That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 23 sep. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
243Kommentarer
489634Visninger
AA

124. Flytterod og aftenhygge.

Sarahs synsvinkel

"Seriøst Cecilie. Jeg anede ikke at du havde så mange ting med fra Danmark?", grinte jeg, mens jeg stod og pakkede en masse gamle trofæer ud, fra Cecilies barndom og tidlige ungdom med hendes hesteinteresse.

"Hvorfor skulle du have alt det med?", spurgte jeg yderligere. Cecilie smilte smørret.

Hun stod og strakte sig lidt. Jeg kunne sagtens se, at hun var gravid. De vidste stadigt ikke hvilket køn det var, men Cecilie blev ved med at påstå at det var en pige hun ventede sig.

Cecilie rømmede sig og kom hen til mig. Hun måtte passe på hvor hun trådte henne, da der rodede for et godt ord på det gulv. Der var fyldt med krøllede aviser fra Danmark, et par sammenkrøllede aviser med smadret vinglas, bøger og gamle ugeblade, som hun havde samlet gennem længere tid, blot fordi de var overvældet med gamle troværdige og mindre troværdige artikler og billeder af mig og Justin fra helt fra begyndelsen. Ja, hvad hun dog ikke havde samlet sig til.

Hun var skør, men trods alt min allerkæreste veninde og jeg var så evigt lykkeligt for, at hun var flyttet til Californien med Christian, så vi rigtigt kunne være sammen igen ligesom i gamle dage. Ja, jeg elskede hende usigeligt højt. Hun ville altid være min klippe og støtte i alt.

"Det er jo mine barndomsminder smukke. Det ved du jo?", svarede hun med et lille fnis, og hun tog imod den lille fine hestepokal i sterlingsølv og nærstuderede den.

"Førstepladsen i junior springridning i Roskilde 2002...", stod hun og mumlede med et smil.

"Ja, skægt ikke?", grinte jeg.

Hun nikkede med et fnis, "Det var før sådan noget som Justin Bieber og Christian Beadles.", grinte hun. Jeg kunne ikke lade være med at grine med.

"Ja, tænk Cecilie, hvor meget der lige er sket det sidste års tid? Er det ikke underligt at tænke på?", grinte jeg smørret.

Cecilie nikkede voldsomt, "Jo tak for et par mundfulde! Sommetider tror jeg stadigt jeg drømmer, men nej! Hver dag vågner jeg op og indser at du er gift med Justin, og jeg er forlovet med Christian og vi venter barn sammen og vi er flyttet sammen.", grinte Cecilie.

"Hey hey hey, vent? Er I blevet forlovet?", stod jeg med store øjne.

Cecilie grinte rødmende, så hendes blege hud blev ildrød. Ja, Cecilie kunne ikke rigtigt modtage farve som sådan. Hun var altid bleg og fik hun endelig farve på kroppen, så var det kun en anelse og hun blev sjovt nok mest kun solbrændt på hendes skuldre, hvor det havde en blanding af krebsrød og orangebrun. Det havde hun for længst lært at leve med. Hun vidste at hun var en ægte rødtop, og det kunne der ikke laves om på.

"Altså, du må ikke sige til Christian, at jeg har nævnt noget om forlovelsen, vel? Det er nemlig ikke blevet officielt endnu.", grinte hun. Jeg nikkede med et lille smil.

"Baby?!", hørte vi pludseligt Christian råbe inde fra et andet rum af. Det måtte være fra deres stue af?

"Ja?!", råbte Cecilie tilbage.

"Kan du og Sarah ikke lige komme og hjælpe mig her?!", råbte Christian tilbage.

Jeg så på Cecilie og vi begyndte at grine, "Hmm, mænd er også altid så hjælpeløse.", grinte Cecilie.

Jeg nikkede, "Det siger du ikke?", grinte jeg og vi gik sammen ind til Christian.

