The Last Tears... ♥ -Justin Bieber (+12)

*Dette er 2'eren til 'Better carry on my carrier -Justin Bieber'* Alison og Justin har ikke kunne give slip på hinanden, på trods af de mange forfærdelige episoder og dramaer i deres liv. De er fast besluttet på, aldrig at lade noget som helst komme i vejen for deres kærlighed, der aldrig har været så stor, som den netop nu er. De to lykkelige popstjerner er flyttet sammen og glæder sig til at tilbringe et liv under samme tag, hvilket gør Justins pludselige beslutning om at tage på turné risikabelt for deres forhold. For da Justin en skønne dag vender hjem igen, venter ham en stor, men dog forfærdelig overraskelse... *Anstødende sprog og intime scener kan forekomme*

96Likes
146Kommentarer
5743Visninger
AA

3. Jeg fortryder, at jeg har elsket dig... </3

"Justin tag den nu! Please tag den..." mumlede jeg, mens jeg nervøst bed i mig i underlæben og holdt febrilsk telefonen ved mit øre, i håb om, at han ville besvare opkaldet, men uden held for 42. gang. Og ja, jeg talte! Jeg vidste ikke hvor han var gået hen, hvem han var sammen med, hvad han lavede. Jeg vidste ingenting, overhovedet! Det var til at blive skør af. Jeg smed min telefon af raseri og skreg af al mine lungers kraft, idet nogle tårer trillede ned ad mine kinder. Jeg faldt ned på knæende og betragtede den ødelagte stue. Vaser lå smadrede på gulvet, spejlet var flækket i tusinder af stykker og stole var væltet. Hvorfor skete dette for mig? Havde jeg drømt om det her? Havde jeg drømt om, at tage imod ham i min seng, med en anden dreng, efter en fucking lang to måneders savn?! Var det sådan det skulle gå til? Var det ikke meningen, at jeg skulle vente ved døren, idet han ville kom gående med et kæmpe smil på læben? Jeg ville trække ham ind i et kæmpe kram og give ham et velkomstkys. Stirre ind i hans chokoladebrune øjne og nyde den sædvanlige, vidunderlige virkning, den havde på mig. Føre ham hen til det så romantisk dækkede bord, som jeg så omhyggeligt havde dækket. Men nej! Han ville overraske mig, men jeg lå fucking i en seng, med en anden dreng, efter en fest! Det var så unfair! Ingen af os fortjente det her! Det sårede mig, at han ikke stolede på mig. Jeg havde intet gjort forkert.. ingenting.. Jeg har ikke set i en anden drengs øjne, siden han var væk for helvede! Jeg har ikke gjort noget forkert, men Justin ville ikke tro mig, eftersom den kæmpe idiot havde løjet over for ham. Mit liv var ødelagt, fuldstændig smadret itu!

Dørklokkens irriterende lyd skar sig vej gennem møblerne og slog mig ud af min trance. Jeg vaklede hen til hoveddøren, med tårerne trillende ned ad mine kinder og åbnede den, i håb om at møde Justins chokoladebrune øjne.

"Hey Alison, jeg glemte mit kamera her hos.. Hvad fanden er der sket?!" udbrød Alfredo, der kort studerede mit ansigt og tydeligvis lagde mærke til mine opsvulmede øjne, og de mange tårer der trillede ned ad mine kinder. Han slyngede sine arme rundt om mig, hvilket fik mig til at hulke. Der stod vi. I flere minutter, mens han blidt strøg mit hår, og jeg græd øjnene ud, da jeg til sidst trak mig ud af krammet.

"Hvad i alverden er der sket?" spurgte han chokeret, da han trådte ind i stuen og betragtede stedet nøje. Han vendte sig om imod mig og rystede forbavset på hovedet.

"Justin, er kommet fra turné.." begyndte jeg og kunne ikke længere bevæge mine sitrende læber, da jeg atter brød ud i gråd.

"Hvad?! Har I allerede skændtes? Alison, jeg troede det gik godt imellem jer, I var knyttet til hinanden som aldrig før?" hviskede han chokeret og trak mig atter ind i et kram, hvorefter vi gik hen og satte os på den hvide sofa, med de mange, lilla pudder.

"Justin kom hjem... og Josh lå ved siden af mig.. I min seng.. Og Justin så os.." begyndte jeg hulkende, men valgte stædigt at fortsætte: "Josh løj.. Han sagde, at vi havde været sammen, og Justin troede på ham..."

