Two is better than Three

Louis og Harry er bedste venner og skændes aldrig, de kan blive enige om alt, men kan de også blive enige om hvem der skal have en pige. For hvad sker der når Larry Stylinson forelsker sig i den samme pige? de 3 andre drenge, er trætte af kampen, så de beslutter sig for at starte et spil hvor de to drenge skal kæmpe om at få pigen. men hvem vinder? vil det ødelægge deres venskab? og vil nogen af dem overhovedet få pigen? OBS: INDHOLDER SEX SCENER JUBIIII.

50Likes
224Kommentarer
8415Visninger
AA

12. Louis:Come Back to me.

Jeg så på Harry og Nana, der sad og grinte sammen.

hvad gjorder jeg galt?

var jeg ikke sød nok?

romantisk nok?

sagde jeg noget forkert?

flirtede jeg for meget?

jeg vidste at jeg ikke var god nok til hende, men hvorfor var Harry?

jeg sukkede, jeg hadede at se dem sammen, jeg vidste hvordan hun så ud når hun var lykkelig, og hun var ikke lykkelig, men hun elskede Harry, og hun var glad for at være sammen med ham, så jeg må vel bare acceptere det.

"Louis, du skal ikke pine dig selv med at se på dem" sagde Perrie hun så bekymret på mig.

udover Nan er Perrie min bedste veninde

"hvorfor er han så meget bedre end mig?" spurgte jeg

"det er han ikke, tro mig, jeg mente hvad jeg sagde, hun vil hellere miste Haz end dig" sagde Perrie

jeg himlede med øjnene, som om.

"Lou jeg mener det, hun er virkelig glad for dig" sagde Perrie

"hun valgte Harry, så jeg må have gjort noget forkert, jeg gjorder alle de ting, jeg ved hun elsker, han gjorder alt han ved hun hader" sagde jeg

"du kan tro havd du vil, jeg siger bare at min version er sandheden, og hun ikke ønsker at se dig ked af det" sagde Perrie,

jeg sukkede hun havde ret, Nan hader at se andre kede af det.

jeg så hen mod hende.

"RAINBOW BEAR, SKAL VI PRANKE DE ANDRE?" råbte jeg

"YEAYYYYYYYY" hvinede hun og sprang op og væk fra Harry for at finde kufferten med alle vores sjove ting i.

jeg fulgte efter hende, og ignorede det sure blik fra Harry.

"hvem skal vi starte med?" spurgte hun
"Liam og Danielle" sagde jeg

vi fandt dem i sofen, med læberne klistrede til hinanden, engang puttede vi lim på Danies læpepomade, så da hun kyssede Liam hang de sammen

vi så lidt på dem, og tænkte længe på hvad vi skule gøre.

til sidst, tog vi en lille legetøjs ederkop, som bevæger sig hvis man drejer på en underlig ting.

vi gjorder den klar, så den kunne holde til at kravle i 2.minutter, og lagde den forsigtigt ned i Liams underbusker.

kort efter skreg han som en sinssyg, vi havde i mellem tiden, fundet Makena og Niall de sov, i nogle af sæderne, ved siden af hinanden, vi gav dem håndjern på, så de hang sammen.

Zayn, stod i køkkenet, og lavede te til ham og Perrie, vi hældte pink farve i teen og citronsaft i, og sprayede silly strings i Zayns hår, uden han lagde mærke til det.

vi listede tilbage til Perrie, og Harry.

Zayn kom tilbage og gav Perrie hendes te, hun spytede det ud efter første slurk, og så ned i koppen.

"Zayn hvad fanden er det her?" spurgte hun og gav ham koppen.

"og hvorfor fanden har du sillystrings i håret?" spurgte Harry

de så alle 3 på mig og Nan vi smilede bare.

"LOUIS OG NANA" skreg Liam fra den anden af bussen, ham og Danielle kom ind.

"har du først opdagede den nu?" spurgte jeg

"ja" sagde han og rake mig ederkoppen, jeg tog den og smed den hen i Zayn's te.

han ignorede det og drak videre

"den edderkop har været i Liams underbukser" sagde Nan

Zayn spyttede teen ud i hovedet på Harry.

alle knækkede af grin.

Zayn så ud som om han havde lyst til at kaste op, og begyndte at fjerne sillystrings, fra sit hår

Perrie så ned på hendes te.
"hvorfor skule den være rød?" spurgte hun
"vi løb tør for blå da vi hældte det i Harrys sæbe" sagde jeg

"jeg vidste det var jer" sagde Harry

"du så sød ud" sagde Nan og kyssede ham på kinden.

Niall og Makena kom hen til os

"vil i venligst forkalre det her?" spurgte Makena

"det hedder håndjern, de bruger til at lænke folk sammen" sagde jeg

"vi ved hvad de er, men hvorfor er vi lænket sammen?" spurgte Niall
"fordi i passer så godt sammen" sagde Nan

"lås de håndjern op nu" sagde Makena

"fint" sagde jeg og tog nøglen, op af min lomme.

jeg låste håndhjernene op.

"i to er bare kedelige" sagde jeg

"fjols" mumlede Niall.

jeg så på Nan, og fortrød at jeg havde kigget i den retning, hun var alt for optaget af Harry.

jeg mærkede tårerne komme op i mine øjne, det var præcis derfor hun ikke ville vælge mellem os, hun ville ikke have at nogen af os følte som jeg gør nu.

jeg havde mest af alt bare lyst til at ligge mig ned og dø.

jeg burde se væk fra dem, men jeg kunne ikke, af en eller anden grund, blev jeg ved med at pine mig selv.

jeg håber hun er lykkeligere end hun ser ud til.

"Lou vil du med ned og spille playstaion?" spurgte Perrie, jeg så på hende og nikkede.

Zayn fulgte med ned i den anden ende af bussen, hvor sofaen var.

"du skal ikke pine dig selv ved at se på dem" sagde Perrie, mens Zayn gjorder klar.

"jeg ved det, men jeg kan se hun ikke er lykkelig,  hun burde være lykkelig" sagde jeg og tørrede mine øjne

"hun elsker Harry, og hun er forelsket i ham" sagde jeg og så ned i gulvet

"deres forhold vil ikke var forevigt" sagde Zayn

"hvordan ved du det?" spurgte jeg

"jeg har bare på fornæmelsen det går galt på et eller andet tidspunkt" sagde han

"det håber jeg ikke, selvom det slår mig ihjel at se hende med ham, så vil jeg ikke have at Nana bliver såret" sagde jeg

"det skal nok gå, på den ene eller anden måde" sagde Perrie og rakte mig et joystick.

vi spillede i flere timer, Liam, Danie, Makena og Niall kom ind, men ingen Haz og Nan.

jeg sukkede irriteret

"´de snakkede bare da vi gik derfra" sagde Makena

"men de er alene nu" sagde jeg

"han gør ingenting, hvis vi er hernede" sagde Liam

jeg så på ham

"det er Harry vi snakker om" sagde jeg

"Louis hvis det hjælper, så snakker hun mere om dig end om Harry" sagde Makena

"det burde hjælpe, men det gør det ikke" sagde jeg

"hvad hjælper ikke?" spurgte Nan jeg så hen mod døren, hun så smilende på mig, Harry stod bag hende, med armene om hende, jeg så væk fra dem igen.

"en snydekode" sagde jeg

"okaaay" sagde Nan langsomt, hun tror langt fra på mig.

"jeg lader som om, at jeg tror på dig, men du lyver ikke igen" sagde hun

"aldrig" sagde jeg

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...