That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

191Likes
232Kommentarer
478096Visninger
AA

57. Big surprise.


Sarahs synsvinkel

Det havde været dejligt, at Taylor havde været hos mig det meste af dagen. Vi havde virkelig hygget os. Det var bare rart med en rigtig skøn veninde her, nu hvor Cecilie ikke var her. Jeg savnede virkelig også min smukke rødhætte - Min Ariel. Det glædede mig dog, at Cecilie gerne ville med mig tilbage til Calabasas, når jeg havde været i Danmark. Hun ville dog kun tilbringe nogle dage hos os, før hun ville rejse videre til Christian i Stratford. Jeg undte hende det da også.

Det var bare så mærkeligt at tænke på, at for blot et halvt år siden, så var både jeg og Cecilie ukendte, skøre og glade beliebers fra Valby. Jeg kom sammen med Nicki dengang. Det var så det gav mig kuldegysninger, bare tanken om, hvor tarvelig han havde været over for mig der tilbage. Jeg vidste ikke om jeg savnede, at være den gamle Sarah igen? For jeg indrømmede da, at jeg savnede visse ting. Jeg savnede seriøst bare at chille med Cecilie og sove sammen med hende. Jeg savnede bare alt det sjov vi lavede, men ja der var ligesom sket en kæmpe forandring for os på bare det halve år. Jeg kunne stadigt gruble over, om jeg nok stadigt havde været Sarah der boede i Valby, hvis ikke jeg havde vundet det M&G med Justin. Så havde han aldrig kendt mig?

"Ej puha Sarah.. Sikke en trist tanke. Væk med den.. Den må du ikke tænke igen...", mumlede jeg lavt til mig selv, mens jeg redte mit hår i badeværelset.

Mit hjerte ville seriøst brænde op til aske, hvis jeg ikke havde Justin. Han var faktisk blevet mit liv. Jeg måtte indrømme over for mig selv, at selv om han var mit idol, så så jeg ham slet ikke sådan mere. Han var min kæreste, min elskede. Den mand jeg helst gerne ville leve resten af mit liv med. Ville jeg virkelig giftes med ham, hvis han friede?

"I doooo!", sang jeg nærmest mit svar ud, mens jeg så på mig selv med et forelsket smil i spejlet.

"Sarah Monique Bieber. Ikke noget dårligt navn.", grinte jeg for mig selv, og jeg slukkede lyset på badeværelset og stavrede hen i sengen.

Jeg lagde lagenet over mig og drejede mit hoved mod den tomme hovedpude for min venstre. Endnu én af de dage, hvor han kom sent hjem. Han var savnet, men jeg vidste hvor travlt han havde med albummet. Jeg var træt, så jeg lukkede øjnene og slappede godt af.

Jeg følte at jeg faldt godt hen i søvnen, og det føltes som om, der ikke gik evigheder, så mærkede jeg langt om længe nogle arme, der puttede sig rundt om mig bagfra. Jeg smilte i søvne.

Han var her endelig. Min Justin. Jeg faldt hen igen...

~

Jeg vågnede ved en skøn duft af noget godt brede sig i luften.

"Pandekager!", tænkte jeg og åbnede øjnene med det samme.

Jeg satte mig op. Der var tomt ved min side, men jeg kunne se at Justins pude var bulet og krøllet sammen på den måde, når han baskede med den for at få den til at ligge ordenligt under hans hoved. Hans lagen lå også halvt ned af sengen. Så den var god nok. Det måtte være Justin, der var i fuld sving med pandekagerne nede i køkkenet. Jeg så hen på vækkeuret. Utroligt! Jeg havde ingen trang til at kaste op og klokken var næsten elleve om formiddagen. Det var bestemt positivt.

Jeg rejste mig glad fra sengen og hoppede i mine sutsko og gik med det samme gennem gangen mod trappen. Duften af pandekagerne blev stærkere. Min mave rumlede vildt. Jeg nåede halvt ned ad trappen til Justin pludseligt dukkede op og skulle til at gå op ad trapperne, til han opdagede mig. Han stod med en bakke med en enkelt tallerken med en stabel pandekager og en kande appelsinjuice og et enkelt glas og så en lille hvid rose i en lille glasvase. Hans smil bredte sig, da han så mig.

"Jeg ville jo overraske dig baby..", sagde han med et suk og et charmerende smil.

Jeg trak på skulderne.

"Men her er jeg så.", grinte jeg og gik ned til ham på trappen.

Han smilte og satte bakken på trappetrinet hvor han stod. Jeg kom ned til ham og omfavnede ham med knus og kys. Han tøvede ikke med at lægge armene om mit liv. Jeg elskede bare at smage hans tunge. Jeg havde savnet ham hele dagen i går. Jeps, jeg var skudt i ham. Vi stoppede vores heftige tungekys. Han smilte.

"Er du sulten baby?", spurgte han med hans lave hæse morgenstemme og vi stod og småkyssede lidt på læberne. Ret hyggeligt faktisk.

Jeg nikkede med et smil, og vi satte os begge ned på trappetrinet. Så vi sad faktisk og spiste pandekager midt på trappen i hallen. Super hyggeligt hva'? Han gad vidst ikke hente sit eget glas. Ja, nu sad vi jo ligesom lige så godt, så vi delte glas. Jeg guffede rigtigt i mig. Jeg elskede seriøst hans tykke pandekager og så godt med sirup på. Vi sad bare og gumlede løs og kyssede hinanden i små tantekys ind imellem.

