That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 23 sep. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
243Kommentarer
503190Visninger
AA

80. Bjældeklang og hvalpesjov.

Sarahs synsvinkel

"Justin?!", råbte jeg højt fra kælderen og op. Jeg vidste han var et sted nær trappenedgangen.

"Yup baby?", hørte jeg kort efter. Jeg stod og blev temmelig forvirret over alle de kasser jeg stod og studerede.

"Hvor sagde du, at kassen med julepynten til juletræet var?", råbte jeg tilbage for mine lunger fulde. Jeg kløede mig i hovedbunden. Jeg gav seriøst snart op. Jeg hørte pludseligt fodtrin og først kom Chiro, vores 17 uger gamle labradorhvalp. Han hoppede glad rundt, for han ville bare lege hele tiden.

"Ikke nu Chiro!" sagde jeg bestemt.

"Kan du seriøst ikke finde kassen baby?", kom det fra en grinende Justin, der pludseligt stod i dørkarmen. Jeg stod opgivende og pegede.

"Hvilken kasse er det? Der er jo mindst tyve kasser her?", spurgte jeg opgivende og satte mig på en skammel der stod i en krog.

Justin grinte smørret og gik over mod tre mindre kasser. Som det så ud for mig, så lignede næsten alle kasserne hinanden. Chiro begyndte pludseligt at gnave i en halvåben papkasse midt på gulvet.

"Nej Chiro!", udbrød jeg små-strengt. Chiro kom hen og hoppede op på bagben og lænede sig op ad mine knæ med forpoterne, og begyndte at slikke mig i ansigtet. Justin fandt en gul kasse frem og smilte smørret.

"Jeg er ret sikker på, at jeg har fundet den rette kasse smukke.", smilede han smørret.

Jeg skubbede blidt til Chiro, så han hoppede ned fra mine knæ, og jeg rejste mig med besvær, og mærkede pludseligt at Blobber gav sig til at sparke. Jeg stod og mærkede på maven og grinte lidt. Justin så med det samme min reaktion. Ja, så vidste han straks hvad der foregik. Han satte sig på knæ foran mig og lagde øret til min mave.

"Han er seriøst aktiv baby. Jeg gad godt vide, om han også glæder sig til julen?", grinte Justin kærligt, mens han nussede mine halvstore mave og han kunne bare ikke lade være med at trække min løse cashmere trøje op, så han kunne kysse min mave.

"Det er jeg næsten sikker på, at han gør, selvom hans første rigtige jul, først vil være til næste år.", svarede jeg med et lille fnis. Justin smilte og nussede stadigt min mave.

Pludseligt grinte han helt vildt og tog sin iPhone op ad hans bukselomme. Han rettede den mod min mave og jeg forstod ikke, men han tog et par billeder og så rejste han sig og viste mig billederne. Jeg blev helt rørt over billederne, der viste at man kunne se omridset af en meget meget lille fod. Jeg kunne mærke et par tårer vælde frem. Justin lagde armene om mig, mens jeg stadigt stod med det lykkeligste smil over at kigge på Justins iPhone. Han grinte.

"Det ser jo seriøst vildt kært ud, ikke baby?", grinte Justin sødt. Jeg nikkede ret enigt.

"Fodaftrykket er bare så lille bitte.", grinte jeg lykkeligt. Justin veg ikke sit lykkelige smil på mig. Jeg gik ud af billedgalleriet i Justins iPhone og fangede endeligt Justins store smil.

"Du og Blobber gør mig helt sikkert til den lykkeligste mand i hele verden...", sagde Justin med et drømmende smil. Jeg grinte små-rødmende. Ja, jeg kunne åbenbart aldrig stå for Justins skønne komplimenter. Det måtte jeg ligesom sande.

Jeg kunne mærke hans åndedræt tæt ved mine læber, og jeg vidste straks at jeg bare ikke kunne modstå hans dejlige læber. Jeg lukkede øjnene og mærkede straks hans varme og bløde læber. Jeg nåede dårligt nok at nyde hans kys, før vi begge blev afbrudt af en forfærdelig lugt. Vi så straks over mod Chiro, der var ved at skide på gulvet. Justin fløj hen mod ham.

