En tilfældig pigee

Chloe Saunders - Hovedperson. 17 år. Langt, brunt hår. Lysebrune øjne. Rig. Høj. Slank. Lækker. Kendt som fyrenes magnet. Allicia Saunders - Chloe's mor. Er model. Den mystiske fyr (Ethan) - Brunt, pjusket hår. Muskuløs. Lækker. Dimitri - Chloe's eks-kæreste. Blond hår, der fremtrækker hans usædvanlige blå øjne. Bred læbe. Model-lækker. Skolens hotte fyr. Den nye fyr (Adrian) - Brunt hår. Grønne øjne. Perfekt kæbelinje. Muskuløs. Alder - Ukendt. Gillian Sparks - Dimitri's eks-kæreste. 18 år. Langt blond hår. Lækker. Var Chloe's mobber.

5Likes
2Kommentarer
903Visninger
AA

18. Dagbog 18

Vi havde ikke taget to skridt, før jeg mærkede mine ben give efter under mig. Ethan nåede at gribe mig, før jeg ramte jorden. 
"Chloe!?" 
En smerte fór gennem min mave, og fik mig til at gispe. Jeg kunne ikke få luft. Smerten steg for hvert sekund. Alt blev utydeligt. Det var, som om en brændende ild flammede indeni mig. Jeg følte mig brændende varm. 
Smerten synes at give mig en mavepuster hver gang. Den gjorde mig svimmel, og jeg følte det, som om jeg fik slag i hovedet. Det var uudholdeligt, og jeg ønskede intenst, at denne lidelse snart ville ende. 
Flere tusinde kilometre væk kunne jeg svagt høre en stemme. Jeg vidste, at jeg kendte stemmen, men jeg orkede ikke at tænke for at huske. Smerten havde svækket mine kræfter, jeg kunne ikke få øjnene op. 
"Hurtigt! Ring efter en ambulance, en eller anden!" 
Jeg kunne dårligt mærke. 
Før jeg lod mig falde i den kulsorte afgrund, hørte jeg smertefuld stemme sige en sidste sætning: 
"Tilgiv mig, engel..." 
Den eneste, der kaldte mig 'engel', kunne kun være én person. 
Jeg nåede ikke at komme frem til personens navn, før jeg blev omhyllet af mørke. Et mørke der gav mig kvalme. 

Da jeg kom til bevidsthed, var alt sort. Først bagefter opdagede jeg, at det var fordi, jeg havde lukkede øjne. Det første jeg bemærkede, var at det var mørkt. Det var åbenbart nat. Langsomt åbnede jeg dem. Et eller andet hang fast på min hånd, og jeg gættede, at det måtte være en ledning. 
Jeg havde iltmaske på, og en drop var forbundet med min hånd. Min krop var drænet for kræfter. 
Mit syn var først slørret. Lidt efter kunne jeg se tydeligt igen. 
Først da bemærkede jeg en krop. Ethan's hoved hvilede på mit lår. Han sov. Og gud, hvor så han smuk ud, som han sov dér med hovedet på armene. Han så fredfyldt ud. 
Jeg bemærkede trodsigt de sorte rander under hans øjne. 
Jeg fik med besvær drejet hovedet. 
En mørk skikkelse lå på sofaen langs væggen. Dimitri. Halvdelen af hans krop var uden for sofaen. 
"Ethan?" 
Min stemme lød rusten, som havde jeg ikke brugt den i flere år. Min hals var tør, jeg måtte rømme mig og gentage det igen. 
"Ethan." 
Jeg fik rystet ham lidt trods mine svækkede kræfter. Han vågnede med det samme, og gned sine øjne. Da han så mig, sprang han hen til mig. 
"Chloe!" 
Hans udbrud vækkede Dimitri. Dimitri slog øjnene op, og var på et sekund på benene. 
"Chloe? Er du okay? Har du smerter? Føler du dig ikke svimmel? Læg dig ned!" 
Ordene busede ud af munden på ham. 
Jeg holdt beroligende hænderne op foran mig, og lo lettere dum. "Hehe, jeg har det helt fint. Der er intet i vejen med mig." 
Ethan tog min hånd. Jeg blev overrasket, da Dimitri tog min anden. Og underligt nok var der ingen af dem, der handlede. De var bare tavse. 
Ethan kyssede min hånd. 
"Er du okay?" spurgte han forsigtigt. Jeg nikkede. 
"Hvorfor har du ikke spist i tre dage?" 
Hans spørgsmål gav mig et chok. Hvor vidste han det fra?! 
Lægerne.. De måtte have fundet ud af det. 
Jeg vendte hovedet væk. "Eh... Ehm.. Slankekur..." 
Det ene ord synes at vække Dimitri. 
"Igen? Er du begyndt på det igen? Jeg troede, at du var stoppet!" 
"Jeg..." 
Dimitri greb min hånd. "Du lovede mig det! Du lovede, at du ikke ville gå på kur igen!" 
"Hold nu op, Dimitri. Så alvorligt kan det da..." 
"Du er på hospitalet fordi den pokkers slankekur!" råbte han. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...