Love Hurts ♥ -Justin Bieber (+13)

Følg med i historien om Stella Jones... En helt almindelig teenager, hvis liv ændrer sig drastisk efter at have flyttet til en ny by og dermed en ny skole. I første omgang lægger ingen mærke til hende, men da skolens badass og playboy, Justin, begynder at interessere sig for hende, begynder alle øjne på skolen at gennembore hende. Hun går fra at være den ynkelige, ubekendte pige, til at være den mest omtalte på skolen. Nye venskaber former sig og kærligheden spirer... Dog går alt ikke så fantastisk, som Stella tror det gør, for bag Justins kolde og hårde facade, gemmer der sig et ar. Et ar fra fortiden, hvor Stella er indblandet... Stella bliver konfronteret med fortiden... Fortiden, som har skabt dybe sårer hos Justin. Er Justin alligevel ham, som hun troede han var? *Anstødende sprog og intime scener kan forekomme!* *Justin er IKKE kendt* :) Tusinde tak til 'Google Like Liam', for at have lavet det smukke cover <3

266Likes
700Kommentarer
50955Visninger
AA

7. Prøver du på at sige undskyld?

Hvad?! Undskyld mig, lavede han sjov med mig eller hvad? Var det nu jeg skulle grine? Mit blik gled hen over det kedelige kontor, hvor printeren gav mærkelige lyde fra sig, her lå papirer spredt ud over et træskrivebord og en masse bøger lå stablet på reoler. Mit blik faldt dog på en skikkelse, der stod på tæer ved en reol og stillede bøger omhyggeligt på plads. Et irriteret suk undslap mine læber, eftersom det lige var gået op for mig, at Justin ikke var her, hvilket fik den lave og ekstrem tynde skikkelse, tilsyneladende pedellen, til at vende sig forskrækket om.

"Hvad laver du her?" spurgte han med et let hævet bryn, og hans stemme lød forbløffende nok dyb. Ikke, at jeg forventede en skinger, tynd stemme, men det kunne da tænkes, taget hans lille krop i betragtning.

"Jeg ehh.. Jo, ser du.." stammede jeg og kunne mærke mine kinder blive varme, hvilket indikerede til røde kinder. Perfect! Bare så du ved det; hos mig forekommer røde kinder ofte når jeg er forlegen, smigret eller total nervøs, og 'nervøs' ville vel passe bedst ind her, eftersom jeg ikke ligefrem følte mig smigret af sådan en form for velkomst.

"Ja?" lød det fra ham, efterfulgt af en cirkulerende håndbevægelse, der vist skulle få mig til at skynde mig og svare ham.

"Jo.. Ja, øh.."

"Jeg formoder, at du vil hjælpe mig med at feje lokalerne. Er det du vil sige?" spurgte han og hævede begge bryn. Ja, tak for lort!

"Ja! Det var netop derfor jeg kom.." løj jeg og forsøgte at slippe et lydløst suk gennem mine læber, men det kunne simpelthen ikke undgås at høres.

"Jamen, det er jo herligt! Du kommer bare herhen, når du har fået fri.." forklarede han, og jeg kunne lige spotte et fornøjet smil, før han atter vendte sig om mod reolen og stablede fortsat bøgerne. Tak Justin, jamen tusinde tak! Trampende gik jeg ud af kontoret og beklagede mig mumlende og fortsatte hen ad gangen, for så at dreje til højre ved hjørnet, da jeg kom drengen i møde. Ham Chris der. Jeg hævede spørgende det ene bryn, da han spærrede vejen for mig, hvilket fik ham til at smile et skævt smil.

"Du skal ud.." forklarede han og gjorde et nik mod hovedindgangen. Jeg rystede spørgende på hovedet, hvilket fik et selvsikkert smil til at brede sig på hans læber.

"Jeg skal til time.." mumlede jeg irriteret og skubbede ham væk med min håndflade, for så at fortsætte videre hen ad gangen, da han tog fat i mit håndled, så jeg stod brat op. På trods af, han stod bag mig, så jeg ikke kunne se ham, kunne jeg tydeligt mærke ham læne sig hen til mit øre og dermed mærke hans åndedræt ved min nakke.