"Shh... Det skal nok gå," trøstede han mig, idet han aede min ryg, "hvilken Josh snakker vi om her?"

"Jeg ved det ikke.. Jeg har aldrig set ham før, kun til festen.." forklarede jeg og tørrede tårerne med bagsiden af min hånd, i takt med, at jeg trak på skuldrene.

"Blond hår?" spurgte han, og jeg nikkede.

"Når ham Josh.. Han er også et rigtigt svin." mumlede han, og hans mine ændrede sig fra forvirret til vredt.

"Så du ved ikke hvor Justin er?" spurgte jeg snøftende, idet jeg tog en dyb indånding og rejste mig op.

"Jeg har lige fundet ud af, at han er kommet, han har overhovedet ikke kontaktet mig. Men jeg finder ham, og jeg snakker med ham, Alison. Jeg lover dig, det skal nok til gå.. Jeg går lige op og henter mit kamera, så smutter jeg og leder efter Justin.." forklarede han, mens han gik op ad trapperne, ind på mit værelse. 

Jeg besluttede mig for at rydde lidt op, indtil Alfredo kom ned, selvom der ikke gik ret længe, før han allerede var nået ned til hoveddøren. Jeg havde dog stillet stolene på plads, krammede Alfredo farvel, hvorefter jeg gik ind i køkkennet. Jeg lod mit blik glide hen over køkkenbordet og skabene, og tillod et opgivende suk undslippe mine læber. Jeg havde ingen lyst til at spise, selvom klokken var blevet 14. Bare det faktum, at jeg ikke vidste hvor Justin var, jagede min appetit væk, så jeg valgte at gå ind på badeværelset og tage et varmt brusebad. Jeg lod al negativiteten forlade min krop i takt med, at vandet skyllede ned ad min krop. Der gik dog ikke længe før, al bekymringen kom tilbage, da jeg vaklede ud af badeværelset med håndklædet viklet om min krop. Jeg fik hurtigt taget nogle stramme jeans og en oversize t-shirt på, for så at finde min telefon frem, for atter at ringe til Justin. Et lille forhåbningsfuldt smil gled henover mine læber, da jeg opdagede, at Alfredo havde ringet mig op, mens jeg var i bad. Havde han fundet Justin?

"Har du fundet ham?!" udbrød jeg, idet Alfredo havde taget telefonen, efter at jeg havde valgt at ringe ham op.

"Ja.. Han sidder i stuen nu, kommer du over, så I kan få snakket?" spurgte han nærmest hviskende, og en lettende følelse spredte sig i min krop.

"Jeg er der om 10, sørg for han ikke går..." var det sidste jeg sagde, før jeg stormede ud til min sorte Range Rover, der godt kunne trænge til at blive vasket. -Important fact, I know..

Jeg satte mig hurtigt til rette, spændte sikkerhedsselen, bandt mit hår i en sjusket knold, så det ikke ville falde ned i mit ansigt, mens jeg kørte, hvilket jeg hadede til det yderste. Jeg var hurtig til at startede bilen og bakke ud af indkørslen, da jeg kastede et blik hen på bakspejlet og opdagede, hvor udkørt og færdig jeg så ud. En zombie, ville lige være ordet. Men hvem ville egentlig tænke på makeup, når man var ved at miste sin eneste ene? Efter blot 10 minutter, var jeg kørt ind ad indkørslen og begav mig hen imod hoveddøren, hvor Alfredo kom mig i møde med et snedigt smil på læben.

"Ok, han sidder i stuen, og er total ude af den, så vær sød at starte stille og roligt, han er trods alt stadig virkelig vred..." forklarede Alfredo, hvorefter jeg listede mig indenfor og hviskede et inderligt tak. Han smilte nikkende og gik ud i baghaven. Jeg listede mig hen i stuen med stod så brat op ved dørkarmen, da Justins skikkelse kom til syne. Han havde ryggen til mig og sad på sofaen, med albuerne hvilende på sine knæ. Han havde begravet sit ansigt i sine hænder, hvilket fik tårerne til så småt at falde ned ad mine kinder. 

"Justin?" kom det hviskende ud af mine sitrende læber, hvilket fik Justin til at vende sig forskrækket om. Han rejste sig heftigt op og tog fat i hans bilnøgler, der lå på bordet, hvorefter han uden at skænke mig et blik, kom hen imod mig, eller rettere sagt, ville komme ud af døren.

