Den forbudte kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Sandie er en pige på 17 år hvis forældre er skilt. Da hendes mor så får en ny kæreste(Frederik) som har en søn,Mikkel, på 18 år. Sandie begynder at få følelser for hendes pap bror og de følelser er gengældt, de har bare et problem, hvordan kan de være kærester når de er 'søskende' men det bliver kun mere problematisk da hendes mor og Frederik slår op. Sandies og Mikkels kærlighed er nu blevet forbudt, Sandies mor Monica vil ikke have at Sandie har kontakt med Mikkel, og Frederik vil ikke have at Mikkel har kontakt med Sandie. Men de bliver ved med at kæmpe for deres kærlighed.

19Likes
10Kommentarer
2940Visninger
AA

10. kapitel 9

 

En måned senere.

 

Sandie vågner op en mandag morgen og skal i skole. Hun gider ikke rigtig. Hun har brugt hele den sidste uge af ferien på at græde. Hun står op, finder noget tøj og trækker i det. Det ender med at blive en stram hvid top med blåt peace tegn, den minder hende om Mikkel. Og et par stramme sorte jeans. Hun går ud på toilettet og prøver at få sig selv til at se nogenlunde ud. En svag make-up og det tykke brune hår blev sat op i en hestehale. Hun kiggede øverst i hjørnet hvor der stod et citat. Et citat af hvad Mikkel engang havde sagt til hende. ’smile! Why? Because you can’ hun triller en tåre, men skynder sig at tørre den væk. Efter det tager hun sine armbånd på. Hun har tre armbånd hun går med dagligt. Et sølv armbånd med et peace tegn, et gummi armbånd hvor der står ’follow your dreams’ og et armbånd fra pandora med et vedhæng, et guld hjerte med sølvstriber, disse har hun på hver dag, det sidste armbånd har Mikkel købt til hende.

Burde jeg ikke lade vær med at tage armbåndet på? Jeg kommer aldrig til at møde ham igen. Han lovede at komme, men han er ikke kommet, og der er gået lige præcis en måned i dag, måske har han fundet en anden. Jeg var nok ikke hans eneste ene. Men den sidste aften var perfekt, det var den bedste aften i mit liv, lige indtil den blev ødelagt. Jeg bliver nød til at få en hverdag op at køre igen, jeg kan heller ikke klare det mere, jeg var hvis ikke hans type alligevel, men gid jeg var, jeg ville ønske jeg havde en chance for at finde ud af hvor han er. Jeg har skiftet nummer og jeg har kun de tl.nr. som jeg har fået privat, så jeg har ikke engang hans nummer mere, jeg har kæmpet for at kunne holde kontakt med ham, men det kunne jeg desværre ikke. Ville virkelig ønske det kunne lade sig gøre. Men det var ikke muligt. Jeg kan ikke finde ham nogen steder. Jeg ville ønske jeg bare kunne få lov til at sige ordenligt farvel til ham, bare et enkelt kys mere.

Hun skynder sig neden under, griber sin skoletaske og løber, så hun kan nå bussen der kører op til gymnasiet. Hun kommer ind i bussen og sætter sig næsten bagerst, bag ved hende sidder en af drengene fra 2.g han har altid haft et godt øje til Sandie og Sandie har godt kunne li ham, men hun gider ikke i dag. Det er hendes første ’mind mig ikke om Mikkel’ dag så derfor ville hun ikke mindes om ham.

”Hej Sandie, jeg kan se du kun har to armbånd på i dag, det er vel et godt tegn til min fordel ik?” siger han. Sandie kigger bare på ham og giver ham et kort falsk smil og stiger så af bussen da de er ved gymnasiet. Hun går op mod klassen. Der er mange der kommenter det med hendes armbånd, men hun prøver på at lukke det ude, det er for hårdt til at blive mindet om, og til at snakke om. De sætter sig ind i deres hal hvor der er morgensamling hver mandag morgen. Sandie sidder ved siden af sin bedsteveninde. De sidder i en ti minutter inden der kommer en lærer ind i salen og begynder at snakke.

