That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
231Kommentarer
430638Visninger
AA

96. Fritidshygge i to verdensdele.

Justins synsvinkel

Det var sgu lidt hårdt, at jeg havde den følelse, at jeg var blevet vant til at blive vækket af Jonas' pludren eller klynken, men at det for tiden kun var Scooter, Kenny, Chaz, Ryan eller min iPhone som vækkede mig. Af og til var det også fans der vækkede mig. Gal, de kunne skrige. Der måtte jeg indrømme, at Danmark var det land jeg foretrak mest. Mine danske beliebers havde været så søde, at lade mig få fred på Believe-tournéen, at jeg bare havde følt mig så godt tilpas i Danmark. Jeg glædede mig også bare til at se Danmark igen og mest af alt glædede jeg mig, fordi jeg vidste at Sarah og Jonas ville være med mig der. Jeg glædede mig også til at introducere Jonas for hele mit crew. De gik tit og spurgte til ham og hver gang Sarah havde sendt nye billeder af ham eller de to sammen, så fik mit crew lov til at se billederne.

Vi var nu i Milano og jeg skulle først optræde i morgen, så Ryan, Chaz, Alfredo, Scooter og jeg var på vej til det lokale fodboldstadion. Det skulle blive fedt at få spillet lidt fodbold. Det havde jeg ikke gjort længe. Selvfølgelig kunne vi ikke gøre det 100% ubemærket og jeg var også helt sikker på, at der var en del italienske beliebers, der forfulgte os. Ak ja, noget forandrede sig bare aldrig. Det var jo ikke fordi jeg var træt af at blive forfulgt af mine fans, men en gang imellem kunne jeg bare godt ønske, at alverdens beliebers mindede bare lidt om de danske.

Nogle steder i verden, kunne mine fans være så ekstreme, at de ligefrem gik amok og mange steder fik jeg ikke ordentlig ro omkring mig, fordi de stod og skreg efter mig hele tiden¨og forfulgte mig med deres mobiltelefoner, til trods for at politiet kom og prøvede og fjerne dem. Jeg vidste bare godt, at jeg ikke kunne forlange alverdens privatliv, når jeg nu var så kendt som jeg var. Selv syntes Ryan og Chaz, at det temmelig ofte var noget i overkanten og det var ikke engang dem der optrådte. De havde ligesom også fået deres pris ved at være bedstevenner med mig. De beklagede sig aldrig over for mig. Vi havde det mest cool sammenhold og venskab, som man kunne tænke sig. Jeg vidste sommetider ikke hvad jeg skulle gøre uden mine aller bedste venner.

"Så er der ikke længe til før du ser Sarah og Jonas.", grinte Chaz, mens vi sad og skiftede til det der kunne minde meget om fodboldtøj i omklædningsrummet. Jeg smilede med en brusende lykke i hjertet, bare tanken om Sarah og Jonas.

"Yeah, jeg bliver næsten sindssyg bare ved tanken om ikke at have dem omkring mig. Og bare tanken om, at de vil joine mig inden for de næste fjorten dage. Jeg kan jo dårligt vente mere.", grinte jeg, mens jeg bandt fodboldskoene.

Det skulle blive sjovt, at vi skulle træne lidt sammen med Antonio Nocerino og lidt andre spillere fra AC Milan. De andre var løbet ud på banen. Det var bare mig og Chaz, der var ret langsomme herude i omklædningsrummet.

"Kommer i ikke? Antonio er lige kommet. Vi venter ligesom kun på jer to!", kom det pludseligt fra Ryan ved døren til omklædningen.

Jeg og Chaz rejste os, og jeg skulle selvfølgelig lige hen og tjekke mit hår i spejlet. Ja, jeg var nok bare en anelse forfængelig. Det indømmede jeg gerne.

"Justin, du skal sgu da ikke se godt ud på fodboldbanen. Lad nu det hår være!", grinte Ryan flabet. Chaz var åbenbart allerede smuttet. Jeg sendte Ryan et skævt smil.

