Den forbudte kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 30 jan. 2013
  • Status: Færdig
Sandie er en pige på 17 år hvis forældre er skilt. Da hendes mor så får en ny kæreste(Frederik) som har en søn,Mikkel, på 18 år. Sandie begynder at få følelser for hendes pap bror og de følelser er gengældt, de har bare et problem, hvordan kan de være kærester når de er 'søskende' men det bliver kun mere problematisk da hendes mor og Frederik slår op. Sandies og Mikkels kærlighed er nu blevet forbudt, Sandies mor Monica vil ikke have at Sandie har kontakt med Mikkel, og Frederik vil ikke have at Mikkel har kontakt med Sandie. Men de bliver ved med at kæmpe for deres kærlighed.

19Likes
10Kommentarer
2935Visninger
AA

21. Kapitel 19

 

”Sandie, Sandie du skal op,” siger Monica mens hun rusker let i Sandie.
”Mor jeg vil ikke,” siger Sandie.
”Det skal du, Frederik er her,” svarer Monica. Sandie spørger om Mikkel er med, og Monica fortæller at det er han ikke. Sandie skifter sit tøj. Hun tager et par jeans på, og en sweatshirt. Hun tager et par sorte ankelstrømper på og går så ned til Frederik og Monica. Frederik går hen til hende og giver hende et stort kram. Hun begynder at græde igen, han tørrer hendes tårer væk og følger hende hen til spisebordet, hvor der står kaffe og boller.
”Jeg så de sms’er han sendte til dig i går. Han var ond, men han ved ikke bedre. Jeg bad ham om ikke at skrive til dig mere, det bliver hårdt for jer begge to, men han bliver nød til undvære dig når han opfører sig så dumt, han kan ikke være det bekendt. Men tro mig, jeg vil gøre hvad der står i min magt for at få ham til at give dig en chance igen, men jeg synes vi skal vente til du har taget 7 kilo på, så ville han nemmere kunne genkende dig,” siger Frederik. Sandie nikker og spørger om hvordan hun skal kunne tage det på så hurtigt. Frederik har allerede kopiret en madplan, og motionsplan til hende, så der ikke går mere end et par måned før hun har taget 7 kilo på. Hun smiler og skynder sig at tage noget at spise.

Jeg vil gøre alt hvad der skal til bare jeg kan se den dreng igen, kysse ham igen, holde om ham igen. Få lov til at se ham i øjnene. Jeg har lyst til ham.
 

********************************************************************************************************************************
2 måneder senere

Sandie har taget 8 kilo på og ligner nogenlunde sig selv. Hun skal på date med Mikkel, det er noget Frederik og Monica har arrangeret. Hun er nervøs, hvad mon Mikkel tænker når han ser hende igen. Hun går hen mod spejlet og kigger på sig selv. Lyseblå skjorte, mørkeblå top, skjorten er åben. Hun har en halskæde på som hun fik af Mikkel, alle hendes smykker har hun fået af Mikkel, løst hår, stramme jeans. Hun tager sine converse på og sætter sig ud i Frederiks bil.
”Er du klar Sandie?” spørger Frederik hende om.
”Ja, så klar som jeg kan blive,” svarer Sandie mens hun tager sele på. Hun sukker dybt. Frederik giver hendes skulder et kærligt klem, smiler lidt for at berolige hende. De kører og Sandie begynder at ryste mere og mere. Da de er kommet derhen stopper Frederik bilen og peger i den retning hvor Mikkel sidder på cafeen. Sandie nikker og fumler med at få selen op.
”Sandie, tag det roligt, han ved ikke hvem han skal mødes med, jeg tror godt han kan genkende dig, det er slet ikke svært, du er begyndt at ligne dig selv,” siger han mens han spænder Sandie op. Hun nikker og giver Frederik et hurtigt kram inden hun smutter ud af bildøren. Hun går langsomt hen mod døren, åbner den og træder ind. Hun spejder efter Mikkel, og får øje på ham, hun smiler. Han ligner sig selv. Hun går hen mod ham, da han opdager hende rejser han sig og smiler.
”Hej jeg hedder Mikkel,” siger han.
”Det ved jeg godt, eller Frederik har fortalt om dig, jeg hedder Sandie,” svarer hun med et nervøst smil.
”Jeg havde engang en kæreste der hed det, tror ikke vi er kærester mere, hun har ikke kontaktede mig de sidste 5 måneder,” siger han, han smiler nervøst.
”Ja, jeg kender hende rigtig godt, vi er…. Ligesom næsten den samme person,” siger Sandie, han smiler, og trækker stolen ud for hende.
”Pæn halskæde, den minder mig om noget, også øreringene og ringene, armbåndene også, hvor har du fået dem fra?” spørger han.
”Jeg….”
”Du… du er Sandie!” siger han, han lyder både glad men også lidt vred.
”Ja, det er mig Mikkel,” siger Sandie med et nervøst smil.
”Jeg kan ikke klare det her Sandie, jeg smutter,” siger han vredt, han tager sin jakke og går. Sandie løber ud efter ham, det er begyndt at regne, eller ikke bare regner, det styrter ned. Mikkel går rimelig hurtigt, og Sandie kan ikke følge med, han drejer til højre ind mod en gyde. Sandie følger efter, det er en blindgyde, så Mikkel kan ikke komme videre.
”Mikkel hør på mig,” siger Sandie bedende.
”Hvorfor?! Du har ikke kontaktet mig i 5 måneder!” råber Mikkel.
”Jo! Jeg har ikke kontaktet dig de sidste to måneder, fordi du ikke kunne li mig. Du kaldte mig løgner. Du kom ud for en bil ulykke fordi jeg fortalte dig at jeg ikke ville tage på. Inde på hospitalet var der en meget tynd pige på besøg, det var mig, jeg har taget på siden da, for at du kunne genkende mig. Jeg kan ikke klare at undvære dig mere! Jeg elsker dig Mikkel.”
”Sandie…. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg har virkelig ikke nogen anelse om, hvordan jeg kan tro på dig,” siger Mikkel og kigger ned i jorden. Hun rækker sin mobil frem og viser ham beskederne.
”Sandie? Hvorfor kan jeg så ikke huske dig som tynd?” spørger Mikkel.
”Fordi da jeg fortalte dig for 2 måneder siden at jeg ikke ville gå med til at tage på. Du bad mig om at tage på fordi jeg havde anoreksi. For 5 måneder siden fik du mig til et modelbureau, så jeg blev model, og fik på den måde anoreksi. Og derfor kunne du ikke genkende mig,” siger Sandie trist og kigger ned i jorden. Mikkel går et skridt tættere på Sandie, regnen pisker stadig ned og Sandie begynder at ryste af kulde. Hendes knæ har svært ved at holde sig oppe. Og hun er ved at skvatte sammen.
”Sandie, undskyld. Jeg kan ikke huske det, og du må virkelig undskylde, jeg ville ønske jeg kunne gøre det hele om igen.”
”Mikkel… du kaldte mig en løgner. Jeg har virkelig svært ved at glemme det…” Mikkel går tættere på Sandie og tager om hende. Regnen styrter ned, de er begge gennemblødte, Mikkels arme er om Sandies lænd og hendes arme på Mikkels bryst.
”Sandie tilgiv mig. Jeg vidste ikke hvem du var, jeg kunne ikke genkende dig, jeg har virkelig dårlig samvittighed, jeg har ikke kunnet få dig ud af hovedet,” siger Mikkel. Sandie nikker. Mikkel løfter hendes hoved og kysser hende. Ikke et almindeligt kys. Men et af de kys som virkelig betyder noget.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...