That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

191Likes
318Kommentarer
955518Visninger
AA

97. Besværlig tur!

Sarahs synsvinkel

Jeg vågnede tidligt på en ret uventet måde. Det var ikke en gang Jonas, der vækkede mig. Det vendte sig i min mave og jeg skyndte mig ud på badeværelset og tippede hurtigt wc-brættet op.

"Uurrgh!", røg det bare ud ad mig. Det var virkelig ikke fedt det her. Jeg og Jonas, stod og skulle rejse til Tyskland og møde Justin om to dage, og så skulle jeg absolut til at lægge mig syg. Ikke fedt! Jeg fik trukket op og tog en slurk vand. Jeg hadede smagen af vand, hver gang efter en omgang opkast. Det smagte altid så kvalmende sødt på en mærkelig måde. Jeg plaskede lidt vand i hovedet og følte mig straks mere frisk igen. Det var da altid noget.

Jeg gik ind i soveværelset igen og lagde mig i sengen igen. Klokken var ikke ikke engang fem om morgenen endnu, så hvorfor stå op nu? Jeg lukkede udmattet mine øjne og håbede, at jeg ville sove min virus eller influenza væk eller hvad pokker det var jeg fejlede? Men jeg fik desværre ikke lov til at ligge særligt længe, da jeg vågnede brat ved en barnegråd fra babyalarmen af.

Jeg rejste mig træt op og så, at klokken kun var halv seks om morgenen. Det var ikke synderligt fedt. Jeg satte mig med besvær op. Jeg håbede ikke, at jeg skulle komme ind til et sygt barn, nu hvor jeg selv var syg. Det kunne lige være tilfældet? Wee, jeg glædede mig slet ikke.

Jeg slukkede modtageren og gik træt ind i børneværelset, hvor Jonas lå og klynkede voldsomt for et godt ord. Der var ikke noget opkast at se, så det var da gode tegn. Jonas stoppede straks med at vræle, da han så mig. Han suttede voldsomt på sin buttede hånd. Jeg stak min lillefinger halvt ind i hans mund. Gal, hvor han suttede kraftigt til. Var han virkelig sulten?

Jeg tog ham op i min favn og han klynkede stadigt. Jeg satte mig træt med ham i ammestolen, og han suttede straks kraftigt til. Han var bare sulten. Jeg smilte ad ham, sådan som han lå og puttede sig om mit bryst. Chiro kom pludseligt ind og han logrede vildt. Han havde en tennisbold i munden, som jeg kastede ud af børneværelset, så han styrtede afsted efter den. Jeg mærkede på Jonas pande om han skulle være varmere end normalt, men det virkede ikke sådan?

"No Bieber Fever..", mumlede jeg træt med et lille fnis.

På den anden side, så havde jeg det heller ikke kvalmt, efter jeg havde kastet op. Det fandt jeg godt nok en anelse besynderligt? Det var nok bare varmen, selv om vores klimaanlæg ellers kørte fint. Vi havde fine 22 grader indenfor, så det var ikke fordi vi havde det kvalmende varmt til trods for de dobbelte grader udenfor.

Jonas slap brystet og begyndte at brokke sig lidt. Jeg lagde ham til op ad min skulder og klappede ham på ryggen og blenumsen, så jeg kunne bøvse ham af, og pludseligt fornemmede jeg at han faktisk var faldet i søvn på min skulder. Jeg smilte lidt og rejste mig forsigtigt, og gik hen til hans tremmeseng og lagde ham forsigtigt ned i sengen, hvor han blot sov videre. Jeg stod bare og betragtede ham lidt. Der var så stille i dette store hus med undtagelse af Chiros klikkende poter ude i gangen.

