New Years Eve, and many other days - One Direction

Faith Mitchell Adams. 17 år. 168 cm høj. Smuk. De klareste blå øjne. Det lyder som en dejlig pige, ikke? Det er hun også, men det er hendes familie ikke. Langt fra. Hendes far slår hende. Tit. Hendes mor drikker, og hendes storesøster er flyttet hjemmefra, til fordel for en rocker kæreste. Faith er i hvert fald IKKE stolt af sin familie. Overhovedet ikke. Hun har kun en person, som hun er tæt med. Og det er hendes bedsteven Matt. Matt Benson. Men han ved ikke det, med hendes familie, så hvad er der egentlig godt ved det venskab? At han er der for hende, når hun er ked, selvom han ikke ved, hvad det hele handler om.

3Likes
1Kommentarer
592Visninger
AA

2. New Years Eve

"Matt? Jeg er ked af det, jeg kan ikke komme i aften, min far blev skidesur, virkelig. Kæft jeg hader ham mand. Tror jeg stikker af, når de er gået i gulvet, så kommer jeg hjem til dig. I promise."

Jeg snakkede med Matt. Min bedste ven. Oh god, jeg hader min far. Han slår mig seriøst hver dag, og så kan han ikke bare give mig den ene glæde at feste med Matt. Han kom ind, lige inden  jeg snakkede med Matt. Han slog mig, gav mig 2 lussinger. Råbte af mig. Jeg sad bare der. Kiggede. Græd ikke. Råbte ikke. Gjorde ingen ting. Intet. Min far blev irriteret og gav mig en lussing til. Stadig ingen reaktion. Han kiggede hårdt på mig. Råbte af mig igen. En sidste lussing. Og så gik han. Uden at sige noget.

"Faith? Hallo er du der?"

"Ja, undskyld. Tænkte lidt."

"Faith, lad være med at tænkt for meget, okay? Lev livet! Jeg ved du har problemer, jeg ved du har det svært, men alene af de grunde, fortjener du at have det godt. Det er helt okay at du ikke kommer, og hvis du kommer senere, ville det være fedt. Men bare sørg for at passe på dig selv, okay?"

"Tak Matt, du er den bedste!"

"Jaja, pas nu bare på dig selv okay?"

"Skal jeg nok, vi ses."

Og så lagde jeg på. Kunne ikke mere. Matt er så sød ved mig, fortjener ikke at have mig som ven, når jeg ikke engang kan finde ud af at sige, hvorfor jeg er ked, men kun vil have hans trøst. Øv. Hvor er jeg fej.

Ja, jeg indrømmede det. Jeg er fej. Vil bare have hans trøst, men han må ikke få at vide, hvorfor han skal trøste mig. Øv.

 

 

Kig. Der må da være noget. Et eller andet. Hvis nogen skulle være i tvivl, stod jeg med et håndklæde om mig, og ledte efter en kjole. Selvom, nytår skulle 'fejres' med mor og far, ville jeg gerne se præsentabel ud. Det er kun nytår én gang om året, og jeg håbede bare på, at det her år, ville blive bedre end de andre. Meget bedre. Jeg håber virkelig at mor og far går i gulvet, inden kl 11, senest, så kan jeg smutte ud og nyde livet.

Mit blik faldt på en smuk kjole. En kjole jeg fik af Matt i fødselsdagsgave. Den var stropløs, sort og så var den kort foran og længere bagpå, med et guldglimmer stykke lige unde brystet. Det var min yndlings kjole. Klart nummer 1. Ej men, jeg ææælsker den! Ej, undskyld.

Anyways. Jeg hev den ud af mit walk in closet (!) og lagde den pænt på min seng. Fandt et sort sæt undertøj, fra Victoria's secret. Lagde det på min seng, og så gik jeg igang med at føntørre mit hår. Da det var gjort, tog jeg undertøj på, og gik igang med mit mørkblonde hår. Det blev til en hestehale, med en slags snoning og hvor det var lidt højt foran. Den endte faktisk med at blive pæn. Makeuppen. Bare lidt pudder, blush, eyeliner og svagt guldglimmer øjenskygge. Derefter tog jeg kjolen på. Fandt nogle smykker, en guld ring, som var sådan lidt firkantet i toppen, et armbånd, hvor det var en masse små guldkæder, der var sat sammen, og et par ørestikkere som forestillede guldnitter. Jeg gik ind, og fandt nogle stilletter. Peptoe, guldglimmer og plateau.

