That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
318Kommentarer
920552Visninger
AA

64. En tur til Klampenborg.


Justins synsvinkel

Det var både underligt, men også rart at være lidt i Danmark igen. Interessen for én var heldigvis ikke lige så stor her i Danmark. Folk var mere passive og lod én få så meget privatliv som muligt. Vi nåede hurtigt til Valby ud til Marianne. Jeg glædede mig bare til, at kunne slappe af og føle mig godt tilpas, uden at skulle fokusere på det helt store. Sarah og jeg kunne selvfølgelig sagtens være taget på hotel, men det ville bare føles lidt trist ikke at kunne være ordenligt sammen med hendes familie. Vi skulle overnatte nogle dage hos Marianne, og derefter skulle vi til Bagsværd hos Karsten og Betina. Jeg havde aldrig været i Bagsværd før, og jeg var da klart lidt spændt på hvordan det ville gå.

Vi nåede langt om længe frem til Mariannes opgang. Glæden var stor, da hun åbnede døren. Vi fik ikke for lidt knus. Cecilie var der også med det samme, og hende og Sarah gav den ikke for lidt med knusene. Marianne havde allerede disket op med et overvældende bord, der var dækket op med en ægte dansk frokost, som Sarah kunne påstå. Det så helt vildt lækkert ud og de højtbelagte smørrebrød, som de hed smagte vildt lækkert. Sarah spiste som sædvanligvis ret godt. Jeg undte hende det også bare. Det var jo sundt meget af det og godt med fibre. Marianne havde endda sørget for hjemmebagt rugbrød og det var bare for sygt lækkert.

Jeg fik vidst nok spist temmelig mange skiver rugbrød. Ja, selv Kenny og Mikey fandt maden fantastisk. Der var ikke sparet på noget som helst. Sarah gik som altid amok med sin fisk. Hun havde lavet sig en højtbelagt med salat, tre skiver røget laks, dilddressing og en masse rejer ovenpå og til sidst agurkeskiver og tomatskiver. Hun strålede stort, da hun tog den første bid af den. Vi andre hyggede os bare over det...

~

Efter vi havde sundet os ovenpå maden, så tillod Kenny sig at tage sig en eftermiddagslur. Han havde vel ikke sovet særligt meget i flyet kunne jeg forestille mig. Sarah, Cecilie, Marianne, Mikey og jeg havde fundet Scrabble spillet frem på sofabordet. Et spil ligesom det der Wordfeud, som man kunne spille på mobilen.

Marianne kom ind med the, kaffe og en lækker hjemmebagt chokoladekage, samt lidt Oreos, som Mikey straks gik amok på. Ja, vi hyggede os gevaldigt. Der var ikke noget med at skulle opføre sig som en kendt. Her hjemme hos Marianne, var vi bare os og ikke nogen af højere betydning. Jeg nød virkelig bare familielivet. Jeg sad fint på gulvet, mens Sarah slangede sig fint i sofaen.

Pludselig begyndte Sarah at grine lidt ovre fra sofaen af.

Jeg spejdede nysgerrigt hen mod hende, "Hvad er det, der er så sjovt baby?", spurgte jeg nysgerrigt.

Sarah trak lidt op i sin store sweater, så hendes bare mave kom til syne.

"Prøv lige, at være stille alle sammen?", sagde hun og holdte sin finger for læberne.

Vi sad alle og sagde ikke en eneste lyd, og pludselig kunne vi høre en ret sjov lyd, der mindede en blanding af bobler og knurrende mave. Sarah fnes lidt.

"Kunne i høre det?", spurgte Sarah med et fnis.

Jeg rejste mig fra gulvet og gik over til hende i sofaen.

"Er du allerede sulten igen efter alt det mad vi næsten lige har spist?", spurgte jeg undrende med et lille grin og satte mig ned ved hendes ben.

Sarah rystede på hovedet med et smil.

"Jeg tror mere, at det faktisk var det første mulige liv, som vi kunne høre fra babyen af.", grinte hun.

Jeg blev helt overvældet og fik vidst påklistret et kæmpe smil på mine læber.

"Seriøst?", spurgte jeg helt oplivende, så Sarah nikkede glad og pludseligt kom den sjove lyd igen, og jeg skyndte mig at lægge øret ned på hendes mave. Jeg kunne høre det meget tydeligt. De andre grinede bare endnu mere, nu hvor jeg besluttede mig for at blive liggende og lytte lidt.

"Sikke hun svømmer rundt derinde...", smilte jeg lykkeligt, mens jeg aede hendes mave og kyssede hendes mave nogle gange.

Sarah grinte lidt, mens hun nussede mit hår.

"Det er altså en ham!", protesterede Sarah med et grin.

Jeg kyssede hende endnu engang på maven, og fjernede mig igen fra hendes mave og Sarah trak ned i sin sweater.

"Det er en pige..", svarede jeg med et smørret grin.

"Nej, forstå nu, at det er en dreng!", svarede Sarah med et stort pjattet grin.

"Betyder det virkelig så meget, om det er en dreng eller en pige? Er det vigtigste ikke bare, at barnet er rask?", grinte Cecilie, så både Sarah og jeg så hen på hende, og  vi grinte bare alle sammen...

~


Sarahs synsvinkel

Jeg satte virkelig pris på al den glæde og opmærksomhed, som jeg skabte med min gravide mave. Justin havde været helt oppe at ringe over de allerførste liv, der kunne høres udefra. Han gik meget op i, om der nu kom flere boblelyde fra min mave, så han kunne lytte.