Jeg begav mig stille ud af børneværelset og syntes bare ikke, at jeg var så træt lige nu, så jeg gik ind i soveværelset og greb ud efter min iPhone og babyalarmen, og gik derefter ned i køkkenet. Jeg havde pludseligt lyst til at bage pandekager, men først og fremmest ville jeg ringe til en vis rødhåret skønhed i Danmark. Jeg gik ind på mobilen og fandt hendes nummer frem. Det var jo ikke tidligt, at jeg ringede nu, eftersom det var eftermiddag i Danmark.

"Duut... duut... duut... duu... Hey din labre tøs, hvad så?", kom det overglad fra Cecilie. Jeg grinte lidt.

"Ja, jeg havde jo lige lyst til ringe og høre hvordan det går med dig smukke?", spurgte jeg med et grin. Hun grinte.

"Jo tak, alt går rigtigt godt. Jeg har faktisk en nyhed til dig smukke.", grinte hun. Jeg smilte stort. Blev da klart nysgerrig.

"Lad mig høre?", spurgte jeg nysgerrigt.

"Sarah, du tror det er løgn, men Jonas får sig faktisk en legekammerat.", grinte hun. Jeg stod med åben mund.

"What? Er du gravid?", udbrød jeg overrasket. Cecilie grinte i røret.

"Haha jaer, jeg er 13 uger henne nu.", fnes hun. Jeg blev helt febrilsk.

"Ej, er det sandt? Tillykke smukke! Hvad siger Christian til det?", spurgte jeg glad. Hun grinte lidt.

"Han glæder sig også. Vi flytter sammen. Vi har tænkt os at flytte til Californien smukke, så der var endnu en nyhed der.", grinte Cecilie. Jeg begyndte at tude af glæde.

"Ej, seriøst? Du tager ikke pis på mig vel?", hulkede jeg glad. Cecilie grinte med hendes søde grin.

"Nej smukke. Vi kommer sgu til at bo tæt på hinanden og vi skal bare være sammen så ofte vi kan og har lyst til!", grinte Cecilie i røret. Jeg snøftede.

"For pokker Cecilie. Det bliver bare så godt. Du aner ikke hvor glad jeg er lige nu?", græd jeg af lykke. Hun grinte og jeg kunne høre, at hun selv snøftede lidt.

"Jo smukke, jeg ved at du er vildt lykkelig over de nyheder. Vi skal sgu altid holde sammen min Sarahmus.", snøftede hun glad. Jeg nikkede febrilsk.

"Ja vi skal så, min smukke rødtop! Det er de bedste nyheder ever!", grinte jeg lykkeligt. Cecilie grinte.

"Ja, det bliver bare så godt. Jeg er også træt af alle de rejser jeg og Christian tager på skift hele tiden. Nu skal vi altså bo sammen.", grinte Cecilie hjerteligt. Det skulle blive så godt, at jeg og Cecilie endelig ville kunne bo tæt på hinanden og passe vores venskab. At hun nu ventede barn sammen med Christian var en virkelig fed ting.

"Du Cecilie?", spurgte jeg med et lille grin.

"Ja smukke?", svarede hun.

"Er det sådan, at jeg må fortælle nyhederne til Justin?", grinte jeg.

"Ja selvfølgelig smukke. Det er officielt.", grinte hun i røret. Jeg smilte stort.

"Fedt smukke! Uff, jeg kan næsten ikke vente mere. Vi ses vel i Danmark snart, når Jonas, Justin og jeg kommer? Du skal jo endelig hilse på Jonas..", grinte jeg.

"Selvfølgelig smukke! Jeg skal jo gerne se dit og Justins vidunder på nært hold.", grinte hun.

"Ja og holde ham!", grinte jeg.

"Helt sikkert smukke.", svarede hun. Jeg trippede af lykke...

~

Lige netop som jeg troede, at det bare var en lettere kvalme på grund af varmen i går, så skulle jeg absolut kaste op næste morgen igen og på samme måde, at jeg havde det godt bag efter. Jeg tog min temperatur og alt åndede fred. Ja, jeg var sgu ikke født i går, så anede allerede et mønster i det her foretagende. Jeg sukkede. Jeg kunne ikke mærke efter med ømme bryster, for de var ømme i forvejen på grund af mælkeproduktionen. Så jeg havde intet valg.