Et hurtigt blik i spejlet og jeg smilede tilfreds. Der var måske lidt meget guld, men jeg synes bare at det så fedt ud. Og så elsker jeg også at have et tema, i min påklædning. Det for det hele til at hænge lidt mere sammen, synes jeg.

Inden jeg smuttede neden under, tog jeg lige et sprøjt parfume på, og pakkede en taske. Ja, jeg ved det lyder underligt, men hvis jeg skulle smutte senere i aften, ville jeg gerne have pakket en taske, med rent tøj, min jakke, converse, tandbørste, hårbørste, makeup, mobil, oplader og andre nødvendigheder.

(link til hele sættet i kommentaren)

 

 

Klokken var ca. halv 12, og mine forældre var stadig ikke gået i gulvet.Jeg ville så gerne være sammen med Matt, når klokken slog 12. Derfor besluttede jeg, at gå op og hente min taske. Jeg tog også lige en sort blazer på, så jeg ikke frøs så meget, på vejen hen til Matt. Jeg gik ned af de smalle trapper, og skyndte mig ud i gangen. Døren var låst, og imens jeg stod og fumlede med låsen, kom min far ud til mig.

"Faith, hvor tror du så at du skal hen?"

I det samme han sagde det, sagde låsen klik, og den var låst op. Vi fik øjenkontakt, og min far skyndte sig at tage fat i min arm. Hårdt.

"Svar mig Faith!"

"Far, jeg ehh jeg tænkte, er det okay, at jeg smutter hjem til Matt? Jeg har jo været sammen med jer hele aftenen, og jeg vil gerne være sammen med Matt, når klokken slår 12."

Jeg kastede et hurtigt blik på uret, og så at den nu var 20 i 12. Det tog som regel 10 minutter, at gå hen til Matt, og jeg ville godt være der lidt før. Så hvis jeg skulle nå hjem til ham, skulle der ske et mirakel, så min far sagde ja, til at jeg måtte gå. Men hvor sandsynligt er det lige?

"Faith"

Min far kiggede på mig med et fjoget grin. Han var helt klart ikke ædru. Jeg mærkede en smerte på min højre kind. Han havde kraftedme slået mig igen! Jeg kunne mærke min kind svie. Jeg kiggede på min far. Hårdt blik, ingen følelser. Jeg begyndte at skrige. Højt, længe. Stoppede, trak noget luft og skreg videre. Min far kiggede bare på mig. Så slog han mig igen. Jeg kunne ligefrem se for mig , hvor rød min højre kind må have set ud.

"Faith, stop!"

Min far råbte af mig. Hvad havde han at beklage sig over? Det var ikke ham der blev slået næsten hver dag, vel?

Jeg kiggede bare på min far. Skreg og råbte af ham. Så stoppede jeg. Jeg stod bare og kiggede. Min far havde sluppet min arm da jeg begyndte at råbe af ham. Jeg tog fat i dørhåndtaget, trak ned i det og løb udenfor. Idet jeg åbnede døren, kunne jeg høre klokkerne slå 12.

Jeg havde løbet væk sådan her før. Og også tit i stilletter, så jeg faldt ikke. Hvilket far heldigt, for jeg kunne høre at min far efter 2 min var efter mig.

Jeg var nået et godt stykke vej, og jeg løb stadig. Min far var stadig efter mig, men han var ikke ligeså ædru, som jeg var. Anyways. Jeg så 5 drenge gå over på den anden side af vejen, de grinede højlydt og var glade. Jeg ville ønske det var mig der kunne have gået der med 4 venner eller veninder omkring, og bare have det godt. Men sådan skulle det selvfølgelig ikke være. For min far var stadig efter mig.

