That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

191Likes
314Kommentarer
963161Visninger
AA

44. Eksamens-overraskelse.

Justins synsvinkel

Jeg havde vildt jetlag. Ja, jeg havde været ude og flyve. Langt endda. Jeg lå på sengen i suiten i SAS hotellet i København. Jeg havde brug for at sove lidt, inden jeg ville begive mig hen på Sarahs handelsskole. Hun anede ingenting om, at jeg var kommet til Danmark. Jeg vidste at det var Sarahs sidste dag til eksamen og hun havde skrevet til mig, at hun skulle op i mundtligt spansk i eftermiddag kl 14.30. De andre eksamener var gået godt for hende og hun havde bestået ved alle mere eller mindre. Dog havde hun kun fået 7 i erhvervsøkonomi. Hun havde jo også for længe siden fortalt mig, at hun ikke var vildt begejstret for matematik. Den mundtlige engelsk-eksamen havde hun fået 12 for. Hun gjorde mig virkelig stolt.

Klokken var kun lige ved at være 9 om formiddagen, så jeg kunne tillade mig, at få et par timers søvn eller tre. Jeg havde fået trukket de mørke gardiner for vinduet, så solen ikke skar ind. Vejret var smukt og mildt i Danmark og graderne var mere behageligere end dem vi havde i LA for tiden. Jeg kunne nyde, at der kun var ca 25 grader i Danmark. Så kunne jeg forhåbentligt også sove lidt bedre. Jeg var dog ikke helt alene i Danmark. Den slags alene-rejser kunne jeg ikke rigtigt tillade mig. Mikey og Kenny var også med mig. De havde hver deres mindre suiter lige klods op ad min.

Hotel-ejeren havde været blevet helt glad for, at jeg ville bo på hans hotel igen. Tja, jeg havde bare fået mig en vildt god oplevelse med hotellet dengang i april. Sarah var vidst nok den der fik skylden for den gode oplevelse. Det var nøjagtigt samme suite som sidst. Så det bragte klart minder fra dengang Sarah lå her i sengen ved siden ad mig...

~

Det havde været skønt med et bad efter tre timers søvn. Jeg følte endelig, at jeg var kommet over det værste jetlag. Jeg tørrede mig godt, smed håndklædet på gulvet på badeværelset. Ja, jeg var lidt af en sjuske en gang imellem, men jeg tog mig ikke synderligt af det. Stuepigerne kom jo alligevel og ryddede op efter mig, når jeg var gået.

Jeg gik ind i soveværelset og rodede efter det tøj, som jeg skulle have på i dag. Jeg havde meget lidt tøj med eftersom jeg allerede skulle rejse i morgen tidligt. Jeg skulle jo i gang med Believe-tournéen igen med start i Californien. Ja, hvad jeg dog ikke gjorde for min kæreste. Jeg sprang og hoppede for hende, hele tiden. Scooter havde vovet at påstå, at jeg var skingrende åndssvag, at jeg bare smuttede få dage inden tournéen startede igen, bare for at overraske min kæreste ved hendes sidste eksamensdag.

Ja, jeg ville da se hende få sin hue. Var der noget galt i det? Ja, jeg stressede meget, men jeg gjorde det af kærlighed og hvis Sarah så kunne følge med tilbage på tournéen i morgen, så var det jo bare en bonus.

Jeg tog et par stramme gule boxershorts på, et par gråsorte trekvarte denimshorts med hængerøv og en gul t-shirt med print foran. Det var temmelig afslappende sommertøj, men ikke grimt. Jeg gik ud på badeværelset og satte mit hår og syntes det efterhånden havde vokset noget i toppen, så jeg gav det en masse voks for at få det til at sidde ordenligt. Resten måtte så blive på plads under en gul Obey cap, som jeg placerede med skyggen bagtil.

Jeg skulle seriøst klippes eller også måtte jeg bare finde ud af at style mit hår anderledes. Jeg stod og smilte lidt skævt af mit spejlbillede og så var det ellers bare på med smykkerne som altid, for jeg vidste at Sarah yndede at se mig gøre bare lidt ud af mig selv. Vi havde trods alt også været kærester i lidt over to måneder nu.