Vi blev mødt af en stakkels Christian, der stod og baksede med en hylde på væggen, som han ikke kunne få til at makke ret. Cecilie og jeg var færdige af grin.

"Please help?", spurgte han med et bekymret ansigt, mens han stod besværet og holdte på en lang hylde, der lå besværet over hans skulder og baghoved.

"Altså skat, du må lære at forstå, at du bare ikke kan klare alt selv på egen hånd.", grinte Cecilie drillende, mens hun gav ham et lille kys på hans kind.

Jeg og Cecilie greb fat om hylden og holdte den i rette position med vaterpasset liggende på lige vinkel ovenpå hylden , mens Christian skruede den fast i væggen...

~

Efter en lang mere eller mindre udmattende dag hos Cecilie og Christian, nåede jeg, Jonas og Chiro endelig hjem igen. Det enorme hus vi havde virkede pludseligt alt for stort i forhold til Cecilies og Christians 267 kvadratmeter hus. Nok havde de fået sig et stort og flot hus, men det var stadigt lille ved siden af mit og Justins hjem.

Chiro farede som den første ind i hjemmet og direkte ud mod køkkenet til hans vand og madskål. Varmen var ulidelig og Jonas havde heller ikke andet end hans bodystocking på. Han var lysvågen. Han havde sovet i flere timer hjemme hos Cecilie og Christian, imens vi havde pakket en masse ud.

Jeg smed mine sneakers midt på gulvet i hallen. Jeg var smadret fuldstændigt. Det havde været evigheder siden, at jeg havde været aktiv. Jeg følte mig pludseligt som et helt normalt menneske igen. Træt med træt på, som dengang jeg gik i skole og skulle arbejde efterfølgende i den lokale Fakta. Ja, dengang jeg endnu ikke var kendt. Jeg indrømmede det. Visse tinge savnede jeg nok, og andre ting knap så meget.

Jeg begav ind i opholdstuen og lagde Jonas på sit store aktivitetstæppe på gulvet. Chiro var hurtigt inde i stuen og han lagde sig resolut ved siden af Jonas og holdte vagt med ham. Jeg smilte ned til Chiro.

"Tak min dreng..", sagde jeg taknemmelig, og jeg fiskede et par godbidder op af min lomme i mine kaki-shorts og kastede dem begge hen til ham, som han greb i luften.

"Good boy!", svarede jeg på hans dygtighed. Han logrede glad og jeg kastede en ekstra godbid til ham, som han greb hurtigt, inden han lagde sig til rette ved siden af Jonas. Jeg kunne roligt forlade dem et øjeblik.

Jeg gik ud i køkkenet og hentede mig en iskold red bull. Ja, jeg var sygt smadret og klokken var kun hen ad otte om aftenen. Ikke på vilkår, at jeg gad i seng endnu. Solen stod stadigt halvhøjt på himmelen.

Jeg tømte den hurtigt i nogle voldsomme slurke, hvorefter jeg åbnede fryseren og greb ud efter en Ben & Jerry Cookie Dough, og satte den på køkkenbordet. Jeg fandt en lille glasskål frem og en spiseske. Jeg smuttede et par spiseskeer op i den lille dessertskål og lukkede efterfølgende isbøtten igen og lagde den tilbage i fryseren.

Jeg begav mig derefter ind i stuen og blev glædeligt overrasket over, at opdage at Jonas faktisk havde møvet sig en lille meter væk fra hvor jeg havde lagt ham.

Hmm, så varede det jo nok ikke vanvittigt lang tid, før han ville begynde at kravle rigtigt. Jeg smilte og satte mig på hug foran hans udsyn, så der poppede et kæmpe smil op fra ham. Han var i gang med at gumle på en en lille legetøjsrangle formet som en lille mangekulørtfarvet klovn.

"Skal du smage en smule af mors is?", spurgte jeg med en lille stemme. Jonas pludrede glad.

"Gryyyee gryyee..."