De 5 drenge fik øje på min far og jeg. Den ene af dem, gik over mod mig. Jeg stoppede. Han gik hen til mig. Han kiggede på mig. Jeg kiggede på ham. Oh god, de øjne der! Og det søde krøllede hår.

"Har du brug for hjælp?"

Han talte venligt til mig, og min far kom tættere og tættere på os. Jeg stod bare og kiggede på ham, og nikkede så. Smilede til ham. Han smilede igen. Pludselig stod min far bag ham. Jeg kigge hurtigt på drengen, og pegede på min far bagved. Han vendte sig om. Kiggede på min far. Min far vrissede af drengen, skubbede ham til side, og gik hen til mig. Han begyndte at råbe af mig. Og så slog han mig igen.

Drengen kiggede forfærdet på mig. Og skubbede så min far væk fra mig.

De 4 andre drenge gik over vejen, og hjalp drengen. De snakkede med ham, min far slog ud efter dem, og jeg stod bare og kiggede. Det var virkelig sødt af dem at hjælpe mig. Imens de stod og prøvede at få in far til at gå, studerede jeg dem lidt.

Ham, der kom over til mig først, var klart den pæneste. Han havde verdens sødeste krøller, og nogle helt fantastiske grønne øjne. Og, oh god, så havde han store hænder. Virkelig. Dejligt. Ej, undskyld.

Min far råbte af mig og trådte et skridt tættere på mig. Ligeledes trådte drengene ind foran ham igen. Min far vrissede af dem, men vendte sig om og kiggede på mig.

"Faith, når du først kommer hjem, venter der dig ikke noget som helst glæde. Kun smerte, masser af smerte"

Da han sagde det, skubbede han drengene til siden og slog mig igen. Min højre kind brændte nu. Så gik han, endelig.

De 5 drenge kiggede forfærdet på mig. Ham med krøllerne kiggede på mig.

"Ehm, jeg synes du skal tage med os hjem. Jeg vil helst ikke have at du går alene rundt, han kan komme igen snart."

Jeg smilede taknemmeligt til ham.

"Tak, det er virkelig sødt af jer, men jeg var faktisk på vej hjem til min bedste ven."

Jeg smilede. De var virkelig søde!

"Nej, kom nu med, du kan altid ringe til din ven i morgen, og sige at du mødte nogle dejlige mennesker"

Jeg grinede.

"Okay så"

Jeg svang min taske over skulderen, og så begyndte vi at gå. Jeg anede ikke hvor vi var på vej hen, jeg fulgte bare efter dem.


Vi kom op til et meget smukt lejlighedskompleks. Det var virkelig flot!

"Bor i her?"

Spurgte jeg forundret over.

En af drengene kiggede på mig, og smilede

"Nej, ikke os alle sammen. Kun mig og Harry, ham krøltoppen derovre"

Han pegede på den dreng der først hjalp, som altså hed Harry.

 

Da vi kom ind i gangen, tog jeg min blazer af og kiggede rundt. Her var ret flot. De kørte en ret moderne stil, med hensyn til møbler, men det var mange billeder og andre ting, der gav lejligheden et personligt præg. Jeg gik videre ind, og kom ind i stuen. Jeg satte min taske, på gulvet lige ved døren ud til gangen. Jeg havde set noget af den ude fra gangen, men da jeg kom helt ind, spærrede jeg øjnene op. Her var virkelig flot! En af væggene var kun af glas, som et stort vindue, og det var virkelig flot. Specielt i aften, hvor der var alt det fyrværkeri. Udsigt over London og fyrværkeri, det var fedt.

Og så havde de verdens fedeste sofa. Da jeg så den, hvinede jeg og smed mig i den. Oh god, den var dejlig. Jeg sukkede tilfreds. Jeg kunne høre drengene grine af mig. Jeg vendte mig om og kiggede ud over sofaens kant.

"Hvaaad?"

De grinede bare af mig. Jeg skød underlæben frem og lagde mig ned igen. Jeg lod mit blik vandre rundt i stuen, og det landte på et billede, af en lille krølhåret dreng, med en storesøster, vil jeg tro det var, bagved. Jeg gik over og studerede det. Den lille dreng havde en sliksut i munden, og grinede højt. Det lignede, at de var inde i et slags tivoli. Hende pigen, var ret køn.

