En tilfældig pigee

Chloe Saunders - Hovedperson. 17 år. Langt, brunt hår. Lysebrune øjne. Rig. Høj. Slank. Lækker. Kendt som fyrenes magnet. Allicia Saunders - Chloe's mor. Er model. Den mystiske fyr (Ethan) - Brunt, pjusket hår. Muskuløs. Lækker. Dimitri - Chloe's eks-kæreste. Blond hår, der fremtrækker hans usædvanlige blå øjne. Bred læbe. Model-lækker. Skolens hotte fyr. Den nye fyr (Adrian) - Brunt hår. Grønne øjne. Perfekt kæbelinje. Muskuløs. Alder - Ukendt. Gillian Sparks - Dimitri's eks-kæreste. 18 år. Langt blond hår. Lækker. Var Chloe's mobber.

5Likes
2Kommentarer
894Visninger
AA

17. Dagbog 17

Ethan kyssede mig blidt tilbage. Hans læber synes at omtåge resten af verden. Jeg følte mig som verdens lykkeligste pige, selvom jeg blot var en pige med et knust hjerte i håb om at få helet det igen. 
Han trak sig væk, og holdt mig ud fra sig. 
"Han har ret. Du bliver smukkere for hver dag, der går." 
Jeg forsøgte at smile, men mislykkedes, og opgav. Han tog min hånd, og vi gik videre. 
Folk gav os rigeligt med plads. 
Den aften morede jeg mig for første gang oprigtigt. Selvom vi stadig havde opmærksomheden på os, nænnede vi ikke andre et enkelt blik, vores blikke var altid låst fast i hinandens. 
Han svingede vores sammflettede fingre fra side til side. 
Ethan stoppede et øjeblik for at give mig sin jakke på. 
"Jeg fryser ikke," bemærkede jeg. 
Han sendte mig et alvorligt blik. "Jeg bryder mig ikke den måde, fyrene kigger på dig." 
Jeg brød ud i latter. "Helt ærligt, så alvorligt kan det da ikke være! Som om pigerne ikke også opfatter dig som et stykke saftigt kød!" 
Han fnøs. "Jeg er da ligeglad!" 
Jeg tjattede til ham. "Det samme er jeg." Men jeg fjernede ikke hans jakke. Den duftede godt af ham. 
Han lagde en arm om mig, og vi gik lidt i tavshed. 
"Hey Chloe! Jeg skal lige prøve noget på dig!" udbrød han pludseligt ivrigt. 
"Hvad skal du prøve på mig?" spurgte jeg undrende. Han sendte mig et blændende smil, og trak mig med ind i en smykkeforretning. Jeg så mistænktsomt på ham. 
"Hvad har du på tankerne?" 
Han hev mig hen til et glasskab, og pegede på en halskæden. 
Den var krystalbesat hele vejen op til låsen. Det var ikke kæmpestore diamanter. De var bittesmå, og glimtede i det svage lys foroven. I midten hang en mørkerød rose. Den var lille, men man kunne tydeligt se, at den ikke lignede et discount-vedhæng. 
Mens jeg stirrede fascineret på den, sagde en stemme bag os: "Mange tak. Kom endelig igen!" 
Jeg snurrede rundt i tide til at se Ethan give damen et par 500 dollars sedler. Ekspedienten smilede til Ethan, lænede sig ind mod Ethan, og hviskede et eller andet, der fik Ethan til at smile og nikke i min retning. 
Jeg marcherede hen til ham. "Hvad i alverden er det, du har gang i?" spurgte jeg. 
Han smilede til mig. Kvinden fra før gik forbi os, låste glasskabet op, og tog forsigtigt halskæden ud. Hun pakkede den ind i lidt papir og en boks, og gav den så til Ethan, der rakte den mig. 
"Prøv den lige," sagde han. 
Jeg så på hans overrakte hånd, og tog den forsigtigt. 
Jeg åbnede den, og dér lå halskæden. Han tog den op, og vendte mig om. 
"Lad mig give dig den på." 
Han strøg en lok hår hår væk, og gav mig den på. Da han havde givet mig den på, vendte han mig om, og et smil bredte sig på hans læber. 
"Du mangler bare en tiara, prinsesse Chloe," sagde han. Jeg rørte forsigtigt ved halskæden, og så så på ham. 
"Din idiot, du behøvede ikke at købe mig den. Jeg har over 100.000 dollars i banken." 
Han lo, og lagde armen om min hals. "Kom så, prinsesse. Skal vi se den film eller ej?" 
Jeg nikkede. "Ja!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...