Min helvedes engel (1D)

For halvandet år siden, kom Ronnie så langt ud, at hun var ved at tage en overdosis. Hendes liv var et helvede på det tidspunkt, og alkoholen havde påvirket hende så meget, at hun havde været i kontakt med den forkerte mand. Ronnie bliver reddet af en dreng, ved navn James. Hendes Engel, hendes bedste ven. Han finder hende på et gadehjørne, og tager sig af hende, indtil hun er ædru. Han forsvinder efter en et par dage, og kommer aldrig tilbage. Og siden da har Ronnie ikke set ham.. Hun besøger sin kusine Anne Mette, hvor hun møder hendes bedste ven der er lidt udover de sædvanlige, af alle Kusinens venner som Ronnie har mødt.. **Anstøedende sprogbrug og inhold, bare så i er forberedt**

9Likes
8Kommentarer
1034Visninger
AA

3. Kapitel 2

Jeg var på vej op for at besøge min kusine i hendes nye lejlighed. Hun var lige flyttet til London, det jeg længe havde ventet på ville ske. Men dog ikke så hurtigt. Jeg havde kuffert med, da jeg skulle bo hjemme ved hende i et stykke tid. Jeg havde lovet hende, at jeg skulle hjælpe med at male hendes lejlighed, og købe de sidste møbler med hende. Hun sagde altid at jeg havde en god smag, når der skulle indrettes nye værelser, eller lejligheder, for den sags skyld. 


Jeg var kommet op på 5 sal, da elevatoren stoppede, der var nok nogle der skulle med. Jeg stod med min telefon i hånden og læste de nyeste Gossip nyheder. 'Harry Styles set med Taylor Swift'. Den dreng kunne da heller ikke holde sig fra ældre. Døren gik op så der måtte snart komme nogle ind, så jeg rykkede mig lidt til side. Men det hjalp dog ikke, for inden jeg havde set mig om, lå jeg på gulvet, med en voldsom smerte i maven. Jeg ømmede mig lidt, og åbnede derefter mine øjne og mødte nogle brune. Jeg var egentlig ligeglad med hvem det var der ejede de smukke øjnene som jeg gloede, personen der lå på mig skulle bare flytte sin albuer der lå lige ned i mit bryst.


"Det må du eder røvme undskylde, jeg havde ikke tænkt mig om.." sagde drengen og kiggede undskyldende på mig.


"Det kan jeg se, siden jeg ligger nede på gulvet i en elevator. Gider du flytte dig, der gør faktisk ret ondt" sagde jeg med en lille stemme men også lidt sarkastisk, da, smerterne tog rigtig til sig. Jeg kunne høre drenge-grin bag os, men jeg kunne ikke se hvem det var, og jeg var også lidt ligeglad. Dog er var der et grin der lød bekendt, og jeg ville ikke skænke minderne en tanke, ellers ville jeg bare bryde ud i gråd. Jeg har kunnet overleve alle de dage og år siden dengang og der skal ikke ske for mig, at følelserne kommer tilbage.


"Jo, selvfølgelig, undskyld.." sagde drengen, og flyttede sig fra mig. Jeg satte mig op, og kiggede ned af mig selv, der var ikke sket det store. Jeg havde fået en flænge i mine bukser, men jeg vidste ikke hvordan. 


Jeg skulle bare op og have fat i min telefon, da jeg havde tabt den. Jeg rejste mig op, og fandt min mobil liggende ved siden af min fod. Men ved siden af min kuffert lå en anden mobil, faktisk magen til min. Det måtte være drengens. Jeg sagde ikke noget og uden at skænke drengene et enkelt blik gik jeg forbi den, og hen til nummer 34, hvor min kusine boede.


Jeg bankede på hvor det var jeg håbede min kusine boede. Det var i hvert fald der, hun havde fortalt mig, at hun boede. Der gik ikke lang tid, før jeg kunne hører larm, inde bag døren, og før jeg havde opdaget det, lå der et par arme om mig.


”Hold nu kæft hvor har jeg savnet dig tøs!” siger min kusine som hedder Anne Mette, og trykke lidt til så jeg udbrød et lille støn.