Jeg syntes godt nok at tiden efterhånden var gået stærkt, men så man det fra en anden vinkel af, så var der også sket mange ting på én gang det sidste korte stykke tid. Jeg sprøjtede lidt eu de cologne på halsen og gik derefter ind i soveværelset igen og tog et par gule Supras, som jeg havde med i tasken. Jeg hægtede min flotte nøglekæde fast i mine bukser og tog et par Raybans i ansigtet med det samme og så var jeg klar. Jeg gik ud af suiten og smækkede døren efter mig og gik hen og og bankede på dørene til Kenny og Mikey. De kom ud med deres skæve smil.

"Er det nu vi smutter JB?", spurgte Mikey. Jeg nikkede.

"Yup! Hvis vi skal nå det, så skal det altså være nu.", svarede jeg med et bredt smil.

"Og første stop er?", spurgte Kenny mig. Jeg smilte stort.

"Helt sikkert blomsterbutikken.", grinte jeg smørret.

"Selvfølgelig Justin!", grinte Kenny...

~

Sarahs synsvinkel

Jeg var temmelig nervøs. Spansk var ikke min stærke side, men det skulle forhåbentligt nok gå. Vi var mange samlet på gangene og alle var stadset op i pænt eller smart sommertøj. Jeg havde valgt at tage en løs hvid sommertop på og et par hvide blondehæklet sommershorts på. De var ret korte. Min far var ikke synderlig begejstret for at de var så korte, men jeg var nu ret så ligeglad. Han havde bare ikke forstand på den ungdommelige mode. Jeg havde valgt at lade mine Supras og mine Converse blive hjemme i dag.

Det var pænt varmt, så jeg var hoppet i nogle søde hvide sandaler med en anelse hæl. Jeg havde yderligere været en tur hos frisøren og fået klippet en del af mit lange hår. Jeg havde ganske vidst altid elsket mit lange hår, men jeg havde virkelig trængt til forskønnelse, så nu nåede håret altså kun til midten af min ryg. Det var nu både pænere, mere frisk, at se på og så sparede jeg oven i købet på al det shampoo og balsam.

Mange fra klassen havde misundt min meget brune kulør i huden. De havde jo ligesom heller ikke været i hverken Brasilien eller Californien, hvor graderne havde sneget sig over de 45. Så det var måske ikke så mærkeligt heller?

Jeg var ved at blive en anelse nervøs. Jeg skulle op kl 14.30 i mundtligt spansk. Spansk var ikke min stærke side, men bestod jeg blot, så var det også helt okay. Klokken var ved at være kvart over, så der var heller ikke længe til at jeg skulle ind.

"Det skal nok gå smukke.", sagde Cecilie til mig med et lille smil.

"Kan du virkelig se det på mig?", spurgte jeg undrende. Hun grinte.

"Ja, det kan vi sgu da alle se. Du står jo og tripper hvileløst.", grinte hun.

Mine forældre stod med blomster til mig. Lidt akavet måske, at jeg ikke kunne få dem lige nu, men de insisterede at jeg først kunne få dem bag efter, når den sidste eksamen var overstået. Pludseligt hørte vi en klynge mennesker råbe og pifte op nede for enden af gangen nær hovedindgangen.

"Du godeste. Hvad sker der dog?", spurgte Cecilie undrende. Jeg rystede på hovedet.

"Aner det ikke?", svarede jeg.

Flere fra klassen og andre elever, der stod nær Cecilie, mine forældre og jeg undrede dem også.

"Mærkeligt!", udbrød min mor bag ved mig.

Dybt besynderligt! Massen af mennesker voksede sig blot større og flere elever begyndte at tage billeder ind mod midten af klyngen.

"Tss.. De er sgu da underlige..", sagde jeg undrende.

Jeg besluttede mig dog for at tjekke ud hvad der foregik, så jeg begav mig mod klyngen af de mange mennesker.

"Sarah, hvor skal du hen? Du skal ind til eksamen om ti minutter!", råbte min far efter mig. Jeg vendte mig flygtigt omkring på hælen.