"Ordrer fra big boss, du ved.. Du må hellere se at gøre som han siger.." men disse ord var jeg efterladt i gangen med mine overvejelser om, jeg mon burde gøre som han sagde. Jeg vidste godt, at han hentydede til Justin, hvilket bare irriterede mig endnu mere. Jeg blev ført fra sted til sted som en hund, men på den anden side, hvis jeg ikke gik derud, ville jeg virke som en svans, hvilket jeg helst ville være fri for. Desuden skulle Justin ikke få fornøjelsen af at tro, jeg er bange for ham. For næh nej, det var jeg ikke! Eller jeg prøvede i hvert fald ikke at være det.. Sukkende vendte jeg om på hælen og gik med kursen mod hovedindgangen hurtigt hen ad gangen. Så snart jeg tog skridtet ud, kom jeg regnvejret i møde. Herligt, det regnede stadig! Jeg ventede ved døren og lod mit blik glide hen ad den øde parkeringsplads, hvor jeg forhåbentligt ville finde Justin. Sukkende begav jeg mig ud i regnvejret og hen ad græsplænen, for så at dreje om til højre og lede efter Justin i gården, der lå bag skolen. Mit blik flakkede rundt og irritationen gnavede sig i mig, da regnen gjorde mig helt og aldeles våd. Et lettet suk undslap mine læber, da mit blik fandt Justin, der stod i ly under halvtaget, med fronten vendt mod væggen og dermed ryggen mod mig. Han stod foroverbøjet, hvilket fik mig til at hæve begge bryn af forundrelse, men jeg besluttede mig for at småløbe hen til ham og tage ham i det han havde gang i. Hvor ville det blive sjovt, hvis jeg fik den ære at råbe: "Busted!"

Et gisp undslap mine læber, da mit blik faldt ned på noget hvidt pulver i en pose i hans hænder, som han var i færd med at sniffe til, da jeg nåede hen til ham. Han vendte en anelse forskrækket blikket hen imod mig, og pakkede pulveret sammen i posen, for så at lade det glide ned i lommen igen. Mine øjne var spærret op og min mund stod en anelse åben; jeg lignede sikkert en idiot.

"H-hvad fanden har du gang i?" endte jeg med at hviske, selvom det dog ikke var meningen. Han lagde begge hænder i bukselommerne og trak ligegyldigt på skuldrene.

"Får min næring," forklarede han og blinkede kækt med det ene øje. Han var forfærdelig! Fuldstændig ikke til at stole på! Han fucking var på stoffer! Han tog hash, for helvede! Og så på skolens grund!

"Du ved godt, at det der dræber dig ikk?!" Justin stirrede med begge bryn hævet af forbavselse, da jeg faktisk, af en eller anden årsag, nærmest skreg af ham. Mit blik var fastslået i hans, og jeg vidste ærlig talt ikke, hvad der pludselig gik af mig. 

"Rolig nu missekat.. Vil du smage?" spurgte han og et kækt grin undslap hans læber, hvilket bogstaveligtalt smeltede mit hjerte. Et egentligt hånende og kækt grin, der tværtimod burde gøre mig irriteret, fornøjede mig på en eller anden måde. Det var så sødt, men samtidig så 'badass-agtigt- og med en anelse frækhed i det. Wow, hvad fanden snakkede jeg om?!

"Hvis det er fordi, du vil have mig til at smage på det der, at jeg på trods af regnen er kommet her, så skrider jeg!" advarede jeg ham og lagde armene irriteret over kors. En kort latter undslap hans læber, hvilken fik et lille smil til at glide henover mine læber. Det var ikke så tit man hørte den latter, og siden han netop lo af det jeg sagde, betød det, at jeg havde gjort et godt indtryk på ham!

Eller vent lige.. Det er sgu ikke meningen, at jeg skal gøre et godt indtryk på ham! Tværtimod! 

"Jeg ville egentlig gerne sige dig noget..." begyndte han med en hæs stemme og borrede sit blik i mit, idet han tog et skridt hen imod mig. 

"Du ved, jeg.. Altså dit hoved.. I bordet, du ved.." begyndte han at forklare, men pressede så irriteret sine læber sammen.

"Ja?" kom det ud ad mine læber, i takt med jeg hævede det ene bryn og rystede spørgende på hovedet. Han rømmede sig og lignede en der lige måtte finde ud af, hvad han skulle få ud af munden. Det lignede ham ellers ikke, eftersom han ikke var en, der tænkte før han snakkede.

"Altså, jeg... Du ved, dit hoved og bordet..." fik han ud af sine sammenbidte tænder, men jeg kunne tydeligt mærke hans varme ånde mod min hud, der gav mig kuldegysninger i hele kroppen, eftersom han nu var virkelig tæt på.

"Prøver du på at sige undskyld?" spurgte jeg med rynket pande og forsøgte at holde et fnis inde. Var det virkelig så svært at sige undskyld?

