Fisketuren - Vold eller familie?

Historien handler om pigen Lara. Hun finder ud af at hendes familie ikke er som de udgav sig for. Der er 4 kapitler i alt :) Historien skrev jeg i 4 eller 5 klasse, soeh...

2Likes
6Kommentarer
246Visninger
AA

1. Chok

"Lara, det er tid til at vågne!" hørte jeg min far råbe neden under. Det var lørdag. Tid til fisketuren. Jeg havde glædet mig hele ugen, til endelig at komme med 'familien' ud og fiske. Jeg fik svinget benene ud over kanten. Tiden gik som smurt. 7:35.. 8:45.. 9:12... Og endelig da den var lidt over ti, var vi på vej mod fiskestedet. Jeg sad i min farfars bil, sammen med min storebror, Emil. Emil sad på forsædet med farfar, og jeg omme bagi. Jeg tog høretelefonerne jeg havde med, og satte den til min mobil. Jeg begyndte at høre musik, mens vi kørte. Imens Emil og farfar talte oppe foran. Farfar justerede på bakspejlet. Og dér. Jeg kunne havde væddet på at se et glimt af had, og rødt raseri, i hans øjne. Jeg fór sammen. Så begyndte farfar at smile, og havde nøjagtig de samme øjne, som jeg kendte farfar for. Jeg rystede på hovedet. Det måtte være indbildning. Et stykke tid efter, var vi der. Jeg pakkede høretelefoner, og alt det sammen, og steg ud af bilen. Min far, farfar, og Emil tog fiskestængerne ud af bilen. Jeg så bare på, mens de gjorde det. Da vi kom ned til bredden, begyndte vi at fiske. Stedet var utroligt smukt. Vi gik hen på en sand-bunker. Inde på land, var der massere af grønt, og træer. Det ville ligne et eventyr land, hvis det havde været på film. Min farfar var en sand mester-kaster, på trods af hans alder på 84. Hm, tænkte jeg bare, og kastede linen ud i vandet. Det var et bræk af et kast, i forhold til min farfars. Emil fangede hurtigt, første fisk. Vi lagde dem vi fangede ned i en kurv, med låg på. Og de -stadig levende- fisk, lå og sprællede nede i kurven. Vi fik den utroligt hurtigt fyldt. "Jeg og farfar, går hen med fiskene, i bilen, bliv i bare her," sagde min far tørt. Jeg og Emil nikkede bare, og fiskede videre. Lidt efter gik farfar og far, tilbage mod bilen, med fiskekurven. Der gik et langt stykke tid. Jeg undrede mig over hvor farfar, og far, blev af, så jeg valgte at se lidt til dem. "Jeg skal lige ud og lave.." løj jeg. Emil nikkede bare og fiskede videre. Jeg løb tilbage af mod bilen. Jeg kunne se parkeringspladsen, et stykke fremme. Bilen stod tæt ved et buskads, og fra dét buskads af, kom jeg fra. Og dér! Dér sad min far, og farfar, et stykke inde i skoven.. I gang med at æde de levende -snart døde- fisk! Med skæl, og det hele! Men, de spiste ikke fiskene. De sugede livet ud af dem! Jeg skreg. De hørte det, og så op på mig. Jeg kunne se deres røde øjne, og indvoldene på jorden foran dem. Far rettede hovedet op fra fisken, og jeg så fiskens safter strømme ned fra hans mund, og ned langs halsen. Jeg løb, løb tilbage af mod Emil. Men på en mærkelig måde, var Emil kommet mig i forkøbet og stod lige foran mig. Jeg trykkede mig op af Emil, for at få mere ro i mig. Men det hjalp ikke. Uro'en ruskede stadig, som pest i mig. Jeg så op på Emil. Ind i hans tomme sorte øjne, som ellers normalt var blå? Så spredte Emil hans læber op i et smil, og dér. Han havde hugtænder! De var alle dæmoner! Jeg slap hurtigt mit tag om ham, for at løbe. Men jeg blev holdt fast. Jeg så op på min farfar, som havde de blodige røde øjne. Var det arveligt, det med dæmonhalløjet? Fra far til søn? Jeg så rundt om mig, og var omringet af dæmoner, af min familie. Pludselig hørte jeg et højt dyt. Jeg så i retning af lyden. Der kom vores mor, og farmor kørende. Puha! tænkte jeg bare. Og med ét var Emil, far, og farfar væk. Jeg løb hen til bilen, da den stoppede. De kunne da ikke være dæmoner? For ellers ville far, farfar, og Emil da ikke havde flygtet? Jeg omfavnede hurtigt dem begge. "Mor, farmor .. Emil, far .. farfar .. De er..!" Jeg så op på dem. De så så bare på hinanden. Som om de 'aftalte' noget. "Hun taler nok i tåger... Nå Lara, vi skal hjem nu. De andre er kørt hjem, så ind i bilen med dig." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...