The Last Tears... ♥ -Justin Bieber (+12)

*Dette er 2'eren til 'Better carry on my carrier -Justin Bieber'*
Alison og Justin har ikke kunne give slip på hinanden, på trods af de mange forfærdelige episoder og dramaer i deres liv. De er fast besluttet på, aldrig at lade noget som helst komme i vejen for deres kærlighed, der aldrig har været så stor, som den netop nu er. De to lykkelige popstjerner er flyttet sammen og glæder sig til at tilbringe et liv under samme tag, hvilket gør Justins pludselige beslutning om at tage på turné risikabelt for deres forhold. For da Justin en skønne dag vender hjem igen, venter ham en stor, men dog forfærdelig overraskelse...
*Anstødende sprog og intime scener kan forekomme*

96Likes
146Kommentarer
6023Visninger
AA

2. En nat, næste morgen, Justin, tårer og vrede...

"Justin?" hviskede jeg chokeret og kunne mærke svimmelheden tage over, men jeg forsøgte at ignorere den. Justin kastede et blik på den anden side af sengen og rystede på hovedet, mens han knyttede sine næver. Jeg vendte mig om og stod mundlam over for synet. Josh lå ved siden af mig. I min seng. I min og Justins seng. I vores værelse, i vores hus. Han lå ved siden af mig...

"Justin, jeg kan forklare.." begyndte jeg og så dybt ind i hans øjne, der tydeligt afspejlede vrede og skuffelse, idet jeg tog et skridt ud af sengen og nærmede mig ham. Han rystede svagt på hovedet og fjernede sit blik fra mig, som han vendte sig om og knyttede en næve i væggen, hvilket fik Josh til at mumle et eller andet i søvne. Justin forlod vores værelse på sekundet, og jeg løb tumlende efter ham. Tømmermænd.

"Justin lyt til mig, det er ikke, som det ser ud.." begyndte jeg og var chokeret over, hvor hurtigt han var nået ude i gangen. Jeg var alt i alt chokeret over det hele. 

"Justin please, lad mig forklare.." forsøgte jeg, hvilket fik Justin til at vende sig brat om og borre sit vrede blik i mit.

"Det er ikke som du tror.." kom det lavt ud fra min mund, idet en tårer trillede ned ad min kind.

"Hvad fuck laver han så i vores seng?!" råbte han vredt og borrede sit blik i mit. En dysterhed bestående af vrede, had og skuffelse herskede over hans øjne. 

"Justin, please, lad være! Der skete ikke noget, du må stole på mig!" begyndte jeg bedende og lod tårerne falde frit ned ad mine kinder. 

"Hvad fuck vil du have mig til at tro på?! Mine øjne eller dig?!" udbrød han og smed en æske han havde i hånden hårdt på gulvet, så den åbnede og en diamantring trillede ud af den. Tårerne væltede frem, idet han sagde de hjerteknusende ord: "Hvordan kunne du gøre det imod mig?"

"Justin, jeg har ikke.." Tårerne strømemde uafbrudt ned ad mine kinder, og jeg blev nødt til at støtte mig til væggen for ikke at bryde sammen, da jeg blev afbrudt.

"Alison, hvad sker der?" spurgte en søvnig stemme, idet Josh kom gående hen til hos, ifærd med at gnide sine øjne.

"Jeg fucking slår dig ihjel!" udbrød Justin og tog et heftigt skridt imod ham, da jeg afværgede ham og holdt begge mine hænder mod hans brystkasse, i håb om at kunne holde ham væk.

"Hvad sker der for dig man?!" udbrød Josh forvirret og maserede sin hoved, mens han sukkede irriteret.

"Hvad fuck lavede du i min seng?!" råbte Justin og forsøgte at komme forbi for mig, men det lykkedes mig at holde ham på afstand.

"Jamen.. Vi hyggede os bare, det var sjovt ikke Alison?" Med disse ord var jeg død, og det var op til Justin, om jeg skulle genlives igen.

"Hvilken skal jeg have på?" spurgte Sophia desperat og rakte to kjoler frem. Den ene var hvid og i det hele taget meget simpel, mens den anden var rød og mere tiltrækkende, da den var meget nedringet. Den røde ville passe bedre til dagens fest.