Vi havde besluttet os alle, for at og gå os en tur ude og nyde det skønne efterårsvejr. Ja, solen stod faktisk højt i dag, og nok var det koldt, men solen var der, så vi gjorde som mange andre danskere sagtens kunne finde på selv at gøre. Vi tog ind til dyrehaven og nød den store skov. Vi var alle taget af sted, så både Kenny og Mikey var med for at beskytte os, men det virkede mest til, at ingen bemærkede os, og Justin og jeg kunne bare nyde det i fulde drag, at vi faktisk kunne være et sted, uden at vække specielt meget opmærksomhed. Men på den anden side,  så var både Justin og jeg var pakket godt ind i vores vintertøj med pelshuer og vinterjakker.

Vi fik taget godt med billeder, og vi formåede at hoppe op på en hestevogn, så vi alle sad og nød turen rundt i hele dyrehaven i hestevogn, mens vi sad og puttede os med tæpperne. Det var faktisk enormt hyggeligt. Justin og jeg sad og flettede fingre under tæppet og vi kunne bare ikke lade hinandens munde være hele tiden. Selv om at både Kenny, Mikey, min mor og Cecilie var med i hestevognen, så var det bare så vildt romantisk at sidde og kysse med Justin i hestevognen.

Vi fik da øje på en masse omkring os. Særligt rådyrene fik god opmærksomhed og vi fik kusken til at standse vognen, så vi kunne få taget billeder af dyrene. Min mor sad også bare og tog tonsvis af billeder af mig og Justin og Cecilie ved min side. Der blev slet ikke sparet på det kamera. Nok havde jeg haft mange gode og fantastiske stunder med Justin, men som hver gang, så kunne jeg kun bekræfte at det der foregik omkring os, hver gang var noget af det bedste der skete for mig. Jeg kunne også bare mærke på Justin, at han hvilede helt i sig selv, nu vi var sammen, som en lille familie og oven i købet taget på tur, der nærmest intet kostede ud over de par hundrede kroner hestevognsturen nu kostede.

Vi hoppede af nede ved indgangen til Bakken, der selvfølgelig var lukket, men Justin ville bare gerne ind og kigge sig omkring på grund af alle de forlystelser, der stod omkring, så vi endte med at gå lidt rundt derinde også. Jeg var ellers bare vant til at færdes her, når der var kolosalt mange mennesker her om foråret og sommeren.

Vi satte os ved en bænk lige ud for den store gamle rutschebane.

De andre snakkede og tullede lidt rundt. Justin og jeg kunne bare sidde her i fred. Det var så heller ikke så underligt. Der gik kun få andre mennesker rundt her inde. De fleste gik ude i skoven.

"En skønne dag baby, måske allerede næste måned, så skal vi helt klart her på bakken med din familie og vores lille baby og så skal vi bare have det sjovt.", grinte Justin smørret.

Jeg smilte med et fnis, mens jeg nikkede og lagde mit hoved på hans skulder.

"Jeg er helt enig Justin.", svarede jeg med et lille grin.

Justin lagde armen om min nakke og skulder.

"Det er faktisk lidt underligt, at tænke på, at du har formået at forandre mit liv så meget.. Det er mærkeligt at tænke på, at jeg slet ikke havde regnet med, at jeg faktisk skulle finde den eneste ene i lille bitte Danmark og så ligefrem til et idolmøde? Prøv at forestil dig, hvis du slet ikke havde vundet det meet and greet baby? Så havde vi to slet ikke mødtes overhovedet.. Er det ikke en ret trist tanke?", spurgte Justin.

Jeg løftede hovedet og smilte svagt til ham, hvor jeg nikkede mig ret enig.

"Men så er jeg sikker på, at vi nok havde mødtes på en anden måde i stedet? Så havde jeg garanteret sneget mig ind på hotellet og fundet dig og din suite skat.", svarede jeg med et lille grin.

Justin smilte og kyssede mig blidt på mine læber.

"Eller også havde jeg valgt dig til at være min 'One less lonely girl'?", smilte Justin kærligt. Jeg grinte.

"Seriøst? Vi var jo sindssygt mange fans i Parken og jeg stod altså nede på de almindelige ståpladser. Det var ikke engang Golden Circle, husker du nok? Du kunne overhovedet ikke se mig på den afstand, jo mindre jeg havde klædt mig i kædelys eller noget?", grinte jeg. Justin smilte smørret.

"Det er da underordnet, for så havde jeg da bare sagt, Sarah Monique Winther, vil du være sød at komme op til mig på scenen, fordi du skal være min kæreste, og jeg vil gerne giftes med dig og have en baby sammen med dig.", forklarede Justin med et pjattet grin.

"Doh!", udbrød jeg grinende og puffede let til hans skulder.

"Altså helt sikkert! Totalt realistisk.. eller ikke!", grinte jeg sarkastisk. Justin grinte bare og fugtede hans dejlige læber med et smørret og drillende smil, der bare klædte ham.

"Men det kunne da ske? Where would I be if you didn't believe?", grinte Justin smørret, så jeg fnes indestængt og rystede på hovedet.

"Du er så skør skat!", grinte jeg og puffede igen til ham.

Jeg rejste mig og løb og han løb straks efter mig. Hvis jeg kunne jeg fryse tiden fast, så gjorde jeg det nu. For det at lege tagfat med ham inde på Bakken, hvor alt var lukket, var en kæmpe fryd i sig selv. Gal, vi havde det sjovt. Hvem sagde at man skulle prøve forlystelser, når man nu havde en masse sjov i at lege tagfat med sit livs kærlighed?


 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...