"Men jeg kan ikke gøre for det. Sådan er jeg bare. Det skal sgu se godt ud!", svarede jeg med et grin og rettede lige på en tot hår der sad lidt forkert, hvorefter jeg glattede forsigtigt på mit quiff foran, så det sad perfekt.

"Pffh!", lød det opgivende fra Ryan.

"Og så sidder det også perfekt. Kan vi smutte nu?", grinte Ryan og hev mig væk fra spejlet og ud af døren. Jeg grinte bare smørret.

Vi småløb sammen ud mod fodboldbanen og de andre, og jeg opdagede hurtigt Antonio stå og holde fodbolden i luften med sine lår på skift. Jeg kom hen til ham og gav ham hånden.

"Fedt at møde dig Justin Bieber.", sagde han med et bredt smil. Jeg grinte.

"Bare kald mig Justin, for du behøver såmænd ikke tiltale mig ved hele mit navn.", grinte jeg. Antonio nikkede med et lille grin...

~

Sarahs synsvinkel

Det skulle gøre godt med en lille trilletur med barnevognen. Lidt risikofyldt måske, men jeg ville bare så gerne ud og nyde det varme vejr, sammen med Pattie og Taylor og selvfølgelig ej at forglemme Jonas og Chiro. Jeg vidste godt hvad noget af dagen skulle bruges til. Den skulle stå på ren tøsehygge og måske lidt shopping?

"Er du og Jonas klar?!", hørte jeg Taylor råbe nedefra. Jeg stod lige og gav Jonas tør ble på.

"Vi er der straks!", råbte jeg tilbage. Jeg stod og lavede trutmund til Jonas, så han bare lå og smilte stort.

"Åh gud de smukke øjne du har Jonas..", sagde jeg med en blid stemme til ham. Han spjættede glad.

"Skal du med mor, tante Tay og farmor ud og gå tur?", spurgte jeg med pattet stemme. Han lå og spjættede glad og bevægede munden og ændrede ansigtsudtryk, som om han ville fortælle mig om hele verdenshistorien.

"Gryyy... Gryyye..", pludrede han lystigt, mens han lå og spjættede med benene. Jeg lænede mig ned til ham og han greb lystigt fat i mit hår med hans små buttede knyttede hænder. Og det var ren og skær tryghed var jeg ret sikker på.

"Skal det putteri der tage hele dagen smukke?", kom det fra dørkarmen til badeværelset. Taylor grinte smørret. Jeg fjernede mig fra Jonas og rettede mig op og så hen med et kækt smil til Taylor.

"Vi har da bare mor og søn hyggestund her. Er der noget underligt i det?", fnes jeg med et bid i læben. Taylor rystede med et fnis på hovedet.

"Selvfølgelig ikke, og ja, vi kan ikke komme udenom, at han er en lille nuttet hjerteknuser.", grinte Taylor, mens hun lige kom hen og strøg Jonas blidt ned over hans bløde hoved, så han spjættede glad, mens han lavede små bobler med munden.

Jeg nikkede med et lille fnis til hende, "Ja, jeg kunne ikke være mere end enig.", svarede jeg med et smil og så derefter ned på Jonas, der stadigt lå og spjættede overstadigt. Den knægt var jo aldrig sur.. Jeg fik trukket nogle armygrønne camouflage-shorts på ham. Utroligt hvad man kunne få af baby-tøj. Jeg lod ham have bare tær og undlod også t-shirten, eftersom det var mere end rigeligt med hans armygrønne kortærmet bodystocking. Han fik til sidst en matchende bøllehat på.

"Har du husket, at give ham solcreme på?", spurgte Taylor med et smil. Jeg nikkede med et lille smil.

"Sådan noget glemmer jeg aldrig. Vi har jo ligesom også 45 i solen for tiden. Det er jo vanvittigt.", grinte jeg. Jeg svedte seriøst tran, bare tanken om de sindssyge grader vi havde her om sommeren, men sådan var det bare at bo i Californien.

Jeg løftede Jonas op i min favn og han var faktisk godt stærk i ryggen til at kunne sidde rank op i vejret på min arm. Men sådan som han spiste var der heller ikke noget at sige til at han voksede godt. Han var hvad man kunne kalde en nuttet buttet baby med små elastikarme. Han var sgu skøn.