”Jeg har også savnet dig. Hvordan går det selv tøs?” Spurgte jeg og maste mig lidt forbi hende, så jeg kunne komme ind i lejligheden. En frisk duft af nymalede vægge, og nye møbler, borede sig ind i mine næsebor. Det var rigtig lyst, og væggene lignede nogle der lige havde fået et godt lag.


”Har du malet væggene?” Spurgte jeg. Det var noget vi skulle have gjort sammen, og jeg havde regnet med, at det var noget vi skulle have gjort.


”Jeg har fået malet mine vægge billigt, og så har vi lidt mere tid til at hygge, indrette min lejlighed, og flere penge til det. Det håber jeg er okay?” Så forstod jeg bedre. Jeg havde håbet at vi skulle hygget os, og skrålet med på musik, mens vi malede vægge, men det gik vel nok.


”Men, jeg kan godt forstå at du gerne ville have malet væggene sammen med mig, men jeg har én væg jeg mangler, og den.. Den bliver overfed! Kom.” Som om hun havde læst mine tanker svarede hun mig og trak mig med. Vi havnede inde i stuen, og selv om vi ’kun’ var oppe på 5 sal, så var udsigten fantastisk. Man kunne se meget af London Centrum, og det var virkelig et plus ved denne lejlighed. Men det var heller ikke fordi, jeg ikke regnede med, at hun ikke ville finde sådan en lejlighed som denne, for hun og hendes forældre havde pengene til det.


”Ja, det er flot ikke?” Sagde hun. Jeg nikkede ivrigt, og smilede lidt for mig selv. Gid jeg boede her… Tænk hvis det var mig der havde sådan en lejlighed, lige her, i London, det ville gøre mit liv meget lettere med skolen, vennerne og ikke mindst min kusine. Jeg skulle starte i skole er i London efter sommerferien, på University of Westminister. Jeg elskede medie og havde også regnet med, at det var det jeg skulle arbejde med, når det var jeg havde taget en uddannelse.

Jeg havde plaget min far til det, og havde ikke regnet med at det kunne lade sig gøre at få ham overtalt til at, jeg kunne gå på den skole jeg rent faktisk ville gå på. Min far er ret overbeskyttende når det angår offentligheder. Jeg skal passe på når jeg tager på diskoteker eller club' for at fyre den af, og han vil til hver en tid hente mig, så jeg kommer sikkert hjem om natten. Det er røv træls, men samtidig med det, så er det rart at have en far der gider være oppe til kl. 04 om natten og hente mig, når jeg har drukket mig i hegnet.


Men baggrunden til det, det er... At sådan har min far ikke altid været. Det skete for to år siden at han begyndte at holde rigtig af mig, og beskytte mig. Og jeg citere "Jeg vil aldrig stoppe med at elske dig, min skat. Jeg har nu indset at du er værd at kæmpe for, og jeg vil ikke kunne lever hvis du forsvinder som din mor gjorde.." Min mor døde af en blodprop i hjernen og derfor er han blevet sådan.
Mine forældre har altid været meget ældre, synes jeg, hvad ang. typiske forældre-aldre til børn. Jeg er idag 17 og fylder 18 om 2 mdr. hvor han far er 57. Min mor døde i en alder af 55, så hvis hun levede i dag, ville hun være lige så gammel som min  far er. 


"Snuske, Ronnie.." Jeg opdagede at jeg var begyndt lige så stille at græde, og havde meget våde kinder. Da min kusine ruskede i mig, for at vække mig til livs fra min dagdrømmeri, hvis man overhovedet kan kalde det det.


"Undskyld Am, jeg.. Du ved, tænkte bare.." sagde jeg, snøftede og tørrede mit våde ansigt.
Min kusine havde været med igennem hele processen, da hun havde været ved min side, gennem alle de følelsesmæssige tider.

"Det okay Ron, bare.. Lad vær med at ødelæg denne tid vi har sammen med det, og snak åbent om det med mig, ikke gem det for mig." sagde hun, og krammede mig. Jeg trak vejret dybt og fandt den positive og glade side som jeg var ankommet med frem. 

"Nå Am, hvad farve var den sidste væg?" spurgte jeg nysgerrigt, og spændt. Jeg glædede mig meget til at tilbringe en hel del tid sammen med hende og bare rigtig råhygge.


"Her nu skal du se.." sagde hun og fandt en malerbøtte frem og åbnede låget.


"WHAT!?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...