En Fengels synder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2012
  • Opdateret: 1 aug. 2014
  • Status: Igang
Tony bliver på mystikvis sendt til Mars.
Her møder han nogle væsner som han aldrig havde troet eksisteret.
Væsenerne der er på Mars er meget farligere end noget andet han noglesinde har mødt før

Men han tager et af disse væsener med tilbage til jorden. Følg med hvilken følger det får for Tony og væsenet han tager med sig.

hvad med unge Char og hvad er der med ``hende´´?

2Likes
2Kommentarer
1098Visninger
AA

13. EN følelse?

Tony havde råbt af mig den sidste time, alt muligt om at hvis Nike havde fået fat i det han ville kunne det kun skabe problemer, og at han ikke ville se at jeg tog imod tilbud fra andre om at køre mig hjem, det skulle han nok selv gøre. Han kiggede på mig "Har du noget at sige" jeg kiggede op, hvad skulle jeg sige, at det ikke var meningen at gøre dig sur, eller bekymret, eller at dræbe den drømme engle "Undskyld" jeg kunne ikke få mig til at sige andet, undskyld... jeg er en Fengle, altså en engle, jeg bryder mig ikke om at folk er sure på mig, jeg lever altid op til folks forventninger, jeg er hvad folk vil have mig til at være, sådan var det bare, også på Mars. Tony stod lidt før han kom hen til mig "Vil du forklare hvad der er med det sølv?" jeg kiggede på ham, var han ikke sur mere? jeg nikkede "Sølvet er min families varetegn, det svare til din dragt. øm..." jeg tænkte over hvordan man kunne forklare det nemt, jeg kunne ikke forklare det på samme måde som der hjemme, det vil nu havde været nemmere, jeg er en sølv fengle, det betydere min familie har størst magt blandt fenglene, vi bruger sølvet som det passer os, og gud har intet at skulle havde sagt, men det kan jeg ikke bare sige, Tony er et menneske, det vil sætte hans liv i fare, mere end det allerede er "Min familie har evnen til at få alle slags metaller til at reagere som vi vil, men jeg er bedst til sølv og kviksølv" et lille smil kom over mig "Der er ingen der ved hvordan det skete, så vi kunne betvinge metal, men det kan vi" Tony nikkede "Talte Nike sandt i morges, var det dig?" jeg kiggede mig omkring, jeg ville helst ikke snakke om det, men nikkede så "Hvordan, Nike sagde det var en dreng" jeg nikkede "Vi har noget kaldt hologramure vi bruger dem når vi er på planeter der ikke ved at der findes folk ude i rummet" Tony stirrede underne på mig "Okay..." jeg rejste mig og fandt uret frem "Nu skal jeg vise dig det" jeg tog det på og arkivererede det "Se selv, det er meget simpel, jeg tænder det bare, også ligner jeg jer" jeg dumpene ned i sofaen igen "Hvorfor en dreng" jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle svar, prøvede at finde en god undskyldning "På Mars lader folk, drenge være mere end piger"  virkelig lam undskyldning, pigerne lod de altid være, altid! drengende var altid udsatte for alt muligt, men Tony troede på mig, for han nikkede blot "Lad vær med at gøre sådan noget en anden gang" jeg fik lidt skyldfølelse, jeg havde løjet for ham, og han havde ikke været andet end sød ved mig "Skulle vi ud og shoppe" jeg kiggede over mod Tony, da jeg spurgte. Han tog sin jakke, og kastede en over til mig "Den kan du låne indtil vi finder en til dig" jeg sprang op og var hurtigt over ved ham "Tak" jeg gav ham et kram "Okay, lad os komme af sted" var det bare mig eller rødmede han lige lidt? Jeg skyndte mig efter ham. Jeg sprang over bildøren og spændte mig fast, det havde jeg lært, Tony havde sagt at den skulle man have på "Hvor tager vi først hen" jeg tænkte lidt "Et sted med tøj og gerne meget af det" jeg smilede, det var ikke tit jeg fik en mulighed som denne, at kunne købe tøj på en anden planet, ikke fordi jeg ikke kunne komme til andre planeter, mere fordi min far havde forbudt mig at gøre sådan noget. Tony holde ikke nær så meget øje med mig som i morges, men end i mellem kunne jeg mærke hans blik hvile på mig, men det var kun når jeg holde øje med noget modsat af ham, troede han ikke jeg kunne fornemme at han kiggede på mig?