Jeg måtte en tur på apoteket, for at købe en graviditetstest. Altså, jeg gruede lidt for det, for det var langtfra planlagt, men altså på den anden side, så var Jonas jo heller ikke planlagt. Jeg fik pakket Jonas ned i hans autostol og Chiro kom også med ud af døren. Jeg låste af til hjemmet og mine øjne fangede straks nogle paparazzis ude foran.

"Skid på dem Sarah..", mumlede jeg irriteret for mig selv.

Ja, jeg burde i princippet få vagt på fra én af Justins livvagter, men jeg foretrak bare at tage det i egen hånd. Jeg ønskede ikke, at skulle bevogtes 24/7 hvis jeg selv kunne undgå det. Ja, jeg var sgu stædig og jeg ønskede mest af alt bare at føle mig en anelse, som et helt almindeligt menneske, så jeg havde altså frabedt mig mest muligt hjælp.

Det var måske lidt naivt af mig?

What ever! Jeg gik hen til Justins sorte range rover og satte autostolen ind på passagersædet foran i bilen. Jonas pludrede glad og spjættede af livsglæde. Gal, hvor jeg elskede den knægt. Han var altid så glad. Jeg åbnede bagklappen i bilen og Chiro hoppede ind på sit tæppe og lagde sig pænt til rette.

"Hey Sarah. Hvornår kan vi få et glimt af din søn?!", blev der råbt til mig nede fra den anden side af indkørslen og porten af.

Jeg holdte min flade hånd som afskærmning over øjnene på grund af solen til trods for at jeg havde solbrillerne på.

"Ja, da ikke i dag!", råbte jeg med et sarkastisk grin tilbage.

"Oh kom nu Sarah?!", råbte de tilbage. Jeg rystede lettere irriteret på hovedet, og gik om på den anden side af bilen og åbnede døren til førersiden.

"I bliver nødt til at være tålmodige. Det bliver bare ikke i dag!", råbte jeg med ryggen til og satte mig ind i bilen, smækkede døren efter mig og tog selen på, hvorefter jeg startede bilen.

Jeg lagde et øjeblik en stofble over Jonas, blot som en sikkerhed for at paparazziene ikke skulle være for heldige med at få deres billeder. Jeg havde ret. For da jeg skulle til at dreje af fra indkørslen, var der straks en paparazzo, der kom temmelig tæt på mit åbne vindue og han fik knipset nogle billeder af mig og Jonas, hvis han ikke havde haft stofbleen over sig. Jeg smilte og frydede over hvor god jeg lige havde været der! Jeg tændte for radioen og fjernede stofbleen fra Jonas.

"Buh!", sagde jeg med et smil til ham og han spjættede glad.

"Gryyye..", udbrød han glad og med boblende mund. Jeg kiggede et øjeblik i bakspejlet og til min evige ærgrelse, så blev vi forfulgt af paparazzis.

"Oh ya.. Here we go..", sagde jeg sarkastisk. Jonas spjættede bare glad videre og nød luften suse ind fra vinduets sprække. Jeg kunne se i bakspejlet at Chiro havde stukket sit hoved ud af et af vinduerne bag ved. Han havde øjensynligt hoppet over i passagersædet bag i. Jeg smilte.

"Er det varmt i dag Chiro?", grinede jeg til ham.

Han peb lidt til mig og gabte stort i sekunder, men fjernede ikke hovedet fra vinduet. Jeg grinte bare. Åh ja for en herlig lille familie vi var. Så manglede vi bare Justin. Heldigvis skulle jeg og Jonas afsted til Tyskland i morgen. Chiro ville blive passet af Pattie i den tid vi ville være væk. Ja, hun havde alligevel lidt andre vigtige ting hun skulle ordne, så hun tog ikke med Jonas og jeg alligevel, så det var ret passende, at hun kunne bo i vores hjem og passe Chiro i stedet. Det var virkelig rart med så meget støtte omkring.

