En tilfældig pigee

Chloe Saunders - Hovedperson. 17 år. Langt, brunt hår. Lysebrune øjne. Rig. Høj. Slank. Lækker. Kendt som fyrenes magnet. Allicia Saunders - Chloe's mor. Er model. Den mystiske fyr (Ethan) - Brunt, pjusket hår. Muskuløs. Lækker. Dimitri - Chloe's eks-kæreste. Blond hår, der fremtrækker hans usædvanlige blå øjne. Bred læbe. Model-lækker. Skolens hotte fyr. Den nye fyr (Adrian) - Brunt hår. Grønne øjne. Perfekt kæbelinje. Muskuløs. Alder - Ukendt. Gillian Sparks - Dimitri's eks-kæreste. 18 år. Langt blond hår. Lækker. Var Chloe's mobber.

5Likes
2Kommentarer
956Visninger
AA

11. Dagbog 11

Det tog bogstavelig talt pusten fra mig. I flere sekunder kunne jeg ikke røre mig, og da jeg endelig kunne, skubbede jeg hårdt til ham. 
"Hvad bilder du dig ind?!" hvæsede jeg imellem min gispende vejrtrækning. 
Han så på mig gennem slørrede øjne. 
"Glemmer du grunden til, at jeg slog op?" 
Jeg så forvirret på ham. Hvad...? Selvfølgelig gjorde jeg ikke det. Som om jeg kunne glemme det... 
"Jeg slog op med dig, fordi du havde forandret dig. Populariteten havde gjort dig helt anderledes, jeg kunne ikke kende dig. Jeg ville ikke kende den Chloe, der levede af magt. Den Chloe, jeg kendte, var stille, livsklog, fornuftig. Jeg har aldrig sagt, at jeg ikke elsker dig. Jeg..." 
Jeg skubbede til ham. "Så stop det dog!" 
"Nej, Chloe. Jeg vil ikke stoppe. Jeg vil sige, det jeg har at sige, og så vil jeg forsvinde fra dit liv for evigt." 
Jeg sank en klump, ventede det værste. 
"Jeg husker stadig den dag, hvor jeg måtte vælge. Skulle jeg vælge den magtsyge Chloe eller slå op med hende? Jeg tror alligevel ikke, vores forhold ville have overlevet ret længe. Jeg vil have den gamle Chloe tilbage. Det var som om en eller anden havde erstattet din krop. Men... jeg troede du ville ændre dig. Jeg troede, du ville gøre det for min skyld, for vores foholds. Men jeg tog fejl, grusomt fejl. Popularitet betyder langt mere for dig, end jeg nogensinde har gjort. Men én ting skal du vide. Jeg elsker dig, Chloe. Jeg har altid elsket dig, og det vil jeg altid gøre. Intet kan ændre på det." 
Jeg følte det, som om jeg lige var blevet slået. 
Han vendte sig om, havde kun taget et skridt, da jeg greb fat i hans arm. 
"Vent, Dimitri!" 
Han stoppede. Men vendte sig ikke om. Og det var jeg uendeligt glad for. For han skulle under ingen omstændigheder se mig på randen til at bryde ud i tårer. 
"Du betød så ubeskriveligt meget for mig.. Da du slog op med..." 
Da jeg ikke fortsatte, talte han. "Da jeg slog op med hvem, så hvad?" 
Stadig med ryggen vendt til mig. Som om han var bange for at stå ansigt til ansigt. 
"Da du slog op med Gillian for at komme sammen med mig, så blev hun så rasende på dig, at hun lagde en plan. Hun ville have ødelagt din karriere, dit liv, hvis ikke..." 
Jeg kunne ikke fortsætte. Hvad havde jeg egentligt tænkt på? 
Jeg vendte mig om, og løb. Jeg nåede ikke langt, før jeg blev stoppet af ham. 
"Vent, Chloe!" 
Han tog fat om mine skuldre. "Fortæl mig det, jeg ikke ved. Jeg beder dig, Chloe!" 
Jeg prøvede at holde tårerne tilbage. "Jeg gik med på, at jeg ikke ville forandre min opførelse eller mig selv på nogen måde! Jeg vidste, at du ville slå op med mig. Men hvad jeg ikke vidste, var, at det ville blive så smertefuldt og uudholdeligt!" råbte jeg. 
Han så chokeret på mig. "Hv-hvad? Gillian..?" 
"Ja, Gillian Sparks. Din eks-kæreste." 
Han lod hovedet falde, og hviskede hæst: "Åh, Chloe... Du.. reddede mit liv.. Og jeg havde ingen anelse!" 
Han slog armene om mig, og knugede mig hårdt ind til sig. Jeg skubbede ham fra mig, selvom jeg ønskede mest af alt at mærke hans varme, trygge arme om mig. 
"Jeg har fundet en anden, Dimitri. Så vær sød at..." 
Han blegnede. "En anden? Du mener, ham Ethan?" 
Jeg nikkede tavst. Jeg havde forventet vrede og jalousi. Voldsom jalousi. Men de kom aldrig. 
Istedet så han desperat på mig, bad mig lydløst. "Giv mig en chance til, Chloe! Jeg lover dig: Alt skal nok gå. Bare... lad vær med at sige, at du har fundet 'en anden'. Vores adskillelse har været én stor misforståelse! Bare sig at du..." 
Jeg rystede på hovedet, og trådte et skridt tilbage. "Jeg elsker ham virkelig højt, Dimitri. Farvel." 
Så snurrede jeg rundt, og gik væk fra ham. Nu var det min tur til at knuse hans barmhjertige hjerte. 
Indeni mig knugede mit hjerte sig et par omgang. Det vendte i mig ved tanken om hans smertefulde ansigt. 
Åh gud, hvorfor var jeg nødt til at gøre det her?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...