En tilfældig pigee

Chloe Saunders - Hovedperson. 17 år. Langt, brunt hår. Lysebrune øjne. Rig. Høj. Slank. Lækker. Kendt som fyrenes magnet. Allicia Saunders - Chloe's mor. Er model. Den mystiske fyr (Ethan) - Brunt, pjusket hår. Muskuløs. Lækker. Dimitri - Chloe's eks-kæreste. Blond hår, der fremtrækker hans usædvanlige blå øjne. Bred læbe. Model-lækker. Skolens hotte fyr. Den nye fyr (Adrian) - Brunt hår. Grønne øjne. Perfekt kæbelinje. Muskuløs. Alder - Ukendt. Gillian Sparks - Dimitri's eks-kæreste. 18 år. Langt blond hår. Lækker. Var Chloe's mobber.

5Likes
2Kommentarer
907Visninger
AA

7. Dagbog 7

Han tog i dørhåndtaget. Jeg rakte ud efter ham, men stoppede. Min hånd hang i luften, tre centimeter fra hans arm. 
Jeg knugede hånden sammen, og lod den falde. 
"Vent... Ethan..." sagde jeg sagte. 
"Nej, Chloe. Jeg må gå. Da jeg kom her... Da din mor ringede, og fortalte mig det hele. Da troede jeg at... at.. At jeg kunne kontrollere dig bare en lille smule. Men..." 
Min mor havde ringet til ham??! Hvad fanden foregik der her? Men der var ikke tid til de her spørgsmål. 
Jeg kunne ikke lade ham gå. Ikke så hurtigt og let. For jeg vidste, hvad der ville ske, hvis han gik fra mig. Jeg ville gå i koma igen, præcis som dengang. 
"Ethan.. Vær sød at blive her.. Du sagde selv, at du var villig til at dø, når bare du ikke sårede mig. Du sagde selv, at det var skæbnen, at vi to mødte hinanden. Jeg lader dig ikke gå, før du har trukket det hele i dig igen." 
Jeg så indædt på ham med armene over kors. Jeg tog fat i alle undskyldninger, der kunne få ham til at blive. 
"Hvad vil du så sige til mor? Vil du lade mig bo alene her? Vil du lade mig gøre alt muligt, drikke mig skidefuld til klokken l*rt om..." 
Med en pludselig bevægelse greb han fat i mine skuldre, og forenede os gennem læber. Han holdt en kort pause for at sige: "Jeg sagde det jo. Du skal ikke bande." 
Efter de ord fortsatte han. 
Han knugede mig tæt ind til sig. Hans læber forlod mine. Han plantede små kys hele vejen fra mit kraveben til min hage. Jeg mærkede hans vidunderlige læber ved min kæbe, min kind. Så mærkede jeg dem igen, varme og sukkersøde. De omsluttede min mund. Han bed blidt i mit øreflip. Jeg skælvede. 
Kysset blev voldsommere. Jeg havde armene fuldstændigt viklet om ham, mine hænder var i hans skønne, bløde hår. 
Hans jakke var i vejen. Jeg fumlede med lynlåsen, fik den halvt op, og lod armene krybe indenfor. Jeg listede hånden ind på hans muskuløse, stenhårde skuldre, ned af den veltrænede ryg. Hans hænder var begravet i mit hår, legede med det. Jeg kunne mærke ham sno en lok af mit hår om fingeren for så igen at give slip på det. 
Jeg stivnede. Jeg skubbede ham væk. 
Hans navn kørte rundt i hovedet på mig, indtil jeg blev svimmel. Jeg lod mig falde ned i sengen, mens jeg lukkede øjnene, og prøvede at få hans forbandede navn ud af mit hoved. 
"Chloe?" Stemmen lød stakåndet, gispende efter luft. 
"Hvad er der i vejen?" Denne gang mere kontrolleret. 
"Jeg vil ikke huske ham. Den forbandede nar! Jeg tilgiver ham aldrig! Han burde dø!" 
Mit hjerte bristede langsomt. Tårerne sved i mine øjne. Jeg tørrede dem med en hidsig bevægelse, rasende over, at de altid skulle dukke op på de værst tænkende tidspunkter. 
Som vidste Ethan at jeg næsten-græd , trak han mig blidt ind til sig, og pressede mit hoved mod sit bryst. 
Han åbnede en kæde, som hang om hans hals. Jeg havde ikke bemærket den før. 
Den lignede en sten af sølv. Den hang i en sælvkæde, og glimtede. 
"Min mor gav mig den, da jeg blev født. Og siden da har jeg gået med den. Da kæden blev for lille, skiftede jeg den ud. Men jeg smed aldrig den rigtige kæde ud. Hendes hjerte er i denne halskæde, og jeg vil have at hendes hjerte er sammen med dig. Det er nok, at hendes blod flyder i mine årer." 
Han strøg mit hår til siden, og gav mig den forsigtigt på. Så gav han mig et kys på halsen, før han trak sig væk. 
Jeg rørte fascineret ved kæden. 
Hans blik vandrede højere op af min hals, og stoppede ved min halskæde. 
"Den er smuk..." 
Jeg rørte ved min egen halskæde. Jeg følte, at jeg måtte give ham en forklaring. 
"Far havde købt den til mig, allerede før jeg blev født. Men hvad vil din mor sige til det? At du giver din halskæde væk bare sådan?" 
Han smilede sørgmodigt. "Begge mine forældre døde sidste år." 
Af ren refleks slog jeg hånden for munden. 
"Åh.. Det gør mig ondt..." Jeg rettede blikket mod dynen. 
Den var af silke, og skinnede svagt i solnedgangens lys. 
"Det er helt okay," sagde han roligt. 
Pludselig sank hans skuldre. 
"Jeg er virkelig ked af det, Chloe." 
Jeg så forvirret på ham. "Ked af hvad?" 
"Jeg brugte dine svagheder mod dig. Det skulle jeg aldrig have gjort." 
Jeg vendte ansigtet væk, blev mindet om første gang, jeg græd foran ham. 
"Du troede vist virkelig, jeg ikke havde følelser." 
Han greb fat i mine skuldre, og rystede mig voldsomt. "Men jeg ændrede mening! Jeg kendte dig ikke engang. Jeg fejlbedømte dig! Jeg..." 
Jeg løsnede blidt hans hænder. "Det er okay, Ethan. Helt ærligt, du behøver ikke at flippe ud af den grund." 
Hans hoved hang lidt ned. "Jeg følte mig som et ondskabsfuldt monster." 
Jeg tog hans ansigt i mine hænder, og kyssede ham blidt på munden. "Men det er du ikke." 
Han lagde armene om mig, og klamrede til mig. 
"Kom. Du er træt." 
Han førte os hen til sengen. Vi krøb under dynen, og varmede hinanden. Jeg følte mig vidunderlig. Men hvad der var endnu mere vidunderlig, var Ethan's arme om mig, som om han kunne beskytte mig mod alverdens ting. 
Jeg sukkede i hans bryst, og lod langsomt søvnen tage fat i mig. 
Før jeg gled helt ind i søvnen, hørte jeg Ethan sige: 
"Jeg tror aldrig, jeg har været så forelsket og totalt rundt på gulvet før." 
Jeg smilede. Og med et smil faldt jeg i søvn. Jeg glædede mig allerede til at vågne op i Ethan's dejlige, trygge arme. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...