Min helvedes engel (1D)

For halvandet år siden, kom Ronnie så langt ud, at hun var ved at tage en overdosis. Hendes liv var et helvede på det tidspunkt, og alkoholen havde påvirket hende så meget, at hun havde været i kontakt med den forkerte mand.

Ronnie bliver reddet af en dreng, ved navn James. Hendes Engel, hendes bedste ven. Han finder hende på et gadehjørne, og tager sig af hende, indtil hun er ædru. Han forsvinder efter en et par dage, og kommer aldrig tilbage. Og siden da har Ronnie ikke set ham..

Hun besøger sin kusine Anne Mette, hvor hun møder hendes bedste ven der er lidt udover de sædvanlige, af alle Kusinens venner som Ronnie har mødt..


**Anstøedende sprogbrug og inhold, bare så i er forberedt**

9Likes
8Kommentarer
1090Visninger
AA

6. Kapitel 5.

 

*LIAMS SYNSVINKEL*

Vi var ved at tage sko, og jakker på, da vi havde tænkt os at tage over til Andy, for vi havde ikke set ham i en uge nu, og så kunne det da være fedt hvis vi fik set ham igen, og så ville jeg også lige sikre mig i at han havde det godt.

Vi skulle køre i en bil, og vi valgte at køre i min, og så skulle Harry køre.

Vi satte os ind i bilen, Harry og Zayn foran, og bagved sad jeg i mellem Louis, og Niall. Og som normalt, så prøvede Louis at ”lege” med Niall, hvis man kunne sige det på den måde.

”Louis, bliver du aldrig voksen?” Sagde jeg og grinede, da de slog hinanden på hovedet.

”NIALL STARTEDE!” Råbte han ind i mit øre.

”NEJ JEG GJORDE EJ, LIAM HAN STARTEDE!” Råbte Niall ind i mit øre denne gang, fedt nu skulle jeg også lige blive døv.

”Stop med at slå hinanden.” Sagde jeg.

Der var et par minutters små snakken, og vi var ved Andys hjem, Louis slog hurtigt Niall på hovedet, og sprang ud af bilen.

”Jeg vandt Niiiiiiiall.” Sagde han hånende, og Niall, så sur ud.

”Det var ikke fair, Liam sagde vi skulle stoppe!” Sagde han.

”Når, men Liam er ikke min far, og jeg vandt.” De var meget barnlige i dag, og det var lidt træls, da jeg allerede var træt.

”Niall, ignorer ham nu bare, han er et lille barn.” Det var ikke ondt ment, men det var den eneste måde, at få Niall til at stoppe på, og det hjalp.

Vi var henne ved elevatoren, og Louis blev ved med at trykke på den knap, som alle andre nu også gjorde, for man troede det ville gå hurtigere.

Endelig kom den, og vi gik ind, og trykkede på 5 tallet, da Andy på 5. sal sjovt nok.

Der var stilhed på vej der op, og da døren gik op, gik ud, og ringede på Andys dør.

”Hey Andy!” Sagde vi alle sammen, i kor, og smilede.

Vi gik indenfor, tog vores overtøj af, gik op på 1. sal hvor Andys stue var.

”Når, hvad bringer jer herhen drenge?” Sagde Andy med et smil på læberne.

”Vi ville bare se hvad du lavede, og måske kunne vi tage ud i byen, eller se en film?" Sagde Harry, og satte sig på sofaen, og det samme gjorde vi andre. Andys lejlighed mindede meget om min, eller omvendt, men det var nok fordi at vi havde hjulpet hinanden med at vælge møbler, og når man så kan lide dem, komme man til at køde 2 af samme slags. 

”Når ikke så meget, hvad med jer?” Spurgte Andy om.

”Samme her.” Sagde Zayn denne gang. 

”Skal vi ikke bare se en film?” Sagde jeg, for jeg magtede ikke gå udenfor, og ikke ud til byen. Det var alligevel rigtig koldt, og trist. Jeg havde ikke lyst, og slet ikke når man kunne tilbringe en dag sammen med sine bedste venner og ikke lave en skid. 

”Æhm.. Jo?” sagde Andy.

”Har i spist?” spurgte han om lidt efter.

”Nej, og jeg er mega sulten Andy!” Sagde Niall klagende, som han altid gjorde når det var angik mad. 

”Så bestiller du det sædvanlige Niall, det er også din tur til at betale.." Sagde Louis, men en hånende stemme. Han var stadig ligeså drillesyg som han var i bilen, og når han så havde muligheden for at hakke lidt mere på Niall, så forspilte han ikke chancen. 

"Ej, helt ærligt!" Sagde Niall, rejste sig op, og traskede med slatne ben ud i køkkenet. 

Da der var gået en god time, og Niall allerede var færig med halvanden pizza, valgte vi at sætte X-Men på, og fede den, som vi plejede, i sofaen. Andy var derimod meget fraværende og sad med hovedet nede i sin telefon hele tiden. Og når man spurgte ham om noget, så svarede han kun med korte sætninger, eller bare en mumlen. 