"Helt klart den røde!" sagde jeg opmuntrende, hvilket fik hende til at udånde lettet og gå på jagt efter nogle sko, der ville passe til, fra mit skab.

"Nååh.. Hvornår kommer prinsen?" spurgte hun fnisende og hentydede til Justin. 

"Jeg ved det virkelig ikke, Sophia. Han skrev, at han ville være væk en uge mere, pga. nogle interviews og signeringer i andre lande, så han kommer nok først engang i næste uge.." sagde jeg sukkende og begravede mit ansigt i mine ænder. Jeg savnede ham helt vild meget. Jeg havde ikke set ham i fucking to måneder! To måneder, siger jeg dig! Og jeg fik ikke engang vænnet mig til tanken om det. Det var blot to dage før han skulle rejse, at jeg fandt ud af det. Hvor klogt var det lige?! Jeg havde sådan glædet mig til at bo sammen med ham, indånde hans duft hver nat, når vi skulle sove sammen, vågne hver morgen i hans favn. Det fik jeg da også lov til, dog blot i en uge, eftersom han ugen efter vi flyttede sammen åbenbart skulle på turné. Det kom som et chok for mig. Ikke, at jeg forventede han ikke ville tage på turné eller sådan noget, men det kom så pludseligt. Han var først lige ved at blive fuldstændig rask efter stofferne. Ja, du forventer vist en dyberegående forklaring.

Det hele havde været min skyld. Det var min skyld, at en mor måtte lide, ved at se sin søn tage et skridt nærmere på døden hvert minut. Det var min skyld, at en masse fans ingenting så til sit idol i en længere periode. Det var min skyld, at nogle betydningsfulde mennesker følte sig forsømte af deres ven, de ville tilbringe tid sammen med. Det var min skyld det hele. Mig, som fra starten af havde dømt Justin egoistisk, men i sidste ende selv var det. Den mand jeg elskede mere end alt andet her på jorden, dræbte sig selv hver dag, pga. mig. Tabte til sorgen, men fandt dog en udvej: Stoffer. Druk. Cutting. Jeg husker dagen, hvor jeg lå på hans skød, og han fortalte mig det hele. Hvor lettende en følelse det var at mærke jointen sive ned gennem halsen. Hvor fantastisk en følelse det var, at mærke kniven skære sig vej gennem kødet og ned til blodårerne. Hvor lykkelig og fri han følte sig, da han druknede sig selv i alkohol. Han fandt ingen anden vej at glemme mig på. De virkede som en slags kortervarig medicin, der måtte tages flere gange om dagen, for ikke at mæke sorgen et sekund. Jeg lyttede tålmodigt med tårerne trillende ned ad mine kinder, som han fortalte mig, hvordan en virkning disse forfærdelige ting havde på ham. Men han lovede mig, at han aldrig nogensinde ville røre pillerne og kniven igen. At han ville stoppe med at overdosere alkoholen, så længe jeg var ved hans side. Og det ville jeg være, for altid. Jeg ville forære ham hele mit liv, støtte ham i resten af mine dage, uanset hvad.

Scooter havde arrangere det hele. Han havde hyrret en psykolog, som Justin med jævne mellemrum havde tomands-snak med, han fandt en dygtig læge, der holdt Justins diet under kontrol og udførte meget små operationer, for at få stoffet ud af blodet og hjælpe ham med at give slip i alkoholen. Det havde lykkedes os, at gøre det hele, inden fansene nåede at opdage noget. Ingenting. Det var nærmest top hemmeligt. Dog kom der et rygte, der lige var ved at få Justin til at give slip. Give op, men han kom på benene igen. Der kom rygter om, at Justin var blevet lidt af en dranker, eftersom han havde været ude på diskoteter hver nat, men da han stoppede det, efter at vi havde løst alt mellem os, stoppede rygtet, og Justin kom på benene igen. Han var skrækslagen over, at hans fans ville finde ud af det. Han skammede sig over det, hvilket gjorde mig ufattelig ked, for det var pga. mig, at han måtte gå igennem det. Men vi besluttede os for at glemme fortiden fuldstændig og starte på en frisk, uden stoffer, uden druk og uden alt det der drama pis. Præcis to måneder efter, jeg blev hans igen på hans værelse, hvor jeg fandt ham skælvende på hans seng, besluttede vi os for at flytte sammen. Eller, det befalede Justin nærmest, hvilket jeg havde det helt fint med. Han havde købt en kæmpe vila med to etager, pool, basketballbane osv., og den viste han mig som overraskelse på min fødselsdag. Ja, jeg var blevet 19, ligesom Justin. Og denne gang fik Justin den gave, jeg egentlig ville give ham på hans fødselsdag. Det var blot ham der havde arrangeret det, og i stedet for et hotel, blev det i vores nye hus, og jeg nød hvert sekund. Det var en fantastisk nat, og jeg fortrød det absolut ikke.

