That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

191Likes
318Kommentarer
925660Visninger
AA

151. Den hårde afsked.

Justins synsvinkel

For første gang i meget lang tid havde jeg bare gået rundt i t-shirt og natbukser hele dagen. Jeg havde ikke engang gidet gå i bad, børste tænder eller ordne mit morgenhår. Jeg så sikkert herrens ud, og det var endda bare vand ved siden af hvordan jeg følte mig indvendigt.

Sarah var ved at pakke sin kuffert med sit mest nødvendige tøj, og hun havde allerede pakket en masse af Jonas' tøj. Jeg fattede virkelig ikke at det her skete? Vi snakkede næsten ikke sammen, men hver især gik vi bare og græd stille. Det var usigeligt hårdt.

Jeg sad bare og betragtede Sarah, mens hun snøftende kastede sit tøj ned i sin kuffert. Hun overkom slet ikke at ligge det pænt i.

"Hvor tager i hen?", spurgte jeg med en usigelig hård knude i maven. Sarah kiggede på mig et øjeblik. Fuld af sorg og foragt over mig.

Jeg forstod hende godt. Hvad pokker havde jeg også troet? Som om, hun så let som ingenting bare kunne tilgive mig, fordi jeg havde haft hjernen placeret i pikken på grund af Selena. Det var sgu da naivt af mig at tro, at Sarah ville tilgive mig på stedet. Ikke en skid! Jeg havde været uansvarlig og en pokkers selvfed egoist! Og jeg vidste det godt. Jeg skulle allermest bare have haft holdt min fede kæft. Jeg skulle bare have brudt med Selena og så holdt mit lille utroskab hemmeligt for bestandigt. Så havde jeg måske stadigt haft Sarah hos mig?

"Vi skal bare væk! Det er ikke noget, som du behøver at bryde din lille utro hjerne med!", svarede hun iskoldt. Hun kunne slet ikke smile. Ikke engang sit falske smil. Det var hårdt det her.

Jonas kom løbende ind og hoppede op i favnen på mig. Han hulkede. "Jeg vil ikke væk fra dig daddy.. Du skal ned..", græd han ind i t-shirten på mig.

Jeg trøstede ham hvad jeg kunne. Hans lille krop dirrede i min favn. Jeg kunne heller ikke holde tårerne tilbage nu og jeg knugede ham ind til mig.

"Alt skal nok blive godt igen Batman.. Jeg elsker dig og mor skyhøjt..", hulkede jeg stille, mens jeg vuggede med Jonas. Han var helt grædefærdig. Sarah begyndte også.

"Damn Justin, hvad er det for noget du sidder og bilder din søn ind? At du ikke skammer dig?", græd Sarah og hun gik pludseligt ud af soveværelset med tårerne løbende ned ad hendes kinder.

"Det er fordi jeg føler det sådan Sarah! Jeg elsker dig!", råbte jeg efter hende, og jeg hulkede endnu mere med Jonas i mine arme. Jeg var bundulykkelig. Jeg følte mit hjerte var blevet splintret til atomer.

Hvorfor havde jeg også gjort sådan noget utilgiveligt noget? Jeg havde været et dumt svin. Mig og mit klamme ego! Jeg var en egoist uden lige og nu forlangte jeg bare, at Sarah ville kunne tilgive mig sådan noget på ingen tid? Jeg var jo fucked up. Jeg vidste det selv og alligevel ønskede jeg bare, at jeg kunne tage alt i mig igen. Jeg ønskede alt det grimme bort.

Jeg ønskede at jeg bare havde ignoreret Selena, den dag jeg mødte hende i Hollywood Studios. Jeg ønskede, at min foragt over Selena stadigt var i mig. Det var den også igen, men nu var alt tusind gange værre. Selena havde lokket mig. Hun havde brugt sin snedige kvindelist og jeg havde givet efter, som en fortabt lille hundehvalp. Jeg havde kysset den jord hun betrådte. Hun havde snøret mig om sin lillefinger og nu stod jeg tilbage med et opløst ægteskab, en ulykkelig Sarah, en ulykkelig søn og to kommende babyer, der skulle fødes ind i en knust familie. Jeg var alletiders narrøv. Jeg havde ødelagt alt og alt det jeg havde lavet var utilgiveligt. Mine håb for at alt ville blive godt igen, var små og skrøbelige, men jeg gav ikke op.

Sarah kom ind i soveværelset igen og lukkede kufferten. Hun græd og hun ænsede ikke et eneste blik hen på mig. Jeg var som luft for hende. Hun havde taget en cardigan på, og nu kom en chauffør pludseligt ind i vores soveværelse. Jeg gloede noget.

Sarah pegede på kufferterne mens hun så flygtigt på taxachaufføren, "Det er det eneste, som vi skal have med os.", sagde Sarah stille til chaufføren.

Han nikkede og hilste kort på mig, hvorefter han gik ud med kufferterne. Jeg følte at jeg knugede godt om min rystende og grædende dreng. Jeg græd og prøvede at fokusere på Sarah, "Nej Sarah, du kan ikke bare tage min søn fra mig..", hulkede jeg og Jonas græd endnu højere. Jeg kunne mærke at Jonas holdte godt fast i min t-shirt.

Sarah hulkede højt, "Fuck Justin, nu skal du fandeme ikke gøre det sværere end det er i forvejen.", svarede Sarah med grådkvalt stemme. Hun tørrede hurtigt de værste tårer fra sine kinder.

Hun greb fat om Jonas, der straks skreg op som en stukket gris. Han græd voldsomt og han holdte fast i min t-shirt. Jeg havde svært ved at slippe hans lille tynde arm.

"Daddyyyy!", skreg Jonas skingert, og det gjorde voldsomt ondt i mit hjerte.

"Please Sarah!", græd jeg højt.

Sarah rystede på hovedet med tårerne rendende ned ad hendes kinder i én køre. Hun fik endelig hevet Jonas med sig ud. Jonas skreg og kæmpede imod.

Jeg løb ud efter dem, og mens Sarah holdte godt fast i Jonas ene hånd, så kæmpede Jonas sig bagud og bare det at se hans udstrakte arm mod mig og hans tårefyldte ansigt, gjorde usigeligt ondt på mig. Jeg kunne ikke tillade mig at følge efter dem. Jeg kunne ikke tillade mig at gøre det sværere for dem.

Jeg satte mig grådkvalt ned på det øverste trappetrin, mens jeg hørte Sarah græde og Jonas hulkende skrig, der borede sig ind i hjertet på mig.

Lidt efter forsvandt lyden, da døren smækkede i. En gul labrador kom løbende op til mig og jeg knugede mine arme om hans varme hals. Han sad bare og med tungen ude og slappede af, uvidende om hvad der var sket med hans familie...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...