Fisketuren - Vold eller familie?

Historien handler om pigen Lara. Hun finder ud af at hendes familie ikke er som de udgav sig for. Der er 4 kapitler i alt :) Historien skrev jeg i 4 eller 5 klasse, soeh...

2Likes
6Kommentarer
239Visninger
AA

3. Til undsætning

 

Dagene gik som smurt. Jeg havde holdt mig fra, far, farfar og Emil, alle dagene. Nu var det så tirsdag. Det var i morgen, forvandlingen ville begynde. Jeg glædede mig, og dog. Jeg glædede mig til at få det skide bånd, af et halssmykke af! Det var begyndt at klø, som bar' pokker. Men jeg ville ikke være heks. Jeg kunne simpelthen ikke klare det ord. Heks. Ordet blev ved med at gentage sig i mit hoved. Jeg måtte tænke på noget andet. Jeg tog i skole, og skolen var mega kedelig, som sædvanlig. Da jeg så senere, kom op i klubben, sad jeg bare alene i sofa'en. Jeg sad og læste, mens jeg hørte musik i høretelefoner på min mobil. Det hjælper som regel med at læse. Pludselig kom nogle ældre drenge hen. De var syv i alt. ”Nej sikke et flot bånd du har om halsen, er du blevet en hund?” De grinte. Jeg ignorerede dem, og læste videre. Den ene af dem bliv så sur over jeg ikke svarede, så han tog fat i båndet ved nakken, og hev mig opad. Jeg var ved at blive kvalt. Jeg skreg, og håbede på der var nogle der hørte mig, og kom mig til undsætning. Men der kom ingen. De begyndte alle at grine, undtagen én. Han stod lidt væk fra kredsen, og så vidst kun ud til at følge med dem, og ikke så meget at være med i det de gjorde. Jeg fik rigtig ondt i halsen, og faldt omgående ned på sofa'en, da han gav slip, og skubbede mig. Jeg tog mig hårdt om halsen, og ønskede at jeg var hjemme. ”Spark hende, Jack!” hørte jeg en anden råbe. Drengen som nær havde kvalt mig før, begyndte at sparke mig. ”Stop!” Råbte jeg. De grinte bare. Så stoppede han lidt efter. ”Betyder det halssmykke meget for dig?-For jeg tror min mor gerne vil have det!” Han grinte, så spyttet sprøjtede ud af munden på ham. Hvis jeg svarede ja, ville han nok rive det af, og sige 'nå, det var synd, nu er det mit', og hvis jeg sagde nej, ville han nok gøre det samme. ”Ja..” Kom det tørt fra mig, som en hvisken. Han rev det af min hals som forventet. Det skar i min hals. Jeg skreg, endnu en gang. ”Lad hende være!” Lød en stemme, fra den anden ende af rummet. Jeg genkendte den hurtigt. Det var Casper's stemme. Han gik i den samme klasse som mig. Han gik nærmere, på en ret truende måde. Så begyndte ham der vidst hedder Jack at tale; ”Hvad rager det ..” Han nåede ikke at tale færdig før Casper brød ind. ”Det rager dig en høstblomst, så tag den høstblomst op i røven, og skrid hjem!” Jeg havde aldrig set Casper sådan, og det chokerede mig. Jack var vidst meget fornærmet. Han trådte frem mod Casper, og gav ham en lussing. Lussingen sved i Caspers kind. Casper var helt rød i hovedet, ikke på grund af lussingen, men på grund af raseriet. Jeg tog muligheden for at flygte. Jeg begyndte at kravle ned fra sofa'en, og hen mod døren. Men jeg blev opdaget. ”Derec, tag hende!” En af de andre, der vidst hed Derec, kom hurtigt hen, og tog mig. Jeg kunne ikke komme ud fra hans jernhårde greb, så jeg så hen på Casper og ham Jack. De var allerede fuldt optaget af at slå hinanden med de bare næver. Indtil Jack, tog en vase, og kastede efter Casper, men Casper undvigede den. Casper blev så irriteret, at han tog en kost, og bare hamrede kosteskaftet med al sin kraft, ned i hovedet på Jack. Jack faldt. Han var vidst besvimet. Mens Casper stod der med kosteskaftet plantet i begge hænder, og så ondt på de andre drenge, så han drabelig ud. "SKRIIIID!" Kom det så fra ham. De andre tog hurtigt Jack, også smuttede de. Jeg faldt omgående ned på jorden. Jeg kom til at tænke på, at Jack nu havde taget halssmykket. -Som skulle bruges helt til i morgen. Men mon ikke jeg kunne leve uden det, bare én nat? Jeg ville ikke sige det til min mor, nej. Hun ville nok bare tænke, at en svækling som mig, ikke kunne blive heks. Casper skyndte sig hen til mig. "Lara, er du okay?" Hørte jeg ham sige. Men det var svagt. Jeg begyndte at føle mig svimmel. Jeg så Casper forsvinde, mere og mere. Så besvimede jeg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...