The Last Tears... ♥ -Justin Bieber (+12)

*Dette er 2'eren til 'Better carry on my carrier -Justin Bieber'*
Alison og Justin har ikke kunne give slip på hinanden, på trods af de mange forfærdelige episoder og dramaer i deres liv. De er fast besluttet på, aldrig at lade noget som helst komme i vejen for deres kærlighed, der aldrig har været så stor, som den netop nu er. De to lykkelige popstjerner er flyttet sammen og glæder sig til at tilbringe et liv under samme tag, hvilket gør Justins pludselige beslutning om at tage på turné risikabelt for deres forhold. For da Justin en skønne dag vender hjem igen, venter ham en stor, men dog forfærdelig overraskelse...
*Anstødende sprog og intime scener kan forekomme*

96Likes
146Kommentarer
5891Visninger
AA

6. Det var sidste dråbe; Hævntørst

 

"Tag taxaen, jeg skal nå noget.." mumlede han uden overhovedet at værdige mig et blik. Mit hjerte slog et slag over idet hans ord sivede ind i mine ører, og jeg begyndte pludselig at blive svimmel. Han skulle noget med hende. Han brændte mig fucking af på grund af hende. Fucking svin! Jeg hadede ham fucking meget! Jeg tog en dyb, lydløs indånding, for så at tage selen af og gå ud af hans bil, og sørgede med omhu for at lade ham høre mine ord, inden jeg stod helt af.

"Hyg jer..."

Jeg var knust. Fuldstændig knust, og tårerne der var samlet omkring øjnene sagde ikke ligefrem det modsatte. Selvom jeg blev ved med at fortælle min hjerne, at jeg ikke kunne være mere ligeglad, så skulle mit hjerte åbenbart blande sig, og konfrontere mig med sandheden; at jeg var fuldstændig, dybt, ikke-til-at-hele knust. 

Jeg forstod det bare ikke. Han sluttede vores såkaldte 'Ingenting-kan-nogensinde-ødelægge-dette-forhold-eftersom-vi-elsker-hinanden-og-har-været-igennem-så-meget-forhold', fordi han troede jeg var ham utro. Hvis det var grund nok til, at han ville bryde alt kontakten med mig, hvor klogt var det så lige at hænge ud med din ex, der i første omgang forsøgte at ødelægge dette forhold? Det viste bare, at han fra starten af ikke havde en ide om, hvor værdifuld dette forhold var. Han har aldrig nogensinde værdsat dette forhold så meget som mig, og derfor var det her sidste dråbe. Det var slut. Han fortjente mig ikke. Han fortjente ikke det her forhold. 

Jeg smækkede døren hårdt i, hvorefter jeg uden overhovedet at se tilbage bevægede mig hen ad gaden og gjorde tegn til taxaen, der netop kom kørende hen ad gaden. Jeg havde blinket tårerne væk, og det eneste, der nu var tilbage, var vreden. Jeg havde intet tilovers for ham. Ingenting. Overhovedet. Han kunne knalde hende, og jeg kunne ikke være mere ligeglad, udover at jeg var en total hævner, hvilket du nok ved, eftersom du kender mig. Ikke sandt? Men denne gang, skulle min hævn ikke være for åbenlys, således, at Justin for alvor ville tro, at jeg var kommet mig over ham og var klar til et nyt forhold. At han på ingen måder havde såret mig, påvirket mig eller ændret mig på nogen måder, selvom han egentlig havde det. I løbet af dette forhold havde jeg lært at elske. Elske på den rigtige måde. Havde jeg nogensinde troet, at jeg ville græde mig i søvn på grund af en person flere nætter i træk? Eller være så jaloux, at jeg et øjeblik overvejede bogstaveligtalt at rive hovedet af en person og kaste det til hundene? Jeg havde aldrig nogensinde været i en tilstand, hvor jeg ikke vidste, om jeg hadede eller elskede en person, hvorefter jeg til min store forbavselse fandt ud af, at jeg egentlig bare hadede, at jeg elskede personen. Den person er Justin. Justin som i Bieber. Ham der åbenbart aldrig nogensinde havde stolet på det her forhold eller mig, for den sags skyld. Ham der brændte mig af for sin eks. Ham jeg i dette øjeblik hadede, selvom jeg vidste, at jeg elskede ham. Forvirret? -Yeah, også mig. 

