~ Afgrunden ~

Olivie - pigen på 15 år, der er på afgrunden. Men på afgrunden til hvad? Hun får et uventet problem med sig selv, en dag hendes mor går over stregen med hendes "du-er-ikke-god-nok"-prædiker. Olivie har meget mørkebrunt hår, brun-grønne øjne, en mellembrun hud, forholdsvis slank af bygning, 179 cm høj, ejer en rød killing ved navn Tuffy. Tuffy: http://static.flickr.com/248/451696626_d55fad9e65.jpg Olivie: http://www.polyvore.com/cgi/img-thing?.out=jpg&size=l&tid=26877226 Olivie#2: http://images2.wikia.nocookie.net/__cb20110806004746/arianagrande/images/f/f9/ArianaPlayingCards.jpg TUSIND TAK FORDI DU LÆSER! Sæt meget gerne som favorit og like, og husk at smide en kommentar, hvis der skal komme mere af ~ Afgrunden ~ LOVE - CLARA x Twitter: Clara_Vita1D

2Likes
3Kommentarer
758Visninger
AA

3. ¤ skadningen ¤

 

Fredag 21/10/12 (1 uge efter)

Jeg er lige kommet hjem fra en gåtur med min mor. Den værste i hele mit liv, næsten, bortset lige fra dengang hvor jeg lige havde fået af vide at mine forældre skulle skilles, jeg var 9 år, og derefter gik jeg op i vores skov og råbte af gud, ,,hvorfor mig?!" ,,de har altid været sammen! Hvorfor!?"

  Men den her gåtur, den var fandme irriterende. Ikke nok med det, så ville min mor tale med mig efter. Så hun brugte gladeligt 2 timer på at råbe af mig, håne mig, vende øjne af mig, o.s.v. Hun blev ved. 
,,Du skal være venlig! Du er det uvenlige menneske jeg kender! Ingen vil færdes med dig! Kan godt forstå, at du ikke har flere venner.." Hun blev ved, og ved.. Og ved. Det var virkelig pinfuldt, så provokerende.
,,Nu skal du ind og rydde op! Gennem-rengør hele dit værelse! Rengør dit bord, ryd op i dit tøj, nu!" 

 Og her sidder jeg så, på kanten af min seng og er rasende og ked af det.
Det hele raser inden i mig. JEG HADER HENDE! HVORFOR GØR HUN DET HER?
Hvordan kan hun have det godt med sig selv, efter at have siddet og provokeret mig, holdt mig til bordet med hendes klamme ord, i to timer?! 

 Jeg er så provokeret, at jeg kan finde på hvad som helst.
Jeg blev meget skeptisk ligepludselig. Jeg måtte finde noget. 

Finde noget der kunne gøre skade på mig.

Jeg søgte og søgte, og kom så i tanke om min passer. Den kan jeg bruge.. Tænkte jeg, og jeg ledte intenst. 
 Fandt den, satte mig ned på gulvet, heartbroken, hev mit ærme op, og satte spidsen ved min hud.
Tog en dyb indånding. Pressede den ned. Jeg pressede mine øjne og mund sammen.
Avvvvv. Kom nu kujon, du kan godt.
Jeg kiggede ned på min arm, og så hvor jeg ønskede mit skaden. Begyndte så at bore spidsen ned, hive den hen ad, sådan 3 centimeter. Jeg stoppede. Kiggede på det røde hævede mærke jeg havde boret ned i min arm.
 En tåre faldt ned på mine bukser, og en anden på gulvet, jeg skvattede helt sammen og begyndte at græde. Lod alle tårene få frit løb. Pakkede passeren væk, og græd fortsat.
 Senere den dag, gjorde jeg det igen. Unødvendigt, men spændende. 2 lyserøde hævede riller sad på min arm. Jeg smilede.

Jeg var glad.
Det havde befriet mig.

 

Men én gang skader jo ikke.

____________________________________________________________________________

Tak igen for at læse!
Love, love, love!

HUSK: jeg gør snart mine kapitler længere, det 2. & 3. var kun ét til at starte med, men jeg delte det over, så de bliver længere snart x

- Twitter: Clara_vita1D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...