Love Hurts ♥ -Justin Bieber (+13)

Følg med i historien om Stella Jones... En helt almindelig teenager, hvis liv ændrer sig drastisk efter at have flyttet til en ny by og dermed en ny skole. I første omgang lægger ingen mærke til hende, men da skolens badass og playboy, Justin, begynder at interessere sig for hende, begynder alle øjne på skolen at gennembore hende. Hun går fra at være den ynkelige, ubekendte pige, til at være den mest omtalte på skolen. Nye venskaber former sig og kærligheden spirer...
Dog går alt ikke så fantastisk, som Stella tror det gør, for bag Justins kolde og hårde facade, gemmer der sig et ar. Et ar fra fortiden, hvor Stella er indblandet...
Stella bliver konfronteret med fortiden... Fortiden, som har skabt dybe sårer hos Justin. Er Justin alligevel ham, som hun troede han var?
*Anstødende sprog og intime scener kan forekomme!*
*Justin er IKKE kendt* :)
Tusinde tak til 'Google Like Liam', for at have lavet det smukke cover <3

269Likes
700Kommentarer
55906Visninger
AA

12. En helt ny side af Justin?

"Du stoler ikke på mig?" 

Det lød mere som en konstatering end et spørgsmål; da gik det op for mig, at han havde ret. Jeg stolede ikke på ham. Jeg endte dog bar med at presse læberne sammen i en tynd streg og ryste svagt på hovedet. Skuffelsen markedes tydeligt i hans chokoladebrune øjne, og da hans smørret smil fra tideligere var vasket helt væk, stod det klokkeklart, at han ikke forventede det. At det på en eller anden måde faktisk sårede ham, og så kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at føle skyldfølelse, så renhjertet som jeg nu var. 

Med ét havde Justin rejst sig op fra sengen, i takt med at tage et fast greb om mit håndled og flå mig med op.Jeg stirrede chokeret på ham, idet han lukkede macbooken sammen, for så at hive mig med hen til vinduet. 

"Hvad har du gang i?" råbte jeg, dog som en hvisken, mens jeg forsøgte at vride mig løs fra hans faste greb, "giv slip!"

Han gjorde dog ikke andet en at tysse svagt på mig, før han åbnede vinduet, og svang det ene ben hen på den anden side af vinduet, hvorefter han vendte sit ansigt mod mig.

"Jeg går ned nu, og du følger efter, er det forstået?" hans tone var alvorlig, og hans blik tydede heller ikke på andet.

"Det kan du godt glemme Justin, hvis min far finder ud af det, flipper-" jeg nåede ikke at gøre min tale om, hvordan og hvorledes min far ville hænge mig, hvis han fandt ud af det, eftersom Justins nu barske stemme brød ind.

"Gør som jeg fucking siger, ellers slæber jeg dig  ud af huset for øjnene af din far," truede han med en autoritativ stemme, før han hævede det ene bryn for at få min bekræftelse. 

"Justin please, jeg vil ikke blive udsat for flere problemer," hvinede jeg bedende, for ærlig talt orkede jeg ikke at være stædig og sige ham mod, så jeg måtte vel bare bede ham om det og håbe på det bedste.

"Stella, jeg siger det ikke en gang til," det var det sidste han sagde, før han begyndte at gå ned, og jeg fik spærret øjnene op i chok. Hvad fanden, var det ikke meningen, at han skulle hoppe?! Hurtigt så jeg ud af vinduet og fandt til min store forbavselse ud af, at Justin havde placeret en stige på muren, der førte op til mit vindue. Ja, det forklarede, hvordan han havde kommet herop. Et irriteret suk undslap mine læber, før jeg svang begge ben ud over vinduet og fik bevæget mig omhyggeligt ned. Jeg skulle nødig falde og brække et ben, og dermed give Justin endnu en grund til at more sig over min klodsethed. 

"Hvor skal vi hen?" hviskede jeg irriteret, da jeg endelig var nået ned, og Justin havde taget fat om min arm, for så at trække mig med hen et sted. Han undlod at svare mig, men trak mig fortsat over den mørkbelagte vej, og hen til en sort, velkendt bil. Justins bil. 