Jeg løftede ham op i min favn og han slap ikke sin lille legetøjsklovn. Jeg gik hen i sofaen og Chiro var der straks da han så at jeg havde is. Han var sgu en værre én. Han kunne få lov til at slikke skålen, når jeg og Jonas var færdige.

Jeg satte mig til rette op i sofaen med én af de store pyntepuder i ryggen og jeg satte Jonas i en "stol" på mit skød, så han kunne sidde godt op ad mine lår og have øjenkontakt med mig samtidigt.

Jeg greb ud efter fjernbetjeningen til anlægget og trykkede play og straks tunede "Baby" ud fra højtalerne. Jonas grinte stort. Han elskede den sang. Han elskede, når Justin sang den for ham. Lidt skægt faktisk.

Jonas kiggede opmærksomt på isen jeg sad med og jeg proppede en lille smule på skeen og smuttede det lille isstykke ind i Jonas mund. Jonas kom med et lille skævt udtryk. Jeg vidste han elskede is, men vi kunne aldrig komme uden om, at den var iskold hver gang ved de første par bidder. Han smilte stort og begyndte at spjætte begejstret over smagen af isen. Han elskede det bare.

Ja, jeg var nok lidt en slem mor der, men jeg vidste ligesom hvad han elskede. Jeg forkælede den knægt. Ikke at jeg proppede ham med alt muligt usundt, for sådan var jeg ikke. Han var trods alt kun ved at være 5 måneder gammel og isen var vidst nok det eneste vildt usunde han havde smagt på. Nå ja, og så havde han også smagt flødeboller et par gange, men det var så også det. Ellers stod den på hans normale kost af grød, babymos, vælling og babs i ny og næ. Jeg havde en tanke om at stoppe amningen helt, når han nærmede sig de seks måneder. Jeg gav ham lidt mere is. Damn, hvor han elskede det. Man skulle næsten tro at han fik et lille sukkerkick ud af det? Det gjorde han garanteret også, men det sagde vi ikke til nogen.

"Hello? Er der nogen hjemme?!", hørte jeg pludseligt Patties stemme kalde udefra hallen. Jonas pludrede vildt.

"Er det farmor der kommer?", sagde jeg med pattet stemme. Han spjættede glad.

"Vi er i stuen! Bare følg musikken!", råbte jeg tilbage, mens Justins "Common Denominator" spillede stille.

Pludseligt dukkede Pattie op med et kæmpe overdrevet smil i ansigtet, "Oh! Der har vi jo farmors lille guldklump..", kom Pattie med udbredte arme, og inden jeg fik protesteret, så havde hun allerede løftet Jonas op til sig.

Jeg grinte smørret og satte mig ordenligt i sofaen, så Pattie kunne sætte sig ned ved siden ad mig med Jonas.

"Sig mig, sidder du og giver ham is?", spurgte Pattie med en grimasse, der kunne passe.

Jeg rødmede flovt, "Det var jo ikke så meget Pattie. Han elsker det jo lige så meget som jeg. Det er jo ikke fordi at der sker noget ved det jo?", grinte jeg smørret. Pattie smilte smørret og rystede på hovedet.

Jeg stilte den sidste sjat is på gulvet og Chiro var der straks for at vaske den lille dessertskål ren på få sekunder. Han elskede det mindst lige så meget. Jeg grinte lidt.

"Har han fået mad?", spurgte Pattie yderligere med et stort smil. Jeg rystede på hovedet.

"Han fik ikke rigtigt noget at spise, da vi var ovre hos Cecilie og Christian, så han er vel nok sulten nu kan jeg forestille mig? Skal jeg smutte ud og lave lidt grød til ham?", spurgte jeg med et smil. Pattie smilte og nikkede.

"Men jeg vil have æren at made ham.", sagde Pattie bestemt. Jeg nikkede med et smil.

"Selvfølgelig Pattie.", grinte jeg, og jeg rejste mig fra sofaen og begav mig ud i køkkenet for at røre noget grød sammen til ham...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...