Skandale +13

Emma er en ganske almindelig folkeskoleelev som lever et normalt teenage liv med druk, venner, fritidsjob og masser af latter. Hun er forelsket for første gang. Når hun ser ham, får hun sommerfugle i maven. Hun vil fortælle ham det til den årlige overnatning på skolen. Men hvordan fortæller man lige man er forelsket, når personen oven i købet er ens engelsklærer? Er forelskelsen mon gengældt?



Mit bidrag til konkurrencen 'Umulig kærlighed'. - Jeg vil sætte pris på feedback. :)

5Likes
3Kommentarer
800Visninger
AA

6. Kap. 6

"Kom ind og spis" sagde Rasmus, da de kom ind af døren.
"Hvaaad så Cristian. Hvad har I lige lavet?" grinede Mikkel sjofelt til de andre. De brød alle ud i et stort grin. Emma rystede på hovedet og satte sig ned på stolen ved siden af Emma og erstatningen. Rasmus sendte hende et langt blik. Hans øjne var ikke varme som de plejede, de havde mistet gnisten på et split sekund. Han så fortvivlet ud. Forvirret. Jaloux.
"Hey. Hvad så?" Rikke drejede hovedet mod hende.
"Hvor blev du af? Du kom ikke ind igen" sagde Emma en anelse irriteret.
"Jeg skulle bare tisse og så ringede min mor og sådan" løj hun.
"Okay" svarede Emma.
"Kommer du til Cristians fest i morgen?" spurgte Nana Nicolic, skar et stykke af sin pizza og tyggede det. "Ja. Gør I?" Hun drejede sit blik hen på dem.
"Jepper" sagde de i kor.
"Skal vi gøre os klar sammen eller har du tralvt?" spurgte Rikke og flyttede ikke sine øjne fra Emma.
"Nej. Jeg skal lige ordne nogen ting. Men vi kan mødes ved Strandvejen?" 
"Jo, det kan vi vel godt" svarede hun med et ligegyldigt tonefald. Hun forstod ingenting. Hvorfor opførte Rikke sig sådan? Måske vidste hun noget? Emma rystede på hovedet. Selvfølgelig vidste hun ikke noget. Hun var nok bare fornærmet over at Emma ikke gad gøre sig klar med hende.

___
 

"Så er det vidst på tide at gå til køjs" Ramus slukkede den store loftslamp i lokalet, sagde godnat til alle sine elever og forsvandt ud på den mørke gang. 
Emma lå og vendte sig i sin sovepose. Rasmus. Rikkes opførsel. Mors beskeder som hun ikke havde fået læst endnu. Tankerne fløj rundt i hendes hoved. Hun lukkede øjnene i, talte får som mor havde lært hende. Da 100 får trygt var kommet over broen, sov hun stadig ikke. Hun satte sig op og så over på Rikke der var i en dyb søvn. Hun var så langt væk i søvnen, at hun hverken ville opdage det ene eller det andet. Hun smilede hen til Rikkes sovende ansigt. Rikke var smuk. Emma kunne huske, da de var mindre, måske 12-13 år, havde hun tit lagt vågen en hel nat og sendt misundelsesværdige blikke hen på Rikke. Det flotte lyse hår som lå spredt over den lyserøde pude, brune øjne med de mørke vipper som skabte 'bambi eyes effekten', når hun havde mascara på. De smalle lyse læber, den lyse hud og de markerede kindben fik hende til at ligne en levende engel, bare uden vingerne. Rikke gav et lille støn fra sig og vendte sig om på siden. På listende fødder gik hun ud og lukkede stille døren i bag sig. Det gav et lille gys i hendes krop, da hun mærkede det kolde gulv i aulaen, hvor de så mange gange havde sat og hørt på rektor Larsens ævl og kælv, men hvor hun blot havde koncentrerede sig om Rasmus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...