Jeg nåede langt om længe frem til apoteket inde i byen. Jeg lagde stofbleen over Jonas igen og tog min solhat på hovedet og steg ud af bilen. Jeg opdagede dog hurtigt at paparazziene nærmede sig, så jeg løb over på den anden side af bilen. Jeg skyndte mig at få Jonas ud, men den dumme sele drillede, så jeg besluttede mig for at tage ham i mine arme i stedet.

Jeg holdte ham tæt ind til mig, men selvfølgelig skulle jeg være så uheldig at tabe stofbleen ned på fliserne og straks kom en paparazzo temmelig tæt på, og til min irritation fik han nået at knipse nogle billeder af lille Jonas, der bare gloede forundret på manden med det enorme kamera. Ja, jeg kunne forestille mig, at det måtte virke skræmmende for en baby at opleve den slags voldsomhed.

"Din søn er jo bedårende!", udbrød paparazzoen og knipsede ivrigt videre. Jeg gemte Jonas ind til mig.

"Smut! Du skræmmer min søn! Jeg skal forbi!", udbrød jeg irriteret. Jeg skammede mig over, at Jonas identitet nu var blevet afsløret og hvad værre var, så græd Jonas nu. Det var langtfra meningen.

"Justin og du har jo en smuk søn!", kom det fra selvsamme paparazzo. Folk stimlede til og gloede forundret på mig og Jonas. Jeg løb med Jonas i favnen over til apoteket i byen. Paparazziene forfulgte mig blot.

"Hey, lad hende dog være!", var der nogle civile mennesker der prøvede at stoppe paparazziene.

Jeg smågræd, for det var slet ikke det fedeste, at blive jagtet af dem med min lille søn i favnen. Jeg nåede endelig ind på apoteket og trods mine solbriller i ansigtet og min elskede strandhat, som jeg brugte dengang jeg og Justin var på ferie i Brasilien, så fik jeg og Jonas alligevel en del opmærksomhed inde i apoteket.

Jeg stilte mig straks i kø. Flere gloede bare og jeg hadede faktisk, at de gloede så meget på mig. Det var rædselsfuldt. Jeg måtte desværre nok erkende, at jeg efterhånden havde fået en smule diva-nykker, hvis man kunne kalde det for den slags? Køen rykkede sig og det blev min tur. Jeg blev mødt af en stor dame i blå-stribet kittel. Hun lignede lidt en hi-spanier. Var hun vidst også?

"Yes, hvad kan jeg gøre for dem frue?", spurgte hun. Jeg skulle til at protestere, men jeg gad ikke. Jeg var jo ligesom ikke gift endnu.

"Uhm, jeg kunne godt tænke mig lidt forskellige graviditetstests...", hviskede jeg. Jeg ville helst ikke overhøres af flere af kunderne omkring mig.

"Hvad?", spurgte damen mig uforstående, så hun sikkert havde kunne høre hvad jeg hviskede. Jeg viftede med min venstre pegefinger hende hen mod mig og hun lænede sig frem over skranken mellem os.

"Kunne jeg bede om flere forskellige slags graviditetstests, tak?", hviskede jeg tæt ved hendes ansigt. Hun nikkede.

"Diskret tak?", gentog jeg. Damen nikkede med et svagt smil, og hun greb ud efter en lille apotekerpose og stilte sig diskret med ryggen til og tog nogle forskellige teste ned fra hylderne uden nogen bemærkede noget. Hun tastede dem derefter ind på kasseapparatet.

"Så bliver det $ 21.05 tak.", sagde hun med et smil, og jeg rakte hende med mindre besvær en 50 dollar seddel. Hun tog sedlen og slog det ind på kasseapparatet og gav mig penge tilbage, og jeg løb hurtigt ud til bilen, trods paparazzis i hælene på mig og Jonas. Ak ja, det var ikke nemt at være kendt altid...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...