"Jeg skal nok nå det, jeg skal blot høre hvad det er der foregår!", råbte jeg tilbage.

"Altså hvad står I alle sammen og filmer?", spurgte jeg en pige, jeg faktisk godt kendte navnet på.

"Det er Justin Bieber, han er her på skolen! Det er ret vildt, ikke?", svarede Pia, mens hun stod med ryggen til. Jeg blev underlig.

"Ej da, han skulle gerne være på vej til tournéen i morgen! Det må være én, der bare ligner ham?", svarede jeg med et skævt grin. Pia så tilbage på mig.

"Guuuud, du er jo Sarah, Justin Biebers kæreste!", udbrød hun højt.

Næsten alle fra klyngen gloede pludseligt hen på mig, som om det kom bag på både Pia og alle de andre, at jeg ligesom også gik her på skolen.

"Øh ja! Vidste I ikke at jeg ligesom også går på skolen her?", spurgte jeg undrende.

Havde jeg virkelig været så usynlig? Arh, det kunne da vidst ikke passe? Klyngen delte sig og ved gud, der stod Mikey og Kenny. De smilte begge akavet, da de så mig. Jeg kunne se nogle halvbare ben med skrigende gule Supras bag Kenny og Moshe. Så var han her virkelig?

"Justin?", spurgte jeg roligt.

Kenny flyttede sig lidt og jeg så nu ned på  Justin, der tog sig ømmende til sin ene fod. Ved siden af lå der en temmelig sørgelig buket med knækkede og ødelagte pink roser. Jeg smilte med et lille grin.

"Justin, hvad sker der her?", spurgte jeg undrende.

Han grinte med et ømmende ansigtsudtryk, og jeg satte mig ved siden ad ham på bænken.

"Jeg ville jo overraske dig baby.", svarede han, mens han kiggede på mig, med smerterne tegnet i hans ansigt. Jeg smilte akavet.

"Og det gjorde du bestemt også. Hvad er der sket med din fod skat?", spurgte jeg undrende.

"Vi var på vej mod hovedindgangen her til skolen, men pludseligt dukkede en del pressefolk op. Jeg ved sgu ikke helt hvordan de fandt frem til, at jeg skulle være her? Nå men, du kender mig jo, når sådanne mennesker pludseligt bare dukker op og generer mig. Jeg kan blive ret irriteret! Jeg ville skubbe dem til siden, men de fik rykket dem til siden, så jeg uheldigvis fik overbalance og snublede over en ret høj kantsten ude fra parkeringspladsen af. Desværre tror jeg, at jeg har forstuvet min fod nu, og desværre ødelagde jeg vidst roserne på grund af mit fald.. Kan du tilgive mig?", spurgte Justin med et lille jamrende grin.

Jeg grinte indestængt imens jeg rystede på hovedet.

"Justin, du er så klodset og du behøver altså ikke, at undskylde. Jeg elsker dig bare så meget fjollehoved..", grinte jeg.

Han grinte selv, og jeg omfavnede ham og kyssede ham hurtigt og selvfølgelig stod mange af eleverne og knipsede løs af billeder. Total akavet situation, men jeg var lidt ligeglad. Jeg havde ikke set min dejlige kæreste i en hel uge, så det var klart, at der skulle lidt kys til.

"Justin, du må altså på hospitalet..", beordrede jeg. Han smilte.

"Nej, det må vente.. Jeg vil gerne lige se dig få din hue baby.", svarede han med et vold charmerende smil.

Damn, hvor jeg bare elskede de dejlige øjne og det smil, han kunne komme med gang på gang. Han smeltede mig hver gang.

"Sarah Monique Winther?", blev der pludseligt råbt længere nede ad gangen.

Jeg kiggede på Justin og smilte.

"Jeg bliver nødt til at smutte nu skat, for det er min tur nu..", sagde jeg med et smil. Justin nikkede.

"På dem baby.. Jeg ved du kan..", svarede han med et smil og kyssede mig flygtigt på læberne.

Jeg nikkede med et nervøst bid i underlæben og smilte, hvorefter jeg rejste mig fra bænken og løb ned ad gangen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...