Love Hurts ♥ -Justin Bieber (+13)

Følg med i historien om Stella Jones... En helt almindelig teenager, hvis liv ændrer sig drastisk efter at have flyttet til en ny by og dermed en ny skole. I første omgang lægger ingen mærke til hende, men da skolens badass og playboy, Justin, begynder at interessere sig for hende, begynder alle øjne på skolen at gennembore hende. Hun går fra at være den ynkelige, ubekendte pige, til at være den mest omtalte på skolen. Nye venskaber former sig og kærligheden spirer... Dog går alt ikke så fantastisk, som Stella tror det gør, for bag Justins kolde og hårde facade, gemmer der sig et ar. Et ar fra fortiden, hvor Stella er indblandet... Stella bliver konfronteret med fortiden... Fortiden, som har skabt dybe sårer hos Justin. Er Justin alligevel ham, som hun troede han var? *Anstødende sprog og intime scener kan forekomme!* *Justin er IKKE kendt* :) Tusinde tak til 'Google Like Liam', for at have lavet det smukke cover <3

267Likes
700Kommentarer
54698Visninger
AA

8. Manipuleret og inviteret af badassen...

"Jeg skal bare feje.." forklarede jeg, og han nikkede uinteresseret og fortsatte med at læse bogen. Mit blik flakkede rundt i lokalet, og jeg spærrede ren instinktivt øjnene op, da mit blik faldt på én skikkelse, eftersom det kun var ham der var her. Justin.

Justin hævede overrasket brynene, men det varede ikke særlig længe før et selvsikkert og skævt smil gled henover hans fyldige læber. Jeg rullede med øjnene af ham, og ignorerende gav jeg mig til at feje fra det første hjørne, ved døren. Det var virkelig akavet, eftersom her kun var os tre. Læreren læste i en sikkert så utrolig dødkedelig bog, mens jeg forsøgte at ignorere Justin, hvis blik konstant hvilede på mig. Det var ubehageligt at føle ham betragte hver en bevægelse jeg foretog mig, og af en eller anden grund anstrengte jeg mig særligt på ikke at se for dum ud eller snuble som en eller anden idiot. Det irriterede mig til sidst, så jeg stod brat op og så på Justin med et hævet bryn.

"Hvad glor du på?" hviskede jeg irriteret og rystede spørgende på hovedet. Han smil blev større, hvilket bogstaveligtalt fik mit hjerte til at galopere, og hvorfor det gjorde det, havde jeg ingen ide om!

"Du alt for hot.." mimede han og gav mig elevatorblikket, i takt med han lo en kort, men dog lydløs latter. Instinktivt trak jeg lidt på smilebåndene, men da det gik op for mig, rullede jeg med øjnene og vendte mig om, hvorefter jeg bed mig nervøst i læben og mumlede advarsler for mig selv; 'Hvorfor fanden smiler du? Han manipulerer dig, Stella! Jeg lover dig, det er ren manipulation! Han gør det med alle piger! Tag dig fucking sammen!'. 

Nu var jeg nået hen til Justins række og bed mig nervøst i læben, hvilket Justin tilsyneladende lagde mærke til, eftersom en lav latter undlap hans læber.

"Jeg er tilbage om et minut! Ingen snak, overhovedet, er det forstået?" advarede læreren pludselig, med en ret så lav, men dog kommanderende stemme. Justins smil blev større og et gisp undslap mine læber, idet han blinkede kækt med det ene øje. Jamen det passer jo rigtig fint hr. hvis navn jeg ikke kender! Hvorfor fanden lod du mig være alene med ham, der den ene dag truede mig med en kniv, den anden dag gav mig hul i hovedet, og nu flirter konstant med mig?!

Døren smækkede i, hvilket fik mit hjerte til at banke uregelmæssigt, hårdt og hurtigt. Jeg begyndte så småt at sætte farten op, så jeg hurtigst muligt kunne forlade det her lorte klasseværelse og vende hjem til mit trygge hjem, hvor Justin ikke ville finde sted. 

"Så er vi vist alene shawty?" lød det fra Justin der atter blinkede kækt med det ene øje, hvilkede jeg endnu engang himlede med øjnene af. Og det var sgu bare en slags facade jeg byggede op, for at bilde Justin ind, at det han sagde var fuldkommen idiotisk, selvom jeg inderst inde døde. Seriøst.

Jeg var nu nået hen til Justins bord, så han ligesom var nødt til at løfte sine fødder, men da jeg ikke gad bede ham om det eller rettere sagt være så tæt på ham, besluttede jeg mig for at springe den del af lokalet over, hvilket ikke rigtig lykkedes mig. Idet jeg tog et skridt væk fra Justins bord, tog han fat i mit håndled og trak mig heftigt hen på bordet, så jeg endte med at sidde på det.