"Chiro for helvede! Da ikke herinde din klodsmajor!", råbte Justin irriteret, og straks hev Justin ham i halsbåndet og hev ham ud af kælderdøren fra træningsrummet af.

Tilbage stod jeg og væmmedes over den skide hundelort midt på gulvet. Jeg gik straks ud i rengøringsrummet og fandt en rulle uåbnede hundeposer frem og gik meget mod min vilje tilbage til lorten og samlede den op i en pose. Puha, det var nok noget af det klammeste, men desværre ikke første gang det havde været sket. Chiro var trods alt stadigt kun en hvalp. Nuttet som bare pokker, men det kunne desværre tage lidt tid, før Chiro lærte, at hverken jeg eller Justin syntes det var okay at strinte eller skide indenfor i huset. Den slags skulle han altså lære, at det kun skete ude i haven, eller når vi var ude og lufte ham. Heldigvis havde han kun skidt på det bare betongulv. Han havde formået at gøre det et par gange i stueetagen på gulvtæppet i biografen og på et mindre tæppe i vores sofastue. Vildt klamt at tænke på, men sådan noget kunne man kun forvente, når man besluttede sig for at anskaffe sig et kæledyr.

Ud over Chiros til tider uheld hist og pist, så var han en skøn hvalp. Både jeg og Justin havde slet ikke fortrudt ham. Han var dejlig og godt legesyg hele tiden. Justin legede tit med ham og Chiro havde dog tiltusket sige en dårlig vane på kun den ene måned vi havde haft ham. Eller også var det vores egen skyld, at vi havde givet ham lov til det. Problemet var at han var begyndt at sove i vores seng. Han måtte dog ligge i vores fodende, men alligevel. Han gad bare ikke ligge i sin hundeseng. Det ville han kun om dagen, når vi var vågne, men lige så snart jeg og Justin gik i seng eller én af os, så tøvede Chiro ikke med at følge efter os og hoppe op i vores seng. Dårlig vane. Men ja, sådan var han bare.

Justin dukkede op igen med et charmerende smil. Ja, han kunne heller ikke se mere charmerende ud lige nu og så med den nissehue. Jeg kunne ikke lade være med at smile over ham. Han havde gået med den nissehue næsten hver dag siden vi var gået ind i December måned.

"Du fik fjernet lorten, kan jeg se?", grinte Justin pjattet, mens han kiggede på den fyldte hundepose, som jeg stod med i hånden. Jeg grinte.

"Vil du have en tidlig julegave Justin?", grinte jeg fjantet og rakte posen mod ham. Justin rynkede på næsen og så vidst ikke glad ud for gaven. Han grinte blot efter det og tog imod posen.

"Tak min smukke engel. Lige hvad jeg havde ønsket mig! En lort i gave, så bliver det da ikke bedre!", grinte Justin sarkastisk-

"No shit Sherlock!", grinte jeg drillende, så Justin heller ikke kunne holde masken lidt, hvorefter han vendte omkring på hælen og spænede ud mod en skraldespand vi også havde i rengøringsrummet. Jeg grinte lidt. Chiro kom pludseligt løbende ind ad kælderdøren igen. Han rystede sig glad og logrede vildt, da Justin dukkede op igen. Justin smilte stort.

"Good boy!", sagde Justin med en høj pjattet stemme til Chiro og satte sig på knæ for ham, så Chiro endte med at vælte Justin ned på gulvet og overslikkede Justin i ansigtet. Jeg smilte bare, og greb efter den gule kasse med juletræspynten og gik med skridt mod trappen. Jeg smilte smørret til Justin, der stadigt sad på gulvet og legede med Chiro.

"Jeg smutter op og begynder at pynte juletræet skat.", smilte jeg kækt. Justin nikkede med et smil.

"Jeg kommer lige straks baby.", grinte Justin, der besluttede sig at kaste en tennisbold hen mod noget af fitness-udstyret så Chiro løb småkluntet og skøjtede lettere hen ad flisegulvet, til han fik kontrollen over sine ven igen og stæsede efter bolden. Jeg rystede på hovedet og grinte.

"Ak ja Chiro, du er sgu en lille skøn klodsmajor!", tænkte jeg med et lille grin begav mig op ad trapperne mod stueetagen.