"Hvordan gik det i studiet elskede?, spurgte jeg med et smil og tog endnu en bid pandekage. Justin nikkede med et smil.

"Jeg er sgu lidt ked af, at det tog så lang tid baby, men det kunne desværre ikke gøres anderledes..", svarede han med et lille bedrøvet smil. Jeg smilte.

"Det skal du ikke tænke på Justin. Taylor var her faktisk det meste af dagen. Vi hyggede os virkelig.", svarede jeg med et smil.

Justin smilte stort og jeg bemærkede, at han havde en smule sirup siddende ned af hagen. Han var vidst ligeglad med det.

"Det glæder mig virkelig, at du og Taylor er blevet så gode veninder.. Det fortjener du lidt, eftersom du ellers går meget alene herhjemme, så det er skønt, at du har én veninde at være lidt sammen med nu og da..", smilte han kærligt.

Jeg smilte og mærkede lidt varme i kinderne.

"Ja, hun er virkelig sød. At have hende omkring mig, betyder virkelig meget for mig..", svarede jeg med et smil. Han nikkede med et lille sødt grin.

"Forresten, så kom hun med en gave til os. Jeg henter den lige!", tilføjede jeg med et stort smil, og jeg rejste mig hurtigt.

Justin grinte bare og spiste videre, mens jeg spænede op ad trappen. Jeg løb ind i soveværelset og hentede den lilla sparkedragt, som jeg havde lagt på en hylde i walk in closettet ved meget af det andet babytøj, som vi havde fået og købt ind indtil videre. Jeg tog den i hånden og små-løb tilbage til den store trappe, men stoppede brat op, da jeg så at Justin sad på knæ på en lidt akavet måde på trappen. Han så lettere alvorlig ud.

"Er der noget galt?", spurgte jeg undrende.

"Kom herned baby..", sagde han alvorligt, men med et lille kærligt smil.

Jeg gik roligt ned ad trappen til jeg stod lige foran ham.

"Hvorfor sidder du på knæene på den måde? Gør det ikke lidt ondt?", spurgte jeg med et lille fnis.

Han tog sin pegefinger foran sine læber.

"Shh baby.. Der er noget, som jeg gerne vil spørge dig om..", svarede han med et charmerende smil.

"Okay, jeg lytter...", svarede jeg med et smil og skulle til at sætte mig ned på trappen.

"Nej baby! Please, bliv stående der.", afbrød Justin mig med et lille nervøst grin.

Jeg undrede mig.

"Okay...", svarede jeg undrende.

Justin så noget nervøs ud i ansigtet. Sig mig hvad nagede ham?

"Baby, jeg ved at det her måske kommer ret meget som en overraskelse, men du skal vide, at jeg har tænkt det her nøje igennem og jeg er sikker i hjertet på hvad jeg vil her. Jeg ved godt, at vi kun har været sammen i fire måneders tid, og for manges vedkommende, så er et fire måneders forhold ikke meget, men elskede, du ved hvor højt jeg elsker dig. Du har bevist på så mange måder over for mig, at du må  være den eneste ene for mig. Vi skal have et barn sammen, og hvis ikke du allerede er klar over det, så bør du vide, hvor meget det faktisk betyder for mig. Du har været den bedste støtte for mig i den korte tid vi har haft sammen, og jeg vil rent ud sagt skide en høstblomst på hvad andre siger og mener om vores forhold. For det er dig, der gør mig lykkelig og du har overbevist mig om, at det ikke er penge og materialisme, der gør dig glad, men kærligheden.. Vores kærlighed Sarah, den er både skrøbelig og fin, men jeg ved, at det også er den stærkeste kærlighed jeg har haft for en pige, altså for dig. Du er min drømmepige, og du er bestemt hende, som jeg ser en lykkelig fremtid med. Tro mig baby, men jeg kunne ikke være mere sikker, end jeg er nu.. Vil du gøre mig den ære, at blive min for evigt?", forklarede han og han trak en lille sort velouræske frem foran mig.

Mit hjerte stoppede i det øjeblik, hvor han havde sagt alle de følelsesladede ord. Han åbnede æsken og frem kom en smuk pink diamantring formet som en lille blomst med små bitte blomsterblade af guld. Jeg begyndte seriøst at skælve og græde af glæde. Det var så surrealistisk det her, men momentet var mere end perfekt! Han smilte kærligt op på mig og ventede blot mit svar.

"Den er så swag..", svarede jeg med et grædende og skælvende grin.

Justin grinte og fugtede hans dejlige læber, og det var tydeligt at se på hans fugtige og blanke øjne, at han selv blev rørt, og han pillede ringen op af æsken og mens jeg følte hårene rejse sig på mine arme af sitrende fryd i kroppen, placerede han ringen på min finger.

"Jeg tager svaret som et ja..", grinte han, og jeg bukkede mig ned og kyssede ham, som han villigt tog imod.

Jeg var vildt lykkelig. Jeg var slet ikke til at slå af pinden. Jeg slap kysset og han rejste sig. Jeg grinte og kiggede et øjeblik på ringen og der efter på manden i mit liv.

"Sarah Monique..." "Bieber..", afbrød han mig med et lille grin.

Jeg lagde mine arme om hans nakke, og han placerede hænderne på mine hofter, og vi stod bare og kyssede vildt.

Jeg kunne slet ikke forstå det. Jeg skulle blive Mrs Bieber. Det var endnu en underlig og urealistisk følelse, men den var god nok...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...