"Sæt dig ind," befalede han hæst, før han gav slip for min arm og bevægede sig hen til førersædet. Jeg bed mig nervøst i læben og kunne mærke hårene på armene stritte i kontakt med vinden, eftersom jeg stadig var iført mit nattøj. Jeg satte mig hurtigt derind og sendte ham så atter et spørgende blik, idet han tændte for motoren. 

"Hvor har du tænkt dig at køre min hen?" spurgte jeg atter og lagde armene over kors, for så at stirre på hans ansigt. Hans tænder var sammenbidte, og hans bryn for rynkede, mens hans blik var fast rettet mod vejen.

"Du stiller for mange spørgsmål," snerrede han mellem sine sammenpressede læber, da han greb hårdt fat om rattet, så hans knoer nærmest blev kridhvide. Pludselig skyllede angsten ind over mig, og panikken tog over. Jeg sad i en bil, klokken tæt på midnat, med den røvsyge badass, der havde givet mig et hul i hovedet og brudt ind på mit værelse. Hvad var han ude på?!

"J-justin? kidnapper du mig?" spørgsmålet kom knap ud som en hvisken, og jeg undrede mig straks over, om han overhovedet hørte mig. da han så vendte ansigtet mod mig, fik jeg svar på mit spørgsmål, og oven i købet gik det op for mig, at mit spørgsmål lød fuldkommen dumt.

"Hvad?" Justins alvorlige ansigtsudtryk ændrede sig langsomt, og han rynkede overrasket brynene, i takt med en latter undslap hans læber, "tror du seriøst, at jeg kidnapper dig nu?"

Jeg kunne mærke blodet stige kraftigt op i mine kinder, idet Justin stirrede mig ind i øjnene med et blik, der kun tydede på, at han morede sig over situationen.

"Nej, altså.. Det kunne jo være, at du... Jeg ved det ikke," jeg bed mig nervøst i læben og kæmpede mod fristelsen efter at pande mig selv en i ansigtet over, hvor dum jeg var, og hvor akavet en situation, jeg havde bragt mig selv i.

"Du er virkelig klogere, end jeg troede du var.." lød det fra Justin, der pressede læberne sammen i en tynd streg og nikkede imponeret. Jeg stirrede dog forvirret på ham og rynkede spørgende brynene.

"Hvad mener du?" endte jeg med at spørge, mens jeg rettede min fulde opmærksomhed mod Justin, hvis blik ikke mistede forbindelsen til vejen.

"Du har ret, babe, du er kidnappet."

Et øjeblik føltes det som om, mit hjerte stoppede med at banke. Som om det hele pludselig blev mørkt. Angsten og panikken tog fuldstændig over min krop, og jeg følte mig svimmel, som ville jeg falde i en dyb søvn og vågne i min egen, trygge seng.

"Tsk tsk, Stella har din far aldrig lært dig, at du ikke skal sætte dig i andres biler, om natten, uden hans tilladelse, oven i købet med ham, der elsker at torturere, voldtage og så dræbe uskyldige piger?"

Mine øjne spærrede sig op, og mit hjerte galoperede afsted, i takt med tårerne pressede på. Jeg kunne ikke få et ord ud, det hele sad fast i halsen og nægtede at forlade mine læber. Jeg sank en klump og lukkede øjnene i håb om at åbne dem igen og befinde mig på mit værelse, men forgæves.

"Du skulle ikke have stolet på mig og sat dig ind i den her bil i første omgang, babe.." Justin rystede på hovedet, og jeg kunne mærke mine håndflader blive svedige og tårerne brænde i mine øjne. Da gik det op for mig, at jeg jo stolede på ham. Ellers ville jeg fandme ikke sætte mig ind i den her bil!

"J-jeg stolede på dig?" det lød mere som en konstatering end et spørgsmål, og nu følte jeg mig fuldkommen idiotisk. Hvordan fanden kunne jeg stole på ham, han var en fucking morder, der nød at torturere uskyldige piger!

