En Fengels synder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2012
  • Opdateret: 1 aug. 2014
  • Status: Igang
Tony bliver på mystikvis sendt til Mars. Her møder han nogle væsner som han aldrig havde troet eksisteret. Væsenerne der er på Mars er meget farligere end noget andet han noglesinde har mødt før Men han tager et af disse væsener med tilbage til jorden. Følg med hvilken følger det får for Tony og væsenet han tager med sig. hvad med unge Char og hvad er der med ``hende´´?

2Likes
2Kommentarer
978Visninger
AA

15. Hvorfor ham!!!!

"Det er ret simpelt, Storma har brug for en som mig, fordi deres fjende har blokeret for alt vand til dem. Hun vil bruge mine kræfter til at fjerne den mur de har bygget, det vil så være affaldet" jeg bladrede videre mellem alle siderne "Er det det hele" "Vent nu lidt, her. Der efter skal vi ind på fjendens base for at finde ud af hvordan de holder vandet fra deres område. Hvis det er muligt at tage hånd om problemet med det samme gør vi det, men hvis det er som de tror det er så kan vi ikke bare lige komme til det, også må vi ud og ind igen senere for at ødelægge det. Der vil slevfølgelig være nogle der dør, men sådan er krig" Pepper tog notater "Kunne du lade være" det irriterede mig "Du ved godt du skal fortælle Tony at du er en dreng" jeg kiggede på hende "Som om, jeg skal nok gøre det men ikke nu, det er for meget for mig" hun kiggede undrende på mig "Jeg er en fengel, det betydere jeg reagere meget kraftigt på skæld ud, negative følelser og andre `ond´ ting" hun rystede på hovedet "Du tror ikke på mig" "Nej, for ingen kan være så skrøbelig som du gør dig til" "Jeg er ikke skrøbelig, jeg kan blot ikke holde til i længden at folk  omkring mig er sure. Det er ret fakta, jeg kan ikke klare mentalt at folk er sure på mig og Tony er stadig sur over det i går" "Det var også dumt" jeg nikkede "Jeg ved det." jeg blev stille og lænede mig tilbage i stolen "Du udnytter Tony" Pepper vendte sig om og stirrede på en eller anden "Hvem er du, og hvordan kom ud ind" jeg kiggede op "Lann, hvad laver du her og nej for du ved hvilken følger det vil få hvis jeg gjorde det" han rystede på hovedet "Din far undre sig over du er så stille for tiden, inden problemer, ingen skælden ud fra himlen til ham og der for uden er der en djævle der mangler" jeg prøvede at frem bringe et smil, blot for at irritere Lann, men uden held "Tror du slev din far finder det acceptabelt at du er her" Lann holde let fast i Peppers stol "Hvem er han" hun skulle bare spørger "Hvad vil du mig Lann? Jeg syntes bare at du skulle tage hjem til min far. Jeg er sikker på han vil være elle vild med at få af vide at jeg er her og IKKE laver ballade som han vil høre om" jeg var sur, Lann hvorfor lige ham, af alle de stikkerent drenge min far havde hvorfor så lige ham! "Jeg kan se at i to har noget i skal have snakket om. Når I er færdige er jeg nede i forsknings området, okay Char" Pepper smilede til mig, hun havde forstået det forhold der var mellem mig og Lann, anstrengende "Tak pepper" hun åbnede og lukkede døren "Skulle vi lige finde et mere fredfyldt sted uden dødelige. Lann?" min stemme var allerede bleven bidende kold. Lann åbnede blot en portal og gik igennem.

 

Vi stod midt i en rød ørken, men jeg kunne nemt fortælle at det ikke var Mars, der var ikke kaktuser. "Hvad vil du mig, fik du ikke bank nok sidste gang du sladdernede om mig?" Lann begyndte at bevæge sig nervøst og med god grund, han vidste hvad der ventede ham. Lann foglede vingerne ud "Stikker du af, Lann?" før han kom for langt væk sendte jeg metal op for at holde ham, noget af det gik gennem hans arme og ben, stakkels lille Lann, man skulle tro han vidste bedre efter alle de år han har været min fars stikerenetdreng "Arrr! Char jeg beder dig stop" blodet ramte mig,over øjet ned over min højre arm og ned af hele siden, jeg fik en smule i munden. Lann var begyndt at vende det hvide ud af øjnende "Hvis jeg slipper smutter du så hjem og fortæller min far at jeg ikke laver problemer?" Lann fik et halvkvalt ja frem, så jeg slap ham, han foglede vingerne ud og slog sig væk fra jorden. Jeg kunne se at han satte sig på en sky, han ventede nok på at sårende hellede mere. Jeg slog til sidst også vingerne ud og satte af, på vej hjem mod Tonys hus, jeg havde ikke rigtigt lyst til at snakke med nogle men blod på hele den ene side. Lann var ikke en stærk fengel men han holde sit ord altid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...