Som sagt, så nåede vi kun at bo sammen en uge, hvorefter han tog på turné. Han havde åbenbart følt, at han havde forsømt sine fans for meget, så han ville hurtigst muligt ud og møde dem, hvilket jeg egentlig forstod. Det var ret sødt af ham, og jeg elskede ham for det, selvom jeg vidste, at jeg ville savne ham utrolig meget, hvilket jeg gjorde lige nu. Jeg døde nærmest! Vi talte dog i telefon hver dag, skrev sammen og var på skype engang imellem, men det kan overhovedet ikke sammenlignes med den ægte vare.

"Hey, Alison hvad tager du på?" spurgte Sophia og slog mig ud af min trance. Hun havde fundet et par røde, højhældde platform sko, og stillede sig nu over for spejlet for få et overview af looket. "Jeg tager min sorte, one-shoulder kjole på. Den vi købte forleden.." sagde jeg og gik smilende ind på mit closet, for så at finde kjolen, der hang på en af de mange bøjler, som var propfyldt med tøj. Altså os piger! Jeg fik den lårkorte, sorte, one-shoulder kjole på, der sad stramt på min slanke, formede krop. Den havde nogle guld detaljer ved dens 'one-shoulder', der gjorde den mere festlig. Jeg valgte at kombinerede den med et par sorte, tårnhøje stiletter og nogle enkle smykker, som altid. Jeg kan ikke lide at overdrive. I dag ville jeg selv lave mit makeup og hår, så Sophia og jeg påførte begge noget dramatisk makeup, og jeg glattede mit hår, der efterhånden var tæt på at nå ned til min bagdel, der var dog lidt endnu. Klokken var blevet 21, og folk ville så småt begynde at komme. Sophia havde tvunget mig til at holde fest i dag, eftersom jeg ikke havde lysten til det, siden Justin var gået. Det var kedeligt uden ham. Jeg orkede det simpelthen ikke. Ikke, at jeg var blevet total passiv, fordi Justin ikke var her. Jeg havde taget ud til clubbe og sådan, men jeg havde dog ikke haft så stor en lyst til det. Sophia og jeg gik ned til køkkennet og hjalp tjenestepigen med at stille snacks og sprut på bordene og gøre her festklar. Festen skulle kun holdes på første sal, for jeg brød mig ikke om, at folk kom op på mit værelse og sådan. Jeg var jo trods alt verdenskendt, og folk ville finde på en masse med mine private ting og sådan. Dog endte det altid med, at Alfredo, Sophia, Justin og jeg kom op på vores værelse i slutningen af festen og hyggede os der. Ja, vi havde holdt en masse fester i den ene uge, vi boede sammen. Vi er jo trods alt unge, YOLO!

Klokken ringede, og den første store menneskemængde maste sig ind. Vi hilste på dem, vi nu kunne få fat på, og den første jeg sådan fik øjenkontakt med var Demi.

"Hey skat, du ser godt ud!" sagde Demi og smilede sit sædvanlige store, dejlige smil, der altid fik mig i bedre humør.

"I lige måde smukke!" sagde jeg og gav hende et kram.

"Hvor stiller jeg dem her?" spurgte hun og hejste spruttet hun havde i hånden.