Pludselig følte jeg mig selv blive mast mod vinduet af trykket, fra Justins pludselig, skarpe u-vending. Mit hjerte slog et ekstra slag, og jeg så mig forvirret omkring.

"Lige præcis Jones, du stoler på mig!" hans ansigt lyste op i et enormt smil, og han blinkede kækt med det ene øje. Jeg var fuldstændig forvirret og følte mig fortabt, da jeg ikke havde den mindste ide om, hvad fanden han havde gang i.

"Troede du virkelig, at jeg kidnappede dig, Stella? For helvede, babe, du skulle have set dit fjæs!" Justin brød straks ud i latter, der varede i flere minutter, så man skulle tro det var løgn. Jeg stod blot forstenet og stirrede chokeret på ham. Vent lige, betød dette så, at jeg ikke var blevet kidnappet?

"Du er virkelig ikke klog, Stella! Torturere og voldtage uskyldige piger? Kidnappe dig? Jeg er fandme genial dude," Justin slog atter en latter op, og jeg tog et lettet suk. Gudskelov, det var vidst bare for sjovt.

"Og hvad har vi så lært af det her, babe?" lød det fra ham, da han endelig fik kontrolleret sin latter. Jeg tog en dyb indånding og rettede mit blik nervøst hen imod ham.

"At jeg ikke skal ind i andres bil, om natten, uden min fars tilladelse?" forsøgte jeg og bed mig i læben. Justin grinte hæst, før han rystede på hovedet.

'Forkert gæt. Vi har lært, at du stoler på mig, ikke?" hans blik var vendt mod mig og var med ét blevet alvorligt. Well, han havde vist ret. Jeg stolede på ham, og det havde jeg bevist, ved at sætte mig ind i den her bil.

"Yeah.." lød det fra mig, hvorefter bilen skeundet efter stoppede brat op.

"Godt. Godnat, babe.." det var det sidst,e jeg hørte fra Justin, inden jeg vendte mit ansigtet hen mod ruden og opdagede, at vi atter var kommet hjem. Jeg sendte ham et taknemmeligt smil og mumlede et godnat, før jeg steg ud af bilen og bevægede mig hen til mit vindue. Da jeg endelig kom op, opdagede jeg, at Justin først var ved at køre nu, hvilket ville sige, at han holdt øje med, om jeg var kommet sikkert op på mit værelse. Wow, hvem skulle have troet, at jeg stolede på Justin Bieber, skolens badass?

 

*****

 

Jeg stod op til sædvanlig tid den næste morgen, og fik gjort mig klar til skole, som var det enhver anden morgen. Jeg fik beklædt min krop med et par lyse denimshorts og en simpel, sort top, som jeg fik kombineret med et par søde, sorte ballerinaer og et par enkle smykker. Jeg orkede ikke det helt store med mit hår, så jeg bandt det i en rodet, men smart knold og forsikrede mig lige om, at bulen, Justin havde skaffet mig på hovedet, var dækket til, hvilket heldigvis ikke var det største problem, eftersom det var blevet ret småt. Jeg fik påført lidt mascara på mine øjenvipper, så de så lidt fyldige ud, og lidt blush på mine kinder, så de ville fremhæve mine kindben. Ellers påførte jeg bare lidt ipgloss på læberne, og så var jeg klar. Jeg kyssede far farvel, før jeg bevægede mig ud af huset, hvor jeg straks kom det varme vejr i møde. Egentlig havde jeg forventet, at Justin ville køre mig i skole, eftersom det var noget han efterhånden gjorde meget, men da han i dag ikke sad i sin Porshe og ventede på mig foran mit hus, som sædvanligt, blev jeg ikke mindst skuffet, men også trist tilmode. Og siden hvornår var jeg blevet trist over, ikke at se Justin? Siden i går aftes, hvor jeg fandt ud af, at jeg faktisk stolede på ham, og at han ikke ville mig noget ondt. For ærlig talt nød jeg Justins selskab. Hans kækhed, badass attitude, at han bare generelt var så.. anderledes og mystisk, så det nærmest gav mig en kriblende følelse i maven. Det skabte lidt adrenalin i mit nærmest organiserede og basale liv, hvilket jeg følte behov for. Jeg ønskede lidt spænding i mit liv, og det sørgede Justin i den grad for. Jeg bevægede mig sukkende hen imod busstoppestedet, hvor folk allerede stod og ventede på bussen. De alle sendte mig gennemborende blikke, der fik mig til at føle mig ubehagelig tilpas, og da jeg fik overhørt et par af pigernes samtale, gav det for alvor et stik i hjertet.

