En Fengels synder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2012
  • Opdateret: 1 aug. 2014
  • Status: Igang
Tony bliver på mystikvis sendt til Mars. Her møder han nogle væsner som han aldrig havde troet eksisteret. Væsenerne der er på Mars er meget farligere end noget andet han noglesinde har mødt før Men han tager et af disse væsener med tilbage til jorden. Følg med hvilken følger det får for Tony og væsenet han tager med sig. hvad med unge Char og hvad er der med ``hende´´?

2Likes
2Kommentarer
987Visninger
AA

17. flashbak...

Min telefon ringede, hurtigt tog jeg den for ikke at vække de andre i hulen "Hvem snakker jeg med" en lav vislen kom i den anden ende, som en drage, når den smagte om sine omgivelser "Loké" jeg rystede på hovedet navnet sagde mig ikke noget "Hvad vil du" vislen var ikke stoppet "En mand ved navn Tony Starck skal dø" Tony Starck, alle vidste hvem han var, menneske, opfindere og helt, så selvfølgelig skulle dette opkald komme før eller siden "Penge er ikke et problem" hans stemme vislede endnu engang, jeg kunne tydelig mærke magien omkring ham og havde også et billede af hvordan han så ud, en typisk skurk "30,5 mia. vil jeg havde. Og husk hvis jeg ikke vil gøre det alligevel beholder de Pengene" "Selvfølgelig" "Hvor finder jeg ham" jeg vidste hvad han vil sige, Tony kommer til Mars inden længe "Han kommer til Mars inden længde" "Okay, jeg kigger på det" han lagde på, endelig, jeg havde gåsehud, dette var det andet opkald i denne uge på Tony Starck. Limson havde allerede haft ringet, han havde forklaret det hele for mig, så ham Loké her var mere eller mindre lige meget, men Limson havde forklaret at det var ham der ville give mig mine penge for arbejdet. 

 

Jeg rejste mig og gik rundt for at finde de våben jeg havde brug for, så jeg var sikker på at han ville død, hvis jeg nu skulle dræbe ham. En af de andre vågnede "Arbejde?" jeg kiggede på ham, han havde små horn, som passede til hans aldre "Ja. Sov du blot videre" Han var ny, så jeg kunne ikke hans navn, ikke fordi jeg kunne mange af de andres, men normalt valgte vi nogle der ville fortælle vores forældre hvis vi døde, men en som jeg er mere udødelig end dødlig, hvilket gjorde det mere end svært at dræbe mig. Jeg gik ud til kanten for at finde et signal til navigatøren, koordinaterne trillede ind på mobilen. Jeg gik hurtigt ind tog min hjelm og smuttede ud igen "Char skal du til at afsted" jeg kiggede på Kolt "Ja, regner med det kommer til at tage noget tid" hun virkede ikke helt tilfreds "Du skal være forsigtig. Der er også folk der gerne vil se dig død" jeg nikkede "Jeg ved det. Kolt jeg skal nok klare mig, det er et menneske, så der er ingen fare for at han slår mig ihjel" hun nikkede og gik over til sin datter. Jeg sukkede for mig selv, hun var ikke den samme som før, hendes dræber instinkt var bleven til en bekymret mormening, det betød hun søgrede for at alle fik noget at spise og alle passede på, når vi var på arbejde. 

 

Jeg hoppede ud over klippen da signalet var oprettet, fløj mod de koordinater jeg havde. Hurtigt kom jeg der til, han var der allerede, men virkede mere skæmt og alligevel forventningsfuld som om han var spændt på hvad der ville ske.

 

"Vågn op!" råbte en eller anden mand. Min drømme verden forsvandt da noget meget koldt vand ramte mig "Ja ja jeg er vågen nu Tosse!" jeg blinkede et par gange, min hologram ur var i stykker, mine vinger blødte stadig og Tossen foran mig halv grinte "Hvad helvede er der så sjovt!" Jeg rykkede mig frem, men kunne ikke komme helt over til ham. Håndjern? "Hvad er de lavet af?" jeg kiggede mod manden, hvis tøj sagde mig at dette var militæret. Svare kunne han vist ikke. Manden forsvandt hurtigt ned af gangen og efterlod mig til mig selv. 

Jeg rykkede mig frem og tilbage i forsøg på at rykke mig fri. Håndjernende var ikke lavet af en type metal jeg kendte, så der ville kræve meget mere energi end normalt. Jeg faldt sammen og lukkede opgivende øjnende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...