”Hej alle sammen der er kommet en vigtig elev fra en anden skole, eleven er kommet fordi han har noget han bliver nød til at fortælle. Han er blandt andet elevrådsformand og han arbejder for at alle gymnasier i Europa skal kunne mødes en gang om året for at fejre at vi er i EU”

”Ved hun ikke at det ikke er alle europæiske lande der er i EU?” spørger Sira. Sandie kigger på hende og griner. Nu kommer drengen ind, han går og kigger ned i jorden, Sandie mener at hun har set en der ligner ham, men hun kan ikke komme i tanke om hvem. Han kigger op og nu kan hun se det. Det er Mikkel. Han er lige dernede ikke længere væk end at hun bare kan gå ned til ham. Han kigger direkte op på hende, men sender hende ikke et smil.

”Så du det Sandie? Ham den lækre elevrådsformand kiggede på dig!” siger Sira og flipper lidt ud.
”Sira, det der er Mikkel,” siger Sandie med en lidt trist stemme. Sira kigger meget underligt på Sandie, men tager så om hende fordi hun ved hvor hårdt det er for Sandie.

Hvorfor her og hvorfor lige nu? Og hvorfor smiler du ik? Er du ikke glad for at se mig? Han er nok kommet videre, han ser mig bare som noget af det ’brugte legetøj’ jeg ville ønske mine følelser ikke var gået over gevind.

”Det første jeg vil gøre inden jeg går i gang med at fortælle om vores nye projekt er at fortælle en pige jeg har kendt i et par måneder at jeg stadig har følelser for hende, jeg bliver nød til at sige det nu for jeg ved ikke hvornår jeg har chancen for at se hende igen, hendes mor og min far blev kærester, så jeg skulle hjem til dem en dag, jeg kommer så hjem til hendes mor, og jeg kan ikke få øje på denne pige jeg har fået fortalt skulle være her, hendes mor fortæller så at hun er oppe på sit værelse og at hun var fuldstændig smadret. Jeg gik op af trappen og ind på hendes værelse. Og der lå hun. Den smukkeste skabning jeg nogensinde har set, en pæn pige. De flotteste blå øjne, brunt mellem langt bølget hår, en rigtig pæn krop, men desværre med tårer i øjnene. Jeg satte mig ned og prøvede at trøste hende. Vi kom rigtig godt ud af det med hinanden, og hun fik den rigtige mig frem. Jeg har desværre med min fortid udsat hende for ting der bare ikke er okay. Og nu da vores forældre ikke er sammen mere, må vi heller ikke have kontakt, men mus jeg vil beholde den kontakt, jeg vil meget gerne have 5 minutter med denne fantastiske pige uden for hvis det er okay,” afslutter han.
Der er flere lærere der står og fælder en tåre, mange piger siger aw, drengene kigger rundt for at finde den pige.
”Ja selvfølgelig Mikkel, er denne pige sød at rejse sig op  så han kan få sin kærlighed igen?” spørger deres inspektør. Alle inde i hallen er stille, der går et minut inden Sandie rejser sig op og går ned af trappen, hun prøver virkelig at gøre alt for ikke at løbe ned i armene på ham, og for ikke at græde. Da hun er næsten nede og kun mangler et trin, bliver hun stående, hun kan ikke få sig selv til at gå. Hendes ben vil simpelthen ikke bevæge sig mere. Mikkel går hen til hende og tager om hendes lænd og løfter hende ned. Sandie lægger hendes hoved mod hans bryst og hendes arme om hans nakke.

Det her har jeg længes efter i så lang tid, jeg har savnet at have denne fantastiske pige i nærheden af mig.

Han sætter hende ned men slipper ikke hendes lænd, han følger hende ud på gangen. Da de er kommet ud kysser de i et langt og dybt kys.
”Mikkel hvor har du været? Jeg har gået og ventet på dig i en måned nu,” siger Sandie helt oprevet.
”Jeg har skrevet over 300 beskeder til dig mus, men du har ikke svaret på nogle af dem, jeg prøvede at finde dig på nettet, men jeg kunne ikke finde dig nogen steder. Så da jeg vidste vi skulle ud på forskellige gymnasier og jeg så at dit var blandt dem besluttede jeg mig for at jeg ville se om jeg kunne få kontakt med dig, for vi bliver her en uge inden vi tager videre, også ville jeg have muligheden for at se dig igen. Jeg har savnet dig så meget,” siger han og tager om hende. Sådan står de i et minut inden Sandie svarer ham og fortæller at hendes mor har skiftet hendes nummer og at hun har været ked af det og savnet ham mere end noget andet, Sandie begynder at græde og Mikkel trækker hende længere ind til sig, hun hviler sit hoved på hans bryst. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...