That should be me! (Redigeret version del 1-8)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2017
  • Status: Igang
Sarah Monique Winther er en typisk køn pige på 17 år fra Valby Danmark. Hun er ikke voldsom populær i skolen, da hun ikke fremhæver sig mere end hvad godt er. Hun kan være letpåvirkelig, men er også forsigtig og frem for alt sød og altid til at stole på. Sarah har en kæreste der går i samme handelsskole som hende, men de har kun været kærester nogle få måneder. Sarah er en belieber med stort B! Hendes kæreste er udmærket klar over at hun har en svaghed for Justin Bieber, men han lader sig ikke gå på af det, da han godt er klar over at Justin Bieber kun er en drømmeverden for Sarahs vedkommende. Sarah medvirker i en konkurrence om et M&G med Justin, og det viser sig at hun er én af de heldige vindere blandt fem piger. Sarahs verden bliver pludseligt vendt op og ned og til hendes undren flirter Justin med hende ved mødet til meet and greet, men Sarah er som regel tro over for sin kæreste, men kan hun nu også stå for Justins ufattelige charme?

191Likes
318Kommentarer
933324Visninger
AA

130. (@)-->---> <3 Den Store Dag <3 <---<--(@)

Sarahs synsvinkel

Selv om jeg allerede var gift, så kunne jeg ikke komme mig over, at det fra i dag ville være officielt, at Justin og jeg ville blive hr og fru Bieber. Der var jo ingen, der vidste noget om, at jeg og Justin var gift i forvejen. Det var blevet holdt hemmeligt og det var absolut kun familien og de nærmeste venner, der vidste det.

Nu stod jeg her lørdag d 18 oktober 2014, og skulle giftes officielt med Justin. Jeg tog en dyb indånding, mens jeg stod og betragtede mig selv i det store spejl i Patties soveværelse. Alt var klart! Jeg havde fundet den rette brudekjole. Det var ikke de store dikkedarer, men den var enkel med masser af blonder og smalle skulderstropper, og så havde den en smule prinsessestrut i skørterne, men det var langtfra som de kvalmende marengskjoler, som jeg havde prøvet i brudekjolebutikken.

Jeg undlod et slør her om formiddagen, men jeg skulle selvfølgelig have et på, når jeg gik ned mod alteret i kirken. Jeg havde valgt en stor hvid rose i lidt af mit hår i nakken og ellers ladet mit hår være løst som det var. Jeg ønskede bare ikke de store dikkedarer. Det var mere end rigeligt for mig, at der faktisk ville dukke rundt regnet lidt over end 300 bryllupsgæster op. Jeg fandt det som overvældende mange, mens Justin nok tog det lidt mere roligt? Eller, ja det vidste jeg faktisk ikke 100 %?

"Duk duk duk!"

"Yeah?", svarede jeg højt.

Døren gik op og ind kom min mor. Hun strålede fantastisk, da hun så mig. Hun lukkede døren stille.

"Åh Sarah. Min dejlige lille Sarah, der er blevet voksen. Hvor er alle årene dog blevet af? Det hele er gået så stærkt!", udbrød min mor helt rørt, mens hun tog sin højre hånd for sin mund.

Jeg smilte kærligt til hende. Jeg viftede lidt med kjolen, "Hvad synes du mor?", spurgte jeg med et lille snøftende grin.

Hun nikkede med tårerne i øjnene, "Du er den smukkeste datter i hele verden..", svarede min mor med snøft og hun gik helt hen til mig og omfavnede mig. Jeg holdte godt fast om hendes skuldre.

Vi slap hinanden og så på hinanden. Vi kunne ikke lade være med at grine, selv om tårerne rendte ned ad vores kinder.

"Åh nej skat, nu løber din makeup jo.", grinte min mor.

"Hey, er bruden ved at være klar?", kom Cecilie pludseligt ind. Jeg grinte lykkeligt og nikkede. Min mor greb efter en vatpind og rettede det sorte løbne mascara væk under mine øjne.

"Ej altså. Hvem tager også almindelig mascara på til et bryllup og så oven i købet selveste bruden?", tilføjede Cecilie skarpt efterfulgt af et grin.

"Jamen, min vandfaste mascara er blevet væk?", svarede jeg svagt frustreret.

