så skulle der bare hvines. Jeg elskede bare, at høre Sarahs grin.

Hun havde jo været lidt ked af at hun ikke kunne tillade sig de forlystelser der var vildere, men hendes tilstand tillod det bare ikke. Så, så længe hun stadigt kunne more sig, så var det jo ikke det store problem. Vi nåede til den mørke tunnel og jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig.

"Det er kyssetid...", sagde jeg lavt ved hendes øre, mens hun grinte.

Jeg mærkede hurtigt hendes læber røre mine, imens det stadigt var mørkt, men trist det hurtigt var overstået. Så stoppede turen bare.

"Hvad fanden sker der for det?", tænkte jeg irriteret, men grinte trods alt.

Jeg lod mærke til, at der var nogen, der stod og tog billeder og filmede os med deres mobiler og kameraer. Jeg kunne ikke andet end at grine. Hvor meget sådan noget kunne genere mig, så gjorde det sjovt nok ikke i dag. Vi kunne jo for det meste rende rundt her i fred, så jeg følte ikke jeg og Sarah kunne forlange mere end det. Sarah trak mig over til en bod, hvor man kunne købe billederne fra rutschebane-turen. Vi stod og kiggede på billederne og der var faktisk kommet et par morsomme billeder ud af det.

"Vi vil gerne have nummer 213!", sagde jeg med et stort smil til pigen, der stod i boden.

Hun nikkede og smilte stort. Jeg tror faktisk, der var mange der gerne ville have samme billede som vores. Hvorfor mon? Et sjovt billede af Sarah og Justin i Tivoli i rutschebanen. Det gik næsten hen og blev til et fanbillede. Der blev printet mange og flere mennesker spurgte om vi ikke nok ville give billederne en lille autograf. Det var jo ikke det store problem for os. Vi valgte bare at grine lidt ad det. Det var jo trods alt kun de mennesker, der havde været med i samme tur som os.

"Skal vi prøve noget andet baby?", spurgte jeg med et lille grin, mens jeg lagde min arm om hendes lænd. Hun blinkede kækt med øjet.

"Selvfølgelig Justin. Skal vi ikke gå hen og prøve snurretoppen?", grinte hun.

Den var jeg helt sikkert med på. Jeg kyssede hendes kind og vi gik hånd i hånd over til snurretoppen. Der var en pæn lang kø, men som altid, så gjorde det ikke spor. Vi stilte os i køen og pludselig kom tre unge piger løbende over til køen, for at få lov til at stille dem bag os.

"Typisk!", tænkte jeg med et grin.

"Morer i jer her i Tivoli?", spurgte én af pigerne os.

De stod bare og fniste generte hele tiden. Jeg gav dem mit charmerende smil, mens jeg stod og holdte om Sarah. Jeg nikkede.

"Yeah, helt sikkert! Vi nyder bare, at vi kan få lov til at være os selv her i Danmark. Det er dejligt, at Danmark er sådan et skønt land. Vi har faktisk lov til at få en masse privatliv her. Det er noget helt anet hjemme i Californien.", forklarede jeg med et blink med øjet. Pigerne grinte.

"I fortjener så meget, at kunne føle jer velkommen her i Danmark. Vi kan sagtens forestille os, hvor irriterende det må være, at blive forfulgt af paparazzis hele tiden. Det er sikkert ikke specielt sjovt?", sagde én af pigerne.

Både Sarah og jeg rystede på hovederne.

"Nej, det er til tider ret frustrerende, men det hører sig desværre med til livet som kendt, men fans er altid velkommen!", grinte jeg smørret. Pigerne fniste.

"Det er bland andet én af de kvaliteter, som vi elsker dig for Justin!", svarede én af pigerne.

De grinte. Jeg smilte smørret.

"Tak pigter!", svarede jeg kækt.

Ja ingen tvivl om at jeg elskede Danmark...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...