That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 23 sep. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
243Kommentarer
503190Visninger
AA

109. I medgang og modgang!

Justins synsvinkel

Fuck! Nu sad hun jo og græd. Var hun nu endnu mere skuffet over mig? Hun kunne vel bare sige det, hvis hun var forelsket i Nicki? Så svært kunne det vel ikke være at indrømme? Jeg ville faktisk foretrække, at hun sagde det som det var, uanset hvor hårdt det måtte være.

Hun græd voldsomt og jeg kiggede hen på hende. Jeg vidste ikke om jeg skulle vove pelsen og trøste hende, hvis der nu ikke var nogen mening i det? Jeg lagde mærke til at Scooter skrævede til mig i bakspejlet. Kenny vendte sig om mod os.

"Er der noget galt her?", spurgte han slemt undrende. Jeg rystede kraftigt på hovedet og vendte min opmærksomhed mod vinduet.

"Sarah, er du okay?", hørte jeg Kenny spørge hende om. Hun begyndte at hulke endnu mere end før kunne jeg høre. Hun lød helt utrøstelig. Jeg begyndte selv at tude. Jeg kunne mærke det. Det her emmede af kærestebrud. Hun elskede mig sikkert, men nok ikke lige så højt som hun åbenbart elskede Nicki. Derfor fandt hun det svært at sige det til mig som det var.

"Sarah?", gentog Kenny.

"Hvad fanden er der galt med dig Justin? Hvorfor ignorerer du mig på den måde lige nu? Hvad har jeg gjort galt? Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor du er så kold over for mig?", hulkede Sarah og hun fik straks min opmærksomhed.

Jeg følte en indre sammenblanding af vrede, jalousi og ulyksalighed i mig. Mit hjerte var sønderknust.

"Og det spørger du mig om?! Hvorfor fucked indrømmer du ikke bare, at du hellere vil være sammen med Nicki? Jeg så jo hvor lykkelig du så ud, da i to krammede hinanden i butikken.", svarede jeg fnysende. Sarah stoppede sine hulk et kort sekund.

"Hvad?! Synes du ikke lige du er ret patetisk at høre på nu?", svarede hun forskrækket. "Er du overhovedet klar over, hvilke langt ude tvangstanker du sidder og forestiller dig lige nu? Jeg elsker jo kun dig Justin! Jeg gav kun Nicki et knus i taknemmelighed, fordi han langt om længe gav mig en undskyldning for hans førtidige tarvelige opførsel over for mig. Skulle det nu være galt at give andre et fucking kram?!", forklarede hun i en arrig og frustreret tone.

Jeg prøvede at smage på hendes ord, men jeg vidste virkelig ikke om jeg skulle tro på hende? Hun rykkede sig hen til mig og jeg lod mig straks mærke at hun greb fat om min hånd. Jeg sad bare og så på hende.

"Er du overhovedet klar over, hvor meget du sårer mig ved at beskylde mig for noget, der slet ikke er sandt? Jeg elsker dig jo. Hvordan kan du overhovedet tvivle på mig på den måde?Jeg forstår slet ikke din jalousi, for den hører absolut ingen steder henne. Jeg elsker dig jo så højt. Hvad blev der af for altid og hvad blev der af mand og kone? Du er min eneste sande kærlighed, mit solskin, mit lys, ja sågar min verden! Du må ikke bare forlade mig på den måde. Du må ikke..", hulkede hun grådkvalt og hun knugede stramt om min hånd og dumpede hendes grædende ansigt ind i min gule t-shirt, der hurtigt blev våd af gråd.

Jeg græd..

Jeg havde vidst slet ikke ret i en eneste tanke. Det havde været lutter tvangstanker alle sammen. Hendes gråd og beden og hendes ord virkede så oprigtige.

Jeg løftede hendes grædende blik op mod mit. Jeg hulkede selv og følte at jeg havde fejlbedømt hende på det groveste. Hun var jo ikke andet end det mest ærlige og loyale menneske, som jeg nogensinde havde kendt i mit liv.

"Er jeg virkelig dit solskin?", snøftede jeg. Hendes smukke dybblå fortvivlede øjne var fyldt med tårer.

"Ja..", hulkede hun. Jeg tvang et lille forgrædt smil frem.

"Jeg er så ked af det baby.. Kan du tilgive mig? Jeg var vidst nok ret fucked op før? Tænk, at jeg bare kunne tvivle sådan på dig? Du er jo min elskede Sarah, mit livs kærlighed. Kæft, hvor er jeg fucking dum altså...", snøftede jeg.

Hun nikkede med flere tårer rendende ned ad hendes varme blussende kinder og hun tørrede mine kinder.

"Jeg elsker dig Sarah..", snøftede jeg, og jeg trak hende ind i et knugende knus. Hun knugede sig selv om mig.

"Jeg elsker dig Justin...", snøftede hun, mens hun lagde sit hoved puttende på min venstre skulder.

Her sad vi endelig i evig tilgivelse og jeg følte mig som jordens største nar, at jeg havde mistænkt hende for så grove ting, der absolut intet hold havde i sig. Jeg var lykkelig for at jeg havde taget fejl omkring mine førtidige påstande omkring Sarah. Hun var min kvinde, mit liv. Jeg var 100% sikker på hende nu. Jeg ville giftes med hende og det kunne næsten ikke gå hurtigt nok.

Hvor fik man mon fat i en præst henne her til aften?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...