Cecilie grinte og rystede på hovedet. Hun fumlede rundt i sin lysegule clutch, der passede så fint til hendes sartgule og florlette chiffon-brudepigekjole. Hun var selvfølgelig min første brudepige, rettere kaldet "maid of honour". Hun bar kjolen smukt med sin store mave. Det gjorde Taylor og Rihanna også. De var alle i samme kjoler, og jeg havde ikke fortrudt det mindste valget på de brudepigekjoler, for de var så søde, at de også kunne bruges som festkjoler til andre begivenheder, eller bare som søde sommerkjoler.

Men den farve klædte især Cecilie og Rihanna, da de bar farven flot hver især. Cecilie var ret glad for kjolen, da hun rendte meget i gul, grøn, mørkeblå og grå farver tøj. Det havde vidst meget med hendes hudtone og hendes ildrøde hår at gøre.

Cecilie fandt en vandfast mascara frem fra sin taske og begyndte at lægge mascaraen forsigtigt på mine øjenvipper.

"Meget bedre.", grinte Cecilie. Jeg tog en dyb indånding. Tænk at jeg var så nervøs? Jeg havde jo ligesom gået ned mod "alteret" én gang før. Hvorfor så alle de nerver nu? Havde Justin mon det på samme måde?

"Duk duk duk!"

"Ja?", svarede jeg til bankeslagene på døren, og ind kom Pattie.

"Pressen er her Sarah. Er du klar?", spurgte Pattie mig. Jeg nikkede med et lille smil. Pressen var her. Det var ret stort. Mange magasiner havde kæmpet for at få lov til at dække over brylluppet. Det blev kun to bestemte magasiner. Et bryllupsmagasin og Teen Vogue, og så fik Hollywood news også lov til at dække nogle af højdepunkterne.

Jeg ville seriøst ikke have pressen og tv hængende over mig og Justin gennem hele brylluppet. Ja, det kunne godt være at jeg virkede snerpet med den holdning, men jeg forlangte ligesom også privatliv og frihed til at fejre brylluppet uden alt for meget omkring os. Det var mere end rigeligt, at vores familier og alle vennerne og de bekendte var omkring os til at fejre dagen. Så det var vel ikke for meget forlangt?

Jeg hankede lettere op i min brudekjole, så jeg ikke kom til at træde i den, og jeg begav mig ud af Patties soveværelse, og blev fulgt af mit brudefølge, bestående af Pattie, min kære mor, Cecilie, Taylor med Jonas på armen og Rihanna, og efter fulgte pressen os. '¨

Vi gik ned til vandet, der lå lige op ad Patties hjem. Pressen havde allerede valgt et godt sted ved vandet, hvor de gerne ville have mig, min mor, Pattie og pigerne til at posere for en god stribe billeder. Ergo en god omgang photoshoots. Jeg kunne mærke på pressefolkene, at de dårligt havde deres tålmodighed med mig. Ikke at de ville overstå billederne som sådan, men de stressede åbenbart, for at få lov til at få første parket til kirken, når jeg skulle giftes med Justin for anden gang. Det vidste ingen heldigvis. Ikke at jeg tror at der ville komme et ramaskrig af det, men jeg tror seriøst at pressen og offentligheden ville korse sig over, at de intet vidste omkring det.

Jeg stilte mig op til en god stribe billeder, og jeg var næsten sikker på, at de blev gode. Jonas kom også med på nogle af billederne. Han var seriøst nuttet i sit minimalistiske jakkesæt. Det var en mini kopi af Justins jakkesæt. Lidt skægt...

~

Justins synsvinkel

Jeg følte så mange nerver udenpå tøjet. Kirken var ved at være godt fyldt op og ve mig, jeg havde følt mig temmelig meget forfulgt af en masse paparazzis, da jeg og Ryan kom kørende mod kirken i min Fisker. Det var langtfra en fed fornemmelse, men desværre noget der altid havde hørt sig til. Mikey, Kenny, min far, min morfar og Chaz, havde styrtet ned af de mange trapper foran kirken, for at tage imod mig og Ryan. Jeg håbede blot at Sarah ikke skulle opleve den samme forfølgelse, og det var til trods for at der var linet godt med sikkerhedsfolk op omkring.