"Eeej, Harry er det dig?"

Han kom over og stillede sig ved siden af mig.

"Ja, jeg tror ikke jeg har været mere end 5-6 år gammel der. Det er min storesøster, Gemma, der står bag mig. Vi var inde med vores mor i et mini tivoli, der var sat op, tæt ved London Eye."

Han smilede stolt, da han omtalte hans storesøster. Jeg tror, at han er glad for hende.

"Ehm Harry, er der et sted hvor jeg kan skifte til noget andet lidt mindre festligt tøj?"

Jeg smilede til ham.

"Ja selvfølgelig, følg med mig, skal du også låne noget tøj?"

Jeg tog min taske med på vejen, og smilede til Harry.

"Ehm ja tak, jeg har glemt at få et par sweatpants med."

Harry viste mig ind på et værelse, tror at det var hans, det var i hvert fald drenget. Jeg kiggede lidt rundt. Her var lidt rodet, men hvilke værelser var der ikke lidt rod på? Harry gik ud, og jeg tog min kjole af og lagde den pænt på sengen. Jeg redte mit hår og lavede en hestehale med en snoning i hver side. Så fjernede jeg mit makeup, og tog bare lidt mascara på, for ikke at se hel død ud.

Jeg vendte mig om, og gik over til min taske, for at finde min mobil.

7 ubesvarede opkald fra Far:'(

2 ubesvarede opkald fra Matt<3:')

En ulæst besked fra Matt<3:')

Øv, min far havde ringet. Han var nok sur. Jeg gik ind i beskeder og så hvad Matt havde skrevet.

Matt<3:') :

Hej Putte, ville bare lige høre om du havde det godt? Jeg undrede mig lidt over at du ikke var kommet, da klokken var 1. Du skriver bare hvis der sker noget, okay?

Jeg smilede af hans besked. Det var sødt af ham at skrive til mig. Jeg kiggede på klokken. Den var allerede halv 2. Jeg svarede på Matts besked med et smil.

Mig:

Hej Matt! Tak fordi du gav dig tid til at skrive til mig. Jeg har det godt, blev samlet op af 5 søde drenge, da min far løb efter mig. De har tilbudt mig at sove hos dem i nat. Måske kommer jeg hjem til dig i morgen. Måske. Og Godt Nytår til dig!

Jeg smilede, og vendte hovedet, da jeg hørte en dør åbne. Det var Harry der kom ind.

"Her er der no.. Eh.. Faith? Du har ikke noget tøj på?"

Jeg kiggede ned af mig selv, og hvinede da jeg opdagede, at han havde ret. Jeg sprang hen i hans seng og gemte min krop under hans dyne. Han grinede

"Faith, du skal ikke gemme, dig, du har en flot krop. Men her er de bukser du bad om, de er muligvis lidt for store til dig, men de var de mindste jeg kunne finde."

Jeg smilede til ham som tak, og han gik ud. Jeg fandt noget lidt mere afslappende undertøj og tog det på. Bukserne røg på, og det samme med en basic langærmet trøje og et tube tørklæde.

Jeg gik ud og ind i stuen hvor drengene sad i sofaerne. Jeg stod lidt og kiggede på dem, da jeg ikke rigtig vidste hvor jeg skulle sidde. Harry klappen ved siden af sig.

"Faith, kom og sæt dig her."

Jeg satte mig, og der blev kaste et tæppe over til mig. Drengene begyndte at spørge ind til mig og mit liv. De præsenterede dem selv, og hvordan de var. Bagefter satte vi en film på.

Jeg trak tæppet over mig, og lagde mig lidt op af Harry. Derefter faldt jeg smilende i søvn. Denne her dag havde virkelig udviklet sig fra en dårlig dag, til en virkelig god da.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så første kapitel! Hvad siger i til det?

Som sagt, så alt det tøj og tilbehør jeg har beskrevet, kommer til at være linket nede i kommentaren.

-Chila

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...