En tilfældig pigee

Chloe Saunders - Hovedperson. 17 år. Langt, brunt hår. Lysebrune øjne. Rig. Høj. Slank. Lækker. Kendt som fyrenes magnet. Allicia Saunders - Chloe's mor. Er model. Den mystiske fyr (Ethan) - Brunt, pjusket hår. Muskuløs. Lækker. Dimitri - Chloe's eks-kæreste. Blond hår, der fremtrækker hans usædvanlige blå øjne. Bred læbe. Model-lækker. Skolens hotte fyr. Den nye fyr (Adrian) - Brunt hår. Grønne øjne. Perfekt kæbelinje. Muskuløs. Alder - Ukendt. Gillian Sparks - Dimitri's eks-kæreste. 18 år. Langt blond hår. Lækker. Var Chloe's mobber.

5Likes
2Kommentarer
929Visninger
AA

5. Dagbog

Da jeg åbnede øjnene, satte jeg mig med det samme op. 
"Tag det roligt, Chloe." 
Jeg drejede hovedet, og så Ethan sidde i lænestolen med et af mine favoritbøger, The House Of Night. 
Jeg lod mig lettet falde tilbage i sengen. 
Jeg følte mig kold, som om jeg lige havde taget mit tøj af. 
Jeg savnede hans nærvær. Hans store trygge hånd, der blidt aede min. Fra op til ned og ig... 
Hvad var det, jeg tænkte?! Årh pis! Var jeg faldet for ham? 
"Ethan..." 
"Hvad er der?" sagde han fra sin plads. 
Jeg tøvede. 
"Vær sød at... holde om mig." 
Jeg åndede ud. Så, nu havde jeg sagt det. Nu var det bare om han... 
Et par faste arme lagde sig om mig. Jeg kunne straks dufte en herlig duft af peppermint. 
"Altid, prinsesse." 
"Jeg... Jeg var med i bilen, da Claire døde. Jeg så hende, hørte hendes skrig... Og... Og siden da, har jeg haft de forb... de mareridter. Altid den samme. Fanget i bilen med Claire. Hun beskylder mig..." 
Jeg holdt en pause. Hans beroligende krop formindskede smerten i brystet og angsten for at få de anfald igen. 
"Det er min skyld! Hvis jeg ikke havde bedt hende om kigge væk fra vejen. Så ville hun have været her i dag. Hun ville have grinet med mig, og vi ville have gjort grin af de kendte's sladder. Vi ville også have gået lange ture, hvor vi snakkede om fyre og tøj og andre pigeting. Hun ville have smilet og rystet på hovedet af mig, hver gang jeg kaldte mine veninder alt muligt. Hun ville have..." 
Jeg brød sammen. Tårerne fossede ned af mine kinder som vandfald. Denne gang prøvede jeg ikke engang at stoppe dem, lod dem bare løbe om kap med hinanden. 
"Åh Chloe, jeg er så ked af det..." 
Jeg så på ham med tårevædede kinder. "Hv-hvorfor?" 
Han lod hovedet falde ned. "Jeg tog så meget fejl af dig. Du er jo netop det menneske, jeg elsker. Ikke hader..." 
Jeg begravede hovedet i hans bluse, lyttede sagte til hans hjerte. Dunk, dunk, dunk, sagde det. 
Han lagde os ned på sengen, vendte sig mod mig, og så mig dybt i øjnene. 
"Du er jo en helt anden bag den stenhårde, snobbede maske. Hvorfor..?" 
Jeg så tilbage på ham. "Vil du virkelig gerne vide det?" 
Han nikkede stille. 
"Fordi jeg er blevet såret én gang før. Dybt, hjerteknust, uheleligt. Fra den dag lovede jeg mig selv aldrig at lade en anden komme så tæt på mig, at de kendte mine svagheder og mine hemmeligheder. Jeg var altid den, der kom tæt på en fyr. Aldrig omvendt. Og ved du hvad, Ethan? Jeg har ikke ændret mening." 
Han så mig længe i øjnene. Hans smukke brune øjne synes at kigge direkte i min sjæl. Jeg krympede mig uvilkårligt. 
"Kan jeg på nogen måder få dig til at skifte mening?" 
Hans stemme var ændret. Den lød dyb, sensuel og fyldt med lidenskabeligt. 
Jeg rykkede lidt væk fra ham med en arms afstand, mens jeg holdt hånden mod hans muskuløse bryst, nægtede ham at komme tættere på mig. 
"Ethan, nej... Jeg beder dig.. Du må ikke." 
Han fjernede blidt og langsomt min hånd fra sit bryst, og kom mod min vilje tættere på mig. Hans ansigt var nu mindre end 30 centimeter fra mit. 
Han strøg en lok af mit hår væk fra mit ansigt. 
"Vil du tro på én ting? At jeg er villig til at dø, bare du ikke bliver såret det mindste på grund af mig. Underligt, ikke? Vi har kendt hinanden i under 12 timer. Og allerede..." 
Han betragtede mig længe, til jeg rørte nervøst på mig. 
"Jeg kan mærke det i mit hjerte. Jeg kan mærke, at det var skæbnen, der ville, at vi to skulle møde hinanden. Vi to er sjælefrænder." 
Jeg så på ham, og morede mig gevaldigt. 
"Hvor blev den hånlige nar til Ethan af?" smilede jeg. 
Han smilede tilbage. "Den fik du forvandlet om til Romeo." 
Han lænede sig helt ind til mig. Hans læber rørte næsten mine. Næsten. "Hvilken straf skal du have?" 
Jeg kunne knap trække vejret. 
"Hv-hvad mener du?" stammede jeg. Jeg vidste præcist, hvad 'straf' mente. 
"For at have ladt en anden såre dig. Nu har jeg jo ikke en chance..." 
"Hvad skal du have for det, hvis jeg vælger 'ingen straf'?" sagde jeg åndeløs. 
"Dit hjerte." 
"Også et knust hjerte?" 
"Ja. Et lille stykke af dit hjerte eller det hele, bare jeg får det." 
Han tilbagelagde afstanden mellem vores læber. 
Hans dunbløde læber mellem mine og hans hænder på hver min kind sendte mig direkte op i det syvende himmel. 
Et øjeblik tænkte jeg på at kæmpe imod. Men hvad fanden? Jeg ville jo gerne have det her. Jeg ville jo for pokker da have ham! 
Jeg greb fat i hans nakke, og hev ham tættere ind til mig. Vores kroppe var som et. Hans ben mellem mine pressede os tættere sammen. 
"Oh na na, what's my name? Oh na na, what's my name? Oh na na..." sang min mobil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...