That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

191Likes
232Kommentarer
479441Visninger
AA

122. Dansk havehygge i højsædet.

Sarahs synsvinkel

Efter en halvanden dag i Jylland, kom vi endelig hjem til min mor. Min mor var jo flyttet, så hun boede faktisk i et ret hyggeligt hus i Frederiksværk. Det var blot Justins fortjeneste, at hun boede sådan nu. Selv om hun kun havde boet der i lidt over et halvt års tid, så kunne jeg stærkt fornemme, at min mor endelig havde fundet ro i sig selv.

Hun puslede meget om sin elskede have og det var jo bare perfekt for os alle, at vi kunne nyde lidt fritid hos min mor. Justin skulle alligevel først optræde i Parken i morgen, så det var fedt, at vi kunne være i fred og ro hos min mor. Ingen fra offentligheden vidste noget som helst om, hvor min mor boede endnu, så vi fandt det enormt sjovt, at både jeg og Justin kunne boltre os rundt i haven, eller skulle man sige i min mors lille pool? Den var stor for hende, men lille for os.

Dog kunne vi bade i den og dykke velsagtens, men skulle man svømme, skulle man ikke tage mange svømmetag, før man var kommet over på den anden side eftersom det var en rund blå pool med godt og vel 12000 liter vand, så selvom den var stor for min mor, så var den jo ingenting i forhold til Justins og min pool i Calabasas. Jonas elskede vandet og han var blevet god til at babysvømme, og det var kun takket være, at vi havde vores egen pool derhjemme, at han var blevet så dygtig. Justin morede sig selvfølgelig over det, eftersom han ikke havde været sammen med mig og Jonas i den ene halvanden måned.

Jeg lå nu bare og nød solen på en havestol, der kunne slås lettere tilbage sammen med min mor. Justin hyggede sig med Jonas i poolen. Jeg var ret sikker på, at han tog sig den frihed at være så meget sammen med Jonas, mens tiden stadigt var til det.

Min mor kom gående med en bakke  i hænderne med en kande limonade og tre glas. Hun stilte det på havebordet ved siden ad mig. "Og så har I absolut bare giftet jer uden jeg havde noget at skulle have sagt til det?", udbrød min mor pludseligt.

Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg var ret så sikker på, at min mor havde følt det som en mindre fornærmelse, at hun intet havde fået af vide før lige i dag. Jeg løftede op i mine Ray Bans.

"Mor, så slemt er det vel heller ikke? Vi tog bare forskud på ægteskabet. Ikke andet.", grinte jeg og jeg lænede mig frem i havestolen og begyndte at hælde limonade op i to glas, til min mor og jeg.

Jeg vendte min opmærksomhed over mod Justin og Jonas, "Justin?", kaldte jeg.

Justin kiggede straks over poolens kant, "Hvas elskede?!", råbte han tilbage med Jonas på armen. Jeg smilte og løftede kanden med limonade.

"Skal du have noget limonade?", råbte jeg tilbage. Justin grinte.

"Vi er der straks!", råbte han tilbage.

Jeg nikkede og hældte op i det tredje glas til Justin. Han kom glad og dryppende hen til os, sammen med en over vildt glad Jonas. Gal, hvor kunne den baby bare grine. Jeg tog imod Jonas og pakkede ham godt ind i hans hvide babyhåndklæde med små bamseører på håndklædehætten.

Justin trak en stol hen til os. Han langede ud efter sine Ray Bans, selvsamme solbriller, som vi havde købt i Hannover. Puhaa, jeg havde slet ikke lyst til at tænke på den by. Bare navnet gav mig kvalme og det var jo helt åndssvagt, at en by skulle give mig kvalme.

Jeg og Justin havde intet fortalt om det endnu til min mor. Jeg tror kun hun vidste lidt om al den ballade med Justin, da han havde været indespærret i knap otte timer.

"Hvorfor gik Justin også amok på Nicki i det storcenter?", udbrød min mor pludseligt. Justin lagde straks mærke til min mor havde sagt Justin og Nicki i én sætning. Ja, man kunne ikke narre Justin på den måde til trods for, at Justin ikke fattede meget af hvad der blev sagt, så længe min mor og jeg snakkede dansk.

"Mor, du ved jo godt, at du skal snakke engelsk, hvis Justin også skal have en chance for at forstå bare lidt af hvad du snakker om.", tilføjede jeg bestemt til min mor.

Justin sad bare og gloede uforstående, mens han drak løs af sin limonade.

"Er det noget som jeg må høre Marianne?", spurgte Justin med et lille smil.