Jeg rejste mig op, og gik om bag Andy, prikkede ham på skulderen og nikkede mod køkkenet. Han fulgte med, og man kunne godt se at han vidste at der var noget galt. 

"Hvad så?" Spurgte jeg, men ikke med et smil. Det irriterede mig at han var så fraværende, og at han ikke tog intativ i noget vi havde snakket om i aften, eller kommet med en spydig kommentar som han plejede.

"Du ved... Ikke så meget.." Sagde han, og smilede forsigtigt. Hans mobil brummede fra bordet hvor han havde lagt den, og inden han kunne nå at tage den, greb jeg ud efter den, og løb ind i stuen. Jeg kiggede på skærmen imens, og jeg så at der stod Ronnie på skærmen. Så det var en pige. 

"Drenge, Andy har fået pige på!" Råbte jeg for at overdøve lyden fra TV'et. Jeg elskede at drille Andy, og han vidste også at det var for sjov, og at vi havde en regl med ikke at gøre det for overdrevet. 

Der kom pift fra drengene, og da jeg kiggede over på Andy, kunne man tydelig se at han var rød i kinderne. 

"Kan Andy score? Nå da da, ja der kan man bare se!" Sagde Harry sarkastisk, og der kom et spruttende grin fra Niall, der var igang med at et glas Cola, og alt det han havde i munden landede på Louis.

"Tak Niall, Mange tak." Kom det fra Louis. 

"Det er det man kalder hævn.. Men det var så lidt, skulle det være en anden gang, så sig endelig til." Sagde Niall, og blev ved med at grine.

 

Louis sukkede irriteret, imens de andre drenge grinede- bare ikke SÅ sindssygt som Niall, men Niall var nok ret glad for at Louis fik cola ud over sig, men som man siger "hævnen er sød. "

Andy smågrinende også lidt, Zayn med sin sjove mærkelige latter, Harry med sit hæse grin, Niall med sit store grin, jeg smågrinede nu lidt, men Louis.. Louis så sur ud, men det var nok lidt forståeligt, men man kunne godt se han selv syntes det var liiidt sjovt.

Efter et par minutters grinen, og Louis som var ude på toilettet for at skifte til en trøje han havde lånt af Andy, så kom Harry ind

"Hvad var det for en pige Andy havde fundet?" spurgte Harry med et kækt smil, for at irritere Andy.

"Hun hedder Ronnie." sagde jeg med et smil på læberne.
Man kunne også godt se at Andy blev lidt rød i hovedet.

"Når når.. Det lyder da spændende!" Sagde Harry.

"Hvornår mødte du hende, Andy?" spurgte Louis, som lige var kommet ud fra badeværelset.

"Faktisk lidt før I kom, så var jeg udenfor, og der så jeg hende så i parken." sagde Andy som efterhånden var blevet lidt mere rød.

Andy kunne ikke lide at snakke om hans følelser til piger- med drengene, og jeg.

"Er hun lækker?" spurgte Harry kækt. 
Vi kiggede lidt afventende på Andy. 

"Jeg foretrækker nu ordet smuk." sagde Andy.

"Ved hun hvem du er?" spurgte Niall.

"Nu er jeg jo ikke så kendt, som jer, men nej- eller det tror jeg ikke." sagde han. 

"Okay, så glæder vi os til at møde hende!" sagde Louis.

"Hvem siger overhovedet vi bliver til noget, og hvis vi blev, hvem siger at I skal møde hende?" sagde Andy. 

"Så meget som i skriver, så tror jeg da i blevet til venner, eller måske mere?" sagde Harry kækt. 
Han kunne godt lide at drille Andy, for han vidste hvor meget denne samtale var akavet for Andy.

"Okay, nok spørgsmål til Andy!" sagde jeg så, for jeg fik nu lidt ondt af Andy, da jeg kendte denne situation. Lidt for godt endda.

***

Klokken rundede omkring klokken 3 om natten, og Andy havde skrevet med denne her pige de sidste par timer.

Vi var alle sammen trætte, og lå på sofaerne, jeg halvsov selv, og ville gerne hjem. Andy var sådan cirka stoppet med at skrive for en time siden, og nu lå han bare der på den ene sofa, og zappede i gennem kanaler- mens han halvsov.

"Smutter vi ikke snart?" spurgte Zayn som havde været lidt passiv, denne aften.

"Jaaa, jeg er også ret træt." sagde en irsk accent.- Niall.

"Jo lad os smutte, så Andy kan få sovet lidt." sagde jeg, men Harry kom ind med en spydig kommentar. 

"Eller skrive med sin nye kæreste."

Andy var så træt, han ikke kom med en kommentar tilbage.

"Vi smutter nu Andy, sov godt." sagde jeg mens jeg rejste mig op. 

Drengene, og jeg rejste os op.
Det samme gjorde Andy, vi gik ned til en etage under, hvor indgangen var.

Vi tog sko og jakker på, og sagde farvel til Andy, og tog hjem.

Vi var alle sammen ret trætte, så vi tog hjem til mig, hvor drengene overnattede, og vi gik direkte i seng.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...