"Bare stil dem på det der store bord," sagde jeg og pegede på spisebordet. Hun gjorde et nik med hovedet og fulgte med de mange mennesker ind. Derefter fik jeg øje på Zayn, der kom gående ind med Louis.

"Hva så drenge?" sagde jeg og gav dem begge et kram.

"Vi skal fyrre den af i aften!" råbte Louis og lød virkelig frisk på den, hvilket fik mig til at smile.

"Yeah!" råbte Zayn og smilede sit blændende smil, for så at småløbe ind i huset. Jeg vendte mig igen om mod døren og et smil formede sig på mine læber, da jeg fik øje på Sophia og Alfredo, der kyssede hinanden ved indgangen. Yup, min bedste veninde var kommet sammen med min rigtige gode/bedste ven. Jeg var virkelig glad for deres vegne.

"Og her har vi festens dronning!" sagde Alfredo glad og rettede et videokamera hen på mig. Jeg smilte et forvirret smil, hvilket fik ham til at tale ud.

"Vi skal lave en video om natte livet med gruppen," forklarede han og gik filmende ind i stuen, med Sophia ved sin side. Ja, Alfredo er jo video-redaktør. Jeg fik sagt hej til en masse og musikken begyndte på højtryk. Folk var ellevilde og allerede blot to time efter, at de var ankommet, var folk blevet stangstive. Jeg havde også drukket en del, hvilket Sophia og Alfredo også havde. Vi dansede på dansegulvet, og jeg lagde mærke til, at her faktisk var mange jeg ikke kendte, hvilket ikke var så godt. Jeg blev pludselig bekymret og så mig forvirret omkring, da en eller anden pludselig trak i min arm.

"Skal vi ikke danse smukke?" spurgte han, og jeg kunne straks mærke hans ånde mod min hud, der stank kraftigt af alkohol. Jeg forsøgte at finde ud af, hvem han var ved at studere hans ansigt, men nop! Ham kendte jeg ikke.

"Nej, tak.. Jeg skal ehh.." jeg forsøgte at afvise ham på en sød måde, men det lykkedes ikke rigtig, da jeg måtte skubbe mig væk fra ham, eftersom han holdt godt fast om mig.

"Heey, c'mon!" sagde han og smilede frækt, hvilket skræmmede mig lidt. Nøj, hvor jeg behøvede Justin nu!

"Hør her. Jeg gider ikke, så vær sød.."

"Kom og tilfredsstil Josh her!" blev han ved og pegede på sig selv. Han tog fat i mine hofter, og trak mig heftigt ind til ham. 

"Giv slip din idiot, du fucking fuld spasser!" råbte jeg og gav ham en lussing, hvilket fik ham til at give slip. Han stod et øjeblik fuldstændig i chok, hvorefter han lo en hånligt grin. Som om det var sjovt? Spade..

Jeg gik væk derfra, i håb om at finde et sted at sidde lidt i ro, da Alfredo trak mig til side med Sophia og rettede kameraet mod mig.

"Nå dronning, er man lidt fuld?" spurgte han grinende, og jeg fniste af en eller anden grund. -Jeg var fuld. Han rettede kameraet mod sig selv.

"Dronning Alison er den sjoveste at lege sandhed eller konsekvens med, især når hun er fuld. Følg med os og se hvad jeg mener!" sagde han, og skubbede mig og Sophia op ad trapperne, hen til mit værelse. Eller Justins og mit værelse. Jeg smuttede dog hurtigt ind i køkkennet og belærede tjenestepigen om at få alle ud når festen sluttede klokken 1 og lige at få ryddet lidt op. Jeg fik taget en bakke og flaske med mig og småløb tumlende op på værelset, hvor Sophia og Alfredo sad og 'hyggede' sig. Jeg rømmede mig svagt ved døråbningen, og de begge smilede kejtet, hvilket fik mig til at grine kort. Hvor jeg savnede Justin! Jeg kastede mig på den store seng ved siden af dem og kunne mærke mine øjenlåg blive tunge. Alfredo lænede sig hen imod natbordet og trykkede på rekord på sit kamera, hvorefter han lagde flasken på bakken og drejede den. 