Det var godt jeg ikke var i så dårlig form, trods jeg var over halvvejs min graviditet. Jeg gik snart ind i uge 27. Jeg syntes pludseligt min graviditet føltes langsom, selv om Justin havde sagt at det gik hurtigt. Måske fandt jeg min graviditet langtrukken netop fordi det var mig, der var gravid og ikke Justin.

Jeg nåede endeligt ind i den store opholdsstue hvor vores "fine-store-knap-så-ægte" juletræ stod. Ægte grøn plastic-træ, men stod man ikke for tæt på, så så det nu meget godt ud. Det var det typiske med Californien, man kunne ikke få et ægte juletræ uden det i så fald ville blive brunt. Så hellere et evigt-grønt ikke fældende juletræ. Så slap jeg da også støvsugningen af alle de grannåle, som kunne være drysset af, hvis det have været et ægte juletræ.

Jeg kunne dog godt savne den danske jul lidt, men fordi Justin havde en pæn stor familie i Canada, så ville mine forældre komme på juleferie i Canada, så vi alle kunne fejre jul i noget der mindede meget om den danske jul. Jeg glædede mig også meget. Jeg havde aldrig været i Canada før, og jeg glædede mig til at møde meget af Justins familie. Jeg var også sikker på, at han glædede sig. Han havde vidst et ret tæt bånd til sine bedsteforældre.

Jeg blev noget overrasket over at julepynten faktisk lå pænt i kassen. Jeg havde ellers ligefrem regnet med, at det ville ligge rodet og måske ligefrem have hængt sammen, lidt ligesom filmen "Fars fede juleferie", men nej enten var Justin god til at holde styr på sine sager, eller også havde han haft nogen til at holde styr på det for ham.

Jeg fandt en fin hvid æske frem og undrede mig over hvad der var i den. Jeg kiggede noget nysgerrigt på den, mens jeg stod med den i hånden. Jeg hørte pludseligt et grin bagfra. Jeg vendte mig omkring og så Justin grine lidt ad mig. Chiro kom også ind, men han var meget mere roligere nu hvor Justin havde kørt ham lidt træt, så han lagde sig pænt over i hans hundekurv.

"Hvad er det der ligger nede i denne her lille æske?", spurgte jeg nysgerrigt. Justin kom hen til mig med et charmerende smil.

"Prøv at åbne den?", svarede han med et lille grin. Jeg åbnede æsken og jeg blev mødt af en smuk glitrende engel i voksen underarmslængde. Ja, altså ca 35-40 cm lang, og ja, det var en engel! Jeg smilte og gik hen og stilte den på en hylde. Justin grinte lidt.

"Den skal da ikke stå der min engel.", sagde Justin med et smil og tog englen ned fra hylden igen. Jeg undrede mig. Han stod med englen i hånden.

"Hun er faktisk min engel. Jeg fik hende af min mor, da jeg var seks år gammel. Min mor forsikrede mig, at denne engel ville passe på mig hver eneste jul, og hun vil holde øje og passe på mig oppe fra træets top.", grinte Justin smørret, og han gik op ad stigen og satte englen op på toppen af træet.

Jeg grinte lettere flovt. Var det seriøst stjernen på træet? Nå ja, på den anden side, hellere hende på træets top end Justin, for han var min stjerne. Han kom hurtigt ned ad stigen og stilte sig ved siden ad mig og lagde armen om min hofte og vi stod begge og kiggede op på englen.

"Hun er smuk Justin.", fnes jeg lidt. Han betragtede mig med et stort smil.

"Selvfølgelig er hun da smuk. Det er jo ligesom dig, der er min engel.", svarede Justin kærligt. Jeg rødmede og han kyssede blidt min kind.

"Åh Justin, du forstår virkelig at sprede den rette kærlighed og juleånd.", sukkede jeg lykkeligt og lagde mit hoved på hans skulder.

"Yeah, you're my very own Christmas love.", svarede han med et lille grin. Han begyndte at synge stille, mens vi bare stod og kiggede på englen og træet.

"Baby I will not pout
Baby I will not cry
Cause I got your love this Christmas time.."

 

Det blev med garanti den allerbedste jul nogensinde i mit liv! Min allerførste jul med Justin....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...