Min mor sukkede let og nikkede svagt til Justin, "Jeg spurgte bare Sarah hvorfor du absolut skulle gå amok på Nicki i det der shoppingcenter i Hannover?", spurgte min mor.

Justin kom blot med et skævt smil. Han så ikke ligefrem tilfreds ud med den samtale.

"Kan vi ikke bare tale om noget andet?", spurgte Justin tørt. Min mor så noget undrende ud, men nikkede efterfølgende.

"Jo.. Selvfølgelig Justin. Undskyld, at jeg sådan bragte emnet på banen..", svarede min mor lettere beklemt.

Justin smilte svagt gennem hans Ray Bans, "Det er okay Marianne. Du kunne jo ikke vide det, men bare lige for at slå en endelig streg over emnet, så lider jeg vidst nok ret meget af jalousi.. Så ved du det..", svarede Justin med et svagt smil, hvorefter han drak noget mere af sin limonade.

"God limonade forresten..", tilføjede Justin yderligere.

Min mor smilte svagt og nikkede, "Jalousi er en grim ting Justin!", svarede min mor bestemt, mens hun sad og smurte solcreme på hendes halvblege arme.

Ja både jeg, Justin og Jonas var godt solbrune på grund af den californiske sol og det var til trods for, at Justin ikke havde været hjemme i en halvanden måned. Men han holdte det jo også ved lige, ved at han ofte rendte rundt i bar overkrop. Selv på gaden. Ja, lidt skør var han altså. Jeg brokkede mig dog ikke. Han havde jo en ret smuk og meget attraktiv krop. Han havde stadigt for vane at vise sig selv for sine beliebers. Han var pokkers forfængelig, men det havde aldrig kommet bag på mig. Jeg vidste ligesom hvad jeg gik ind til, dengang jeg begyndte at date ham.

Justin gav min mor en småsur grimasse og jeg vidste godt hvorfor. Han skulle bare køle lidt af. For inderst inde vidste han godt at min mor havde ret i det hun sagde. Han var jaloux til tider og jeg vidste at det irriterede Justin selv, at Justin havde sine tendenser til at flippe lige lovligt meget ud på folk, ofte når der ikke var den store grund til det.

"Er i sultne?", brød min mor pludselige den pinlige tavshed. Justin nikkede blot og han lagde sig tilbage i liggestolen og lukkede øjnene. Ja, det kunne jeg sagtens se, til trods for hans solbriller.

"Ja tak mor. Skal jeg hjælpe dig med noget?", spurgte jeg på dansk med et smil. Min mor rystede på hovedet.

"Jeg skal nok klare den skat. Bliv I blot her ude og nyd det skønne vejr.", svarede hun på dansk med et lille smil.

Jeg nikkede blot og krængede håndklædet af Jonas og gav mig til at smøre ham endnu engang med solcreme på hans lille krop.

Justin kiggede over på mig kunne jeg se. Han grinte lidt, "Smør ham nu ikke for meget ind, ellers får han jo ingen farve på hans lille lækre overkrop..", grinte Justin smørret.

Jeg fniste og rystede på hovedet, "Ej, din tosse! Din søn er smuk uanset hvad! Han skal ligesom ikke ud og score piger allerede nu, vel? Desuden ved du jo ligesom godt, at det er vigtigt, at han som baby er godt beskyttet mod solen.."", grinte jeg.

Justin smilte smøret, så hele hans hvide tandrække kom frem. Han grinte sgu bare det store drog altså!

"Jeg tager jo bare gas på dig baby! Okay?", grinte han smørret.

Jeg nikkede med et lille grin, "Ja, den var jeg sgu klar over!", smilte jeg med et blink med øjet, så Justin bare lå og hyggede sig videre på liggestolen.

Jeg rejste mig med Jonas i favnen, og gik de par skridt hen til babygyngestolen, som Jonas kunne sidde i. Der var selvfølgelig en parasol over. Det var lidt sjovt, at min mor havde gemt den gyngestol, siden jeg selv var baby. Hun havde faktisk gemt mange babyting, hun aldrig havde fået solgt. Alt sammen havde bare stået i god forvaring i kælderrummet i Valby. Vi havde selvfølgelig ikke boet i Valby hele mit liv, men det var heller ikke langtfra. Der var også en velholdt Scania barnevogn i grå og med mørkeblå kaleche, så den var jo perfekt at have Jonas i, mens vi var i Danmark.

