Den Tavse

Min første movella: Ufortalte følelser. Råb og skrig som ingen kan høre. At miste dén, du holder alder mest af. Mathias er død, men det er ikke helt gået op for hans bedsteven. Inspireret af sangen Miss You (Slight Return) af Kashmir, som du kan høre i højre side -->

12Likes
9Kommentarer
1095Visninger
AA

5. Larmen

Hele aftenen sad jeg, og stirrede på det nylagte tapet. Indtil næste morgen, hvor mine forældre ringede på døren. De ville hente mig. Min mor sprang på mig, og gav mig et ordenligt knus. ''Godt at se dig'' sagde hun.

''Klarer du den? Du ser træt ud'' hun aede mig på kinden. ''Hvad er klokken?'' spurgte jeg, men fik intet svar, men et spørgsmål ''Er Nanna ikke flyttet ind endnu?''Spurgte min far, hvoraf min mor tilføjede: ''Hun skulle også køre med i dag, ikke?''

Jeg svarede ikke. ''Jeg går ud og laver lidt kaffe, imens du skifter tøj'' sagde hun, og gik ud i køkkenet. Min far klappede mig på skulderen. Han gav mig det der detskalnokgå-smil. Jeg blev stående. 

***

Jeg sad i kirken. Kiggede først på den store lysekrone af guld. Bagefter på Mathias's lillesøster. Og så over på den hvide kiste med hvide roser pålagt. Jeg kunne se min søde Nanna græde over på den modsatte bænk. Med det samme tog jeg hovedtelefoner på, og gik i rask tempo ud af kirken. Musikken blev skruet op på max. Pludselig greb en hånd fat i min arm.

''Hvad fanden sker der med dig?'' siger Nanna.

''Jeg ved godt at du er ked af det - det er vi alle sammen!'' sagde hun med tårer i øjnene.

''Nu tager du dig altså sammen, mand'' sagde jeg og var pludselig blevet tilskuer til et sammenbrud. Hendes tusinde tårer og nedadvendte blik fortalte mig, at hun var knust inden i.

''Jeg skal altså hen til Mathias'' 

''Nej. Det skal du ikke!'' Råbte hun. 

''Kom, kom'' sagde hun og tog mig i hånden. Hun havde hurtigt fundet et andet toneleje. Hun tog mig hen til hans gravsten. Hun vil have, at jeg skulle stå og glo på den og det store hul i jorden. På stenen stod der skrevet: Mathias. Med store, fede, ulækre bogstaver. Jeg fældede en lille tårer. Men tørrede den hurtigt væk igen. Jeg tog hovedtelefonerne. Jeg gik.

Imens jeg gik, kom mine sort-påklædte venner og familie gående forbi med kisten i armene. Jeg kiggede hurtigt, men gik videre. Musikken er høj. Meget høj. Max volumen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...