De paparazzis var blodsugere for et godt ord. Modtagelsen ved kirken var ikke kun negativt. Der var linet en gigantisk flok af mine beliebers op ved flere af sidegaderne til kirken, så flere gader var blevet afspærret for gennemkørsel af det californiske politi. Det var sgu utroligt, at der kunne komme så meget drama ud af bare et skide bryllup?

Nu stod jeg bare nervøs og ventede på pigen i mit liv. Den næste time føltes som flere evigheder, men da musikken endelig begyndte og jeg først så Marianne med Jonas på armen og min mor komme gående op mod mig, og der næst kom Cecilie, Taylor og Rihanna gående, så gik mit hjerte helt i stå, da de stilte sig på række over for mig, Ryan, Chaz og Chris.

Alle i kirken blev helt stille. Jeg kiggede hurtigt hen på min far, Erin, Jazmyn, Jaxon, min mor og mine bedsteforældre, som alle sad og smilte stort til mig. Damn, jeg var nervøs. Det var pænt utroligt, at jeg skulle være så nervøs over at Sarah skulle sige ja til mig for anden gang. Gad vide om det var på grund af hele brylluppet og alle gæsterne, der gjorde udslaget? For jeg vidste ligesom godt, at Sarah ikke ville sige nej til mig.

Jeg følte at de få minutter jeg stod og ventede på at Sarah skulle dukke op sammen med Karsten, fik tiden til at fryse. Jeg følte en overflod af tid til at skue ud over vores familier og alle vennerne. Jonas glade pludren og kærlige skrig i kirken fik en masse opmærksomhed. Han sad og var så glad. Han sad bare og hyggede sig hos sin mormor, mens han allerede havde savlet en hel del ned ad hans fine jakkesæt. Den dreng gjorde mig stolt. Jeg var helt sikkert heldig. Jeg skulle for alvor vise resten af verdenen hvem min livs kvinde var. Hun skulle blive min helt officielt.

Brudemarchen begyndte pludseligt, og alle rejste sig bare for at se Sarah komme frem med Karsten nede fra de store kirkedøre af. Mit hjerte begyndte at banke stærkere og stærkere, da jeg så hende. Det var som en engel, der kom gående stille ned ad gulvet med Karsten ved hendes side. Jeg kunne ikke så godt se hendes ansigt her fra, da hun havde et langt slør over sig, men hvor var hun dog smuk.

En masse tog billeder af hende og vi havde fået et par fyre tilknyttet min familie til at optage hvert eneste lille øjeblik fra vores bryllup. Jeg hadede at indrømme det, men det var et sygt tårevædet øjeblik. Jeg kunne ikke holde mine tårer tilbage. Ryan stod og små grinte og puffede let til mig.

"Tag dig dog sammen Justin...", hviskede Ryan diskret til mig.

Jeg smilte smørret og tørrede de forvildede tårer væk. Karsten og Sarah stod nu oppe ved mig og alle vennerne og præsten kom hen.

"Hvem giver denne unge kvinde væk?", spurgte præsten.

"Det gør jeg.", svarede Karsten, og han løftede sløret en anelse på Sarah og gav hende et kys på kinden. Karsten smilte kærligt først til Sarah, der gengældte smilet til ham, og der efter nikkede Karten med et blink med øjet til mig og et smil.

Jeg nikkede med et nervøst smil og han satte sig der efter ned ved siden af Betina og Marianne. Jeg gik hen og tog Sarah i hånden, og jeg kunne godt se hendes ansigt. Jeg kunne sagtens se hun smilte kærligt, og hun blev ved med at stå og snøfte.

Jeg følte bare så meget kærlighed for hende. Hun var den eneste, der kunne få mit hjerte til at slå og stoppe på samme tid. Hun var som en drøm jeg slet ikke ville vågne op af. Jeg vidste 100% at jeg havde valgt rigtigt.

Jeg gav hendes hånd et kærligt klem og det var helt seriøst, men hele ceremonien igennem, kunne jeg ikke lade være med at knibe en masse tårer. Jeg havde nok lignet en hel ulykke med alle de tårer, men alle de tårer jeg græd for hende, var for den gentagende del af mit hjerte, om hvor meget hun betød for mig.

- Min Sarah, mit liv, min verden...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...