Jeg kastede et sidste blik hen på Justins bil, før jeg åbnede døren til taxaen, for så at sætte mig derind. Til min store forbavselse havde Justin ikke rykket bilen en meter. Den stod stille, som om den skreg efter at få mig til at komme tilbage. Og uanset hvor meget jeg egentlig brændte for bare at glemme det hele og løbe hen til bilen og kaste mig i favnen på den person, jeg bildte mig selv ind, at jeg hadede, så satte jeg mig ind i taxaen og gav adressen til Justins hus.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke tænkte på, hvad de mon skulle lave. Jeg var dog sikker på, at Justin ikke vill gå over grænsen. Ja, hvilken grænse? Han var jo single, han kunne gøre, hvad han ville. Men jeg kendte ham godt nok til at vide, at han nok ikke ville finde sammen med hende foreløbigt. Eller med andre piger for den sags skyld, for han elskede mig. Uanset hvor vred jeg var på ham, uanset hvor meget jeg forsøgte at bilde mig selv ind, at jeg hadede ham, så elskede vi hinanden. Desuden indrømmede han, at han bekymrede sig for mig, og man bekrymrer sig da ikke for én, man hader? Et sug gik i gennem min krop ved tanken om, at han stadig elskede mig. Eller i hvert faldt bekymrede sig for mig. Jeg opdagede, at jeg svagt trak i smilebåndene, som jeg sad med hovedet hvilende på den kolde rude og stirrede ud. Hvorfor jeg gjorde det, var egentlig simpelt. Selvom jeg hadede at indrømme det, så elskede jeg ham stadig og tanken om, at mine følelser var  gensidige gjorde mig lykkelig. Ligefrem lykkelig. Så er det sagt, så stop med at få mig til at indrømme det igen!

 

Justins hus kom endelig til syne, og det tog ikke lang tid før taxaen stoppede op ved indkørslen, og jeg betalte med de kontanter, jeg tilfældigvis havde i baglommen. Da jeg endelig kom derind, faldt mit blik straks hen på det store, hvide og mindst lige så moderne ur, der så fint hang på væggen. Vi havde kun været væk i en halv time, og det havde undret mig, at jeg stadig kunne høre ting skramle oppe fra værelset. Jeg begav mig derop og til min store forbavselse, var de endnu ikke færdige med at pakke. Altså helt ærligt, jeg ved godt, jeg havde et walk-in-closet nok på størrelse med din stue og alt muligt andet, men come on! Et irriteret suk undslap mine læber, da jeg gik derind, for jeg havde mest af alt bare lyst til at forlade det her hul, jeg den dag Justin viste mig huset kaldte paradis. 

"Hvor meget magler I?" vrissede jeg, idet jeg gik ind i closetet og fandt to af flyttemændene i færd med at smide mit tøj ned i papkasserne. 

"Vi mangler skoene, og de diverse ting som tasker osv. Finn er vidst stadig i gang med sagerne på badeværelset.." forklarede den buttede mand, hvis t-shirt sad som malet på hans krop, og svedpletter havde formet sig på den, så det lige var til at brække sig over. Bogstavelig talt.

Jeg gjorde et kort nik med hovedet og bevægede mig hen imod mine tasker og punge, for så at smide dem ned i en papkasse med min raske hånd. 

Der var vidst gået et kvarter mere, da vi endelig blev færdig med det hele. Huset virkede en del tommere uden alt mit grej og et lille grin undslap mine læber ved tanken om, at det faktisk var alle mine ting, der fyldte det meste, selvom Justin nu også havde meget tøj. Derudover havde han jo ikke så mange tasker som mig, eller makeup for den sags skyld. Jeg bevægede mig ned ad trapperne, med flyttemændene i hælene, men stod så brat op ved det sidste trin, da lyde kunne høres, og der blev stukket en nøgle ind hoveddørens nøglehul. Mit hjerte bankede ualmindelig hurtigt, og det var lige før jeg skulle besvime. Jeg anede ikke hvorfor, udover at jeg vidste, at jeg ingenting ville se til Justin i øjeblikket. Idet jeg tog det sidste skridt blev døren åbnet og en høj og mindst lige så skinger latter fyldte luften. Mit hjerte stoppe på stedet, idet dørens åbning afslørede Justin... Og Selena. Det hele foregik nærmest i slow-motion. Hendes latter tonede langsomt ud, idet hendes blik faldt på mig, hvilket fik Justin, der smilende kiggede på hende, til at se hen imod mig, hvorefter hans smil på sekundet falmede. Mit hjerte sprang et slag over, og jeg opdagede, at jeg havde holdt for mit vejr i hele denne slow-motion-episode, men gav mig til at ånde ud og synke en klump. Uanset hvor meget jeg prøvede ikke at gøre det, fangede mine øjne Justins, og mit hjerte sprang endnu et slag over, da jeg et kort øjeblik kunne skimte sorgen, der tydeligt var markeret i hans øjne. Den blev dog hurtigt erstattede af et irriteret blik og en vred mine, idet Justin bed tænderne hårdt sammen og rev sit blik væk fra mit, for så at se væk. Tårerne havde samlet sig omkring øjnene, og det hele havde hurtigt udviklet sig til en akavet episode, som flyttemændene fik den ære af at være vidne til. 

