Paranoia

Paranoia handler om Aviaja der flytter til et nyt hus i en lille country by (Riverfray). Hun kommer i forvejen fra en lille country by der minder lidt om Riverfray, og lider i forvejen af angst og anfald. - Det kommer ikke til at forbedre det med den mystiske nye nabo hun får i Riverfray...

1Likes
3Kommentarer
460Visninger
AA

2. Ser mig lidt omkring

Bilen stopper, min mor ser tilbage på mig på bagsædet og smiler, "Hvad syntes du om stedet Avi?", hun kalder mig Avi nogen gange. "Joo... det er da fint", jeg smiler så godt jeg kan, men jeg er bare så træt og min hals gør ondt.

Min mor stiger ud af vores lille grå bil og siger at hun går ind i huset og ser sig lidt omkring, jeg smiler bare lige kort som response inden hun smækker døren i. Jeg tager en dyb indånding og strækker mig, det har nemlig været en lang tur.

Jeg stiger ud af bilen og smækker døren, og ser mig så lidt omkring. "Hm, gad vide om der er en kiosk her et sted" siger jeg stille til mig selv...

Efter jeg er gået et lille stykke væk fra bilen og huset, ser jeg så en lille kiosk på hjørnet. Jeg går ind og går straks over imod dét jeg skal have, tager fat i en pakke hals pastiller, og går hen imod kasseaperatet.

Personen ved kasseaperatet er en gammel dame, hun ser lidt skummel ud. "Er d-du ny her p-på e-e-egnen unge d-dame?", spørger hun, og hun stammer åbenbart. "Eh ja!" svare jeg hurtigt, betaler og tager min pose med hals pastiller i. "J-jamen det er d-da hygg..." hun når ikke at snakke færdig før jeg er ude og på vej hjem igen.

Det begynder at regne en smule da jeg er på vej tilbage men det gør ikke noget,jeg kan godt lide regn, jeg elsker det faktisk. "Av"! Jeg faldt ned i asfalten og slog min hånd, men det var vidst bare en skramme, det bløder kun en lille smule. "Hov, er du okay? jeg er din nye nabo" en mand i fyrrende spørger mig. "Uh, ehm, ja det er jeg vidst...", "Velkommen til kvarteret"...

Han får røde øjne og klør, han bider fat i min hånd og suger alt mit blod, blodet fosser ud af mig! Jeg skriger og skriger... "Såh... snakkes vi ved ikke?" siger han smilende, "Eh jo..". Det var bare mig der så syner eller hvad det nu var, igen.

Min mor står lidt længere henne i gaden ved vores hus og smiler og vinker til mig. Jeg sukker kort og går over imod hende...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...