"Justin, please, lad mig forklare!" bad jeg og lagde mine hænder på hans brystkasse, for at forhindre ham i at komme forbi mig og ud af døren. Han ignorerede min hånd og rystede svagt på hovedet med sammenbidte tænder, mens han forsøgte at komme forbi. Det lykkedes mig at holde ham tilbage, og han tog et skridt væk. Jeg låste hurtigt døren med skælvende bevægelser og endda låse den, da nøglen til mit held lå i nøglehullet. Han rakte ud efter nøglen, da jeg vendte mig om imod ham, men jeg var hurtig til at lade den glide ned i baglommen.

"Du har gjort det før, nu der det min tur," sagde jeg bestemt og hentydede til den gang, hvor han havde aftalt med Sophia og Alfredo om at spærre mig inde i netop denne stue, så vi kunne snakke. 

"Hvor har du været, du har ikke besvaret mine opkald?" begyndte jeg, da jeg ærlig talt ikke vidste, hvordan jeg skulle komme i gang. Hans øjne lyste af raseri, idet han stirrede ind i mine øjne. Det skræmte mig til døde, at se ham så vred, for jeg var den der vidste bedst, hvor uhåndterlig han var, når han var vred. Specielt når det omhandlede mig.

"Lad være se sådan på mig, Justin.. Jeg har intet gjort forkert.." bad jeg, idet nogle tårer begyndte at trille frit ned ad mine kinder. På trods af hans rystende krop og vrede mine, gled et hånende smil henover hans læber, og han så væk.

"Du har ret.. At være din kæreste du bor sammen med utro, fordi du fucking ikke kunne holde ud i to måneder er ikke forkert..." sagde han sarkastisk, mens han nikkede med et hånende fnis og så væk.

"Justin lad nu være, jeg har ikke gjort noget. Jeg kender ham ikke engang!" udbrød jeg og støttede mig til døren, for ikke at falde ned på knæ. 

"Alison jeg havde ikke en skid mistanke om, at du ville gøre noget forkert da jeg var væk. Fordi jeg stolede fuldtud på dig! Jeg stolede fucking på, at du ville vente på mig! I to fucking måneder, for helvede! Var det så svært?! Var det virkelig det værd, at være mig utro med en fucking idiot, du ikke engang kender?!" udbrød han og smed nøglerne han havde i hånden at raseri, hvilket fik mig til at gispe. Vi stod efterhånden nogle meter væk fra hinanden, eftersom han så småt var taget afstand fra mig.

"Du stoler jo ikke på mig, Justin! Jeg har ikke været dig utro, jeg.."

"Hvorfor fanden finder jeg så en fucking anden dreng i vores seng for helvede?!" råbte han, hvilket fik mig til at hulke af magtesløshed.

"Jeg ved ikke, hvordan han er havnet der! Jeg lover dg, jeg har ikke gjort noget.." forklarede jeg og nærmede mig ham, som han tog nogle skridt væk. 

"Tror du virkelig på, at jeg fucking stoler på dig, når du vågner op med en anden dreng ved din side?! I vores seng for helvede, der hvor jeg hører til!?" skreg han og hans øjne flammede op i vrede. 

"Justin, jeg..."

"Hvor mange gange, har du gjort det?" afbrød han mig og så indtrængende på mig. Jeg stirrede på ham i vantro og førte en hånd ren instinktivt op foran min mund, da chokket skyllede ind over mig.

"Hvor mange gange har du været mig utro?" spurgte han dybt seriøst, og jeg kunne lige ane nogle tårer i hans blanke øjne.

"Jeg har ikke.. Justin... Aldrig, hvordan kan du tro, at.." jeg rystede kraftigt på hovedet med øjnene spærret op af chok, da han kom mig i forkøbet.

"Alison, jeg havde virkelig ikke forventet det her af dig.. Jeg fortryder virkelig, at jeg har elsket dig så højt.." med disse ord døde jeg for anden gang, og selv for Justin ville det være svært at genlive mig. For med disse ord, havde han skabt et dybt sår i mit hjerte og uanset hvad, vil det aldrig kunne hele fuldstændigt. Han stolede ikke på mig, og nu fortrød han, at han elskede mig. Med andre ord, han ville ikke elske mig længere, hvilket betød, at når han en skønne dag ville indse, at jeg intet havde gjort forkert, og bedende ville have mig til at tilgive ham for ikke at stole på mig, ville jeg heller ikke elske ham længere... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...