En tilfældig pigee

Chloe Saunders - Hovedperson. 17 år. Langt, brunt hår. Lysebrune øjne. Rig. Høj. Slank. Lækker. Kendt som fyrenes magnet. Allicia Saunders - Chloe's mor. Er model. Den mystiske fyr (Ethan) - Brunt, pjusket hår. Muskuløs. Lækker. Dimitri - Chloe's eks-kæreste. Blond hår, der fremtrækker hans usædvanlige blå øjne. Bred læbe. Model-lækker. Skolens hotte fyr. Den nye fyr (Adrian) - Brunt hår. Grønne øjne. Perfekt kæbelinje. Muskuløs. Alder - Ukendt. Gillian Sparks - Dimitri's eks-kæreste. 18 år. Langt blond hår. Lækker. Var Chloe's mobber.

5Likes
2Kommentarer
897Visninger
AA

15. Dagbog 15

"Chloe, vi må tale sammen!" sagde han. 
Hans skjorte stod åben, hvilket gav mig frit udsyn til hans muskuløse, men alligevel smalle overkrop. 
Jeg så på ham. "Angående?" 
"Det skal jeg fortælle dig," sagde han. Så hev han fat i min arm, og trak mig hen til sig. Ethan så bare vred ud. "Du skal ikke behandle hende sådan!" 
"Ethan, det er okay. Han vil bare tale sammen, ikke andet." 
Han nikkede modvilligt, og holdt sig lidt i baggrunden. 
Jeg så afventende på Adrian. 
"Hvem var ham fyren? Ham, der halede dig med sig, og kyssede dig så pludseligt?" 
Jeg så overrasket på ham. Han havde sagt det så højt... at Ethan helt sikkert måtte have hørt det. Jeg drejede langsomt hovedet. 
Og ganske rigtigt. Hans øjne udtrykte stor smerte. Jeg vidste, hvad han følte lige nu. Følelsen af at være blevet forrådt. 
"Ethan... " begyndte jeg. Men han afbrød mig. 
"Du behøver ikke at sige noget, Chloe. Jeg forstår." 
Så vendte han sig om, og gik væk fra mig. Jeg løb efter ham. 
"Ethan! Ethan, vent nu for pokker! Lad mig forklare!" 
Da han ikke gjorde mine til at stoppe, greb jeg fat i hans arm, og hev ham så hårdt ind i muren, at hans ryg sagde et lille dunk! 
Jeg placerede en hånd for hans højre side, og så indædt på ham. "Så giv mig dog en pokkers chance til at forsvare mig, ikke?!" 
Han så på mig, nænnede ikke mine handlinger. "Fint," sagde han bare. 
"Dimitri er stadig forelsket i mig, okay? Han ville have, at vi begyndte forfra. Jeg var skyld i, at han slog op med mig. Men stadig, stadig vil han med glæde begynde forfra. Og han accepterer, at jeg... jeg har dig nu. Tror jeg da..." 
Han så... hjerteskærende smuk ud, som han stod dér, og så på mig. Hans øjne var fyldt med stolthed. 
Han rakte ud efter mit ansigt, og strøg mig blidt over kinden med en finger. 
"Du... er utrolig..." hviskede han hæst. 
Så knugede han mig ind til sig, og vi stod sådan i lang tid, til der til sidst var nogen, der rømmede sig. 
Vi trak os væk, og så Adrian stå foran os. Hans skjorte flagrede i den lette brise. 
"Chloe... Jeg rejser i dag. Et par år i Californien vil måske..." Han tav. 
"Jeg glæder mig til igen at se dig." 
Han drejede om på hælen, og efterlod Ethan og jeg. 
Jeg så langt efter ham, og undrede mig over hans uafsluttede sætning. Så rystede jeg det af mig, og tog Ethan's hånd. 
"Kom, du lovede mig, at vi skulle se 'A Walk To Remember', ikke?" 
Han rystede smilende på hovedet. "En stædig prinsesse," sagde han kun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...