"Hvad siger du til at have det lidt sjovt, babe?" hviskede han, idet hans finger kørte op ad mit lår, hvilken fik en svag skælven til at gå igennem min krop. Det var umuligt at åbne munden og få ordene til at flyde ud af min mund. Og hvad skulle jeg sige? Ja det var et godt spørgsmål. Jeg endte dog bare med at rejste mig op igen og gribe nervøst efter kosteskaftet. Han var dog hurtig til selv at rejse sig op og tage fat i mit håndled, for igen at skubbe mig hen til bordet, så jeg denne gang nærmest lå på det.

"Hvad fanden har du gang i?!" udbrød jeg, for det her var efterhånden virkleig grænseoverskridende. Han skulle fandme ikke tro, at han kunne gøre, hvad han ville med mig.

Et skævt og selvsikkert spil poppede op på hans læber, da han lænede sig ind over mig, og da jeg nervøst fjernede mit ansigt fra ham, ramte det med et bump bordet, så jeg ren faktisk lå ned. Jeg tog mig lidt til hovedet, eftersom det virkelig gjorde ondt, hvilket fik et grin til at undslippe hans læber. Han lænede sig længere ind over mig, så der kun var få centimeter mellem vores ansigter, og jeg, af ren nervøsitet, holdt for vejret, idet jeg forsøgte at gennemskue hans træk. Han fjernede et tot hår fra mit ansigt, hvorefter en bekymret mine kom frem på hans ansigt, i takt med de skinnende øjne borrede sig i mine.

"Gjorde det meget ondt?" hviskede han, og jeg kunne mærke hans varme ånde mod mine læber. Der var efterhånden virkelig få centimeter mellem vores ansigter, og da vores næsetip et kort sekund strejfede hinanden undslap et gisp mine læber. Justin lod sig ikke påvirke af det, men stirrede dybt ind i mine øjne, og de nu så varme, chokoladebrune øjne med et svagt gult skær slugte mig på stedet. Det føltes som om mit hjerte stoppede med at banke og alt omkring os pludselig blev væk. Det var ren og skær manipulation, jeg var godt klar over det, men jeg var alt for magtesløs til at sige imod. Idet han kørte en finger op og ned ad mit lår vendte jeg tilbage til virkeligheden, og mit hjertes hårde og hurtige banken gav genlyd i mine ører. Hans øjne gennemborede fortsat mine, og da hans anden hånd også kom på spil, slog det luften ud af mig. Han førte den op til mit hår, som han med blide bevægelser strøg. 

"Du virkelig smuk.." hviskede han mod min hud, og hans blik røg fra mine øjne ned til mine læber, og kun hans blik føltes så varm og blød, gad vide hvordan det ville føles, hvis hans læber ramte mine? Han studerede mit ansigt, mens jeg fortsat lå ned og var ikke i stand til at bevæge mig bare en smule. Mine vejtrækninger blev hurtige, idet han fastslog sit blik på mine læber og stille nærmede sig den, i takt med at køre hans fingre op til mit inderlår. Idet vores læber strejfede hinanden, blev døren flået op, og jeg vendte panisk ansigtet hen mod døren, hvor læreren med hævede bryn og let åben mund trådte ind i lokalet

"Justin, kan du så lade hende gå!" udbrød han med gestikulerende bevægelser og betragtede os ligge på bordet.

"Slap nu af man.." vrissede Justin og efterlod et kys på min kind, hvorefter jeg chokeret og overrumplet stille rejste mig op fra bordet og turde ikke engang se på Justin. Han havde manipuleret mig. Fuldkommen overtaget kontrollen over mig og snoede mig om sin lillefinger. Jeg var ved at blive et offer. En af hans ligegyldige piger, han bare ville smage på, men så farvel og tak! Og det ville undre mig, hvis han sagde tak! Chokeret og med skælvende bevægelser, som var jeg lige slået ud af min trance, greb jeg ud efter kosteskaftet og fejebakken og forlod hurtigt klasseværelset. Med hurtige og tumlende skridt gik jeg hen til pedellens kontor og smed dem derind, eftersom pedellen ikke var der, hvorefter jeg hurtigt løb hen til mit skab og ragede efter min taske. Jeg slyngede den rundt om skulderen og skyndte mig ud af skolen, med blikket rettet stift mod udgangen. Et suk undslap mine læber da det fortsat regnede, og at det havde taget til i styrke, gjorde det ikke ligefrem bedre. Jeg nærmest løb hen til bustoppestedet, og da jeg først nåede der, sukkede jeg lettet og studerede stoppestedsskiltet, hvilket fik et irriteret suk til at fare ud af mine læber. Jeg skulle vente i fucking 40 minutter! Den her bus kom åbenbart hver time, og jeg var da heldig, at den ikke var kørt for øjnene af mig. 40 minutter, det kunne jeg vel godt holde ud? Jeg stod og overvejede om jeg burde gå hjem, da her var helt øde og bussen først ville komme om 40 minutter. Det ville vel ikke tage mere end 40 minutter at komme hjem, så det ville vist betale sig at hjem? Men på den anden side, kunne jeg jo vente under taget ved busstoppestedet, selvom det dog dryppede, men så ville jeg ikke blive nær så våd. Jeg valgte at stille mig under taget, da jeg ikke orkede at gå 40 minutter, og jeg havde mest af alt lyst til at græde. Jeg ville hjem! Ja, jeg var barnlig, men ved du hvad? Fuck det, for det var lykkedes Justin at manipulere mig, det regnede fucking stadig og bussen ville først komme om 40 minutter! 