Vi kom hurtigt ind til centrum "Så er vi her" jeg kiggede mig omkring, byen lignende virkelig New Mars "Char, kommer du" Tony var begyndt at gå ned mod butikkerne, jeg skyndte mig at spænde selen op og løb efter ham "Her efterlader du mig bare ikke alene" Tony små grinte, jeg lød sikkert letter bange "Nej, det gør jeg ikke" jeg smilede og greb han arm for beder at kunne følge med ham. Vi gik ind i en butik ude fra virkede den vild dyr, men Tony virkede ligeglad og mente ikke det var et problem, jeg havde blot nikket før jeg skyndte mig over mod tøjet. Tony have spurt op jeg ikke kunne lave hologrammet så jeg lignede en pige, men stadig havde mine normale farver, i stedet for de grå nuancer, der havde jeg ændret det, så jeg lignede et menneske med sølv farvet hår, en pæn sommerbrun skin og sølv farvet øjne med et let rødligt skær. Til min fornøjelse fik jeg opmærksomhed fra omverden, måske også fordi jeg var sammen med Tony. Jeg smuttede ind i omklædnings rummet eller prøverummet som de kaldte det.

Jeg havde fundet en flot mars rød kjole, to på trekvart bukser og nogle toppe. Jeg prøvede hurtigt bukserne og toppeene. Kjolen vidste jeg ikke helt ved, den var flot og sad godt, men det var vild dyr, jeg bryd mig ikke om at Tony skulle bruge så mange penge på mig "Char?" Tony ledte vist efter mig "Her" jeg flyttede forhænget lidt "Må man se dig?" det var en jeg ikke kendte, jeg trak helt fra og stod lidt "Hvor er den pæn til dig" Tony nikkede, men jeg vidste stadig ikke helt, den var meget dyr. Jeg valgte at vente, jeg kunne komme tilbage en dag hvis jeg ville have den alligevel, Tony betalte for bukserne og toppeene "Kommer I sammen?" kvinden stod og kiggede på mig "Nej, hvorfor?" hun stirrede på mig "Er du model eller sådan noget?" jeg rystede på hovedet, model, langt fra. Tony stod lidt og ventede på mig "Char" jeg vendte mig og gav et nik, han tog min hånd da vi kom ud på gaden igen "Hvorfor er der så mange mennesker her" jeg kiggede omkring mig men kunne ikke se andre end dem omkring mig "Det er et center, her skal være mange mennesker" jeg sukkede, det var et retorisk spørgsmål. Vi gik tilbage til bilen og tilbage til hans hus. 

 

Jeg kiggede på klokken "Jeg er sulten" Tony grinte, han havde allerede søret for mad. Jeg smilede, Tony var slet ikke så slem som universralamengrådet* siger. Tony var gået ind i stuen, jeg stod lidt og kiggede ud mod køkkenet, jeg havde roddet helt vildt da jeg ledte i morges efter mad "Jarvis, kan du ikke rydde op ude i køkkenet" jeg kiggede lidt på skærmen i vægen "Okay, men kun fordi Tony har gjort det til en standart indstilling" jeg nikkede og takkede. Jeg skyndte mig ind i stuen for at spise. Da vi var færdig tænde Tony for fjernsynet, han fyldte det meste af sofaen, så jeg lagde mig op af ham. Jeg havde ikke rigtig lagt mærke til at jeg kun gik Tony til brystkassen, jeg lagde mig let ind til ham. Jeg lukkede blot øjnende, jeg kunne mærke trætheden komme snigende, der ville ikke gå længe for jeg sov.

 

Universralamengrådet= et råd der laver love og regler når man er i ingenmandsland... Char er venner med mange i dette råd, og har udført arbejde for dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...