En tilfældig pigee

Chloe Saunders - Hovedperson. 17 år. Langt, brunt hår. Lysebrune øjne. Rig. Høj. Slank. Lækker. Kendt som fyrenes magnet. Allicia Saunders - Chloe's mor. Er model. Den mystiske fyr (Ethan) - Brunt, pjusket hår. Muskuløs. Lækker. Dimitri - Chloe's eks-kæreste. Blond hår, der fremtrækker hans usædvanlige blå øjne. Bred læbe. Model-lækker. Skolens hotte fyr. Den nye fyr (Adrian) - Brunt hår. Grønne øjne. Perfekt kæbelinje. Muskuløs. Alder - Ukendt. Gillian Sparks - Dimitri's eks-kæreste. 18 år. Langt blond hår. Lækker. Var Chloe's mobber.

5Likes
2Kommentarer
898Visninger
AA

13. Dagbog 13

Jeg så ham tøve. Han så ikke op, mødte ikke mit blik, fordi han intet hávde at skjule. Nej, han var bange. 
Han tøvede så længe, at jeg til sidst troede, at han ikke ville svare på det. Netop som jeg åbnede munden, talte han endelig. Hans ansigt var stadig vendt, men jeg kunne se, at han havde lukket øjnene. 
"Hun var min første kærlighed." 
Det var ikke det hele, han undlod at fortælle et eller andet. Et eller andet, der havde stor indflydelse på, at hans 'veninde' bare var hans første kærlighed. For jeg havde haft min første kærlighed i 2. klasse. 
"Hun er noget mere end kun din første kærlighed. Sig det, Ethan." 
Så kom det hele endelig ud, i en lang strøm. "Hun var min største kærlighed. Jeg mødte hende i high school. Og hun var min første. Er du tilfreds?" 
Jeg så chokeret på ham. Hans største kæ.... Hans første... High school... 
Han så på mig, afventende. Jeg kunne slet ikke røre mig. Men så rystede jeg hans ord af mig. Jeg ville vide, hvad der havde foregået, da han pludselig forsvandt den dag. Hvordan var hun 'i knibe'? 
"Jeg er ligeglad med alt det. Fortæl mig, hvad der skete efter den opringning." 
Han sagde ikke noget. 
"Så sig dog noget!" råbte jeg til sidst. 
"Hun havde problemer med sine forældre, okay?" 
"Og dét kunne slet ikke vente?" sagde jeg, og så på ham. 
Han rystede på hovedet. 
Jeg rejste mig op, og gik. Hvis han troede, jeg var billig, kunne han omgående godt tro om igen. For sådan var jeg ikke. 
Jeg gik op på mit værelse Jeg tændte stereo-anlæget, og skruede højt op for musikken. Jeg lagde mig til rette på maven på sengen. 
Payphone med Maroon 5 gik igang. Jeg bladrede uinteresseret i en magazin. Min mobil vibrerede fra skrivebordet. Jeg kastede et enkelt blik på det. Hannah, stod der. Jeg rullede med øjnene. Jeg orkede ikke at få sladder fra hende lige nu. Hun var en tynd, spinkel pige med briller. Hendes største drøm var at blive en del af min kliké. Ærgerligt, det aldrig ville ske. Hun var lige så falsk som alle mine andre såkaldte 'venner'. 
Jeg så ud af vinduet. Det var efterhånden blevet mørkt. Det betød... FESTER! 
Jeg ringede til Maxi, som havde inviteret mig med til sin fest i aften. Han havde lovet med eftertryk, at der ville være ekstra sprut, kun for min skyld. Stakkels dreng.. Han vae stadig i forelskelsernes verden, og håbede på det bedste ved at invitere mig med. 
Jeg tog en lilla kjole ud af skabet, som jeg aldrig havde brugt. Den ... 
Så tog jeg mine mørkelilla høje hæle, lidt naturligt make-up, og til sidst satte jeg håret op i en knold. En perfekt knold for at være mere præcis. 
Så gik jeg ned af trapperne, som var jeg en dronning, der ikke bøjede sig for nogen. Jeg kunne næsten mærke min krone. 
Jeg så Ethan stoppe for enden af trapperne. Han tabte underkæben. han gik bogstavelig talt i trance. 
Jeg strøg forbi ham, som var jeg en kold vindpust, der ikke tog mig af, hvordan han havde det. 
Da han langt om længe kom til sig selv, vendte han sig om, og småløb efter mig. Jeg satte ikke farten ned. 
"Chloe, hvor skal du hen?" 
"Du kan vel godt regne ud, hvor jeg skal hen. Bare kig på mit tøj," svarede jeg uden at lægge mine følelser i min stemme.
Hans fortvivlede stemme blev arrigt. "Du flygter altid i de her situationer! Hvorfor kan du for en gangs skyld ikke opføre dig bare lidt voksen? Blive og tale om det end at skride fra alt! Og skide være med, om andre bliver bekymrede for dig!" 
Jeg vendte mig om, og så vredt på ham. "Nævn bare en pokkers person, der har været bare lidt bekymret om, jeg er druknet eller kørt over af en bil, eller hvad fanden jeg nu er blevet!" 
Han holdt en pause, men han slyngede vreden ud sammen med de voldsomme ord. "I alt det her tæller jeg så slet ikke med? Hvad med din mor? Tror du, du er den eneste i hele verden? Skal alt handle om Chloe Saunders? For en gangs skyld, tænk på hvad fanden det er, du gør, før du handler!" 
Jeg råbte lige så højt som ham. "Jeg kan passe mig selv! Lad vær med at tro, at du kan hundse rundt med mig som allerførst!" 
"Åh virkelig? Så du tror, at du kan gøre, som du lyster? ... Det får du aldrig lov til, Chloe, aldrig. Det kan jeg med sikkerhed love dig." 
Jeg så på ham, han så på mig. I flere sekunder stirrede vi på hinanden, mens vi hev efter vejret. 
"Skrid ud af dette hus. Lige NU!" hvislede jeg lavt men kontrolleret. 
Han blev, hvor han var. Det kogte indeni mig. For fanden, hvor jeg hadede stædige mennesker. 
"Tro om igen. Jeg går ingen steder!" 
"Fint, så går jeg." 
Jeg vendte mig om, og havde netop taget et skridt mod døren, da han hev mig til side, og blokerede dørene. 
"Som jeg lovede dig: Du får ikke lov til at gøre, som du vil. Gå så ind på dit værelse! Og det er NU!" 
Jeg tog et skridt mod ham, langede ud efter ham, og gav ham en lussing, der sagde smæld! i det store hall. 
"Og som jeg sagde: Lad vær med at tro, du kan hundse rundt med mig." 
Så drejede jeg om på hælen, og gik væk fra ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...