Jeg smilte lidt over hvor meget Jonas sad og sprællede med sine ben i den lille gyngestol. Han hyggede sig gevaldigt. Jeg rakte ham hans kulørte nøglerangle. Den elskede han bare at sidde og vifte med.

Jeg gik over og hentede min iPhone på det runde havebord og jeg gik hurtigt ind i kameraet og begyndte at tage billeder af ham. Han sad bare og storsmilede hele tiden.

"Kan du smile til mor?", sad jeg på hug foran ham i græsset og sagde på pattesprog. Han smilte stort og pludrede løs mens han viftede med begge arme og spjættede godt med hans dejlige buttede ben, der havde "elastikker" om lårbasserne. Ja, han var bare alt for babylækker!

"Gryye gryyye.. Nanana lalalaaa...", pludrede han glad. Det lød næsten som sang, men det var nok bare mig? Men man kunne jo som sagt aldrig vide, eftersom han havde en musikalsk far og en det samme gjaldt hans farfar Jeremy, der også var ret musikalsk.

Justin grinte kunne jeg høre. Han sad stadigt henne i sin liggestol, da jeg vendte min opmærksomhed over mod ham.

"Kan du se baby? Vi har et lille stjernefrø med sangtalent i vores lille bøllefis.", grinte Justin smørret.

Jeg smilte bare og rejste mig for at gå hen til Justin. Jeg satte mig ned på hans skød med siden til ham og lagde blidt min ene arm om nakken og skulderen på ham. Han smilte kærligt og nussede mig på min bare ryg. Jonas sad bare og sprællede og gyngede lystigt. Han havde det helt fint i sin egen lille verden.

"Baby, har du tænkt dig at fortælle din mor, om hvad der skete med dig i Hannover, eller skal jeg fortælle hende det?", spurgte Justin pludseligt lettere alvorligt.

Jeg sukkede og kiggede ned på mine hænder, der hurtigt blev "forstyrret" af Justins ene hånd. Han flettede sin venstre hånd ind i min venstre. Lidt akavet men det lod sig gøre.

Jeg sukkede yderligere og vendte mit blik mod hans. Han så spørgende på mig, men jeg følte bare, at jeg ikke kunne komme med et eneste ord på nuværende tidspunkt.

"Baby, du ved jo ligesom godt, at du bliver nødt til at fortælle hende det. Vi kan ikke bare lægge låg på det for altid. Du burde virkelig få luft for de slemme minder og tanker du bærer rundt på. Det hjælper altså at snakke om det, og jeg er ret sikker på, at din mor hellere end gerne vil være der og støtte dig hundrede procent, og det ved du også, at jeg vil. Men det er din mor, som vi snakker om her. Du ved jo, at hun elsker dig betingelsesløs og altid vil være der for dig. Forstår du min pointe her?", sagde Justin bestemt. Jeg nikkede roligt med et tungt suk og så mig atter ned i skødet på mig selv.

"Jeg skal nok fortælle hende det Justin...", svarede jeg stille og så atter på ham.

Justin smilte svagt og nussede mig på ryggen, "God pige...", svarede han stille.

"Skattepige?!", kom det pludseligt fra min mor af. Hun stod oppe ved havedøren.

"Ja mor?", råbte jeg tilbage.

"Jeg kan godt bruge lidt hjælp alligevel!", grinte hun højt. Jeg grinte.

"Okay mor! Jeg kommer nu!", råbte jeg tilbage.

Min mor nikkede og gik ind i huset igen. Jeg smilte til Justin og jeg rejste mig fra hans skød.

"Så er det nu eller aldrig..", sagde jeg med et lille forsigtigt smil. Justin nikkede med et kærligt smil.

"Det skal nok gå baby.. Bare tag det roligt helt fra begyndelsen, og husk nu, at det er helt okay at græde. Du er jo kun et menneske, ikke?", svarede Justin med et lille smil. Jeg nikkede og skulle til at gå, men Justin greb hurtigt fat i min hånd.

"Hey hey hey, du går da ikke bare fra mig, uden at jeg får et lille kys først, vel?", grinte Justin smørret. Jeg kunne ikke lade være med at grine.

"Oh Justin, hvor jeg dog bare elsker dig..", grinte jeg og jeg bukkede mig forover ham og vi kyssede et dejligt og blidt tungekys. Jeg slap ham med et smil.

"Jeg ser efter Jonas..", grinte Justin. Jeg grinte bare.

Selvfølgelig gjorde han da det! Han var jo ligesom Jonas far. Jeg gik op mod min mors havedør. Så var det nu eller aldrig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...