"Er det ikke hende den nye luder?" hviskede den ene, mens hun stirrede mig i nakken, tydeligvis ikke klar over, at jeg kunne høre hende.

"Jo.. Folk siger, at hun allerede på første dag inviterede Justin med i sengen," svarede en anden pige, hvilket fik pigerne omkring til at fnyse.

"Hun er fandme billig, jeg fatter ikke, hvorfor Justin takkede ja til det tilbud, helt seriøs, prøv at se på hende.." lød det fra en anden, og jeg kunne tydeligt fornemme pigernes bekræftelse. Jeg var på randen af tårer, idet ordene svømmede rundt i mit hoved, for det var jo fuldkommen løgn. Jeg var ikke en luder, jeg var stadig jomfru for helvede! Hvorfor jeg blev anklaget for sådan noget, forstod jeg egentlig ikke. Desuden kendte de mig ikke. Og bare fordi, at jeg var blevet set sammen med Justin et par gange, betød det nødvendigvis ikke, at jeg var en luder. Medmindre Justin kun blev set med ludere, så var det vel til at forstå.. tror jeg? En tårer trillede ned ad min kind, som jeg forsøgte at dække til med mit pandehår, der var det eneste der dækkede mit ansigt, eftersom mit hår var sat op i en knold, da et bilhorn pludselig skar sig vej gennem luften og gav et sæt i mig.  Justins sorte Porshe kom til syne, og den standsede brat op ved busstoppestedet, hvilket fik folk omkring til at hviske og stirre på den sorte bil, eller rettere sagt, personen inde i den sorte bil. Justin rullede ruden ned og lod sit blik glide hen ad folkemængden, indtil hans blik mødte mit, og et skævt smil gled hen over hans læber. Da hans stirren på mig, fik hviskene omkring til at vokse, vidste jeg ikke, om jeg skulle gøre som han hentydede; at sætte mig ind i bilen, eller forblive på min plads. Justin hævede forvirret det ene bryn, da jeg ikke gav mig til at bevæge mig, og pludselig trådte han ud af bilen, hvilket fik mit hjerte til at slå et ekstra slag. Havde han tænkt sig at slæbe mig derind? Jeg ville blive fuldkommen til grin, og rygter ville sprede sig! Jeg betragtede enhver af Justins bevægelser, fra da han stod ud af bilen og bevægede sig hen på den anden side , for så at åbne døren. Han holdt nu døren åben og stirrede ind i mine øjne, med et smil spillende på hans læber. Han gjorde et kort nik med hovedet mod bilen, hvilket så småt fik mig til at bevæge mig hen imod den, i takt med at folk nu gispede. Hvis alle disse folk ikke var her, ville jeg tænke, at Justin var en gentleman, men nu lignede jeg sikkert en tomat og ville ønske, at han ikke gjorde det, eftersom folk nu ville tænke, at vi virkelig havde gang i noget. Jeg satte mig hurtigt ind i bilen og forsøgte at ignorere folks gennemborende blikke, hvorefter Justin lukkede bildøren efter mig og bevægede sig hen imod førersædet. Han satte sig derind og begyndte at køre væk derfra. 

"Er der en grund til, at jeg blev nødt til at åbne døren for dig, for at få dig herind?" spurgte Justin og sendte mig et blik, med et smørret smil på læberne. Han forstod vidst ikke, at der faktisk gemte sig en seriøst grund bag det. Jeg endte dog bare med at forblive tavs og ryste på hovedet, eftersom jeg virkelig ikke gad bringe det op, for jeg ville helt sikkert bryde ud i gråd.

"Stella?" Justins tone var blevet alvorlig, og han vendte sig et kort øjeblik mod mig og sendte mig et blik, der sagde, at nu snakkede han seriøst, før han atter rettede sit blik mod vejen.