Jeg havde vist ventet der i 10 minutter, da et bilhorn gav et sæt i mig. Jeg gispede forkrækket og rettede blikket mod bilen, der nu holdt lige foran busstoppestedet.

"Brug for et lift?" det var Justins stemme. Han havde rullet ruden ned så hans tørre ansigt var kommet til syne, modsat til mit, der var drivvåd. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare, men inderst inde ville jeg ind i den varme, sorte Porshe, der helt sikkert var mere komfortable end busstoppestedet. Han skulle dog ikke få fornøjelsen af at tænke, at han havde gjort mig en god tjeneste. Det endte med, at jeg rystede på hovedet.

"Kom nu for helvede, det regner sgu.." sagde han irriteret, og hans mine ændrede sig til vredt, hvilket faktisk skræmte mig lidt. Jeg mener, hvorfor fanden bliver du sur?! Jeg bestemmer da selv, om jeg vil eller ej?!

"Jeg har det fint her.." mumlede jeg, da jeg som en idiot begyndte at give mig til at hoste. 

"Yeah right, det kan jeg godt se. Dit valg smukke, vi ses i morgen.." sagde han før han trak på skuldrene og begyndte at rulle ruden op. For helvede, jeg havde mistet chancen for at komme hjem en halv time før! Han skænkede mig et sidste blik, før han havde rullet ruden helt op.

"Vent!" råbte jeg ren instinktivt, men han ignorerede mig og rullede nu ruden helt op. Sukkende løb jeg hen til bilen og åbnede passagerdøren. Jeg rømmede mig, og kunne mærke blodet stige op i kinderne, fucking pinligt!

"Må jeg?" spurgte jeg og gjorde et lille nik med hovedet mod sædet, hvilket fik ham til at smile et skævt, selvsikkert smil, for så at vende blikket mod vejen. Han ventede bare, så det betød vist et ja. Jeg satte mig sukkende derind og lukkede døren, hvorefter Justin begyndte køre bilen. Jeg stirrede på ham som en idiot, hvilket fik ham til at vende hovedet hen på mig.

"Tag et billede shawty, det varer længere..." kom det leende fra ham, hvorefter han blinkede kækt med det ene øje, for så at vende ansigtet mod vejen igen. Blodet steg for alvor op i kinderne, så jeg var sikker på jeg lignede en tomat. Pinligt! Dræb mig nu ikke?

"Justin? Ehh.. Jeg bor i.." begyndte jeg stammende, men blev afbrudt.

"Jeg ved hvor du bor.." svarede han uden en mine og værdigede mig ikke et eneste blik. Det skræmte mig ad helvedes til det her, hvor fanden vidste han, hvor jeg boede henne?!

"H-hvor ved du det fra?" spurgte jeg nervøst og bed mig usikkert i læben.

"Jeg har mine kilder.." endte han med at mumle, og hans blik var rettet mod vejen, mens hans hænder stramte grebet om rattet. Dafuq?! Havde han stalket mig eller sådan noget?!

"Hvad ved du mere om mig?" spurgte jeg usikkert, men jeg måtte bare vide det. Seriøst, gik han rundt og samlede informationer omkring mig?!

"Jeg ved alt om dig Jones.. Mere end du selv ved..." svarede han bestemt og sendte mig et kort, koldt blik, der fik min krop til at stivne på sekundet. Resten af vejen sagde vi begge ikke et ord, lige indtil han standsede bilen i min indkørsel, hvorefter han selv også steg af. Jeg hævede det ene bryn, idet jeg betragtede ham følge mig hen til døren.

"Ehh.. Justin?" kom det ud af mig, eftersom jeg ikke lige kunne fatte, hvorfor han fulgte mig hen til døren. Jeg mener, det var da ikke noget badboys gjorde, var det? Justins svarede mig ikke, værdigede mig ikke engang et blik, da jeg stille låste døren op og trådte ind i huset. Jeg vendte mig om mod ham igen og plantede et taknemmeligt smil på læben - total akavet øjeblik - hvorefter jeg skulle til at lukke døren igen, da han flåede den op og tog et skridt ind. 

"Fed crib babe.." kom det fra ham, da han lukkede døren med foden, i takt med at kaste en arm om min skulder, for så at trække mig med ind i stuen...

 

`•.¸¸.•´´¯`••._.• ( A/N )•.¸¸.•´´¯`••._.•

Nå nå, så har Justin lige inviteret sig selv med ind, det bliver da hyggeligt, tror I ikke? :D Skriv en kommentar? ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...