En tilfældig pigee

Chloe Saunders - Hovedperson. 17 år. Langt, brunt hår. Lysebrune øjne. Rig. Høj. Slank. Lækker. Kendt som fyrenes magnet. Allicia Saunders - Chloe's mor. Er model. Den mystiske fyr (Ethan) - Brunt, pjusket hår. Muskuløs. Lækker. Dimitri - Chloe's eks-kæreste. Blond hår, der fremtrækker hans usædvanlige blå øjne. Bred læbe. Model-lækker. Skolens hotte fyr. Den nye fyr (Adrian) - Brunt hår. Grønne øjne. Perfekt kæbelinje. Muskuløs. Alder - Ukendt. Gillian Sparks - Dimitri's eks-kæreste. 18 år. Langt blond hår. Lækker. Var Chloe's mobber.

5Likes
2Kommentarer
918Visninger
AA

1. Bladkiosken

'Justin Bieber far?! De fedeste 2012 vinterstøvler! Selena og Justin, helt vilde med hinanden, tjek strandbillederne! Sådan får du en skøn naturlig glød i huden, kun fem trin!' 
Tsk, sagde jeg. Intet spændende i magazinerne. De bedste endda. 
Jeg tog Vouge ud af stakken ved siden af mig. Martha havde hentet alle de nyeste modeblade, sladderblade og '2012 hotte tøj'-magaziner. Men de kedede mig mest af alt. 
"Chloe, kom herned!" 
Da jeg ikke bevægede mig ud af stedet, men istedet bare bladrede videre, råbte hun utålmodigt og vredt. "Chloe, jeg sagde NU!" 
Jeg sukkede. Det tog min næsten fem minutter at rejse mig op og gå ned. 
Jeg stoppede op. En fyr, der så et par år ældre end mig, stod i gangen. 
Af ren og skær vane gav jeg ham elevator-blikket. Fra hans sneakers, til hans lyse blå jeans, til hans stramme t-shirt, og til sidst hans ansigt. 
Musklerne kunne ses tydeligt, ikke at han var kommet iklædt ballettøj. Men stadig. Han havde brunt, pjuskede hår. Det beviste bare, at han ikke skulle gøre noget, for at hans hår sad helt perfekt. Ingen voks eller redt med en kam. 
Kort sagt: Han var et syn for guderne. Enhver pige, der så ham, ville besvime på stedet. Og ikke mindst: Få hede drømme om natten. 
Hans varme brune øjne så direkte i mine. Et hånligt smil spillede om hans læber. Jeg mærkede afskyen overfor ham fylde mig. Underligt nok voksede hadet sig dobbelt så stort. Jeg kendte jo knap nok denne fyr. 
Og stadig... Stadig var der noget ved ham, der p*ssede mig totalt af. 
Det hånlige udtryk, som havde han vundet en konkurrence, som jeg havde været overbevist om at vinde. Det var præcis, hvad der p*ssede mig af. Hvor vovede han at gøre grin med mig?! 
"Chloe, det her er..." 
Jeg afbrød hende koldt. "Jeg er ligeglad med hans navn. Det eneste jeg vil vide, er hvorfor han er i mi..." 
Mor skar mig sarkastisk af. "Chloe, jeg er ked af at sige det, men det her er ikke dit hus. Det er mit. Og jeg har lov til at tage, hvem jeg vil, med til dette hus. Og du vover så meget som at komme i nærheden af at opføre dig som en led k*lling. Bare denne gang." 
Det sidste sagde hun udmattet, som om hun helst ville væk herfra så hurtigt som muligt. 
"Hvem mon jeg har dét fra," kommenterede jeg humorforladt. 
"Bare sig hvorfor du har kaldt mig herned." 
De udvekslede hurtigt blikke, troede åbenbart, at jeg var blind eller sådan noget. 
Pludselig drejede mor om på hælen, og gik ud af døren. Dér stod jeg så, og fattede ikke en brik af, hvad der foregik i hendes hoved. 
Døren blev lukket, og en stilhed lagde sig over fyren og mig. 
Jeg stod, og ventede på, at han gjorde det samme som mor. Skride fra mit, nårh nej, jeg mener: m-o-r-s hus. 
Men det gjorde han ikke. Han stod bare med det dér udtryk, og gjorde mig bare endnu mere vred for hvert sekund, der gik. 
"Har du tænkt dig at stå dér hele dagen og vente på, at jeg går?" sagde han. 
Hans øjne lo af mig. Igen hånligt, som om jeg var et barn, der ventede håbløst på et stykke slik. 
"Spar mig dine kommentarer," sagde jeg følelsesladt. Hvis han troede, han var noget, så kunne han omgående godt tro om igen. Han var ikke en skid i mine øjne, og det ville han aldrig blive. 
Smilet blev bredere. "Vil du slet ikke vide, hvorfor jeg er her?" 
Jeg tsk'ede. "Som om jeg ikke ved det allerede. Mor tror, jeg er dum. Men jeg har faktisk intelligens til at spore hendes grunde til at gøre noget." 
Han sagde ikke noget, og det irriterede mig endda mere end hans stinkede kommentarer. 
Pludselig greb han min hånd, og kastede mig på sengen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...