Skandale +13

Emma er en ganske almindelig folkeskoleelev som lever et normalt teenage liv med druk, venner, fritidsjob og masser af latter. Hun er forelsket for første gang. Når hun ser ham, får hun sommerfugle i maven. Hun vil fortælle ham det til den årlige overnatning på skolen. Men hvordan fortæller man lige man er forelsket, når personen oven i købet er ens engelsklærer? Er forelskelsen mon gengældt? Mit bidrag til konkurrencen 'Umulig kærlighed'. - Jeg vil sætte pris på feedback. :)

5Likes
3Kommentarer
681Visninger
AA

4. Kap. 4

Nu sad alle eleverne i det gamle skolekøkken, hvor  Rasmus var i fuld gang med at  fremlægge den opskrift på pizza, de skulle følge. Emma kastede et stykke tyggegummi i munden og tog sin mobil frem under bordet. Hun havde fået to beskeder, sikkert fra mor. Hun lagde mobilen i lommen og tænkte ikke videre over det. Hun kunne ikke få episoden med Rasmus ud af hovedet. Hun kneb sig i armen. Hun drømte ikke! Hendes drøm var  blevet til virkelighed. Hun kiggede rundt i køkkenet. Bare tanken om ham fik hende til at smile og kinderne blev en smule farvet. Hans kys. Hans faste greb om hendes hofte. Hun kunne virkelig mærke han var en rigtig mand. Erfaren, mystisk og direkte. Slet ikke som hendes ekskæreste Cristian, der bare var en pervers liderkarl. Hun havde ikke i sin fjerneste fantasi forestillet sig at Rasmus ville kysse hende tilbage. Men det gjorde han. Hun tog sin hånd op til sine læber, kørte en finger over dem. Hun kunne stadig smage ham. "Og så skal I sådan set bare gå i gang" sagde han med dyb stemme, rykkede papiret væk og foldede sine hænder.
Hun havde ikke hørt efter hvad han lige havde fremlagt. Klokken var 18.30 og hun sad bagerst i køkkenet. Et par pladser fremme sad Rikke og Nana Nicolic, erstatningen. Erstatningen var det ord Rikke brugte om sine andre veninder. Emma sad med benene over kors og spekulerede et sekund på, om hun nogensinde var blevet kaldt erstatning af Rikke? Nej. De var jo bedsteveninder. Men der var tydeligvis noget galt. De plejde jo altid at sidde sammen. Men nej, nu sad hun med erstatningen. Rasmus havde et smil på læben. Som altid. Han var altid oppe i gear og klar til at give en hjælpende hånd. Hun så op og gjorde et kast med hovedet. Pludselig fik han øje på hende, han smilede og hun trak hurtigt blikket væk. "Skal du ikke i gang frøken Christensen?" spurgte han drillende.
"Skal vi ses i nat?" Hun kastede et hurtigt blik op på ham og smilede. Han strøg det sorte hår tilbage og lagde en hånd på hendes arm. Varmen strømmede igennem hendes krop. Hun nikkede. Han gav hendes arm et klem, inden han langsomt bevægede sig hen til drengegruppen, hvor Cristian, hendes ekskæreste var 'leder'.
"Hvad så smukke? Hvordan går det?" Cristian stod foran hende med missende øjne og korslagte arme. "Skrid Cristian" sagde hun og værdigede ham ikke et blik.
"Hvad spiller du kostbar for? Vi ved jo alle du er en skanky hoe" Han lænte sig helt forover, da han sagde de sidste ord. Hun kunne lugte hans hash-ånde. Hun vrængede på næsen.
"I det mindste er jeg ikke en fucking junkie " sagde hun, så ham direkte i øjnene og smilede flabet. Hun vidste nøjagtig hvilke knapper hun skulle trykke på, for at få ham op i det røde felt. "Kom. Lad os lige gå udenfor" sagde Cristian og gjorde en bevægelse med hånden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...