"Nu skal I se!" sagde han og blinkede med det ene øje.  Jeg betragtede flasken dreje et par gange, da den landede på Sophia.

"Sandhed eller konsekvens babe?" spurgte Alfredo, og vi stirrede nysgerrigt på hende.

"Jeg orker simpelthen ikke konsekvens, så jeg siger sandhed..." sagde hun bestemt og bed sig i læben, da hun så på Alfredo.

"Ej, hvor du kedelig skat! Nå, men så fortæl om alle dine forhold!" sagde han, og jeg sukkede allerede ved tanken. Det her ville tage alt for lang tid, for hun har været kærester med virkelig mange. Sådan rigtig mange. Alfredo så dog helt vild nysgerrig ud, eftersom han var hendes kæreste, og Sophia begyndte..

Snart blev mine øjenlåg alt for tunge, og jeg kunne mærke dem lukke i.

"Sover hun?" kunne jeg høre Alfredo hviske, men jeg orkede ikke reagere, da jeg var alt for træt og fuld i øjeblikket.

"Det tror jeg.." kunne jeg høre Sophias stemme sige, hvorefter jeg kunne mærke tæppet blive lagt så stille over mig. Døren blev nogle sekunder efter lukket i, og så faldt jeg vist i en dyb søvn..

"Josh, eller hvad fuck du hedder, vi to har intet gjort!" skreg jeg, da Justin havde forladt stedet. Vreden steg i mig, og det var lige før, jeg kunne smide et eller andet hårdt efter ham. Jeg skælvede af vrede og angsten efter at miste Justin. Og hvis det skete, ville jeg slå Josh ihjel.

Josh kastede sig på sofaen og viftede affærdigende med hånden.

"Laver du lige kaffe, jeg har skide ondt i hovedet.." sagde han ignorerende med en ligeglad tone, hvilket gjorde, at jeg simpelthen fik et raserianfald. Jeg skulle dræbe ham, sku' jeg!

"Hvad fuck taler du om?!" udbrød jeg og tog fat i vasen på bordet og smed det efter ham, hvilket fik ham til at gispe.

"Er du fucking syg i hovedet?!" skreg han og rejste sig op med et hop. Jeg tog fat i et glas, der også lå på bordet, og tyrrede det på ham med al min kraft, da et støn undslap mine læber af vrede.

"Stop det der!" skreg han og tog et par skridt væk.

"Hvorfor fanden løj du over for ham?! Vi har intet gjort din fucking idiot! Hvorfor sagde du ikke sandheden!?" skreg jeg og kunne mærke tårerne trille ned ad mine kinder og det var ikke til at stoppe. Jeg faldt ned på mine knæ og kunne føle magtesløsheden tage over. Jeg var simpelthen død, jeg kunne ikke klare det. Det kunne jeg virkelig ikke.

"Det var for den lussing jeg fik i går..." sagde han og grinede hånligt, idet han gik forbi mig. Troede han det her var sjovt?! Troede han fucking det her var noget man kunne satse på?! Noget man fucking kunne... kunne ødelægge pga. en fucking lussing?! Jeg ville miste den mand jeg elskede, var det her noget man kunne lave sjov med?!

"Slap af, du finder en ny.." kunne jeg høre ham mumle ligegyldigt, hvorefter døren blev smækket i. Det modbydelige væsen havde ødelagt mit liv. Han havde dræbt mig med tusinder af stik. 

Hvordan fanden havde han havnet i min seng?

Først og fremmest vil jeg sige: Værsgo' og tusinde tak for jeres tålmodighed! *Ånder lettet ud* Endelig fik jeg skrevet det, og jeg er mega lettet! Det har været et svært kapitel, eftersom den skulle indeholde en masse forklaringer, spænding, drama og gennemtænkelse! Jeg håber bare, I vil synes godt om det og forhåbentlig skrive en kommentar? <3

Tusinde tak til alle jer, der har sat den på favorit inden, jeg overhovedet satte det første kapitel ind! I er alt for herlige, det er ikke til at klare! :* I love uu <3

xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...