That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 26 sep. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

190Likes
251Kommentarer
508681Visninger
AA

137. Alle de super-kloge mennesker udenfor!


Jonas' synsvinkel

Jeg glædede mig bare så meget til at skulle lege med Eve igen. Vi havde det altid så sjovt sammen. Der var ingen der vidste det, men Eve var faktisk min kæreste. Uden hende ville jeg seriøst dø. Jeg vidste, at når man var død, så kunne man ikke spise noget. Den tanke kunne jeg ikke lide. Aldrig få noget at spise? Nej, så måtte jeg hellere sørge for at leve.

Jeg løb rundt ude ved indkørslen, mens far stod og vaskede én af hans biler. Det var den hvide der fik en tur. Jeg kunne ikke rigtigt udtale navnet på den, men den havde en fin lille sort hest på fronten af bilen.

"En hest? Hmm, er det derfor far lyder som en hest i sengen?", tænkte jeg undrende. Jeg måtte hellere spørge ham. Man fik jo aldrig svar, hvis man aldrig spurgte?

"Daddy?", spurgte jeg, mens jeg holdte min hånd over øjnene, for solen skar mig lige i ansigtet, mens jeg kiggede op på min far. Han havde de der zebrastribede bukser på, der hang under hans numse, så man kunne se hans sorte underbukser og så hans røde hættetrøje, som jeg også syntes var sej. Jeg havde selv mange hættetrøjer ligesom fars, og så havde han solbriller og en rød kasket på. Han havde en mærkelig stil til tider synes jeg, men han var også sej! Min far smilte ned til mig, mens han skyllede sæben væk fra bilruden foran med haveslangen.

"Hvad så bøllefis?", spurgte han interesseret.

"Der er en hest på bilem!", grinte jeg smørret, mens jeg stod forlegent og foldede mine hænder på ryggen.

Min far nikkede med et lille grin, "Yeah, det er der. Det er fordi, at det er en ferrari!", forklarede han med et smørret smil.

"Faraje!", gentog jeg. Det navn var virkelig svært at sige. Så var ordet fisker lettere.

"Fisker!", udbrød jeg glad og bredte mine arme i luften. Min far grinte smørret, "Nej Jonas, det her er min ferrari. Den chromfarvede derhenne er min fisker.", grinte min far.

Jeg grinte og løb helt hen til ham. Han kiggede ned på mig.

"Daddy? Er du en hest?", grinte jeg frejdigt. Min far gloede mærkeligt ned på mig og rystede på hovedet.

"Nej skat. Hvorfor spørger du om det?", grinte han, mens han tog den skummende sæbesvamp og vaskede forlygterne på bilen.

Jeg grinte, "Fordi... Du lyder som én.", svarede jeg helt seriøst. Min far løftede sit ene øjenbryn. Haha, det trick kunne jeg også, så jeg gjorde det samme, så min far begyndte at grine.

"Lyder jeg som en hest? Hvor har du dog den idé fra?", spurgte min far med et lille grin, mens han var rigtigt grundig med svampen  rundt om den ene lygte.

"Du prustede som en hest i nat, da du og mommy...", mere nåede jeg ikke at sige, så havde far lagt sin hånd over min mund.

"Shhh Jonas... Ikke her... Bare glem alt om det her, okay?", sagde min far bestemt. Han havde fået helt røde kinder. Jeg nikkede helt uforstående og han fjernede sin hånd igen. Han smilte til mig.

"Du er en god dreng.. Løb nu ud og leg.", beordrede min far mig med et stort smil.

Jeg grinte og nikkede og jeg løb over til min røde go-kart, der stod det samme sted som jeg havde placeret den i går. Eller nej, én eller anden havde rykket den ind på græsplænen. Det havde nok været far, da han kom hjem fra arbejdet i går. Jeg skubbede den ud på fliserne og satte mig i den. Min far vinkede hen til mig, mens han grinte. Jeg vinkede igen. Jeg ville lege samme leg som i går, så jeg lod min go-kart trille ned ad indkørslen igen. Det var så sjovt.

"Woo hoo hoo! BUUUUMB!", skreg jeg af grin, da jeg ramlede ind i jernlågerne. Jeg kunne høre min far grine højlydt oppe ved sin hvide hestebil.

Jeg sad og gloede lidt og jeg kunne se, at der kom tre store piger hen. De lignede nogle på min mors og fars alder.