"Hvad sker der?" lød det fra ham, hvilket bare fik mig til at trække på skuldrene. 

"Stella for helvede, kan du ikke bare fortælle, hvad fuck der er i vejen?!"

"Er jeg en luder?" min stemme kom ud som en lille hvisken, men den var høj nok til, at han ville kunne høre det.

"Af hvad?" hans stemme lød forvirret og overrasket på samme tid, men jeg var sikker på, at han havde hørt det.

"Er jeg en billig luder?" spurgte jeg atter, inden en tårer trillede ned ad min kind, og jeg hurtigt så ned på mine ballarinaer.

"Hvem fanden har bildt dig det ind?" jeg kunne mærke hans blik hvile på mig, men jeg turde ikke kigge op på ham, eftersom jeg var sikker på, at tårerne så ville vælte frem, "Stella, kig på mig."

Jeg rystede på hovedet og begravede straks mit ansigt i mine hænder, da jeg ikke kunne holde til det længere. Justin svang bilen til højre og stoppede så brat op, hvorefter jeg kunne mærke hans hånd blive placeret på min ryg. Han aede blidt min ryg og lavede små cirkelbevægelser, der var virkelig behagelige, og snart havde han med en smidig bevægelse løftet mig op og sidde på hans skød. Jeg begravede mit ansigt i hans nakke og lod tårerne trille frit ned, i takt med jeg nød Justin behagelige berøring.

"Sshh," lød det fra ham, før han begyndte at hviske beroligende ord i mit øre, "det klæder ikke en smuk pige som dig at græde."

Der gik et par minutter, før jeg endelig fik taget mig sammen til at stoppe tuderiet, jeg sad dog stadig på hans skød og hvilede mit ansigt på hans skulder.

"Fortæl mig, hvad der sket," befalede han hviskende og fjernede et tot hår fra mit ansigt.

"D-de kalder mig luder," fik jeg hvisket, før endnu et par tårer trillede ned ad min kind.

"Hvem?" spurgte han, mens hans hånd fandt vej ned til mit lår, som han blidt kørte sin hånd op og ned af. 

"Dem fra s-skolen.. Justin, er jeg en luder? Huh? Er jeg en luder, fordi jeg bliver set sammen med dig? For jeg-"

"Ssh, du er ikke en luder, Stella. Kig på mig, " han tog mit ansigt mellem sine hænder og stirrede ind i mine øjne, der nok var opsvulmede lige nu, "du er ikke en luder, tværtimod. Jeg sværger, det er fordi de er jaloux allesammen. Alle og enhver af dem drømmer om at være i din plads lige nu. De er jaloux over, at det er dig, der nu sidder på mit skød, babe. Desuden, hvad lærte vi i går? Huh? Du stoler på mig, ikke?"

Jeg nikkede, og han fortsatte, "så stol på mig når jeg siger, at du er langt fra en luder, og at det de siger er ren og skær løgn. De er alle bitchen selv, så lyt ikke til dem. Er det forstået?"

Jeg nikkede kort og lod mine hænder finde vej rundt om hans nakke, for så at trække ham ind i et kram.

"Tusinde tak Justin.."

 

`•.¸¸.•´´¯`••._.• ( A/N )•.¸¸.•´´¯`••._.•

 

Wow... Vi ser en hel ny side af Justin, hvad synes I om den? Hvad tror I er grunden til, at Justin pludselig ændrer sig 180 grader?  Tror I der gemmer sig følelser bag det? Kommenter peeps! <3

*****

Endelig fik jeg skrevet et kapitel,1000 gange undskyld ventetiden, men det skyldes personlige årsager, som jeg ikke er parat til at dele med jer nu, men jeg lover, at det ikke er alt for alvorligt! <3 Jeg synes selv, at dette kapitel egentlig blev ret godt, eftersom vi ser en hel ny side af Justin, og ikke mindst Stella, der nu stoler på ham... Håber I kan lide dette kapitel, skriv en kommentar om, hvad I synes! Det motiverer mig virkelig meget! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...