En tilfældig pigee

Chloe Saunders - Hovedperson. 17 år. Langt, brunt hår. Lysebrune øjne. Rig. Høj. Slank. Lækker. Kendt som fyrenes magnet.
Allicia Saunders - Chloe's mor. Er model.
Den mystiske fyr (Ethan) - Brunt, pjusket hår. Muskuløs. Lækker.
Dimitri - Chloe's eks-kæreste. Blond hår, der fremtrækker hans usædvanlige blå øjne. Bred læbe. Model-lækker. Skolens hotte fyr.
Den nye fyr (Adrian) - Brunt hår. Grønne øjne. Perfekt kæbelinje. Muskuløs. Alder - Ukendt.
Gillian Sparks - Dimitri's eks-kæreste. 18 år. Langt blond hår. Lækker. Var Chloe's mobber.

5Likes
2Kommentarer
1120Visninger
AA

10. Dagbog 10

Jeg stivnede. Kunne ikke løbe, kunne ikke vende mig om, kunne ikke andet end at stirre. 
Dimitri stoppede op. Han tog ikke sine havblå farvede øjne fra mig. Stod bare fuldstændigt stille, og betragtede mig. 
En let brise fejede hans brune hår til den anden side. Han var iklædt en hvid t-shirt uden ærmer. Man kunne tydeligt se hans veltrænede krop igennem det tynde stykke stof. Oven på det havde han en sort skjorte, der så guddommelig på ham. Et par slidte bukser og sneakers. 
Jeg måtte puste en enkelt gang ud. Wauv.. Han så virkelig.. 
Jeg stoppede mig selv, før jeg nåede at færdiggøre sætningen. 
"Hej Chloe," sagde han, som om intet var sket. 
Jeg så forfærdet på ham, og vaklede af chok. Havde han slået hovedet? 
Hans udtryk ændrede sig med det samme. Han så bekymret ud. 
Jeg hadede ham for hans skuespil, jeg hadede ham for hans falske udtryk. Jeg hadede alle hans handlinger. 
Han kom langsomt hen til mig. Jeg tog et par skridt tilbage, snublede. 
Et par stærke hænder greb mig, før jeg ramte jorden. Jeg så op. Ethan's nøddebrune øjne var fastlåst i Dimitri's. 
"Så.. Du må være den forbandede halvhjerne, der har knust Chloe's hjerte." 
Det var ikke et spørgsmål, mere en konstatering. 
Dimitri så bare endnu mere overrasket ud. 
"Hva'?" kunne han kun sige. 
Ethan hjalp mig op, og marcherede så hen foran Dimitri. 
"Har du en eneste f*cking gang tænkt på, hvordan hun føler? På grund af dig kan hun ikke stole på nogen mere!" 
Jeg gik hen til ham, uden at ænse Dimitri sagde jeg til Ethan: "Bare drop det, Ethan." 
De oppustede sig for hinanden, konkurrerede, hvem der var stærkest. Og dét p*ssede mig helt af. 
"Drop det, begge to! Den ene kasserer mig offenligt. Den anden har en lille 'veninde', der er vigtigere end mig." 
Jeg snøftede, og drejede om hælen. En eller anden fløjtede højt og længe efter mig. Jeg værdigede dem end ikke et blik. 
Jeg var fordybet i tanker, da jeg stødte ind i en eller andens bryst. Brystkassen var stenhård. Den sendte mig ned på jorden. Jeg så op, og gned mig på hovedet. 
Et par grønne stirrede ned på mig. 
Fyren havde bar overkrop. Musklerne spillede, hver gang han bevægede sig det mindste. Hans kæbelinje var perfekt. Hans brune hår var hverken for kort eller for langt. Hans brede læber var lige til at kysse. Og hans øjne... 
Hans øjne var det mest interessante ved ham. Grønne, men jo mere man så ind i dem, synes de at blive gule. 
Han rakte venligt en hånd ned til mig. "Det må du undskylde," sagde han med et skævt smil. 
Og jeg sværger! Mit hjerte sprang et slag over. 
Sveden piplede langsomt frem på min pande, kunne jeg mærke. Med blussende kinder tog jeg hans hånd. Selv før jeg havde taget hans hånd, vidste jeg, at denne fyr ville betyde noget for mig senere hen. For fanden, han undskyldte for noget, som jeg havde været skyld i! I modsætning til Ethan var denne fyr meget mere... sød. 
Han hjalp mig blidt op, og børstede endda... Sand?! 
Jeg så forvirret på fyren. "Øh.. Er vi på stranden..?" 
Og jeg kunne have pandet mig selv én. Hvad tænkte jeg dog på?! 
Han lo, drillende. "Jep. Vi er på stranden syd for shoppingcentret." 
Jeg så flovt væk. Behøvede han at drille mig med det? 
Han stoppede pludseligt med at grine. "Undskyld, det var vist ikke fair." 
Han så ned. "Er du bange for at falde igen, eller er det bare naturligt for dig at holde i hånd med én, du faktisk slet ikke kender?" 
Tonen var morende og drillende. 
Jeg så ned, og opdagede til min egen pinlighed, at jeg stadig holdt fast i hans hånd. Jeg trak den til mig, som om jeg havde brændt mig. 
Det morende blik i hans øjne forsvandt ikke. Og det irriterede mig grænseløst. 
"Adrian," sagde han med et smil. 
Jeg tøvede. "Chloe." 
Han åbnede munden for at sige noget mere, men stoppede så, og kiggede på noget bag mig. Jeg nåede ikke at reagere, før en eller anden greb fat i min arm, og halede mig med sig. 
Jeg vendte mig om mod personen. Synes både chokerede mig, og fik mig til at tabe underkæben. 
Dimitri havde åbenbart accepteret udfordringen mod Ethan. Ud af Dimitri's ene mundvige løb der blod. Hans læbe havde en stor revne, hans kind så hævet ud, og han havde blod ud af næsen. 
Af raseri rev jeg min arm til mig. 
"Slip mig! Du har ikke ret til at røre mig, din forbandede idiot!" 
Han greb fat i mine skuldre, og pressede sine læber ind mod mine. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...