Love Hurts ♥ -Justin Bieber (+13)

Følg med i historien om Stella Jones... En helt almindelig teenager, hvis liv ændrer sig drastisk efter at have flyttet til en ny by og dermed en ny skole. I første omgang lægger ingen mærke til hende, men da skolens badass og playboy, Justin, begynder at interessere sig for hende, begynder alle øjne på skolen at gennembore hende. Hun går fra at være den ynkelige, ubekendte pige, til at være den mest omtalte på skolen. Nye venskaber former sig og kærligheden spirer... Dog går alt ikke så fantastisk, som Stella tror det gør, for bag Justins kolde og hårde facade, gemmer der sig et ar. Et ar fra fortiden, hvor Stella er indblandet... Stella bliver konfronteret med fortiden... Fortiden, som har skabt dybe sårer hos Justin. Er Justin alligevel ham, som hun troede han var? *Anstødende sprog og intime scener kan forekomme!* *Justin er IKKE kendt* :) Tusinde tak til 'Google Like Liam', for at have lavet det smukke cover <3

267Likes
700Kommentarer
54704Visninger
AA

3. Truet...

"Nå nå, Justin.. Allerede på første skoledag? Jeg havde håbet på forandringer..." sagde han skuffet og sukkende, men fortsatte, "tag plads ved siden af hende den nye..."

"Fuck af," lød det befalende fra Justin, der satte begge sine hænder på bordet og nærmest lænede sig op ad mig.

"Nej, for jeg sidder her?" sagde jeg irriteret og turde ikke helt hæve min tone.

"Prøv hør.. Det er tredje gang jeg i løbet af en time har set dit klamme ansigt. Så fjern dig!" sagde han og hævede tonen, så det gav et sæt i mig. Please Hr. Gevind, vil du ikke nok høre det? Folk begyndte at stirre og mit hjerte galoperede afsted.

"Hvad sker der derhenne?" spurgte Hr. Gevind, og et smil bredte sig på mine læber. Gud hørte min bøn!

"Hende der skal vist hjem, hun er syg," råbte Justin, der tydeligvis var vant til, at Hr. Gevind ikke kunne høre noget.

"Aha.. Skal du allerede pjække på første skoledag unge dame? Du fejlede da ingenting lige før?" lød det fra Hr. Gevind, der rystede bestemt på hovedet, hvilket fik de andre til at grine.

"Nej, han lyver!" forsøgte jeg, men blev afbrudt.

"Du fortjener en eftersidning for at ville pjække på første skoledag og for at forstyrre min time. Du møder op til eftersidning efter skole, Justin kan vise dig vej," forklarede han irriteret og vendte tilbage til tavlen, hvor han igen skrev noget.

Justin satte sig tilfreds ved siden af mig, og jeg kunne tydeligt mærke, at han morede sig. Han sad rastløs hele timen og tippede med sin fod, hvilket irriterede mig grænseløst.

"Sid stille," befalede jeg hviskende, hvilket fik ham til at hæve det ene bryn og se overraskende på mig, hvorefter han tippede endnu hurtigere. 

"Stop det," blev jeg ved, da Hr. Gevind igen henvendte sig til mig.

"Jeg kan se din lille mund bevæge sig! Godt nok er min høresans svækket, men jeg kan sagtens se! Hvis jeg ser den mund bevæge sig en gang til i løbet af timen, ringer jeg til dine forældre!"

Nogle håndende grin lød i klassen, inklusiv fra Justin. Tårerne var ved at presse på, og jeg følte den her underlige og ubehagelige følelse af utryghed. Blodet steg i mine kinder, og jeg var på randen af tårer.

Et nærmest gennemtæsket hæfte, der nok havde været igennem en masse, blev smidt hen foran mig. Den var slået op på en side, hvor der var skrevet en slags besked med klodset skrift.   

*Den attitude vil koste dig meget. Hvis du ønsker problemer, så bliv ved.

Jeg skævede mod Justin, der havde smidt hæftet foran mig, men vendte mig så om mod hæftet igen og læste det endnu engang.

Hvad skulle det nu betyde?! Truede han mig eller sådan noget? Min mave vred sig og nervøsiteten spredte sig i mig. Han gjorde mig bange. Så snart klokken ringede, var Justin ude af klasseværelset, hvilket resten af klassen også var. Jeg var den, der sidst kom ud, men gik så hurtig hen til mit skab og smed mine bøger derind, hvorefter jeg åndede lettet ud. En time overstået, okay, så mangler jeg bare 5 timer mere... Jeg ragede efter mine fysikbøger, da der pludselig lød en meddelelse: "Justin Bieber og Stella Jones bedes komme op til kontoret... Justin Bieber og Stella Jones.." Mit hjerte sprang et slag over, som jeg kunne høre mit navn strømme ud af højtalerne. På første dag blev jeg kaldt ind på kontoret, sammen med Justin, skolens badboy...

Jeg gik med usikre skridt hen imod kontoret og blev skubbet og puffet til gennem hele vejen. Det var som om jeg var usynlig eller bare luft. Man var nærmest nødt til at række hænderne i vejret og råbe: "Hallo! jeg er her, pas på tak!" Det gjorde jeg selvfølgelig ikke.

Som jeg gik hen ad den efterhånden tomme gang, var jeg næsten ved at falde omkuld igen, da en eller anden spændte ben for mig. Jeg sørgede for balancen igen, og vendte mig om mod personen, der havde gjort det.