"Justin Bieber siger aldrig undskyld," fastlog han bestemt og hele hans attitude og mine blev pludselig seriøst og koldt. Han havde knyttet sinde hænder og bidt tænderne hårdt sammen.

"Hvad er det så, du vil sige?" spurgte jeg med hævede bryn og lagde armene over kors, idet jeg fastlog mit selvsikre blik i hans. Det var nu jeg skulle spille.

"Glem det.." mumlede han og rev sit blik væk fra mit. Irritationen boblede i mig, idet han så væk, hvilket ren instinktivt fik mig til at tage et skridt væk, men han var hurtig til at tage fat i min arm.

"Hey.. Har jeg sagt du må gå?" spurgte han og hævede kommanderende det ene bryn.

"Har jeg spurgt?" sagde jeg flabet igen og en lille tilfreds smil bredte sig på mine læber, da jeg rev min arm til mig og gik hen imod hovedindgangen igen. Uden overhovedet at se tilbage gik jeg ind i skolen, og et suk undslap mine læber, da jeg igen ville komme for sent. 

*****

Klokken erklærede frihed, hvilket fik mig til at samle mine bøger sammen og forlade klasseværelset i takt med de andre elever. Jeg fortsatte rolig hen ad gangen og hen til mit skab, hvor jeg smed mine bøger deri, da det slog mig, at jeg havde sagt til pedellen, at jeg ville hjælpe ham med at feje. Pis! Jeg sukkede irriteret og smækkede skabdøren hårdt i, hvilket fik nogle stykker til at vende sig om imod mig og gennembore mig med deres underlige og skræmmende blikke. Arh! Pinligt! Blodet steg op i mine kinder, og med hurtige skridt gik jeg slalom hen ad gangen og hen til pedellen, der med et smil rakte mig kosten og fejebakken.

"Du fejer, lufter ud og visker tavlen ren.." beordrede han, det hele med et stort fornøjet smil, hvilket fik mig til at mumle skældsord for mig selv, da jeg sukkende gik hen ad den efterhånden tomme gang og ind i første klasseværelse. Jeg smed kosten og fejebakken hårdt på gulvet og fiskede beklagende min telefon op ad lommen, for så at foretag et opkald.

"Hey far, jeg ringer bare lige for at sige, at jeg bliver ca. en time efter skole for at hjælpe pedellen med at feje.." forklarede jeg og anstrengte mig specielt på at lyde glad og tilfreds, hvilket slet ikke var tilfældet.

"Det er virkelig sødt af dig skat, det er helt okay! Jeg kan desværre ikke hente dig, eftersom jeg er på arbejde til klokken 10. Jeg er virkelig ked af det, men det er en lang arbejdsdag i dag, så du må tage bussen hjem.." forklarede han, hvilket fik mit til at sukke lydløs, "og jeg har lagt penge på køkkenbordet, så du kan bestille pizza,"

"Det fint far, vi ses.." det var det sidste jeg sagde, hvorefter jeg heftigt og aggressivt samlede kosten op og begyndte at feje. Det gik dog hurtigere, da jeg fik selskab fra Carly Rae Jepsen, med 'Call me maybe?'

Da jeg var færdig åndede jeg lettet ud og kastede et blik på uret, der viste, at det havde taget mig tyve minutter. Hm.. Det var da okay.. Tilfreds med arbejdet jeg havde fået gjort, på kort tid, forlod jeg klasseværelset, men det var lige før jeg ville flå hovedet af pedellen, da han atter dukkede op på gangen.

"Nå, så du er allerede færdig? Det er jo herligt, så kan du jo også lige tage eftersidningslokalet, inden du tager hjem," kommanderede han og forsøgte at opmuntre mig, men næppe! For helvede, hvad var han for en djævel?! Han viste mig vej hen til eftersidningslokalet og igen beklagede jeg mig på vej der op. Det skete bare lydløst. Jeg tog en dyb indånding inden jeg bankede på døren, eftersom jeg på hver en tid kunne slå dem, der var der inde, ihjel af vrede. Lydløst kom jeg ind og en ældre herre, jeg aldrig havde set før, sad ved katederet med en bog i hånden. Han hævede brynene bag brillerne og så spørgende på mig.

"Jeg skal bare feje.." forklarede jeg, og han nikkede uinteresseret og fortsatte med at læse bogen. Mit blik flakkede rundt i lokalet, og jeg spærrede ren instinktivt øjnene op, da mit blik faldt på én skikkelse, eftersom det kun var ham, der var her. Justin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...