"Hey Jonas!", sagde én af dem, og de satte sig på knæ foran lågen.

Jeg smilte svagt. Jeg kendte dem ikke, men hvorfor kendte alle bare mig? De vidste hvad jeg hed og hvor jeg boede? Det kunne jeg slet ikke forstå.

Jeg rejste mig op fra min go-kart og gik hen til de store piger. Jeg lagde mærke til at én af pigerne havde en grå sweat-shirt på, hvor der mærkeligt nok var et billede af min far på. Jeg undrede mig virkelig, eftersom det forekom mig ret besynderligt. Jeg rynkede på næsen.

"Vil du have en sour patch kids Jonas?", spurgte den blonde pige mig.

Jeg smilte stort og nikkede og stak min arm mellem tremmerne og jeg stak hånden ned i hendes slikpose. Uhm, det var de sure vingummier med sukker på. Dem kunne jeg godt lide, så jeg tillod mig at tage en lille håndfuld.

Pigerne grinte. "Du er altså bare så sød Jonas. Den sødeste Bieber for evigt.", smilede en brunette med sorte krøller og hendes hud var brun som mælkechokolade. Jeg grinte smørret. Så de vidste også jeg hed Bieber? De måtte seriøst være genier alle sammen? De var så kloge. Alle kendte mig og mit navn. Jeg kunne stadigt undre mig vildt meget over det?

Jeg gumlede på en syrlig vingummi, der smagte af citron. Jeg kiggede på pigerne, der pludseligt rejste sig og så begyndte de at hoppe og fnise og de små-hvinede? De rødmede helt vildt? Jeg kunne slet ikke forstå det? De kiggede ind mod vores indkørsel.

"Hey piger!", hørte jeg pludseligt min fars stemme bag mig. Jeg vendte mig omkring og kiggede op på ham. Min dejlige far. Jeg rakte min hånd op mod ham og han løftede mig op i hans ene arm, så jeg pludseligt kunne se meget mere herfra. Jeg var sååå højt oppe. Pigerne blev ved med at fnise voldsomt.

"Her daddy!", udbrød jeg og fik hans opmærksomhed, og jeg lagde et par fedtede vingummier i hans mund.

"Mmh! De smager godt. Hvem har givet dig slik?", spurgte min far mig. Jeg pegede på pigerne på den anden side af lågen. Han grinte smørret. Pigerne grinte stadigt helt tosset. At jeg fattede dem? Det var jo bare mig og min far? Var vi virkelig så sjove at se på?

"Må jeg ikke godt tage et billede af jer Justin? I ser så søde ud sammen.", spurgte hende den lyshåret min far. Jeg gjorde store øjne. Kendte de nu også min far? Det var seriøst de klogeste piger jeg kendte.

Min far grinte smørret og gav mig et kys på min kind og så tog pigerne billeder af os med deres iPhones. Jeg vidste de hed iPhones, for både mor og far havde også et par stykker hver af dem. Min mor havde én i guldglimmer. Enorm fint.

Jeg sad bare på fars arm og betragtede dem snakke om alt muligt mærkelig. De spurgte ham om hvornår han skulle på tourné igen? Jeg fattede ikke helt hvad det betød? Jeg vidste til gengæld at min far godt kunne synge. Han sang lige så godt som jeg gjorde. Men jeg var vidst nok bedre end ham, men det ville jeg ikke sige til ham, så ville han nok blive ked af det?

Nu blev han rakt en kuglepen og han tegnede på én af pigernes arme? Seriøst, jeg syntes det var tarveligt, at han godt måtte tegne på pigens arm og han måtte også tegne på sig selv, men jeg måtte ikke. Det var snyd. Jeg surmulede. Det var strengt.

Pigerne grinte, "Din søn surmuler Justin.", grinte hende blondinen. Hun var lige så blond som min mors hår.

Min far kiggede på mig et øjeblik, "Er du nu sur skat?", spurgte min far mig.

"Det snyd!", svarede jeg muggent mens jeg lagde mine arme over kors.

Min far grinte, "Hvad er det der er snyd?", spurgte han.

"Du tegnede på pigens arm, og du tegner på dig selv, men jeg må ikke tegne på min mave. Jeg forstår det ikke?", forklarede jeg undrende med mine hænder i luften. Min far grinte bare. Intet svar? Han var mærkelig. Voksne var mærkelige nogen gange. Det kunne vi kun blive enige om...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...