"Gider du tage pusletasken, der står på gulvet derhenne?", spurgte jeg Taylor med et smil. Hun nikkede og samlede den op og vi gik sammen ned ad den store trappe i hallen. Pattie stod allerede og ventede med Chiro i snoren og barnevognen stod klar ved siden ad hende.

"Aww, der kommer jo vores lille guldklump!", udbrød Pattie med pattet stemme og kom hen og overfaldt Jonas med en masse nus og kys i hans ansigt.

"Pas nu på, at du ikke drukner ham i kys Pattie!", grinte Taylor, og jeg og Pattie kunne heller ikke holde vores grin tilbage.

Jeg satte Jonas halvt op i barnevognen. Han havde trods alt ikke godt af at sidde helt oppe hele tiden. Barnevognsselen blev ikke taget i brug endnu, for jeg følte virkelig ikke at det var nødvendigt endnu, eftersom han ikke kravlede endnu. Pattie havde godt nok sat den fast der i, men så var den der jo også klar til den dag det ville være passende.

Jeg slog barnevognsparasollen op, så Jonas kunne sidde i skygge. Derefter tog jeg mine Gucci-solbriller på og vi begav os endelig ud. Til vores alles overraskelse, så var der for en god gang skyld ingen paparazzis ude foran. Jeg følte mig lidt lettet over det. Måske, de ikke gad at bruge tid ved vores hegn, fordi Jonas og jeg næsten aldrig bevægede os ud i offentligheden? Ja, vi havde faktisk fået port og hegn op nu, eftersom Justin og jeg ønskede, at Jonas ville kunne få muligheden for at færdes omkring hele huset i nogenlunde fred, når han engang ville blive stor nok til at rende rundt. Og samtidigt holdte det også alt for nysgerrige mennesker og paparazzis på afstand, så de ikke færdedes på vores grund.

Vi fik lov til at gå et godt stykke, før vi faktisk blev opdaget af ingen ringere nogle beliebers. Det overraskede mig lidt. Tre piger, bestående af en mulat, én der var af asiatisk afstamning og en almindelig brunette. De kom roligt hen til os.

"Hey, må vi få lov til at sige hej til Jonas?", fnes pigerne. Ja, jeg var ret sikker på, at jeg ikke var den eneste der blev overrasket over det spørgsmål. Både Taylor og Pattie så begge lige overraskede ud som jeg. Jeg nikkede med et smil.

"På én betingelse piger..", svarede jeg med et smil. Jeg fik deres opmærksomhed.

"Og det er Sarah?", spurgte asiaten. Jeg smilte.

"I må love mig, hverken at tage billeder af ham eller filme ham med jeres mobiltelefoner, eftersom Justin og jeg stadigt ikke ønsker at afsløre hans ansigt for resten af omverdenen endnu. Vi venter så længe vi kan med det.", forklarede jeg med et smil. Både Taylor og Pattie nikkede enige med mig. Pigerne smilte stort og de nikkede forstående.

"Det lover vi. Vi vil jo gerne respektere dig og Justin.", svarede de med fjantede fnis.

Jeg nikkede med et lille smil og skubbede barnevognsparasollen til side, så de nu så Jonas, der sad og savlede lystigt på en lille kølering. Pigerne lyste helt op.

"Aww, hvor er han bare nuttet. Han ligner jo Justin helt vildt meget.", udbrød den mulatte pige. Jeg nikkede med et lille grin.

"Ja, han kan slet ikke løbe fra sin far..", grinte jeg. Pigerne grinte og nussede hans buttede arme.

"Er Justin ikke bare helt vildt stolt af ham?", spurgte asiaten. Jeg nikkede med et stort smil.

"Ja, han forguder sin søn..", grinte jeg. Jeg vidste det nok var at tænke lidt selvglade tanker, men lige da vi stod sammen med pigerne, der fandt Jonas "Ih og åh så dejlig" og hvad ved jeg, så følte jeg mig temmelig stolt over at være så eftertragtet med sådan et populært barn. Biebers baby...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...