"Har du sladret?" lød det barskt, og jeg blev trukket heftigt ind på et toilet. Jeg gispede efter vejret, som jeg blev skubbet hårdt ind i væggen. Jeg rystede på hovedet af skræk, og da jeg endelig kom til mig selv, kunne jeg se Justin med det sygeste og mest skræmmende blik, stirre dybt ind i mine øjne. 

"Har du nævnt noget med min 'advarsel' til nogen?" blev han ved og var nu så tæt på, at jeg kunne mærke hans åndedræt, hvilket gjorde mig svimmel. Jeg var ved at tisse i bukserne af skræk, for jeg har aldrig i mit liv oplevet noget lignende!

"Det har jeg ikke," fik jeg fremstammet og min stemme knækkede over, men jeg holdt tårerne væk. Et skævt smil plantede sig på hans læber, hvorefter han fjernede et tot hår fra min hals og strejfede den med en finger.

"Jeg tror ikke, du helt har fundet ud af, hvem jeg er," hviskede han og aede stadig min hals, "Jeg synes du bør vide det, for ellers bliver det jo synd..."

Han lo en hånende latter og fiskede en lommekniv ud af lommen, hvilket fik mig til at gispe højt. Han pudsede kniven med sin t-shirt, og en stædig tåre trillede ned ad min kind, som jeg hurtigt fik tørret, inden han opdagede det, da han havde alt for travlt med at pudse kniven, der efterhånden reflekterede lyset og virkede endnu mere skræmmende.

"Kan du se den her?" begyndte han og viftede den foran min øjne, "den er lavet således, at den passer liige her..."

Han førte kniven her til min hals, netop der hvor han aede, og kniven strejfede min hals, hvilket fik hårene til at stritte. Mit hjerte galoperede afsted. Tårerne væltede ned ad mine varme kinder, og jeg forsøgte at holde min sitrende krop under kontrol, for ikke at bryde sammen af skræk. Jeg skulle dø! Han ville fucking dræbe mig! 

"Så så... Jeg gør dig ikke noget endnu..." hviskede han, som han lænede sig hen til mit øre, og jeg kunne mærke hans varme åndedræt.

"Drop den attitude, og du vil forhåbentlig ikke se den her igen..." sagde han med et skævt smil, og med en smidig bevægelse strejfede kniven min hals for en sidste gang, men forsvandt så ned i hans lomme igen. Jeg var bange. Skræmt. Rædselsslagen.

Justin var væk sekundet efter, mens jeg stadig stod forstenet i chok og forsøgte at opsummere, det der lige var hændt. Jeg må vist have forblevet på toilettet i mindst 10 minutter, hvorefter jeg nærmest vaklede hen til døren og gik ud af toilettet, for så at småløbe hen til kontoret med tumlende skridt. Da jeg bankede på døren, rystede jeg nærmest af nervøsitet, for jeg skulle se ham igen... 

"Havde du glemt, hvor kontoret lå, frk. Jones?" spurgte inspektørinden sarkastisk, hvilket fik mig til at smile usikkert, men det blegnede straks, da jeg fik øje på Justin, der sad på sofaen foran inspektøren og så på mig med et skævt og hånende smil. 

"Undskyld, jeg skulle på.. toilettet.." forklarede jeg og satte mig forsigtigt ved siden af Justin, da der ingen anden plads var. Jeg forsøgte ikke at ryste og se på ham, men jeg kunne føle hans blik hvile på mig.

"Er du okay, Stella? Var du virkelig syg, du virker lidt bleg?" begyndte hun og studerede mit ansigt nøje og hævede det ene bryn. Det endte med, at jeg efter en lang pause bare rystede på hovedet. Vi forblev i tavshed i flere sekunder.

"Nå, Stella.. Du har fået eftersidning på din første skoledag, er der en speciel grund til dette?" spurgte hun og stirrede hentydende på Justin. Jeg stivnede, da jeg kunne mærke Justins finger ae min bare arm. Jeg kastede et blik hen på ham, og han bed tænderne hårdt sammen, hvilket fik mig til at tage mig sammen og snakke.

"Ja.. nej, jeg.. Altså.." forsøgte jeg, for hvad skulle jeg svare?! Jeg vil fucking blive dræbt, hvis jeg sladrede om ham!

"Lad mig gøre det nemme for dig, Stella. Har det noget med Justin at gøre? Ikke for at fornærme dig Justin, men siden du sad sammen med ham så.." jeg afbrød hende hurtigt.

"Nej.. nej, det har overhovedet ikke noget med ham at gøre.. Det er jo første skoledag, og jeg havde svært ved at koncentrere mig.. Jeg beklager, det sker ikke igen.." forklarede jeg, og jeg var sikker på, at jeg lød alt for desperat og nervøs. Jeg sendte et kort blik på Justin, der smilede skævt til mig. Han stoppede med at ae min arm.

"Det er godt at høre. Altså ikke for dit vedkommende, Stella, men jeg er glad for, at du intet havde med det at gøre Justin..."

`•.¸¸.•´´¯`••._.• ( A/N )•.¸¸.•´´¯`••._.•

Say whaaat? Det hele var jo Justins skyld?! :P Han er en rigtig troublemaker ;) Nå nå, men I kommer til at kendte mere til Justin i næste kapitel, og så sker der selvfølgelig også en masse spænding i de kommende kapitler! Glæd jer Loves :*

xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...