"Hej.. Alison. Længe siden," lød det fra Selena, der tog et skridt hen imod mig, for så at se hen på Justin og sende ham et er-det-mon-okay-at-jeg-snakker-med-hende-nu-blik. Min hjerne skreg skældsord af mig, idet jeg som en svans bare smilede svagt og gjorde et nik med hovedet. Det her var ikke mig. Sådan var jeg ikke. Det havde jeg aldrig været. Jeg har altid været den stærke. hende med det lumske smil og selvsikre blik. Hende, der stod rank og ofte var den, der smilede over folk blive rød i hovedet af en form for frygt på at blive ydmyget. Men nu var det mig. Den svage. Hende med tårer i øjnene. Hende der så ned. Det sårede mig dybt. Det gjorde mig ufattelig vred, og nu havde jeg mest af alt bare lyst til at rive dem begge i håret. Jeg endte dog bare med at gå hen imod hoveddøren, hvor Justin tog et skridt til siden og kløede sig akavet i nakken. Vreden boblede i mig, idet jeg ud af øjenkrogen kunne se Justin tage fat i Selenas håndled og føre hende ind i stuen. Da slog det mig. Det her var fucking ikke mig, og det her finder Alison Mota sig ikke i.

"Hey, Selena!" jeg stod brat op og vendte mig om, hvilket Justin og Selena også gjorde. Jeg tog et rank skridt imod hende, lod et hånende og mindst lige så lumskt smil spille på mine læber. Selena så forbavset på mig, hvilket fik mit smil til at blive bredere, men Justins chokerede og forvirrede blik fik mig næsten til at grine, dog lykkedes det mig at holde det i mig selv.

"Udnytter enhver chance, hva'?" en hånende, men kort latter undslap mine læber, hvilket fik Selena til at hæve et bryn, "men det er okay. Jeg mener, ikke alle er lige så gode som mig til at komme over sine eks'er.. Du skal bare vide, er jeg er her for dig. Når du en dag får brug for at snakke om egoistiske kærester, der fra starten ikke troede på jeres lille forhold eller rettere sagt; ikke stolede på dig, så har jeg en skulder du kan græde over... " jeg gjorde et kort træk på skuldrene for at markere, at det jeg sagde var almindeligt, noget der skete for alle, samtidig med et hånende smil spillede på mine læber. Jeg så hen på Justin, hvis læber havde mistet forbindelsen til hinanden og var formet i et lille o, der fik mig til at fnise svagt. Jeg tog en dyb indånding og åndede ud, samtidig med jeg gav Selena det hånende elevatorblik.

"Hyg jer nu, ikke?" med disse ord havde jeg vendt mig om og fulgte med flyttemændene ud mod bilen, idet et bredt smil formede sig på mine læber. Lettelsen bredte sig i mig, for ja - Dette var mig. Jeg var den, der sagde de sidste ord. Hende, der forlader stedet med et smil, mens de andre stirrer efter hende i vantro. Akkurat som den scene, jeg lige fik udspillet der. Tilfreds bevægede jeg mig hen imod min bil, men det tog ikke lang tid før, tårerne igen var samlet sig omkring øjnene. Han havde taget hende med til vores hus. Eller hans hus, som jeg engang også boede i. Hvorfor? Hvad havde de tænkt sig at lave? Se en film? Svømme i poolen? Hvad fanden havde de tænkt sig at lave?! Spørgsmålene svømmede rundt i mit hoved, og tårerne gjorde mit syn sløret, så det lige var til at blive skør af. Jeg var der jo. Hvor hensynsløs kunne man egentlig være? Du havde lige brændt mig af for din eks, og nu tager du hende med hen til det sted, hvor vi to engang boede, og så har du det her forvirrede fjæs, som om det kom helt bag på dig, at jeg 'tilfældigvis' var der. Han burde havde brugt sin lille hjerne og regnet ud, at jeg ville være der til at pakke færdigt. Eller også var det med vilje. Han vidste skam udmærket godt, at jeg ville være der, og derfor besluttede de sig for at komme hjem i stedet for de hundreder andre steder, de kunne tage hen. Kun og kun for at hævne sig på mig. Give mig 'jeg-er-total-kommet-over-dig indtrykket', hvor 'endda-med-min-eks' indgår i. Det var overhovedet ikke til at bære. Han var ikke rigtig klog. Overhovedet ikke. Men han ville fortryde det. For det var sidste dråbe; sulten efter hævn gnavede sig i mig.

I'll teach him a lesson, but I'm not a teacher.

So let's play a game, Bieber, because I'm a player!

 

***

Whoa! Så er hævneren tilbage! Hvad synes I om den 'nye' Alison, der egentlig bare er vendt tilbage til sit gamle jeg? Efter alle de nætter, hvor hun havde grædt sig i søvn, er hun nu vendt tilbage til sit stærke og hævnende jeg! Yaaaay! Har virkelig savnet at skrive kapitler med en masse intriger :D Hvordan synes I, Alison skal hævne sig på Justin? Jalousi, måske? :D For noget af det værste en dreng kan blive udsat for; er at se sin pige i en anden drengs arme, ikke sandt? <3 Kom med jeres bud!

Btw, hvad synes I om de sidste to sætninger? Haha, er selv meget glad for dem, da de beskriver Alison rigtig godt <3

50 likes = Nye kapitel Buddies <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...